Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Ringkøbing
Transskribent: Charlotte Lindhardt

Magistratens indberetning

Indledning

Litr. P.

Paa dend af Derris Höÿe Excellences til os Indsendte allernaadigste Kongl. Befalling af datto 25de. Junij, denne Bÿes Handel, Vandel, Næring- og Bivaring Angaaende! Meldes Sandfærdelig til Allerunderdanigste Erklæring og betenchende. Nembl.

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Haver Indtet her fra Bÿen at tilsvarre!

Byens handel og næring

1ste. De her Omkring faldende Vahre Er Smör, flesk, tellig-, Huder-, Korn og fisk, Hvis Her af til Bÿen bliver Soltt, udskibede igien til forhandling, paa Altona; Hamburg, Amsterdamog Norge. Paa Samme wahris udskibning, Er i Nogle Aar tabt en Stoer deel penge, der meged haver forringed Bÿen. Til Kiöbenhafn, nu og vel, tilforne her fra Bÿen giort Leverantze til det Kongl. Proviant Huus, paa Smör og flesk, Mens formedelst Langt fraligende til Söes, og Over Landet 12 à 14 m: Miile, til Colding, eller Wejlle, Som först at Lade det Transportere, der ere de Nermeste Kiöbstæder her fra. Paa Øster-Søen. Bliver alt Större Omkostninger, med Prissen der farer Land Vaaris, Saa der Ved og af de Negotierende, er tabt een deel penge;

2det. Fra Altonaog Amsterdamhiemkiöbes Med Samme skibe igien det lidit Vahre, Som her af de Negotierende, kand afsettes Paa og Tömer Last fra Norge, Men Hör, Hamb, Iearn, oc Tiære. Kiöbes meest og förres Over Landet, fra Aarhuus, som er 16 Miille, fra Horssensog Colding14 Miille her fra, Som selges Vj ej anden fahrt haver ind Meltt Erre;

3die. Ligeledes Handel Bruger En deel her i Nerværelssen boende Propritarier Saa og nu Stoer deel her Omkring Boende Bönder, Saa frit og freck, Som de beste her her udj Bÿen, hvilchen er Bÿen Store afgang Samme Landprangs Miisbrug tiltagger aarlig, og Bliver det iche betiids alvorligen hemmed, og denne afskaffed, er denne Bÿe Snart Over dette og meere heel Ruineret,

4de. Denne Bÿe haver og tilforn Haftt Næring af Wiiborg- og Holstebro, Negotianter Ved Ud- og Indskibede Vahre, mens Nu Moxen entret, de Søger nu alle meest Wahrde-Toldsted, Ved Hierting, af hvad aarsag Vides iche, Som helst Veijen died for dem er trj gange lengere, end her til, for Hvilche de og maae Betale trj Dobelt - Saa Stoere, Wagenlejer, Samt Miillepenger, Og Skippernes fragter her, er Noch saa billigt som der; Ellers er her i bÿen ingen Næring af Fremmede, eller Reissende, Som dend ligger afsides, og ingen Passagie Falder her Igiennem;

Om bevægelser i handel og næring

Da Meldes Allerunderdanigste at Bÿen Er nu I Saa slett tilstand, Som dend ingentiide har vered, og ingen som nu lever kand Erjndre, i de sidste 70. Aar, Aarsagen der til, er deels af dend Slette Negotie Som i dend 1ste Punct udj den anden Postis besvarelse anmeldes, Særdeelis med dend Stoere Landprang, Som dend 3die Punckt Ommeldes, Lige Saa Hvis Næring bÿen er fragaaen, Sees og af dend 4de Punckts deels og dend u-lychelige tilfælde, baade til Lands og Wands, Som nogle af de ere tilslagne. Item dend Ao. 1727 af en glarmester /:Nafente Anders Silbergog glarmester:/ Bÿen paa förtte Confiskations Sag, der kommende Saaledes deels der udj Warer Indbegreben; at de iche der Over kand komme i Stand til at bruge Sÿnderlig nogen liden handel Endnu. Det er og en Stoer afgang for de Negoterende, Med det saa kaldte Lius Kram Som föeres skulde Være Klude, af adskilligt Silche og Ulden, Men de Som der med Handler, ikke alleene fordærver Handelen, men end og med de medtagende Comissioner, for uden og Inden Bÿes-Proprietarier, Præster, og Andre Welhavende Folck. Som de samkiöber alle deris Sager for Hvis de I huusholdingen behöver, Saa de Som Ellers skal leve af handelen Ruineris, og der Ved, de folch Som bruger Samme Liuskrams Handel, kand deds foruden Wel fortienne deris Bröd! Saa som de fleeste af dem erre Meest Handwechs folch, Som wider I den 3de Postes besvarrelse kand Sees, og skader Saaledes Bÿen som Melt Erre.

