Byens handel og næring

Bestaar efter Rescriptets 2 Postes Anledning Randers Byes Handel, Negoce og Næring fornemmelig udi følgende Poster:

• 1. Udi Maltgiøreri og Kornkiøb.
• 2. Udi Brøggeri og Brændeviins Brænden.
• 3. Udi Tømmer sampt Jern, Tiære, Fische, Hør, Hamp, smaae Iszen-Kram og deslige Handling.
• 4. Udi Feede Vahre Handling.
• 5. Udi Viin Handling.
• 6. Udi Kram Vahre og Speceri Handling.

Hvad nu dend lste Punct neml: Maltgiøren og Korn Kiøb angaaer, da er samme af utroelig ringe Importance, skiøndt sligt er een af de fornemeste Handlinger her drives, i henseende til dend slette Priis Korn-Vahrene ere udi i Norge, hvor det meste herfra afsættes, og hvorpaa udi nogle Aar saadant Tab er scheedt, at Sælgerne iche een gang har kundet naaet deris Indkiøb betalt, men maat, for at holde deris Skiberomme i Fahrt, stoppet Forliisen med Retourladningen, der end og iche har kundet udfalde til Profit, men contraire udfaldet saaledes at een og anden Indbygger her desformedelst er blefven forarmet.

2do. Brøger og Brendeviins Brenderiet er endnu af mindre Betydenhed, idet samme saaledes paa nogle Aar har aftaged, at fast iche hver 10de Tønde Øll eller Ancher Brendeviin udføres til Landsbyerne, imod hvis der i forige Tiider haver kundet afsættes, hvilchet siunes at maae her røre af dend sterche Penge Mangel, der er blandt Folch, iche alleeneste i Kiøbstæderne mens endog paa Landet, hvorved og er at agte, at dend Overdaadighed, der haver tilforn veret med stoere Brølluper, Barseler og videre deslige paa Landet, nu er meere indskrænchet end i Fortiiden, besynderlig og derved at Kroholdning paa Landet ved Forordningen af 30. April 1734 er vorden forbuden, der da ufeilbar maae giøre Forskiel paa Kiøbstædernes Aftræck.

3tio. Handelen med Tømmer, Jern. Tiere, Fisk, Hør og Hamp, smaae Iszen Kram og deslige er af Beskaffenhed som lste Puncts Forklaring i det samme Vahre er neesten og største Deels Skiberommenes Retour Ladning fra Norge, og dend Fordeel og Profit derpaa skulle haves er forhen dobbelt tabt paa de oversendte Korn-Vahre; tilmed faaes fra Aalborgfra anden og tredie Haand een stoer om icke dend meeste Deel af Hør og Hamp, som her igien udsælges, og kand efter de Omstændigheder let sluttes, Profitten mone være ringe, sær da Bonden self avler mængde af begge Deele, neml: Hør og Hamp.

Og saaledes haver det sig og 4to med Feede Vahre Handlingen, der ligesom forige scheer paa Norge, undtagen hvis som til Kiøbenhaunafsendes, hvor Fahrtøyerne igien til Retour Ladning medbringer een Deel Salt og Steenkull og for Resten tager Hav-Sand til Baglast, og kand altsaa meere ansees for Høckeri end for virchelig Kiøbmandschab. Der har og paa nogle Aar ingen her veret istand at kunde paatage sig Feede Vahre Leverantzen til Søe-Etaten.

5to. Viin Handlingen, findes her af slettere Betydning end maaschee schal kunde synes troelig, thi de faae her i Byen, der dermed handler, forschriver samme deels fra Kiøbenhaunog deels fra Flensborg, siden dend ringe Aftræck derpaa er iche tillader det fra første Haand at hidføre, og om end saa var, saa tillader Indsejlingen her til Byen, som herefter vorder forklaret, det endnu meged mindre.

6to. Hvad Kram-Vahre og Specerie Handlingen er betreffende, siden samme iche fra første Haand ei heller med egene Skibe kand haves, og man seer, at de faae dermed handle Aar efter andet aftager, og nogle reent forarmede, saa er det klart at denne Håndtering ligesom de foran benævnte er ringe og i een slett Stand.

