Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Først Tilstanden.

Dette Ampts tilstand er som almindelig, i disse tiider slættere, end for een Snees Aar eller meere siden, dog nærer Bonden sig, saaviit med vindskibelighed og forsÿÿn, under god Administration, og tilsiun af Proprietarierne, At De Svarer Deris Kongl. Maits. Skatter og Hosbonden mestendeelen Landgilden. Men Proprietarierne og forpagterne ere over alt Ildefarne med at Debitere det som Hovedgaarden give til Rendte og frugt, Thi Stude Handelen som det fornemmeste her i Jÿlland, aftager Aar efter Aar, Deels formedelst dend Stoere Told, som er paasadt i Holland, da der nu Svares 20ve. gylden af hver Stud, og deels Ihenseende til dend Toldsviig, som Landprangerne begaaer, der omstripper Landet, og Sælger til Holsteiner, Dÿtmarsker, og andre som ellers Self maatte hendte deris Øxene her, for saa meget ringere priis à par = 5 rdr. som Deris Kongl. Maits. Told bedrager sig. Saa ingen af disse fremmede komme ind i Landet, Self at kiöbe deris Stude, fordie Landprangerne Alletiider som Sagt er skaffer dennem nok. Disse Toldsvigere og Landprangere, ere og gierne Enige om, at sætte priisen, for Land-Manden, Saa hand ikke kand faae meere, end de vil give Hannem, og Resolverer Hand Skiöndt self, at uddrive sine Øxene, til de 2de Stoere Holsteinske Markeder udi Kliplöv og Handeved, Saa maae Hand dog Sælge med forliis, eftersom Prangerne ikke alleene kand give, saa meget bedre priis som Tolden, à paret 5 rdr. belöber sig, fordie de drive Tolden forbie. Men de end og for at tvinge Handelen, og aftrætte Proprietarierne og Forpagterne, self at uddrive deris Øxen, Sætter og sælger beedre Kiöb, end de Self haver, ei agtende at de ofte derover selv blive Rujnerede.

Andet Beskaffenheden.

Er at Aamptet bestaaer i Trende Herreder udi Nörre Jÿlland, kaldet Wester, Schadtz, og Giörding-Malt Herredersampt 2de. Smaae Birker, Fanöeog Hunderup Birkerkaldet, deraf dend förste, er paa et lidet Eÿland, bestaaende af 2de Sogner Fanöeog Sÿnderhoe, og dend sidste for een Gaard Kaldet Kiærgaard, som tilhörer Major Gersdorff.

Fremdeelis bestaar Amptet af et Herredt kaldet Löe Herridt, tilhörende Proprietarien paa Troÿborg, Og Af 3de. Birker under Grevskabet Schachenborg, nemlig Mögeltönder Birk, Ballum Birk, hvorunder er Sÿnderland Römöe, een af Deris Kongl. Maits. Eÿlande, og Lustrup Birk, hvorunder Ligeleedis er een af Deris Kongl. Maits. Eÿlande kaldet Mandöe.

End videre tilhörer Amptet et Birk for Westerlandsföhrog AmmerumEÿlande, Som aldt er Deris Kongl. Maits. egne underdanner. Dette Herredt og disse Birker ligge af Situationen i Sÿnder Jÿlland1, 3 à 5 Miile Sÿnden Riibe, Men Westerlandsföhrs Birk, ikke Alleene over 10 danske Miile fra Riibe, men end og gandske uden for Amptet = 6 Miile Sÿnden Grevskabet Schachenborg. Saa dette Ampt bestaar fra dend eene ende til dend anden af, over 20 Miiles længde, halfdeelen i Nörre Jÿlland, og dend halve deel i Sÿnder Jÿlland, under fællig med Hadersleb og Andre Ampter. Endeligen er endnu i dette Ampt det af deris Kongl. Mait. nÿe op Rettede Riiberhuus Birk, som ligger trindt omkring Riibe, Ligeleedis i Sÿnder Jÿlland.

Tredie Producterne Som dette Ampt giver,

Er fornemmelig, Rug, Bÿg og Havre, sampt lidet Bog-Hveede, Item feede Vahre, flesk, Smör, Honning, Vox, tallig, Hvoraf ikke noget er at Sælge, undtagen Honning og Vox, som Kiöbmændene udföre til Holland.

Fremdeelis bestaar dette Ampts Producter udi Bondens opdrægt af Qvæg og Bæster, Hvis handel og priis, nu mærkeligen aftager, formedelst dend udj 1te. Post ommelte Landprang og Told Sviig.

Endeligen er Eÿlandene Fanöe, Sÿnderhoe, og Mandöe, deris Næring, og Lefnets ophold ved Havet, med fiskerie, efter Torsk eller Cabilau, Hvilling, og alle slags flöndere, Hvor af de Aarligen ved Guds forsÿn, faar dend Velsignelse, at de kand Sælge en Stoer deel baade inden og udenlands, og dermed bespiise fornemmeligen dette Ampt og dend Eÿgen.

De övrige Eÿlande Westerlandsföhr, Ammerumog Römöe, deris Indbÿggere, saavelsom endeel af disse = 3de. fisker Eÿlandes Mandskab.

Item Grevskabet Schachenborgog Troÿborgtienere, Ernære sig, af Söefahrten udj Hollandsk, Engelsk, samt andre fremmet tienniste, og Vinder Aarlig goed Hÿre, som de fortære her Hiemme om Vindteren, og dermed Conserverer dem og deris.