Skibsfart og varetrafik

Nu paa Nogen Tiid, erre Baade Ind og udgaaende Wahre, hvor af den Störste deel, er hans Kongl: Mayts. Magasin Kornn, bleven förtt, med Skibbe her for bÿen, Hvilcke skipperer Erre Borger og Indwaanere Her, og Har Deris Reder, I: Lembvig, Holstebroe, Wiiborg, Sampt her, og udj Holsten. Indseiglingen, er meged slett: Saa ingen skibe kand Seille her Ind som Sticker Over 5 a: 6 foed dÿbt. Her for Bÿen er Siuv Smacher skibberome, den Störste af 15 Læster, og den Mindste af 8te Læster; Endnu Er i denne Maaned Indkommen en Ung Karel; Christen Jepsenog saa her af Bÿen, med en liden tialche skib, paa 8te Læster, deris Seilads bestaar paa Norge, Holland, Altonaog Hamburg. Saa vel som Gleuchstad, Oldenborgog anden Steds her i bogten paa dend Lille-Ooste Derris Befragtninger bestaar Paa Norge med Lidet Korn, til baglast, og undertiiden Sand de indförer igienn, tömerladninger. Og til Holland, farer de med Stöchegoeds, Saa som hele Ladninger Kamp-stene!

Kalche eller skinder Uld, Svineboster, Innefoder, Vox Tallig, Kalbskinds, Vedmeell, törflesk og kiöd, og Eg, og andet Saadant Meere, der til Mange Passaserer, Som Reÿser der Over, om klude eller Liuskram Som for Erm.te. Og förer der fra igien. Specherier, farverie, Saltt, tagsteen, Kalch, og Liuskram, Mens de meeste Indkommer, med Sand Baglast; Till Hamburg, henföres gandske lidet af Rug, Smör, og Flæsk, Sampt tör fisk; og gaar ledig derfra, til Altona, Om nogen lidet Kiöbmands Wahre er at faae, der er gandske lidet. Seiller Ellers Ind paa Oest, og kiöber Murresteen, Naar skipperne kand Vide sig dem at afsette, Eller tager Hand Sand til Baglast, de andre Stæder I bogten, beseÿler med Hans Kongl: Mayts. Magesin-Korn og Sand-ballast tilbage igien.

Fabrikker og manufakturer

Her i Bÿen Haver ingensinde Vered nogen Manufactur Eller Fabricque kand Vel formedelst bÿens Slette tilstand, ej helder See at faae nogen Opretted til bestandig Nötte og goed fremgang.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Allerunderdanigst, besvaris saaledes, Som 5te Post: Effter Som os ingen er bevidst, der Entten er eller Haver Vered, der Har Haft Previlegier derpaa!

Lav, societeter og næringsdrivende

Societeter, og Laug er her i bÿen Ingen, uden Allene for Baadförerer, som Hans Kongl. Majts. Allernaadigst har Confiermeret, 1733de dj 20de Junij. Kiöbmand kand ingen kaldes, af de her boer i denne Bÿe, Mens de af dem som nogen Handel og Kiöbmandskab bruger, erre Effter her Ved fölgende Liste: Seigr. Laurs Rindum, dend beste, og derforer alleene til dend 1te. Classe Indsatt.

Og de Som Erre Nest Effter anförtt, i dend anden Classe, Hvor Efter fölger, ald dend heele Bÿes Indwaanerers Næringbrug, Vilkor og tilstand, saa Vit os Muligt og Witterligt kand wærre. Hvor af og Sees her kunde Enhver, en paa goede goede skomagere, som have noged til beste, til Læder at indkiöbe, deris Handtwerch der med at fortsette, og holde udj Stand.