Om bevægelser i handel og næring

Om Byen efter det allernaadigste Rescripts 3die Postes Anledning harer af- eller tiltaged, og Uråd dertil maatte vere Aarsaqe. Ihvorvel nu denne Post udkræver meere i Henseende til Aarsagen i Byens Af- eller Tiltagende, end vii allerunderdanigst punctuel kand forklare: saa dog forsaavidt vii kand udgrunde Aarsagen dertil, bestaaer dend formodentlig meesten i følgende, naar vii først allerunderdanigst har meldet, at Byen paa nogle Aar saaledes er aftagen og tilbagesadt, at dend fast iche i Henseende til dends Næring og Indbyggernes Formue, kand consideres till Halvparten saa important som for een 20 à 30 Aar siden. Dend fornemmeste Aarsag til saadan Byens Aftagende er da uden Tvivl:

1. Indsejlingen igiennem Fiorden hier til Byen, som saaledes er svechet ved det at Fiorden Aar efter andet med Mudder tilgroer og stoppes at for nærværende Tiid ingen Fartøy til Byen kand opgaae, der sticker høiere end 4re Foed, i Stæden der i forige Thider Fartøier paa 7 à 8 Foed haver kundet ind- og udgaae, hvilchet afskræker fremmede Skiberomme at søge denne Stæd, og maae af dend Aarsage saa meged støere Bekaastning anvendes paa de ind- og udgaaende Vahre, samme ved Pramme til og fra Byen ongefehr halfanden, 2 til 3 Miile at føere. Det er og at befrygte, at Fiorden omsider og inden faae Aar meere og saaledes vil tilgroe, at end icke Halfparten ja end mindre Handel der igiennem kand drives, hvorover Byen endnu mere maa aftage.

2. Holdes det fastelig for, at Byen formedelst dend sterche Indqvartering, dend udi nogle Aar haver holdet, merchelig er tilbagesadt, thi lad vere der kunde indvendes, at saadan Indqvartering consumerede een stoer Deel Penge i Byen, saa kand dog saadan Consumption icke nær opveie mod dend Udgift og Byrde, Byen har veret under, naar betragtes, at Byen i de Aaringer aarl: har contribueret end - 16 à 1700 Rdr Indqvarterings Penge, og i Steden at Pengene i Byen syvnes at roullere mellem Borgerskabet self ved det dend eene leyer Baraquer af dend anden, og Pengene bliver i Byen, saa befindes det dog at schee med de Omstændigheder, at nogle og gandsche faae Famillier derved syvnes at kunde formedelst deris Vaaningers bortleiende vere uden Tab, andre igien formedelst Marquetenter og Øll Tapperj have een liden Fordeel, men derimoed de øvrige Indbyggere, der ere meere end ti dobbelt saa mange, icke have mindste Skillings Fordeel deraf eller kand selge eller profitere af samme for een Dalers Verd mellem Aar og Dag, skiøndt de alligevel dertil har maat som høilig contribuere, og saaledes kand vel een ringe Fordeel vere for de, der eje Baraquer sampt for Høckerer og Kroholdere, men de øvrige derimoed tabe 10 dobbelt meere end de første vinde, og kandi saa Maade ingen siges at vinde høiere derved end alleene de nærmeste Landsbyer der desbedre kand nyde deris afsettende Vahre betalte, hvorunder Kiøbstæd Manden i Almindelighed har maat lidt, foruden de mange Besværligheder saa sterck een Indqvartering ellers i andre Maader fører med sig. Vel haver Deris Kongel. Majtst veret saa naadig at lade Borgerschabed udvisse udi Skovene nogle Læsse Brændeved til Soulagement for dend stercke Indqvartering, de haver holdet, mueligt i allernaadigst Consideration, at Brendevedden her som langt fra Skovegnen er dyr og meget kaastbar; men da samme har veret saa langt fra Byen at hente, har Borgerschabed aldrig kundet udbragt saadan et Læs Brændeved til høiere end 5½, 6, 7 à 8 til 9 skil. i det høieste, da de derimoed haver maat betalt for hvert et Læss Ved, de deris Indqvartering har maat forschaffe, 2 t. 2½ à 3 Mark dansche, og har Indqvarteringen altsaa i denne og mange andre Maader veret i vore allerunderdanigste uforgribelige Tancher een Med-Aarsag til Byens Aftagende.

