Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Uden at entrere udi nogen vitløftig Beskrivelse paa Riiber Byes gl: florisante Tilstand, da det Kongl: Riiber Slot var ved Magt, da Byen bestoed af 4re Sognekirker: St. Peders, Clemends, Hanses og Nicolai, foruden Domkirken, 3 Klosterkirker: Sortebrødres, Graaebrødres og Kaarsbrødres, da de Grønninger hafde her deris Stabel, og Byen formedelst dens vanskelige Situation, store Vandfloder og Indvaanernes Troeskab var allernaadigst benaadet med adskillige herlige Privilegier, som sees af Litra A. B.,[Note 1]saa vil vi alleeniste her allerunderdanigst foredrage Byens nu værende Tilstand.

Nu ere her ikkun 2 Sognekirker og hvor folkeriige Meenighederne kand være, det kand sluttes af det Mandtal, som bilegges ved denne Relations 7de Post[Note 2]; her har vaaren i forige Tider et hel Laug af Skippere og nu ikkun een eeniste; formuende Kiøbmænd og Kræmere vare her tilforn, men nu, da Negotien er mesten nederlagt, handles i Stæden for Fløyl og Silke med Vadmel og hiemgiordt Læret, i Stæden for Porcelain med sorte Jydepotter, Greebe og Skovle. Voris Markeder havertilforn været anseelige af fremmede Kiøbmænds Booder, nu bestaaer de fornemmelig i Høe-, Potte-, Reebslager-og Fiskevogne med nogle faae Fiskebode, som kommer fra Øelænderne Fanøeog Synderhoe.

Huusene ere her i gandske ringe Verdi fremfor tilforne, formedelst at faae af Beboerne ere formuende, og fremmede, som haver Midler, kommer her ikke endten til at købe eller leye Huuse. Naar bemidlede Folk døer, distraheris Midlerne og oftest føris af Byen; saa kommer igien ikkun nogle Daglønnere og Prakere, af hvilke de fleeste bliver her et Aar heller toe og siden løber de deris Kaars, fordi de ikke her kand subsistere. Fattige haver vi desverre nok af, som ogsaa haver deris Ophold af Hospitalet og Byens fattiges Casse, som begge ere i god Tilstand, hvilket tilskrives høylovlige kongelige allernaadigste gjordte Anstalter, samt de afdødes og levendes Gavmildhed. Den bæste Herlighed, som Riiber Bye haver, er Høebiærringen, som dog ofte er ulyckelig formedelst paakommende Vandfloder. De fleeste Huuse haver sine tilliggende smaa Engskifter; andre Byens Enge og Markjorder bliver aarligen ved offentlig Auction til Leyemaal opbudne og af Indkomsterne betalis Renterne af Byens Gield, som er Capital 3566 Rdl. 4 Mk., hvilken Gield er giordt for voris Tid og fornemmelig for dend største Deel reyser sig af en FlensborgerGield, som Byen ved Høyeste Ret Aar 1663 er tildømt at betale, og af et Legato til de fattige, som forrentes efter Fundatzen hos Byen, men samme Gield er giordt langt for voris Tiid.

Dernæst betalis Præsters og Betiendters Løn, som er aarlig 393 Rdl. 2 Mk., videre vedligeholdes deraf Byens 5 Broer, og andre publique Huuse, saa Borgerskabet ikke her som paa andre Stæder med deslige Udgifter i mindste Maade besværges. Bemeldte Enge og Markleye bedrager sig i Aar 517 Rdl. 2 Mk. 11 Sk., Broepengene af fremmede Øxne og Heste haver tilforne opløbet til en anseelig Sum fra 3- til 400 Rdl., men denne Indkomst har paa nogle Aar merkelig aftaget, saa det var ikkun forleden Aar 80 Rdl. 5 Mk. 7 Sk. og saa vit mand kand see, bliver det ringere i dette nærværende Aar, thi til Dato, da Øxen Driften er forbi, haves endnu ikke fuldt 70 Rdl.

