Magistratens indberetning

Indledning

No 23

Deres Excellence Hoy Velbaarne Herr Geheime Raad Baron og Stiftbefalings Mand Naadigste Herre!

Paa Hans Kongl:Maysts. Aller Naaadigste Rescript dateret Hirtzholm dend 25de Juny 1735 som Eders Excellence Naadigt dend 19 July sidstld. har remitteret til Min Underdanigste Erklæring, følger herved paa hver Post af Qvæstionerne saavidt Prestøe Bye er angaaende, min Underdanigste For Klaring som følger:

Byens handel og næring

2 Quæstio. Hvorudi Eenhver Byes Districts Handel, Negotie, Haandtering og Næring bestaar?

Rs: Prestøe Byes Handel bestaar, Først, udi Een ringe Korn-Handel, som de omkring liggende Præster og Bønder selger til Kiøbmændene og andre Borgere, hvilcket bliver giort i Malt, og udskibet til Norge, hvorfra de igien faar tør og saltet Fisk og Sild, som Præster og Bønder kiøber af dem, sampt andre grove Vahre, som Kiøbmændene faar fra Kiøbenhaffvnog Lübeck. For det andet, sælges og til Kiøbmændene og Skippere noget Faufwne Brende fra de omkring liggende Proprietairier, som bliver udskibet til Kiøbenhaffwn, saavelsom Tag - Muur - og Kalck Steen, hvoraf Byen og haver Een Ringe Næring.

Om bevægelser i handel og næring

Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad dertil kand være Aarsag? Rs. At Byen er aftaget og forringet, er 1: de Ulyckelige Ildebrande, som haver været Aarsag til dets

Ruin, hvoraf endnu desvær de Øde Pladtzer bær Vidnesbiurd om, thi for 200de. Aars tiid siden er næsten den halve Bye afbrendt, hvor paa nu Baraqverne og nogle faae Huuse findes opbygte; Ao.1658 er af Svendsken6 Gaarde nedbrudt, hvis tømmer og Materialier er bleven henførdt til Leyeren for Kiøbenhaffvn, Ao. 1668 er 13 Huuse og Gaarde bleven afbrendte; Og ved senniste Ildebrand 1711 er bleven lagt i Aske 28 Huuse og Gaarde, og nød de afbrendte samme tiid Aller Naadigste Frihed paa Thie Aars Comsumption; Udaf ermelte 28 Pladtzer ere 15 bleven bebygt og de øvrige ere øde, thi eftersom de fleeste var Haand Vercks Folck tilhørende, som miste ald deres Formue udi Ildebranden, og var icke betroet nogle Materialier hvormed de skulde bygge, ey heller var der Huus Værelse at faa i Byen, hvor de kunde drive deris Haand Værcker, blev de Nødtvungen at forlade Byen og Pladtzerne øde; Og dette har for det 2det forwuldt , at Agerdyrckningen som har hørt til Byen, hvoraf Borgerskabet har haft deris Næring og Ophold er kommen i Decadence; Thi af Arilds tiid har ligget her i Byen Eet Muncke Kloster, hvorpaa Een Abbed har resideret, til samme Kloster haver ligget 32 Jorder, som Borgerskabet har haft i Brug og svaret til Abbeden Afgifterne deraf: Ao. 1570 haver Albret Becktil Beldringebekommet 7 af disse Jorder, og henlagt til FaxingeBye, som foruden deris andre i Brug havende Jorder, endnu haver samme Prestøe MarcksJorder; Hundrede Aar derefter nemlig 1670 haver Jens Laursenpaa Nyssøetilkiøbt sig 10 af Ermelte 32 Præstøe Marcks Jorder formedelst Borgernis Ringhed og Uformuenhed, sampt faaet 19 Hauger Byen tilhørende, tillige med Skou og anden Herlighed, hvorpaa hand og har faaet Aller Naadigste Skiøde og Privilegium; Saa at Byen da beholdt 15 Jorder, som de af Herskaberne på Vordingborg Slotthafde i Fæste; Da nu dende sidste Ilde Brand Ao. 1711 var overgaaet Byen og Borgerskabet forarmet, er 3de Jorder bleven bortfæstet til nogle Bønder og Huus Mænd i Faxinge, og 4re bruges endnu her i Byen, hvoraf Sogne Præsten haver Een som Byen svarer Contributioner af og holder som dend fri efter derpaa Erhverfvede Domb; dend anden haver Farveren Hans Ericksen Marup, og Heste Mølleren Christian Schibstedhaver 2de i Brug, de øvrige ligger øde; Aarsagen til disse Jorders Ødeliggelse er denne: 1. at Borgerne maa svare lige Afgift som en anden Bonde, da de dog ei haver hvercken Huus eller Gaard til Avlingen, og ei niuder nogen Besettning eller faar Udvisning, ei heller faaer nogen Hielp, naar nogen Bester eller Creatur ved ulyckelig Hendelser enten bort Kommer eller bort Døer. Dernæst maa Prestøe Borgere naar de af samme Jorder indaufvler deris Korn, give først for hver Læs de kommer igennem Porten med 4 s. til Consumption, og siden naar de have udtærsket det, og skulle bruge samme til deres Ophold, maae de efter den Aller Naadigste Consumptions For Ordningens Biudende betale for 1 Tønde Brødkorn 2 sk. og for 1 tønde Brygge Malt 4 Marck. Saa og betale Græsgangs Penge for deres Creaturer som de bruger til Aufvlingen; For alt dette er Een Fæste Bonde paa Landet frie. For det 3die er det og een Merckelig Afgang i Byens Næring og Handel, at Fiire tætt omkring Byen beliggende Herre og Lade Gaarder, nemlig Joenshovet, Ormands Gaard, Leekinge og Beldringe ere nedbrudte og deris Ager og Eng til Rytter Hestene Aller Naadigst blevne destineret, hvoraf nogle Tusinde tønder Korn kunde indavles og sælges tilmed at alle slags Haand Værcks Folck icke alene har kundet tiene sig noget hos Forpagterne med deris Arbeyde, men end og kunde faae Ost, Smør, Stude, Kalve, Faar og Lam, Skind, Huder og andet, som paa ermelte Herr- og Ladegaarder var at bekomme, hvoraf Borgerskabet icke havde Een liden Fordeel. Dernæst og for det 4de: Er det og een stor Skade for Byen, eftersom der er kuns 2de Indkørseler til Byen, nemlig Wester Port og Øster Broe; at Øster Broen aldeelis er Ruinered , og naar hoye Vande er, ingen kand komme derover men maae een halv Miil kiøre omkring førend de kand komme ind ad Wester Porten, og naar de vill til eller fra Joenshovets Øe, som kunde drive deres Handel med Byens Folck. Alt dette som oven er meldet har været Aarsag til Byens forringelse og aftagelse.