3. At og Byen for nærværende Tiid findes ringere af Velstand end for nogle Aar siden, det reiser sig een stoer Deel deraf, at ligesom de fornemmeste og velhavende Mænd Tiid efter anden ved Dødden er afgaaen, ere deris efterladte Boe og Midler ved Skifte imellem deris saa vel inden som udenbyes Arvinger saaledes dissiperede og adsprede, at sommestæds det meeste er gaaed ud fra Byen og andre Steder deelt imellem mange fattige Arfvinger i Byen, der meere har anvendt Midlerne til nødtørftig Subsistence end veret i Stand dennem i Handling at empløjere, deels og har Enckerne sidet tilbage, og i disse sidste slette Handels Tiider tabt det deris Mænd tilforn i de Tilder Negotien florerede have vundet, og i saa Maade ere nu igien tilbage meesten fattige Enker og uformuende Arfvinger, hvor tilforn haver veret en velhavende og formuende Mand.

Skibsfart og varetrafik

Efter dend allernaadigste Befalings 4de Postes Indhold, bliver:

1. Nogle faae fremmede Fahrtøyer, som meesten er fra Norge item Alsog Sønderborg, fragtet her af Indvaanerne at gaae paa Norge, hvis Antall dog ikkun er ringe, og de ongefehr af Størelse med de middelmaadige, Indvaanerne self eje; der fragtes og somme Aaringer l à 2 Fartøjer fra Flensborgog Lübechhid med Købmands Vahre fornemmelig Tag- og Muur-Steene.

2. Hvorledes Skibs-Fahrten er beschaffeen ? Samme er som foran under nest foregaaende 2den Postes 1ste Punct er forklared aldeeles ringe og af saare liden Betydenhed og befrygtelig vil formedelst Mudderens Tilvext i Fiorden endnu i Fremtiden blive ringere, og er her til Byen for det:

3. Ikke meere end - 15ten Skibsromme og Fartøyer smaae og stoere i alt neml: l paa 17 Læster, l paa 10, 2de paa 9 Læster, 3de paa 8te Læster, l paa 7½ Læst, l paa 6 Læster, 2de paa 5 Læster, 3de paa 4 à 4½ Læst og l paa 2de Læster.

4. Fahrten gaaer, som foran allerunderdanigst er forklaret, største deels paa Norge, nogle faae paa Kiøbenhaunog somme Aaringer fragtes l à 2 Fartøyer fra Lübechog Flensborg, men somme Aaringer enten kuns et eeneste eller og slet ingen paa de 2de sidste Stæder, og det ickun een Reise om Aaret, naar det skeer. Paa Norge kand der imod af og til giøres alt ligesom det kand falde sig l, 2 à 3 Reiser i høieste om Aaret.

5. Befragtningen frem og tilbage bestaaer fornemmelig udi efterschrevene: Til Norgesendes Malt og een gandsche ringe Deel Rug, een liden Deel røget Flesk saa og een Deel Smør, hvilchet sidste er af saa ringe Quantitet at det iche anderledes end Høcherj kand ansees.

Der oversendes endog, som meesten deels er Skipperens og Folchenes Føring, Lærret, Vadmel, Handsker, Strømper og deslige smaae Ting, der iche er af Consideration. Derimod føres tilbage fra NorgeJern, Tiære, Tømmer og Bredder, Sild og Bergs Fisk, hvilke 2de sidste Slags ere ringe, siden dermed ingen Fart giøres paa Øster Søeneller andre Steder; saa faaes og een liden Deel Salt og Steenkull fra Norge, dog ickun saare lidet, siden det meeste deraf føres hid fra Kiøbenhaun.

