Byens handel og næring

Denne liden og Ringe Kiöbstad Nykjöbing i Aadsherridt, Hvis Handel og Negotie, Hafver i fordum tid Væred med Sæde Vahre Som Bunden kand avle, og atter med Nogle grove Kiöbmands Vahre til Land Mandens fornödenhed, Ellers er dennes Meste Næring og Hantering Med Avling og Agerdyerkelse, hvor Af de fleste Borgerskab Nu opholder sig.

Om bevægelser i handel og næring

Samme Liden og Ringe Kiöbstad Hafver I fordums tid været I god Flor og Velstand, Men siden Merkelig aftaget, Saa at dend Nu er dend Ringeste Kiöbstad som Moxen findes, Særdeelles formedelst disse efterfölgende Aarsager.

• 1. Kiöbstadens Handel bestaar i Sæde Vahre, som Bunden avler, saa som Biug, Rug og deslige, disse Vahre Hvilke Bunden efter Lovens Meldende, burde fare til Axsel torf Og der offentlig falholde, blifver til Andre stæder Hen fört forbi Kiöbstaden, Nembl. De omligende Fiskerie Lejerne ved Helsingiör, Saa Som, Aalsgaard, Ellekilde, Hornbæch, Willingebæch, Gilleleje, Rove Leje, Tisville Lejeog Kichhaun, Saa og Andre der omkring ligende, De förer Höe Ind i fiorden til Bunden, saa snart hand faar Indhösted,og af Kiöber ham hans Lovne Vahre, Med Rug, Biug, Erter, Item flesk Smör,og alle Vahre, som Bunden kand have at sælge, Desse foregifver at de behöver Samme Vahre til deris fornedne ophold, Hvor paa Nogle faae af dem förer Een Sadel med sig fra derris Regiment Skrifver, og Angifver sig paa Toldstæden ved Isefiorden, Men dend Meste part gaar Toldstædet ganske forbi baade dend Ind og udgaaende, og Holder det saaledes fra Mecheli Bunden faar Indhösted og saa længe Hand haver Noget at Slippe, Saa at der I store Mengder, ja, Vel Nogle Tusind-tönder on aaret blifver saaledes bortfört, Hvilcket da er uMueligt, at de Kand self forbruge, saa Mangfoldig til deris fornöden ophold, Men efter som Vi kand Spörge og fornemme, blifver det Meste af desse Vahre fört til Helsingiör, og under den Snedighed, at saa Som de icke töre med deris Baade komme til Helsingiörs Toldsted, förer de disse Vahre först hiem til deris Huus Og der fra Vogner det til Helsingiör, da de saaleedes Er ufortængt med forprang, Det er og at slutte, at samme Vahre kand undertidne fö- res til Skaanesom liger dem behendigt, og Ventteligt, Andre Vahre igien derfra udföres, som da til Bunden her hid bringes. Siden de saaleedes gaar toldstædet forbi, der til Med Er de Bönder, hær hos os, som leje Baadene Handler med, disse Sielden og snart Aldrig Kommer til denne liden Kiöbsted med Nogen Handling enten at Kiöbe eller Sælge, saa at dette Paa förer denne fattige Bye Kiendelig Ruin.
• 2det Endnu foraarsager Præsterne her i Egnen denne Kiöbstad Megen afbrak Ved det Eendeel af dem lader udskibe, Deries Korn Vahre til fremmede Kiöbmænd og Skippere, for Reede Contant Penge, og förer det igiennem Kiöbstaden til Lade Plasser; Hvilket Kiöbmandene Maa see paa, da de Ellers saa Vel som Andre Præster I Landet kunde selge dervis Vahre til Kiöbstæd Manden, og unde ham dend liden Fortienniste, hvor af hand Kunde Leve tillige Med dem.
• 3die Aarsages End og Negotiens forminskelse Ved det her findes Noc saa Mange som vil bruge Handel, at dend Eennee forderver dend anden, thi i fordums tid hafver ickun Været Toe a 3 Mand som brugte Kiöbmandskab og Kunde Lefve her Paa denne liden sted, Men Nu er her 8te, og i Sardeeleshed dette Mest for dærveligt, at de som have lært Handverk, og der af Kommen i Loflig stand forlader samme, og giör andre Nedsatte Kiöbmand skade, Saa at her findes dend Kiöbmands Gaard, hvor udi Paa 20 aars tid Haver alterneret 6 Mand og Nogle af dem giort saa stor Faliet,som de Neppelig Kand opreise. Ved desse Aarsager er denne fattige Kiöbsted kommen i Saadan afgang, at Nogle af Kiöbmandene Vilde gierne forlade Staden og söge andre Plaser, Men ingen Vel beboe samme deres stæder formedelst Byens slette tilstand.