Skibsfart og varetrafik

Om de Ind og Udgaaende Vahre ved Egen eller fremmede Skibe blive førte? Hvorledis et hvert Stads Skibs Fahrt er beskaffen, hvor mange og hvor stoere Skibe ved hver Stad befindes? Hvor deres Fahrt egentlig gaar hen; Og hvorudi deris Befragtning frem og tilbage bestaar, hvad egentlig føres til og fra Land Stæderne?

Hvortil svares Allerunderdanigst: At alle de ind og udgaaende Vahre bliver ved egen, Dragøeog KiøbenhaffvnsSkippere ind og udført. Skibs Farthen er kun ringe af Beskraffenhed og befindes her ved Stædet 7 Fahrtoyer nemlig.1 Galioth drægtig 16 Læster tilhørende Commerce Raad Voigttil Nyssøe. 2det 1 Jagt drægtig 10 Læster. 3de: 1 Jagt dr: 8 Læster, 4de 1 Jagt dr. 71/2 Læster; 5te 1 Jagt drægt: 7 Læster. 6te 1 Jagt drægtig 6 Læster; 7de 1 Jagt dr. 21/2 Læster; Som føris af efter skrefwne Borgere og Skippere, Ole Hansen, Matthias Jørgensen, Jens Olsen, Ole Nielsen, Hans Ericksen, og Jørgen Holm; Og gaaer deres Fahrt med samme Fahrtoyer til Kiøbenhaffn, Norgeog Lübeck. Deres Befragtning her fra til Kiøbenhaffvn bestaar i Malt, Rug, Biug, Rug Meel, Langhalm, Oste, brendte Muur og tagsteen, og naar sligt her er at be Komme fører de Brende Veed fra omkring liggende Proprietaire Skove, og siden kommer mesten deel baglastet hiem, undtagen at de somme tider om Aaret til Kiøbmændenes fornødenhed fra Kiøbenhaffn indfører Specerier, Winn, Salt, hør, Hamp, Iern, Tran, Tinn, Tømmer og andre grove Vahre; Til Norge bliver udskibet Malt og Biug og derfor bringer tilbage tør og salted Fisk og Sild, sampt Talgliuss. Til Lübeck bliver udført somme tiider nogle tønder Biug for baglastens skyld, men de fleeste gange gaaer de baglastet derhen og fører derfra Humle, Hør og Hampeblaaer, Blye, Steenkull, Muur og Tagsteen, Glass, Specerier og NürnbergerKram. Hvilcket alt de igien forhandler til Landmanden, som igien tilfører Flæsk og Kiød, Rug, Biug, hafvre, Erter, Gryn, Brendeveed, hør, halm, Ost, Smør, Honning, Vox sampt andre på Landet tillagde Vahre og Creature.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilcken og hvor mange Slags Societeter og Laug hver een Bye og Provincie haver, saavelsom og Tallet paa Kiøbmænd, kræmere, Haand Værkcks Folck og alle dem som drive Handel, samt omtrent deres tilstand saavidt viides Kand. Om haandt Værcks Folck fattes dem og hvad Slags ?