Stadepenge, Græs- og Baadepenge[Note 3], som i Markeder svares til Byen, er og nu lidet at regne fremfor i forrige Tider og har det forleden Aar ikkun ialt bedraget sig 64 Rdl. 2 Mk. 3 Sk. Resten af Byens Indkomster bestaar udi Accisen, som herefter vorder forklaret, og de faae Borgerskabspenge, som gives naar nogen vinder sit Borgerskab. Thi hvor slet det er beskaffen med Tønde- og Kabepenge[Note 4], kand sees af Negotiens og Skibsfartens Ringhed. Indtegten var afvigte Aar 1734 16 Rdl. 3 Mk. og derimod Udgiften 27 Rdl. 5 Mk. 12 Sk., saa de ordinaire Udgifter derved aldrig kand stoppes med Indtægten. Undertiden gaar det og her som paa andre Stæder, at store Stormvinde slider Tønderne løse, Lænkerne gaaer til Grunde og Tønderne fordrives, saa, endskiønt derom med stoer Bekostning søges, ere de dog sielden at finde, hvorover mand maae kiøbe nye Tønder og Lænker til 60, ja vel 80 Rdl. Støkket, og saaleedes kand da mange Aars Indtegt ikke forslaae til en eeniste Søetøndes Bekostning. Der er og herved flere Bekostninger, saa som: at optage og udlegge Søe-tønderne koster aarlig viss Udgift 6 Rdl. 4 Mk., de store Kåber paa Øelandet Synderhoe maae aarlig re-pareris, de smaae som sættes fra Gabet og indtil Aamunden, koster aarlig med Indkiøb og Udsætning 8 Rdl. Accisen har vaaren i forrige Tiider considerable og det bæste af Magistratens Indkomster, men dend Indkomst saavelsom alle andre er nu temmelig mager. Forleden Aar bedrog sig Accisen ialt 53 Rdl. 4 Mk. 9 Sk. Naar denne Sum efter kongl: allernaadigste Anordning deelis mellem Byen, Magistraten og de fattige, saa haver Magistraten til Deeling 20 Rdl. 15½ Sk., hvoraf Præsidenten og Borgemester faar hver 2/7 deele 5 Rdl. 4 Mk. 8 Sk. og hver af de 3 Raadmænd halv saa meget, saa deraf kand sluttes, hvor ringe de øvrige Indkomster kand være.

Byens handel og næring

I forige Tider haver her været en temmelig stoer Handel med Heste og Øxen og er det mange i frisk Minde, at her paa Rehden har Aar efter Aar lagt 40, 50 til 60 ja fleere hollandskeSkiibe, som indtoge Øxen baade for sig selv saa og for Byens Indvaanere, hvoraf Riibe Borgere hafde dend Fordeel, at Hollænderne da for Betaling foerede i deres Stalde og afkiøbte dem deres Høe, Øl, Brendevin og Victualier, men nu udskibes ingen Øxen, som hører Riiber Borgere til, og de faae Hollænder, Holsteiner, Brabantereller andre, som driver her igiennem, tager paa Driften meestendeel deres Høe hos Bonden, directe imod Byens Privilegium af 28de Junij 1673, her hos Lit: C,[Note 5]som forbyder Bonden ald saadan Handel under Vahrernes Forbrydelse, men kand dog ikke blive exseqveret, fordi Bønderne ligger under Førstendommets Ret og Jurisdiction, saa Øxen-saavelsom Høehandelen er nu her gandske aflagt,

hvorover de fleeste af Staldene ere nedbrudte, een Deel nedfaldene og Resten staar øde. Med Hestekiøb-mandsskab haver een Deel her i Byen søgt deres Næring, men siden at Øxen- og Hesteprangere ere blevne paa Landet altfor myndige og mesterlig lærdt at gaae Toldstæderne forbie, da ere een Deel her paa Stædet ved samme Handel blevne forarmede, Resten bleven klog ved deres Medborgeres Ruin, og er derfor dend Handel her næsten gandske ophævet. Ja, i dend Stæd at Bonden skulde tage Vare paa sin Avling, saa legger hånd sig paa Øxen- og Hesteprangen, hvorved mand seer, at mange ere blevne forarmede, thi naar de nogle Gange har udpracticeret deres Øxen eller Heste og de bliver eengang attrapperede, ere de ulykkelige og kommer ofte fra deres timmelig Velfærd, ved det at de vil forsvige Hans kgl. Majestæts Told og Rettighed.