Agerdyrkningen

Denne Post at tilsvarer kan Byen Intted have til. Thi her er ingen Jorder till Bÿen, uden alleene det Som Ere Ejendoms-Jorder, og de Ejende Self driver og lader dÿrcke!

Redegørelse

Paa denne Bÿes Indwaannere, Erre Fölgende.
    • HöÿEdle og Weelbaarne Hr. Oberiste Lÿtnant Bömmel-Mand;
    • WelEdle og Welbÿrdige Hr. Krigs Raad, og Regim. qvarterm. Swenning Andersson,
    • WelEdle og Welbÿrdig, Hr. Lÿtnant, Andreas Kraÿ,
    • Regm. feltschierer, Monsr. Geeret Gerritt,

    • Som alle Staar Under det Sÿnder-Jÿdske National Land Regiment.

    • WelEdle og Welbÿrdige Hr. Cancellie Raad, og Ambtsforvalter i Lundentz og Beufling Ambter, Lauritz Pedersen Heldwad.
    • WelErwærdige og Höylærde hr. Magistr. Hans Allerop.
    • WelErwærdige Hr. Otte Hoÿer, Cappelan.
    • Erwærdige Hr. Rector, Iver Hemmed,
    • Erwærdige Hörrer Jens Bach,
    • Borgemester, Peder Boessen,
    • Raadmand, Anders Pedersen Stauning, Som bruger og en liden Kiöbmandskab, og udj temelig god tilstand, dog i gield.
    • Raadmand, Anders Anderssen, Som og bruger En liden Kiöbmandskab, og udj temelig god tilstand,
    • Edle hr. Bÿefogeden Jacob Möen.
    • Edle hr. Tolder, Pouel Sölftoftt.
    • Edle hr. Controleur, Sampt bÿens Wejer og Maaler Eschel Rude.
    • Bÿe og Raadstueskriver Niels Bierg, bruger Og en Liden Kiöbmandskab, deels paa Credit. Er udj Nogenledes god tilstand.
    • Edle Madme. Sahl. Thommas Pedersens, fra Østertoftt, Som sig her i bÿen opholder, skal være af goede Medeler, mens iche Bÿen VedCommer.
  • Preste-Encher.
    • Edle Madme. Sahl. hr. Magistr. Johan Ejlers, Lever af hendes penssion.
    • Edle Madme. Sahl. hr. Christen Aggerholms, Lever af det lidet, hun Nÿder, af Enche Cassen, efter tilforne giortte Indsatz.
  • Af Kiöbmands Stands. 1ste. Classe.
    • 1. Seign. Lauritz Nielsen Rindom, som har dend beste Næring, af alle slags frembfor dend heelle Bÿe, og nu der Ved en Velhafvende Mand,
  • 2den Classe.
    • 2. Hr. Anders Möller, Som bruger nogen liden handel, sider udj temelig god tilstand, dog udj gield og anden Witlöfttighed.
    • 3. Sahl. Laurs Noes Enche, Maren Iwarsdatter, Sider udj temmelig Stand, dog i gield.
    • 4. Ib Jörgensen, Er af Samme beskaffenhed,
    • 5. Christen Jensen Graae, Ligeledes.
    • 6. Rasmus Nöhring, Som bruger gandske liden Handel, uden alleene, udtager Øll, Wiin, og Brendewiin, Saa han iche for nogen Medel ansees,
    • 7. Freder. Andersen Beest. har en gandske liden Huus Næring, og undertiden tager Øll og brendewiin, menes af ringe Medel kand ansees.
    • 8. Hans Pedersen Möller, Sider til Leje, udj et Kammer Hos skip. Chr. Thÿboe, er ung Karl, har Nÿlig begÿnt med lidet Kremerie, saa Hands tilstand endnu ej Kand Wides.
    • 9. Sahl. Jörgen Larssens Enke, Anne Stauning, bruger gandske liden handel, er en gamel Koene, skal ej heller Verre af nogen Medel, at tilskrive.
    • 10. Peder Ladkjer, har hid Indtil brugt en temelig handel, menes formedelst Stoere forlis der Ved ildebrand i Wiiborgog andet meere baade til Lands og Wands, Saa har og hans Creditorer faldet ham paa, Saa Hand nu iche andet har at Nære sig af, end hand med tapperie af Øll, Wiin og Brendewiin, kand fortienne.
    • 11. Johannis Kraÿ, En gamel Ung Karl, er fra Amsterdam hidkommen, for at leve sin Øfrige tiid, her i Bÿen, Ved hans Broder Sön, Hr. Lÿnants Kraÿ, Bruger Intted at bereigner uden lidet smaat-Sager, til at fordrive tiden med, Hans tilstand var Ellers Gandske U-betimett.
  • 3die Classe. Erre De Som Farer Med Lius Cram!
    • 12. Laurs Iversen, der og Holder Vertz Huus Med tapperie.
    • 13. Olluf Andersen, er der Ved Bödeker.
    • 14. Jan Peitersen, tapper og Brendewiin,
    • 15. Jep Knudsen, Er og slagtter.
    • 16. Christen Thombsen, tapper og Øll og Brendewiin.
    • 17. Jens Jacobsen, Er der Ved og En Hanskemager
    • 18. Thomas Jensen Hoster, tapper og brendewiin,
    • 19. Ole Jespersen, er og skreder,
    • 20. Olle Aastrup, er ung karl, og sig Nÿlig Nedsatt,
    • 21. Peder Isager, er og ungkarl, sig Nÿlig Nedsatt, Som allesammen Beklager sig at Være udj Gield, ej helder kand de af os Ansees, at Verre af nogen Medeler.
    • 22. Lauritz Jörgensen, der er en fattig Mand Og iche muelig hand sinne Creditorer Kand betalle.
  • Her foruden af Fruentimmere, Som og Bruger denne Handel;
    • Mette Pedersdatter, Som er Pouel PedersenWognmands Hustrue.
    • Maren Pouelsdatter, Pouel Sadelmagers Hustrue.
    • Anne-Giertrud, Consomptions Betienttens Christen Franck, Hans Hustrue.
    • Anne Jespersdatter, Er en fattig Enke.
    • Dorthe Andersdaatr.Ugift, opholder sig ved hendes Södster,
    • Margrete Laursdaatr.= ugift, og er hos Hendes Moder.
    • Kiersten Nielsdatter, ugift, og er hos hendes Moder.