Rs: Her i Prestøe Bye haver Skomagere Eet Laug og fleere Laug er der icke. Ellers befindes i Byen 3de Kiøbmænd og Kræmmere, 1 Farver, 1 Uhrmager, 1 hattemager, 1 Smed, 1 Taback Spinder, 1 Feldbereder, 1 Edickebrygger, 1 Pottemager, 1 Heste Møller, 2 Veyrs Møllere, 1 Wæver, 2 Skrædere, 1 Hjul Mand, 1 Bartskiær, 1 Hanskomager, 1 Slagter, 2 Fiskere, 3 Bagere, 2 Snedkere, 9 Skomagere, 7 Skippere, 3 Sejlings eller Styr Mænd, 4re Brendevins Brendere og Øll tappere, 2 Skoeflickere, 7 Dagleyere og 1 Procurator. Disse Borgeres Tilstand og Vilkaar er efter følgende Beskaffenhed saavidt viides kand, neml:

1. Johan Hansteen, Kiøbmand og Consumptions For Walter er af temmelig god tilstand, nærer sig af sit Kiøbmandskab.
2. Jørgen Balling, Kiøbmand, er af maadelig tilstand, nærer sig af Kiøbmands handel, og haver Een liden Huus Næring af Øll og Brendevins Sall;
3. Jens Frederich SorterupKræmer og Kiøbmand, er af ringe tilstand, som nyelig har sadt sig need; og formedelst hans nye Handel sidder i stoer Betryck og Gield.
4. Hans Erichsen Marup, Farver og Stemplet Papier For Valter, er af god tilstand, nærer sig af sin Profession, og af sit Fahrtoy, sampt bruger Een af Prestøe Marcks Jorder, haver og Een liden Huus Næring med Øll og Brendevins Sall.
5. Mogens Laursen, Uhmager, er af ringe tilstand.
6. Peter Mullerup, Hattemager, har nyelig sadt sig need, er af slettt tilstand.
7. Svend Nielsen, Smed, er af slett tilstand
8. Thomas Jørgensen, Taback Spinder er af maadelig tilstand.
9. Gregers Svidtzer, Fellbereder er af maadelig tilstand
10. Vogenius Fogt, Edicke Brygger, har nyelig sadt sig need, er af ringe tilstand.
11. Jep Bertelsen, Pottemager, er af maadelig tilstand
12. Christian Michelsen Schibsted, Heste Møller er af maadelig tilstand, haver 2de Prestøe Marcks Jorder i Brug, haver og Een liden Huus Næring med Øll og Brendevins Sall.
13. Hans Andersen, Veyr Møller, er af ringe tilstand.
14. Niels Castensen, Veyr Møller, er af armelig tilstand.
15. Anders Hansen, Væver, er af armelig tilstand
16. Hans Martinussen, Skræder, er af ringe tilstand.
17. Hans Lorentzen, Skræder, er af ringe tilstand.
18. Søren Kaare, Hiulmand, formedelst hans Alderdomb er af armelig tilstand.
19. Lars Larsen, Bartskiær, er af ringe tilstand.
20. Anders Pedersen, Handskemager, er af ringe tilstand.
21. Conradt Ludwick, Slagter, er af ringe tilstand.
22. Søren Hansen, Fisker, Een aftacket Matros, er af armelig tilstand.
23. Hans Sørensen, Fisker, Een aftacket Matros, er af armelig tilstand.
24. Johan Hesse, Bager, er af god tilstand.