Den største Handel, som nu drives, er med indførende Tømmerlast og Jern fra Norge, Kalk og Steen fra Holland, hvorudi 4re eller 5 Borgere ere interesserede, og dersom der om Aaret kand giøres 3 Reyser paa Holland og 6 å 8 paa Norge, saa er det afgjordt; med samme Skiibe indføres ogsaa fra Holland lidet Kramvahre, Specerier og Støkgods; ligeledes indføres fra Flensborgtil Lands paa Vogne: Hør og Hamp, Viin og Brendeviin, Jern og Tiere, som Toldbøgerne bæst kand forklare. Humle hidføres fra Lynneborgog Brandenborgtil Lands paa de saakaldede Kahrer, og gaar ingen her igiennem uden 3de, som her ere Borgere, contribuerer til Byen og har stilt os borgerlig Caution, for at de sig her skal nedsætte, saa snart som de kand faae Huus og Leilighed. De tilfører os og Vesterkandten de[n] fornødne Humble, som baade Byen og Landet ellers maatte saune heller dyre betale. De Vahrer, som herfra ud-skiibes, er Rug, Honning og Vox samt undertiden noget lidet Flesk og Smør, som føris endten til Holland, Norge, Hamborg, Altonaheller andre holsteenskeStæder, hvor Markedet er bæst.

Borgerskabets øvrige Næring bestaar i Avling samt en liden Handel med Læret og Vadmel, Træskoe og andre Skovboevahre item Hykerie med Øl, Brendevin og eedende Vahre.

Om bevægelser i handel og næring

At Riiber Bye merkelig haver aftaget, det kand saavel sees af alle Poster udi denne vores allerunderdanigste Relation som af Skillingstaxten,[Note 6]der i dend Stæd den 1680 var 40 Mk. nu ikkun er 13 Mk. 3 Sk., og tilkiendegiver saadan Forringelse Borgerskabets Tilstand og Næringens Aftagelse, hvortil efter vores uforgribelige Tanker er største Aarsag Byens Situation, thi dend ligger inde i det Slesvigske, 2 Miile til Nør-, og 4re Miile til Østersiden, indkneben og omringet med saadanne Bønder og Naboer, som meener, at fordi de ligger udi det Slesvigske, haver de Frihed til at bruge Handel og Vandel ligesaa vel som Riiber Borgere. De holder gandske nær her ved Byen paa alle Kandter alle Slags Vahre fal, saasom Saldt, Staal, Humble, Tobak og andre grove Vahre, ja paa een Del Stæder adskillige Kramvahre, Viin og franskBrendeviin, og deslige Landsbykræmere findes i Schierebeck, Reisbye, Kierbølling, Hvidding, Høxbroe, Wester Wedsted, Farup, Fiærsted, Hügum, Gram, Foel, Douerbye, LintrupKroe, og anden Stædtz, er paa 1/4 Miil, og ikke meget over 2 Miile fra Riibe, hvorudover og formedelst Consumtionen Bon-

den i de næstbeliggende Calslund-, Frøs-, Gram- og HviddingHerreder lidet eller indtet søger Riibe, thi hvad de vil have, kand de faae hos deres egen Kræmer, hvor de kand have det for bedre Kiøb end i Riibe, saasom Kræmerne, om de end laae en ½ Miil fra Riibe, kiøber deres Vahrer i Tønder, Husumog andre Stæder, synden Riibe, som ere fri for Told og Consumtion. Hietting, som dog er ikkun en Landsbye, haver stoer Fordeel og florerer fremfor Riibe. De haver overflødig Skibsfardt, og var det endda got, om de ey til Landprang og Kiøbstædernes Nachdeel indførte fremmede Vahre for Skippernes egne Reigninger og Nytte.

Beboerne paa Øelandene haver tilforne været forbunden til at føre deris Fisk til Riibe og selge dem til Riiber Borgere, men nu farer de dermed til Hamborg, Altonaog andre holsteinskeStæder, og saa vit som kand sluttes, kiøber dér hvad de de behøver baade til egen Fornødenhed og til Forprang.

Om Bønderne, som handler med Høe ja vel og undertiiden med Honning og Vox i temmelig Quantitet, er udi dend anden Post tilforne meldet.

Store Vandfloder, som dette Sted fremfor andre Hans Kgl. Majestæts Kiøbstæder i Danmarker undergiven, giør ogsaa Byen stoer Skade; Broerne, af hvilke Byen haver 5 at holde vedlige, borttages, om de end ere i dend allerbæste Stand, Demningen eller de saakaldede Damskifter udbrydes og har kost Byen og Indvaanerne paa nogen faae Aar over 1000 Rdl., Quæget drukner, Høet bortflyder og i det øvrige lider de, som boer ved Vandet, stor Skade i deres Kieldre, og paa Bulverkerne, hvilket er ikke at hindre, hvorfore forvendtes, at Byen i andre Poster vorder allernaadigst soulagerit.