Til Kiøbenhaunføres samme Sorter som til Norgedog noged meere Rug og Havre sampt Feede Vahre end til Norge. Fra Kiøbenhaun faaes igien hid Salt og Steen-Kull, Viin og Brendeviin, sampt for at ballaste Fahrtøyerne nogle Slib-Steene og for Resten Hav-Sand.

Fra Lübechog Flensborg, naar Kiøbmændene self først ere did rejste til Lands at giøre Indkiøbet og sammesteds fragted Fahrtøye til Overførselen, føres hid det lidet Quantum her afsættes af Klæde og Kram Vahre, smaae Issen Kram, een liden og ringe Deel Viin Vahre, samt Humle, Hør og Hamp; saadanne fremmede Fahtøyer fører til de Stæder tilbage igien ei nogen Vahre herfra men alleene Ballast.

Fabrikker og manufakturer

Manufacturer eller Fabriquer findes eller har icke veret her i eller till Byen i mange Aar af nogen Slags undtagen et Tegl-Brenderj afgangene Jens Bayhaver haft; men som Materien til dets Forsetning ej har veret eller er at faae af dend Bonitet, at sligt har kundet til mindste Fordeel vorden vedligeholden, saa er samme igien for nogle Aar siden for icke derved at lide støere Skade bleven ødelagt, og ei heller nogen sinde af bemeldte Aarsage kand komme paa Foede.

Lav, societeter og næringsdrivende

Endelig efter det allernaadigste Rescripts 7de Postes Tilhold er Tallet af Borgerskabet og Handverchis Laugene som følger med sampt deris Tilstand saa vidt vides kand, neml:

• 1mo Laug og Societeter ere alleene:
  • Bagernes, hvorudi ere 7 Mestere og 3de Grov Brøds Bagere tilsammen 10 Stkr. Af disse 10 Bagere er icke meere end 2de der kand holdes for /: saavidt vii kand viide eller blive underrettet om :/ at eje naar deris Gield er betalt meere end ohngefehr 100 à 150 til 200 Rigsdalers Middel i det høieste. De øvrige 8te er alle fattige og forarmede Folck, af hvilcke de aller formuenste iche kand siges at eje, naar deris Gield er fradragen 50 rdr.
  • Skrædernes Lang, bestaaende af 10 Mestere. Af disse 10 findes 3de hvoraf dend 1ste kand ongefehr eje, naar hans Gield er betalt - 600 rdr. og de andre 2de omtrent end 3 à 400 rdr. De øvrige 7 ere fattige og forarmede Folck.
  • Handskemagernes Laug, der udi ere 17. Af disse findes l, der efter vore Tancker kand eje 1500 til 2000 rdl, 1 paa 8te til 900 rdl, l paa 3 til 400 rdr og 3de hver paa 150 til 200 Rigsdalers Midler. De øvrige 11ve ere fattige og ei sees at kand, naar deris Gield er betalt, eje noget.
  • Skomageri i en Laug. der er 23. Af disse 23 er, saavidt vii kand udfinde, iche een eeniste, der eier efter at hands Gield er betalt, saa meget som een Snees Rigsdaler, men ere alle fattige og forarmede Folck.
  • Hattemagernes Laug bestaaer af 8. Af disse 8te er ickun een, der kand siges at eje ongefehr 100 à 150 rdr. De øvrige 7 ere alle fattige.
  • Smidenes Laug bestaaer af 4re Klein og 2 Grov Smide tilsammen 6. Af disse 6 er ickun l, som vii kand efter nøie Overveiende ansee for at eje 2 til 300 rdl. omtrent. De øvrige 5 ere alle meesten fattige.
  • Feldberedernes Laug bestaaer af 7 Mestere Af disse 7 haver l alleene end 7 à 800 rdl saavidt kand viides, og een ongefehr 3 til 400 rdr. De øvrige 5 ere fattige.
  • Snedkernes Lang bestaar af 7. Disse 7 Snedker ere alle fattige og forarmede Folch, der intet have.
  • Vognmændenes bestaar af 30. Disse 30 ere alle forarmede og fattige Folch, hvilche intet eje.

  • Er i Tallet 118 Md.