25. Hans Hendrichsen Kallehauge, Bager, er af maadelig tilstand.
26. Søren Fredrichsen, Bager, af slett tilstand.
27. Anders Hendrichsen Kallehauge, Snedcker, er af maadelig tilstand.
28. Niels Pauelsen, Snedcker, er af slett tilstand
29. Peder Johansen, Snedcker, er af slett tilstand.
30. Matthis Olsen Swan, Skomager, er af god tilstand.
31. Hans Olsen Swan, Skomager, er af ringe tilstand
32. Jens Weismann, Skomager, er af ringe tilstand.
33. Hans Siewertsen, Skomager, er af ringe tilstand.
34. Hans Hellesen, Skomager, er af maadelig tilstand.
35. Marcus Strøm, Skomager, er af maadelig tilstand.
36. Matthis Salomon, Skomager, er af maadelig tilstand
37. Anders Schou, Skomager, er af ringe tilstand.
38. Niels Nielsen, Skomager, er af ringe tilstand.
39. Matthias Jørgensen, Skipper, er af god tilstand.
40. Ole Andersen, Skipper fører Farvernes Jagt, Er en aftacket Matros, er af slett tilstand.
41. Ole Hansen, Skipper, er af maadelig tilstand.
42. Jørgen Holm, Skipper, er af maadelig tilstand.
43. Ole Nielsen, Skipper, er af maadelig tilstand, haver fæstet Huus på Kongens, formedelst Mangel af Huus Værelse her i Byen, fører sin Egen Jagt.
44. Jens Olsen, Skipper, er af maadelig tilstand, haver fæstet Huus på Kongens, formedelst Mangel af Huus Værelse her i Byen, fører sin egen Jagt.
45. Peder Hansen, Skipper, boer paa Commerce Raad Voigts Grund, og fører hans Galioth, er af ringe tilstand.
46. Jens Pauelsen, Seylings Mand, er af ringe tilstand.
47. Johan Paulsen, Seylings Mand, er af ringe tilstand.
48. Jørgen Jensen, Seylings Mand, er af ringe tilstand.
49. Hans Jørgensen Swann, Brende Vins Brender, er af god tilstand.
50. Ludolph Lahman, Brende Vins Brender, er af ringe tilstand.
51. Hans Mortensen, Øll tapper, er af ringe tilstand.
52. Jørgen Swans Encke, Nærer sig af Ølltapperi og Brendevins Sall, er af maadelig tilstand.
53. Thomas Norman, Skoeflicker, er af ringe tilstand.
54. Hans Tyggesen, Skoeflicker, er af armelig tilstand.
55. Peder Johansen, Dagleyer, er af maadelig tilstand.
56. Jens Olsen, Dagleyer, er af ringe tilstand.
57. Holger Pedersen, Dagleyer, er af armelig tilstand.
58. Jørgen Nielsen, Dagleyer, er af ringe tilstand.
59. Johan Kunckel, Dagleyer, er af armelig tilstand.
60. Peder Mortensen, Dagleyer, er af maadelig tilstand.
61. Johan Ulrich, Dagleyer og Tambour, er af ringe tilstand.
62. Marren Wulfs, Een Dagleyer Encke, er af ringe tilstand
63. Paul Sadolin, Procurator, er af maadelig tilstand.

Og dersom der var Huus Værelse at faae her i Byen, saa behøvedes endnu Haand Værcks Folck nemlig, 1 Muur Mester, 1 Glar Mester og 1 Bødcker.