    • Alle disse udj denne Classe, beklager sig at werre udj gield, og faaer Penge tillaands, Hvert Aar, meestendeel, uden Bÿen, der med ogsaa Noch skal wærrer i Sandhed, og naar deris medhafende Comissioner fra gaar hvis dj har medbragt har dj lidet tilbage, ellers Kand Profitere, Sÿnderlig noged med ald deris Umage, og i saa maade ej heller Kand Ansee dend Störste deel for Meere End de dagelig Kand fortærer eftter.

  • 4de Classe. Skippererene.
    • 23. Berrent Coster, der wed bruger og liden Kiöbmandskab, er og en Mand, som er i temelig god Stand,
    • 24. Peder Erichsen
    • 25. Christen Thÿboe
    • 26. Peder Pouelsen
    • 27. Peder Arentsen
    • 28. Laurs Laurssen
    • 29. Jens Erichsen
    • 30. Christen Jepsen

    • Som fortienner det her Wed, ud og Indskibende Wahre falder, Som i den 4de Postes besvarelse, meldis, Mens som det er slett, for de Negotierende, Saa er det og for skipperne, Hvor fore de og andre Stæder, undertiden Maae Henseigle, og Söge fragt, Hvor trefes Kand, for Brödet at Vinde, Menes ej af nogen Medel, Kand Indsettes, Thi hvis dj har bestaar meest udj derris förende skiberommer, af de fleeste!

  • HandWerchs Folch Erre fölgende Saa som: Guld Smede.
    • 31. Jens Friis, Som haver nogenledes dette daglige bröd, og ellers af ringe Mideler.
    • 32. Jens Marchusen Listo: Er en fattig Mand,
  • Klejn og Grousmede,
    • 33. Christen Pedersen,
    • 34. Christen Jensen Torsk
    • 35. Rasmus Nielsen,
    • 36. Thomas Erigsen, der er Coerdegn tillige,

    • Alle udj gield, og Vitlöfttighed, saa dj udj ingen Maade, for nogen Midel Kand bereignes.