• 2. Borgere og Indbyggere, der ingen Laug eller Societet haver:
  • Kiøbmænd og Kræmmere som ansees for de fornemmeste 6 Stk.Disse Mænds Tilstand er os umueligt ved Sum at kunde tilkiendegive; men saavidt vii har kundet udforske, drivede den liden Handel, her efter denne Stæds Leilighed falder, uden Gield, hvilchet er dend yderligste Forklaringvii derom kand give.
  • Andre Kiøbmænd og Kræmere, der anses som Middelmaadige og nest de fornemmeste 8. Om hvis Tilstand ligesaa lidet ja mindre end om de næst foregaaende noget vist kand settes, siden man fornemmer, de dend Handel de driver iche kand bestride uden fremmedCredit; og skal saadan deris Handling neppe kunde for eenhver af de 2 à 3 beste bestaae af meere end ongefehr imoed et Par Tusinde Rigsdaler, der roullerer og bruges til Handling.
  • Endnu smaae Kiøbmænd 36 hvor af 10 ere Encker. Hvilcke alle sidde og ernære sig med smaaet Kiøbmandschab sampt Øll Brøggerj og Udskienken, hvis Tilstand iche er muelig at navngive, heller icke nær kand consideres mod nest forestaaende 8te middelmaadige Kiøbmænd.
  • Skippere 11. af disse ere nogle faae, der eje een liden Part i de smaae Fahrtøyer, de føre, og de øvrige fahrer for Hyre. Alle 11ve ere fattige Folck, der iche kand siges at eie noged, naar deris Gield er betalt.
  • Fiskere, Prammænd, Daglønnere, Brandtfolch og adskillige Slags andre Arbeidsfolch.127 Paa hvilche, som alle ere arme og fattige Folsh, intet er at reflectere.
• 3. Endnu er efterskrevene der iche have Laug eller Societet saa som:
  • Apothekerens Enche 1. Der saavidt vii kand udgrunde er anseet for end 5 til 6000 rdrs Middel.
  • Chirurgus 1. er fattig og intet ejer.
  • Farvere 2. i nogenledes Tilstand, hvis Sum os iche er muelig at naungive.
  • Bogbinder 1. Lever i nogenledes Tilstand og efter vor Formeening kand vere af end 3 til 400 rdls Middel.
  • Rebslager 1. saavidt vi slutter kand vere af 5 til 600 rdrs Formue.
  • Kaabersmide 2. Hver paa 3 à 400 rdrs midler omtrent.
  • Glarmestere 2. Ligeledes een hver anseet til 100 rdrs Middel ongefehr.
  • Urtegaards Mænd 2. Hvor af dend eene er slet fattig, og dend anden ansees til 2 à 300 rds Middel.
  • Muurmestere 2. Begge fattige og intet eier.
  • Tømmermænd 3. Alle fattige og ei noged eiende.
  • Sadelmagere 2. Ligeledes fattige.
  • Stoelmager og Pottemager 2. Ere begge gandske fattige.
  • Peruque Magere 2. Ligeledes begge fattige.
  • Hiulmagere 2. Iligemaade blot fattige.
  • Uhrmager 1. Eier os vidende ei noged.
  • Garver Encken 1. Kand efter vor Gisning omtrent være eiende af end 8 til 900 rdr.
  • Guldsmide 2. Ere nogenledes i Stand, og hverken kand siges at vere fattig eller eje noged.
  • Mahlere 2. Begge fattige og ei noged eiende.
  • Drejere og Bødkere 5. Alle fattige og ei noged eiende.
  • Brændeviins Brendere mest uden Byen boende 35. Ere alle i middelmaadig Stand, hverchen fattige ei heller kand siges de noged synderlig eje.
  • Musicant 1. Er udi nogenledes Tilstand, kand dog ei siges hand noged at eje, naar hands Gield er betalt.

  • Antallet bliver da saaledes ialt: 378.

I øvrigt efter Rescriptets 7de Postes Slutning finde vii icke, at Byen haver fleere Haandvercks Folck af nogen Slags nødig, men snarere hafve for mange.