Store Udgifter i Kriigstiider haver og trøkket detteStæds fattige Borgerskab, endskiøndt det var deris og enhver troe Undersaats allerunderdanigst Skyldighed at taale de Udgifter, som var til Kongens og Landets Bæste; dog vare vi de, som i Kriigstiider laae i Gabet for det hele Land, og fra 1700 til 1713 hafde tvende Gange fra Fienden, som os nærmede, Brandbreve. Vi taalte ald Trusel uden at lade os afskrække til Fienden nogen Udgift, og vare vi da ikke een Stund sikre paa vons Liv og Midler. Denne og andre Hans kgl. Majestæts Kiøbstæder maae allerunderdanigst takke for dend dem beviiste høykongl: Naade med dend gjordte Anstaldt om ulovlig Kroeholds Afskaffelse, men saa længe Forpagtningen paa Hykerie og Kroerie i Hvidding-, Frøs- og Calslund Herrederey ophæves og Riiber Bye ey maae have dend Friehed ulovlige Kroerholdere at forfølge, saa kand Byen ikke være bedre holden end tilforne, men maae taale, at de til dends Præjudice giører hvad de vil og bliver som de sig kalder: frie Herrer.

Men vi lever i det allerunderdanigste Haab, at denne Forpagtning vorder ophævet, naar ietziges[Note 7]Forpagteris Tiid er ude, hvorved vi allerunderdanigst formoder, Hans kgl. Majestæts Interesse indtet lider, thi faaer Riiber Bye Næringen, svarer dend og Consumtion deraf, som er langt anseeligere end saadan Forpagtningsafgift.

Skibsfart og varetrafik

De foran beskrevne ind- og udgaaende Vahre, som handles med paa dette ringe Stæd, bliver førdte med danske, hiettinger og holsteinskeSkiibe, thi her paa Stædet er desverre ey meere end en eeniste Smakke drægtig 11 Læster, og Skiibsfarten her strækker sig ey

videre end til Øster Riisøeri Norge, til Amsterdam Hamborg, Altona og andre holsteinske Stæder.

Alt hvis som indkommer eller udgaaer, maae ind-eller udføres med Prame til Skiibene, som ey kand ligge nermere Byen end l Miil, og naar det er Ebbe, kand Pramene ey eengang udgaae eller indkomme, saasom Rivieren[Note 8]ved store Vandfloder og formedelst liden Fart er paa een Deel Stæder belagt med Sand, hvilket Byen ikke formaaer at redressere, saalenge Negotien og Skiibsfarten er ikke bedre end nu etablerit, og Kiøbmændene, som alleene har Nytte deraf, endten ikke formaaer heller ikke vil contribuere noget til dends Renselse.

Fabrikker og manufakturer

Manufacturer ere her ikke, og det som bliver her fabriqueret er Læret, som 4re eller 5 af Borgerskabet fører til Kiøbenhafnat selge, hvilken Handel nu og begynder at svekkes; det er og ikke vendteligt, at nogen Manufactur kand her indrettes eller, om dend indrettet blev, have nogen Bestandighed, uden at Hans kgl. Majestæt allernaadigst vilde give dennem, som sligt entreprenerende, særdeelis fordeelagtige Privilegier.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Indtet Privilegium er her paa nogen Fabrique eller Manufactur, men der ere visse privilegerede Persohner, som alleene bruger een og anden Profession, nemblig l Apotecher, 2 Guldsmede, 2 Barberere og l Farver, af hvilke dend sidste giøris stoer Indpas af nær omkring boende Farvere paa Landet tvert imod kongl: aller-naadigste Befaling af 4de Febr: a: c:[Note 9].