Ellers er ved alle disse Eÿlande dend Kongl. Regale, af Østersfangsten, som nu til Hans Schoui Höÿer, er bortforpagtet.

Byens handel og næring

Dette Ampts Handell, saaviit i Nörre Jÿllander beliggende, bestaar fornemmelig I deris Korn Vahre, og opdræt af Qvæg, og beester som de kand sælge. Men nu i nogle Aar har Land-Manden faaet lidet, for Rug og Bÿg, eftersom det ikke har vaaren i priis i Holland, Hamborg, Bremmeneller Norge, som ere de Stæder Kiöbmændene har handle paa, Og for deris opdrægt af Qvæg og Bæster, haver de faaet mindre, formeedelst dend Stoere Landprang og Toldsviig, som nu aldeelis har Rujneret denne Handel.

Eÿlandene og grevskabet Schachenborg, samt Troÿborggoeds, under Löe-Herredt, som ligger i Sÿnder Jÿlland, har ikke nogen Handel, Men kiöber meest deris Korn og Qvæg i Jÿlland, dog Sælger de igien Qvæget, naar det paa Marsken er fæddet eller om Vindteren Overstaldet. Almindelig Nærer de sig Ellers af Seilladtzen, og dend Hÿre de fortienner udenlands.

Udj 2de. Bÿer her under Amptet i Nörre Jÿllandkaldet Hiertingog Hoe, boer ellers endeel Skippere, som Hiemföre Kiöbmændenis Vahre, Hvorom Tolderen og Controleuren ved Warde Toldstæd, deris hervedfölgende Relation tegnet Litr. D. nærmere giör Allerunderdanigst forklaring.

Om bevægelser i handel og næring

At Handelen her i Amptet har aftaget, er forhen allerunderdanigst forklaret, Men dertil Viides dog ikke Anden betÿdelig Aarsag, end hvis om Øxen Handelen i förste Post er meldet, Saa og at Korn Vahre nu i nogle Aar Ikke haver været i nogen priis indenlands.

Skibsfart og varetrafik

Concernerer alleene Kiöbstæderne, og derfore, her Allerunderdanigst forbigaaes,

Fabrikker og manufakturer

Her i Amptet er ikke nogen slags Fabriqver, ei heller har været, uden alleene at paa Landet giöres Eendeel Hör og Blaar-lærit, som Sælges til Riibe, og siden föris til Kiöbenhavn, der at afhænde. Men det er dog ikke og nogen sÿnderlig betÿding.

Saa bliver og paa Landet fornemmelig paa Grevskabet Schachenborgog TroÿborgGodser, giort een Stoer deel hviide traae Kniplinger, som bliver soldt allevegne, og fornemmeligen bortfört til Kiöbenhavn Norgeog Hamborg, Men siden Handelen blef forbudet med Hamborgerne, haver de ikke været saa villige at Kiöbe af disse Kniplinger som för.

Hvorudover det og sÿnnis at denne Fabriqve noget aftager.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Udi dette Ampt ere aldeelis ingen privilegier for nogen, uden alleene for Skippere som bor i Hiertingog Hoe, at de maae Ernære sig af Söen med Skibs-fahrt og Seiladtz.

Og for Fiskerne paa Fanöeog Sÿnderhoe, at de maae med deris Egne Baade, före deris fiske-Vahre til Hamborg, og dem der forhandle.

Lav, societeter og næringsdrivende

angaaer allene, Kiöbstæderne,Hvorfore og samme her allerunderdanigst forbigaaes.

Agerdyrkningen

Der er i saa viit Indbÿggere nok, til at dÿrke Jorden og Landet, her i Amptet, dog er denne Eÿgen, som ligger saa nær paa Holstein, dend fahrlighed undergiven, at det unge Mandskab, gierne sniger sig did ud, for at tienne Större Lön, end her gives, og for at blive frie for Enroullering naar der skeer Recrutering-

Landvæsenet og Agger dÿrkningen viides Ikke at kunde forbedris uden alleene paa de Stæder, hvor der kand opbrÿdes Heede og skal det nÿde nogen Ret fremgang, som læt kand skee, efterdie Bonden nu meget derfoer inclinerer, Saa ville det være gavnlig, at dend som opbröd noget, eller forbedrede sin Gaards drift, blef ved Allernaadigst forordning forsikret, ikke at skulle blive paasadt nogen forhöielse i Skatter og Landgilde, ei heller förend effer 30 Aars forlöb at svare nogen Tiende til Kongen, Kirken eller Præsten. Thi ieg formoder Allerunderdanigst, at Land-Væsenet og Agger dÿrkningen derved meget Kunde forbedres, Ved anledning af denne Post forestilles og allerunderdanigst, at udi Wester-Herredther i Amptet, fornemmeligen udj Aal, Hoe, Oxbÿe, Nebbel, Löneog HenneSogner, er een Stoer deel af Indbÿggernes Marker og Enge undergaaet, ved Sandflugt og Vandfloeder, Hvorimod dog ved Guds Biestand med Digers opkastelse, samt Helme fröe, Klitte-Tag, og andre tienlige Midler, er giordt de anstalter at ikke saa Stoer skade meere befrÿgtes, dog er det u-mueligt, at dend Eigen og disse Sogner Kand blive ved magt, og Contribuere af deris fulde Hartkorn efter Matriculen, Men virkelig behöver Moderation, om Deris Kongl. Maits. Allernaadigst behager dennem dermed at Soulagere.