Redegørelse

Herpaa følger da min Allerunderdanigste Betenckning og Forslag, hvorved Byen kunde blive bebygt, og faae sin opkomst som er Først: At efterdi Prestøe Bye af Arilds tid haver næret sig af Aufvling og Agerdyrckningen, og af de til Byen hørende og forhen brugte 32 Prestøe Marcks Jorder endnu ere 12 tilbage, hvoraf Eendeel er fæstet af Borgere og Bønder, og Eendeel ligger øde, hvilcke 12 Jorder i alt gior Hart Korn 45 Tønder 3 skpr. og 3 fdk, efter Nye Matricul; Om Hans Kongl: Mayestet Aller Naadigst vilde behage at skiennicke og give disse ovenanførte tønder hart Korn Byen til Eyendomb fri, at de kunde blive reparteret over hele Byen, saavel som til de Huuse og Gaarde, som nu befindes i Byen, som og paa de øde bygge Pladser, hvilcket om saa kunde, de øde Pladser da blive bebygte, og Folck, formedelst at til Een hver Øde Platz jo Advenant var tillagt fri Eyendoms Jord, blive animerede at bygge derpaa, hvorved Byen icke alleniste kunde komme i Stand, men end og Vores Fattige Kircke, som ingen Tiende haver eller niuder: 1 kunde faa Fordeel, Hielp og Nytte, naar hun af disse Jorder fick sin Andeel af Tienden, saa som Kircken ingen anden Indkomst haver, end Tafvle, Liig- og Stole Stads Penge; Og som Hans Mayestet lidet eller intet til hans hoye Interesse af disse Jorder niuder, Saa er ieg udi de Allerunderdanigste tancker, at dersom mit Allerunderdanigste Forslag Allernaadigst maatte approbere Hans Kongl; Maytts. Interesse inden Een kort blev for ineeret; Thi naar Byen var bebygt, blev der meere Handel og Næring, og Consepventer meere Afgift i Told og Consumption, tilmed om der Allernaadigste Extra Ordinaire Skatter blev paabudne, Kunde samme svares af de opbygte Stæder, men af de øde er intet at forvente.

Skulde nu dette mit Allerunderdanigste forslag icke finde Allernaadigste Biefald, saa ville ieg dog Allerunderdanigst bede, at Hans Kongl. Maytt. Allernaadigst vilde behage, for Een moderat Priis at sælge Byen disse ovenermelte tønder Hart Korn og øde Jorder, til Fri Kiøbstad Jorder: Paa det at de Gaarde og Huuse som nu ere i Byen, derved kunde blive solt naar nogen Dødsfald skeer, thi for 3 Aars tiid siden, stoed 14en Huuse og Gaarde ledige, formedelst den slette Næring som er til Byen; Men dersom der var fri Eyendombs Jord til Huus og Gaarde, saa blev de strax kiøbt og beboet for Jorden og Auvlingens skyld og blive altiid i Priis; saa at Een Mand af Aufwlingen kunde nære sig; om endskiønt hand ingen anden Handel eller Haandt Verck brugte, og Byen derved kunde faae Græsning til at føde deres Creaturer.

For det andet; Saa var det og Byen til stoer Opkomst, om dend forfaldene og riunerede Byes Østerbroe kunde blive sadt i stand, thi eftersom ingen Træbroe er over Vandet, saa kand ved maadelig Vande icke eet Menneske komme derover, da dog hele JoenshovetsBønder skall over samme Broe, naar de skall til eller fra Bye; denne Broes Reparation er udi min Formands tiid bleven Taxeret for 400dr Rigsdaler; og som Borgerskabet icke er udi dend Stand, at kunde bringe saa mange Penge Afstæd, er dends Reparation efter bleven. Dersom Hans Kongl: Mayestætt vilde Byen være saa naadig og behageligen vilde lade udviise saa mange Ege træer som til Broen behøvedes, saa vilde ieg med allerstørste Underdanighed stræbe at faae laant saa mange Penge af Een god Mand som kunde behøves til Saugskiær og Arbeidsløn sampt andre Udgifter, hvorpaa Byen Aar efter Aar Kunde betale noget, indtil samme laante Penge igien blev betalt, efterdi dette ringe Borgerskab icke er af de Kræfter at kunde indbetale de til Broen behøvende Penge paa Eengang.

For det 3die vill ieg og paa Byens Veigne Allerunderdanigst bede, at efterdi her i Byen ingen Sprøite befindes, uden dend Eene som Hans Kongl. Maytt. Allernaadigst har destineret til Baraqverne, Hans Kongl. Maytt. Allernaadigst vilde tillade, at samme Sprøite og af Borgerskabet udi tilkommende Ildsvaade (: Som Gud Naadeligen afvende:) maatte vorde brugt, og Ildstæds Mændene som ere Fiire her i Byen, samme maate have under deres Direction saa at baade Byen og Baraqverne i paakommende tilfælde med samme Sprøite kunde vorde betient.

Afslutning

Disse mine Aller Underdanigste Betenckninger og forslag sampt forhen giordte Erklæring, vill ieg til Hans Kongl. Mayestæts Hoyeste Naade have indstillet og til Deres Excellencis Hoy Naadige Befordring og Forestilling Recommenderet, udi største Underdanighed forblivende

Deres Excellencis Høy Velbaarne Hr. Geheime Raad og Barons Underdanigste tienere

Nathanael Benter

Prestøe d. 27de September Ao. 1735.