Lav, societeter og næringsdrivende

Her paa Stædet er ingen Societet uden Borgerlauget, om det ellers et Societet kand kaldes; det bestaar fornemmelig derudi, at dend eene Borger saa vel i smitsomme som i andre Tiider hielper dend anden til Graven. Af gammel Tiid har det vaaren oprettet, men var igien undergaaet og er paa nye optaget samt af Hans Majestæt allernaadigst confirmeret. De øvrige Laug ere:

Skoemagerlauget bestaaende af 20 Mestere. Skræderlauget med Enker 12 Mestere. Smedelauget 11 Mestere. Handskemager-og Bundtmagerlauget 11 Mestere. Snedickerlauget 3 Mestere

De øvrige Haandverksfolk som Muurmestere, Tømmermænd, Reebslagere, Dreyere, Bødekere, Feldtberedere, Garbere, Bagere, Glarmestere, Sadelmagere haver ingen Lauge. Resten af Haandverksfolk saasom Tinstøbere, Blytekkere, Broeleggere, Rotgiettere, og nogle gode Muurmestere mangler os og ønskede vi gierne at see Byen forsynet med dygtige Handverksfolk, da vi allerunderdanigst ville haabe, det ikke blev tilladt de mange Bønhassere, som sidder omkring Byen paa Landet, at betage de fattige Borgere og Handverker udi Kiøbstæderne tvert imod Lovens allernaadigste Befaling deris Brød og Fortienniste.

Offentlige Vertshuuse og Vognmandslaug haver mange Gange her været indrettede, men som Passagen her igiennem er liden, saa har det ophævet sig selv, dog naar nogen Fremmed ankommer, feyler hand ikke Befordringskab, og skulle det engang være vanskelig at faae, beviiser Magistraten dend Reysende ald pligtig Assistance.Herved bilegges i dybeste Underdanighed det befalede Mandtal over alle Byens Borgerskab Litra D:[Note 10]

Agerdyrkningen

Dersom det os udi Anledning af denne 8de Post er tilladt at give voris allerunderdanigste Betenkende til Riiber Byes Opkomst, da synis os, at dend nogenledes stoed til at hielpe, om Deris kgl. Majestæt aller-naadigst ville ansee efterfølgende allerunderdanigste Forslags Puncter, som i Tiiden virkelig skulde kunne befordre Hans Majestæts egen høye Interesse. Og som Riiber Bye fremfor alle andre Hans Majestæts Kiøbstæder behøver Hielp og nogen særdelis Høy Kongl: Naade deels formedelst dends forhen anførte betrængte Situation og at dend er exponerit de store og ødeleggende Vandfloder, deels fordi dends Indvaaneris Tilstand er saa fattig og armelig samt Handel og Vandel saa got som nedlagt, saa lever vi i det allerunderdanigste Haab, at Hans kgl. Majestæt af særdeelis kongelig Mildhed og Naade bønhører os paa Byens Vegne. ?