Skibsfart og varetrafik

De her Ved staden Ind og udgaaende Vahre blifver fört Med fremmede fartöyer, Stædet skibs fart er saaleedes beskaffen, fra RörvigsToldstæd og til Nykiöbing hafver fartöyerne ungefer 1 Miil at pasere, Hvor de da blifver beligendes, een temmelig Vej fra Byen, og hvad Vahre som til dem föres skal, Maa Mand bruge baade til, og siden Vogne det Een temmelig Vej op, Hvad Egentlig föres her til stæden Er tömmerlast det Meeste, og Storee Vahre her fra igien, Til Byen er icke uden et fartöy som tilHörer Een Kiöbmand Nafnl. Peder Jensen SchaarupEr ungefer drægtig 300 tdr Korn Vahre, Saa og hafver samme Kiöbmand Een 3die Eller 4de Part i et andet fartöy som er i Norgeog er ingen her drægtig Paa 300 tdr. Korn Vahre at Indtage.

Fabrikker og manufakturer

Her ved stæden findes icke Manufactur,og ej fabriqve undtagen Med toback som her plantes, hvilcket tager afgang, formedelst Mand icke Kand afsette dend for Nogen Priis.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her ved stæden findes Een tobackes Plantör af de Reformerte, som er benaadet med Privilegium efter Kongl. allernaadigste udgangne forordning Aar 1714, Som til kiöber sig Jord og Eng i Marcken og er fri for grund Taxten og borgerlig tynge udi Byens udgifter, om det Kand være ham til last, Indstilles til dend Höye öfrighed, saa som det Er Byen til Skade, Entten det efter deris privilegium skal forstaaes Paa 20 aar eller udi 8te aar,

Lav, societeter og næringsdrivende

7de Societet og Laug er her icke Nogen,thi landsbyen Er besat med Handvercks folck,Som giör desse Ind Pas at de icke kand formaae at holde laug, Kiöbmænd er Her 8te i tallet, derris tilstand er ickun slet!

Agerdyrkningen

Efter deris Excellenses Naadigste Giorte tilbud, om Nogen Vilde Gifve til byens op komst tienstlig forslag, da Insinueris Deris Höye Excellence fölgende Poster, som Wirckelig Ere til Byens opkomst gafnlige, og Eenhver i alle Maader uprijudiceret besynderlig efter Vorris allernaadigste forunte Kiöbstæd Priviglegier, Nemblig on Deris Excellence Efter Hans Kongl. Mayst Allernaadigste approbation Vil See os Assisteret med dette forhen om Melte store land Prang,som Veselig foröves af Leieboerne ved Helsingiörsfiske Lejer, at sligt Maatte gandske blifve Hemmet, Besynderlig, at de icke Maatte gaa toldstæderne forbie, Hvilket Toldbetienterne, særdeeles loeserne Ved RörvigToldsted Vil Kunde oppasse, thi sligt gifver Megen efter tanke og fornermer os gandske. Dernest Præsterne her i Egnen, on de icke Maatte i det Ringeste tilbyde Nermeste Kiöbstæd deris Korn Vahre förend de det til fremmede afhænder, os til stoer Skade, om Vi det Kunde imodtage efter gammel Skik for Maadelig og taallelig Pris, Nemblig Höyeste Land Kiöb Som er Kircke Kiöbet,hvilcket aarlig sættes udi hver ampt. Da Kunde dette og Være denne fattige Kiöbstæd Meget til gafn. I lige Maade I Henseende til Handelen, at En hver blef tilholdet at lefve af det Hand Hafde taget sig for, og Een HandVercks Mand, belf Ved det Hand Kunde Nære sig af,for uden at give Andre Indpas, og om der i saadanne smaa stæder,som denne og andre, blef Ordineret Visse Handel Plaser, der til bequemme Hvilcke,og icke Andre Maatte bruge Handel, skulle det uden tvil gifve forandring til det beste, thi det er bedröveligt at de som hafvver bekosted Bygninger tilsamme, Kand Ved deris af trædelse icke faae Noget for dem igien,formedelst Mængden af saadanne Smaa Kiöbmænd og Höeckere som forderver Hver Andre Og Visselig foraarsager större Confusion og Slet tilstand. Formeedelst at Een af Kiöbmændene Nafl Sr Peder Jensen Schaaruphafde Lofvet at vilde forfatte Noget skrifttlig on Byens Nötte Eftter Derris Excellenses Ordre, Saa har Hand dog icke Noget Endnu til Mig der om ladet fremsende, Saa er dette af saame aarsag ud blefven Indtil Nu; de andre Kiöbmænd haver ieg ved Een Borger Hans Nielsen Holmladet i derris Huuse forreviise Deris Excellenses ordre, Mees Ingen hafver lefvert Mig Noget skriftlig derom, undtagen Sr. Tönnis Roeschildog Claus Torsbroe,Som Er tillige Med mig overEensstemmende med dette Document, Som Nu under Min egen Haand frembsendes.