  • Skræderer,
    • 37. Jens Grumstrup,
    • 38. Thomas Folmersen,
    • 39. Thomas Nielsen,
    • 40. Niels Nettrop,

    • Disse Haver Nogenledes det daglige Bröd, dog iche af Nogen Midel at bereigne.

    • 41. Jost Madsen, skræder,
    • 42. Pouel Andersen,
    • 43. Christen Jepsen,

    • Men disse erre gamele, fattige, og gandske Ringe, og i slett tilstand,

  • Tömmermend,
    • 44. Christen Lauridsen Kiær
    • 45. Olle Hansen Hee
    • 46. Niels Olesen Wiboerg.
    • 47. Lauritz Iversen Flenser

    • Som Ved dagelig dags Arbejde har deris Bröd, Sider dog udj gield, og Intted Vider har til beste.

  • Skommagerer.
    • 48. Hans Christian Helmer,
    • 49. Peder Westesen
    • 50. Peder Hollender

    • Erre alle saa fattige, at dj iche har Læder til Et par skoe, mens maae kiöbe det her i Bÿen, til hvert har Arbejde eftter som dj kand afsette og i saa maade inttede andet, end fattigdom dem at tilskrive.

  • Sadelmagerer.
    • 51. Pouel Christensen. Ernærer sig nogenledes, hans hustrue Reiser til Holland, Som dend 3die Classe Ommelder, og eftter deris Stand har de Nogenledes godt.
    • 52. Hans Jenssen, Er fattig, og sig nu i dette Aar först har Nedsatt!
  • Reeb-Slaaer.
    • 53. Christen Anderssen.
    • 54. Peder Anderssen.
    • 55. Sahl. Claus Rebslaaers Encke.

    • Hvilche alle 3de erre udje gield, og gandske Liden fortieneste, Saa der Intted kand Seeis, noged hos dem at bereigne.

  • Murmesterer.
    • 56. Hans Lauridsen.
    • 57. Johan Svenske.

    • Begge Gandske slette af Wilckor og Vinder dog deris dagelige bröd Oc iche Meerer.

  • Vogenmend,
    • 58. Pouel Pederssen Holm. Ernærer sig og af sit havende Marchjorder, Sampt hans hustrue Som Reiser til Holland, Om Liuskram, Som dend 3die Classe, og Ommelder, er nogenledes I Stand, dog kand iche Reignes, for nogen Medeler.
    • 59. Lauritz Madsen.
    • 60. Lars Pouelsen,

    • Begge fattige, og udj gield, Saa intted, eller gandske lidet Er til Overs.

  • Baadförrere.
    • 61. Anders Stadell,
    • 62. Jens Stadell,
    • 63. Niels Lörremand,
    • 64. Jens Hollem,
    • 65. Johan Berent,
    • 66. Niels Nielsen,
    • 67. Jep Pouelsen,
    • 68. Anders Beesk
    • 69. Anders Holm

    • Alle erre fattige folch, og Ernærer sig ogsaa af fiskerier, Kand dog Neppelig fortienne dagelig bröd, Ja meget tÿndt for nogen af dem, og de bedste end og udj gield, for gandske intted er dem at tilskrive.

  • Glarmesterer.
    • 70. Niels Christensen Holm, En huus Arm Mand,
    • 71. Mads Jostessen, er ung Karl, og hos hans forældre, der sÿnes Vel har daglig bröd, menes Intted til Overs.
  • Ordier-Kroehuusse.
    • 72. Niels Hudsted,
    • 73. Mads Pedersen Rindum,
    • 74. Christian Holm
    • 75. Peder Bölling
    • 76. Josep Siv.
    • 77. Sargiant Søren Borch.

    • Som alle sider svert udj en Ringe tilstand og er udj gield, Saa Vel intted helder, dem for noged kand bereignes.