• 1. derudi, at Byen selv maatte beholde Consumtionen for saa taalelig en staaendes aarlig Afgift, at dend kunde præparteris over Byen efter Næring, Familie og Huusholdning, og vi saa vel som vore næste Naboer: Haderslev, Appenrade, Lygom Closterog Tundernkunde derved faae voris Porte aabnede for Bonden og alle andre, saaledes at de deris Vahre uden Consumtion og al Molest fri i Byen kunde indføre, hvoraf ufeylbar vilde følge, at de ikke skyede Byen længere, men tilbragte os dend forønskede Næring og saa vel søgte Riibe som de forbenævnte slesvigskeFristæder.
• 2. at begiere nogen Moderation i Tolden til Negotiens Befordring understaaer vi os ikke, men ville Hans kgl. Majestæt allernaadigst benaade Riiber Bye med Oplaug paa de 4re Species: Viin, Brendeviin, Saldt og Tobak og tillade, at hvad en Kiøbmand beviiser aarlig at have udførdt eller afsat i Førstendomet Slesvig eller anden udenriigs Stæder, maatte fortoldes med Licent eller en Recognitions Told, hvorimod hand af det øvrige indførte var pligtig Tolden efter Toldrullen prompte at svare, kom Negotien derved i Stand saaledes, at Hans Majestæt i Fremtiden indtet kunde tabe, thi Byens Indvaanere vilde da stræbe af yderste Formue at faae Vahrerne i anseelig Quantitet hjemførdte fra første Haand og derved selv vinde dend Profit, som Hollænderneog andre nu trækker.
• 3. maatte det dernæst allernaadigst forbydes alle Proprietærier, Præster og Fogder at drive Handel og Kiøbmandskab uden Riiget, item forbydes alle Skippere, som ey ere Borgere og i Kiøbstæderne boesidende, at ind- heller udføre nogen Slags Vahre for egen Regning til Udsal, saa kunde Kiøbstadmanden vente sig Debit og god Næring.
• 4. Som ColdingSyndrebroe vedligeholdes af Hans kgl. Majestæt for Toldpassagens Skyld og vi her iligemaade meest for samme Aarsage, thi anden stoer Passage er her ikke, maae vedligeholde 5 kostbare Broer, saa bede vi allerunderdanigst, at Hans kgl. Majestæt allernaadigst ville bevilge os nogen vis Udviisning aarlig af nermeste Skove til disse Broers aarlige Vedligeholdelse, siden dend ringe Deel Broepenge her falder alleeniste af Øxen og Heste /: thi aldt andet er fri :/ kan ikke vedligeholde 2 af Broerne.
• 5. Til Hans kgl. Majestæts egen Toldinteressis Be-fordring saa vel som og saa til Kiøbstædernes Gavn var det nyttig, at alle Fæstebønder af Riiberog Haderslew Amtersynden for Kongeaaenbeliggende bleve under Arrest og Fængsel forbudne at lade sig finde paa noget Nørre JyllandsHeste- og Quægmarket uden skriftlig Tilladelse og Pass, som de hver Gang maatte være pligtige at tage fra deris Amtmænd, hvor de og deris Reyses Erinde burde anmelde og tilkiendegive; denne liden Anstalt turde holde dem hiemme ved deris Ploug.
• 6. Alle Prangere og Handverksfolk, som findes paa Landet 2 Miile nær Riibe med Handel, ulovlig Kroehold heller Arbeyde mod Loven, Forordningerne og Byens Privilegier, bede vi allerunderdanigst Hans kgl. Majestæt allernaadigst ville bevilge os ubehindret at lade eftersette til Riiber Byeting, for deris Mishandlinger tiltale og, naar Dom sammestedts var erholdet og vedkommende ikke strax ville appellere, da Exsecutionen af vedkommende Rettens Betiente uveigerlig at maatte og skulle foretages; ville Hans kgl. Majestæt, som vi allerunderdanigst stadig forhaaber, allernaadigst lade forbyde, at ingen Slags Kiøbmandsvahre som Saldt, Staal, Tiære, Humble, Tobak, Viin heller fransk Brendeviin etc. under Vahrernis Confiscation maatte falholdes paa Landet 2 Miile nær Riibe og at Riiber Byeting ogsaa i disse Poster, naar nogen Sag herom bliver reyst, maatte være vedkommendes Værneting; da var det for Riiber Bye et uskatterligt Gavn, dog bede vi ikke herom, førend Hykerie og Kroerieforpagtningen expirerer,[Note 11]hvorom forhen er meldet.
• 7. En Deel her paa Stædet kiøber og et og andet Huus, naar de ikkun seer, at de kand have deris Rendte af dertil hørende Enge, siden skiøtter de ey om endten Huuset falder eller staaer, hvorfore det var efter voris ringe Tanker til Byens Conservation, at saa snart Ejeren ikke besørgede Huusenes Reparation, saa skulde de dertil liggende Enge og Aggere hiemfalde til Byen og offentlig som andre Byens Enge auctioneres, dog saa at Indkomsterne deraf skulde sættes paa Huusenes Reparation, men Ejeren ikke dismindre være forbunden at holde deris Damskifter vedlige, hvorved er vendtelig, at mange Huuses Nedbrydelse kunde hindres.
• 8. Endelig som de differente Jurisdictioner her omkring Riibe har foraarsaget, at Bønderne i de holsteenske Herreder fast ikke meere har Credit for l Slettedaler i Riibe, formedelst Byens Indvaanere ved deres uendedelige Concurser og Rettergangsmaader paa en Tiid af een Snees Aar har mist henved 2000 Slettedalers reede laante Capitaler med tilsatte Omkostninger paa disse Gieids Sager, hvorover Næringen og saa lider stoer Støed ? saa takke vi Hans kgl. Majestæt i allerdybeste Underdanighed for det forvendtende nye Riiberhuus Birk, som mægtig kand hielpe paa dend faldne Credit, og beder ydermeere, at som vi har een Gud, een Konge og een Lov, vi da og maa beholde een Ræt og dette Birk under Riiber Ober- og Under Rætter, efterdi vi dog har tvende Byer af bemeldte Gods som af Alders Tiid har ligget under Byens Jurisdiction, hvilket i utallige Poster kand befordre Borgeris og Bondes Opkomst og Velstand.