Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Angaaende et hvert Ambts tilstand beskaffenhed og producter
Denne post vides icke af os at besvaris
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Høy ædle og Welbaarne Hlr General Maior Commendant og Amptmand over Bornholm Hlr Niels West
Effter deris Welbaarnheds ordre af 2 augusty Sidst, haver Vi underskrefne været forsamble- de, for at give voris Allerunderdanigste Erklering og Betenckende, paa hans Kongl: Maitts Allernaadigste Rescript, af Dato 25de Juny 1735, Hvor af os er med deelt en Vidimeret Copie fra deris Welbaarenhed, og haver Vi da Éen hver post saa leedes Allerunderdanigst over Veiet og efter tenckt som Følger.
Angaaende et hvert Ambts tilstand beskaffenhed og producter
Denne post vides icke af os at besvaris
Hvor udi en hver byes Districts handel Negoce handtering og Næring bestaaer
Denne liden byes handel Negoce handtering og Næring bestaaer af Nogen Aufling fiskeri, og saare liidet handling
Om samme har aftaget eller tiltaget og hvad dertil Kand være Aarsage
Hvad sig denne liden byes til eller aftagelste er angaaende, da haver her tilforn for Nogle aar Siden været 3de Fartøyer byen tilhørende, og nu Kun findes et efter som her icke er nogen hafn De Kand bierges udi, hvor for vi ey andet Kand Slutte, end at io byen haver aftaget.
Angaaende de ved Søen beliggende og til Vands Negocierende provincier og Byer, maa i Særdeelished indhentes efterretning, om de ind og udgaaende Vahre ved Egne eller fremmede skibe bliver førte, hvorledes et hvert steds skibs fart er beskaffen, hvor mange og hvor store skibe Ved hver sted findes, hvor deris fart Egentlig gaaer hen, og hvor udi deris befragtning frem og tilbage bestaar, liigeleedes hvad Egentlig føris til og fra Land Stæderne
Hvad de her fra eller til Byen ud eller ind førende Vahre er betreffende, da bliver de førte ved det liidet fartøy her er for Byen Nemlig en liden Jagt paa størrelse 41/2 læst og andre Landetz fartøy, som her fra bort fører liidet Sæde Vahre til Kiøbenhafn, dog mest af hafre, og der fra igien henter liidet Salt, Jern, Steenkull, toback, Humble, hør, hamp, Viin og andre faae Spesier som behøvis
5. Om nogle og hvad Slags Fabriqver eller Manufacturer det være Sig under hvad Nafn det vil, udi en hver Bye, Sampt og Province befindes, I hvad stand de ere, om der tilforn har været andre, og hvad Slags, af hvad Aarsage de haver aftaget eller og ere gandske undergangne
6. Om hvorledes og til hvem Privilegia i saamaader ere udgifne, af hvilcken beskaffenhed, om de ere Monopoliske eller exclusive, hvilcke der ere bestandige.
Her i Byen haver aldrig det Nogen Mindes været Noget Slags Fabriqver eller Manufacturer, icke heller end nu er, hvercken her, eller anden Steds her paa Landet, saa vi disse 2de poster ey Ved os anderleedes at Erklere paa.
Hvilcke og hvormange Slags Societeter og Laug een hver Bye og Province haver, saavel som og Tallet paa Kiøbmænd, Kremmere, handvercks folck, og alle dem der driver handel sampt omtrent deris Tilstand Saa vit vides Kand, om handt Vercks folck fattes dem og hvad Slags.
Liigeleedes haver her i byen Aldrig været Laug af Noget Slags, Mens er saa mange handvercks folck, at vi Kand hielpe os med. Som er 1 Smed 1 Snedker, 1 Bødker, 1 Timermand 2 Skrædere, 2 Skoemagere Kiøbmænd er her 3de der bruger liiden handling mends Kremmer er her ingen, Hand vercks folkens tilstand er men Slet, Kiøbmendene stræber saa Middelmaadig efter denne liiden Byes Maade.
Om der ere indbyggere nock, til at dyrcke Landet, om Land Væsenet og Ager dyrckelsen icke Kunde være at for bedre, hvad begge Deehle maatte fattis.
Indbyggere er her Nock af, til at dyrcke Landet, og Agerdyrckelsen, og vides icke i Nogen Maade at forbedre den.
Dette Saaledis af os Allerunderdanigst forretted som oven skrevet er det Retteste vi udfinde kunde. Hvilcket vi Allerunderdanigst med voris hender Testerer.