  • Mallere.
    • 78. Lauritz Frandsen, har det daglige bröd, men endog udj gield, og gandske lidt Overs.
    • 79. Knud Christensen Bauer, Er for 5 ugger siden komen her til bÿen, dog Velvidende, hand noch er meged slet tilstand,
  • Hattemagere.
    • 80. Jens Anderssen, Er ogsaa udj gandske slet tilstand, og Vitlöfttighed, saa ej helder noged ved samme kand Overskÿde.
  • Feldbreder.
    • 81. Hans Hillebrandsen, En gamel og fattig Mand, Som ej kand fortienne sit Bröd.
  • Baggere.
    • 82. Mathias Christofersen, Er Belge træder, bruger der Ved, med og slagterie, hvor ved hand og Vinder sit bröd, og intted til Overs.
  • Ferber
    • 83. Christen Madsen Worgod, Som har hans Kongl. Mayts. Allernaadigste Privilegio, alleene her i bÿen at være ferber, saa bruger hand det upaaklagelig forestaaer, hvor ved hand og har sit bröd, og er nogenledis Velhavendes.
    • 84. Monsr. Olle Franck. Studiosse, Opholder sig ogsaa her i Bÿen, Lejed huus og gaard og aufler og dyrcker hans agger og Enge, som er en deell og der med sig Ernærer, Vil dog iche Svaar Eller Contribuere, Ringeste til bÿens Udgifter, haver arfved, eftter hans forældre her i bÿen Sahl. Borgm. Niels Ollesen Franck, Over 5000de RD., hvor af det meeste, Vel Ved hans uden lands Reisser, skal være Medgaaede.
    • 85. Jens Pedersen Bierg, En gamel Mand, bruger Ingen Handel, menes af sit Ejende Marche-Jorder, sig Ernærer og lever.
    • 86. Andreas Klit, Lever og saaledes bort af nogen lidet Marchiord hand ejer, hvor for hand dog er udj gield.
    • 87. Jörgen Jörgensen Möller, Orginist, Som Nÿder hans Kost i bÿen, og har nu liden Lön, til anden fornöden Brug.
    • 88. Peder Sörensen Prang. Bÿens Procurator, har sit daglig Bröd og intted Widere.
    • 89. Lowis Cannart, Bÿens Chirurgus, eller Badskerer, Er en gammel, og fattig Mand, og Intted Overskÿder fra daglige Bröd og fortæring.
    • 90. Peder Baldwig, danske og tÿdske Skoleholder, Iche aff Nogen Midel, menes udj temelig gield.
    • 91. Boe Anderssen Struch, Sette fogged, har det daglige Bröd og intted videre.
    • 92. Ennewold Pedersen, Bÿens Tambor, Er udj slett tilstand, og intted andet hand kand tilskrives.
  • Post=Reÿter
    • 93. Iver Neilsen
    • 94. Christen

    • Som bege Nogenledes har deris Bröd, og Lidet til Overs.

  • Plitzarbejdere, og Daglönnere,
    • 96. Jens Lÿngwig
    • 97. Jens Christenssen
    • 98. Jost Hofman
    • 98. Christopher Hanssen
    • 99. Christen Melchman,
    • 100. Jens Spillemand.
    • 101. Niels Fousing,
    • 102. Simon Poller
    • 103. Christen Knudsen
    • 104. Niels Cortsen.
    • 105. Pouel Skötte
    • 106. Christen Madsen
    • 107. Laust Thombsen
    • 108. Jens Jepsen.
  • Her foruden Erre Endnu, de sig her i bÿen opholder.
    • - Christen Holmsom udj sidste Orlog har faaed Bleusÿen, og mist sit Enne Øÿe, og Nÿder Penssion af Kongen.
    • - Peder Brinck.
    • - Niels Löndborg.

    • [De to sidste:] Som har Veret Soldatter og lever af deris henders Arbejde, Eftter forordning af Datto: 1733.

  • Endnu Befindes Nogle Fattige Encker Her I Bÿen.
    • Sahl: Niels Postes Enche.
    • Christen Sadelmagers Enche.
    • Peder Harboes Enche.
    • Jep Haunewerges Enche.
    • Mads Jenssens Enche.
    • Peder Snedzkers Enche.
    • Ib Grönissens Enche.
    • Geert Davidsens Enche,
    • Bertil Skomagers Enche.

Afslutning

Dette: Saaledes Effter Nöÿeste Betragtning, Og Derris Höÿe Excellences, Höÿ-Respective Ordre Forfattet, der Saaledes til Effter-Sÿen af Derris Excellences Naadige Forordning Indstikkes Fra:

Derris Excellences Allerunderdanigste Og Ringeste-Tiennere.

Ringkiöbing Dend 23de Julji Ao. 1735.

Peder Sörensen Prang
A. Stauning
Anders Andersen