Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Efter allerhøistbem.te Kongl. allernaadigste Befalings Indhold:Angaaende Eet hvert Ampts Tilstand, Beskaffenhed og Producter.

Ringsted Ampt, som omtrendt midt i Landet, og hvor Ringsteder Eeniste Kiøbsted, findes beliggende, bestaar af Proprietarie Gaarde Ringsted Closterog Kiærup, sorterer under Qvæsthuusets Directeurer, Schioldenesholmog Harrestedgaard, Hr. Greve af Laurvigens, Bregntved, Hr. Geheime Raad Levenørns, Gisegaardog Ottestrup, Hr. Stifts Amptmand Gabels, Gisselfeld, Hr. Geheime Raad og Cammer Herre Ahlefelds, Sørupog Qverchebyegaard, Hr. Gref Knuthis, Hellestrup, Hr. Oberst Lieutenant Kalchreuters, saa og Eschildstrup Gaard, Hr. Lieutenant Thothis, med Eendeel Strøebønder tilhørende adskillige i og uden Amptet, og nogle faae Hans Kongl. May.ts forbeholdne Bønder under det TrøggeveldskeDistricts Ryttergods. Det følger ellers af sig Self, naar considereris Een og anden paakommende Misfald, at iblant Bønderne maa vere Eendeel Fattige og Forarmede, der ikke kand aflegge de Kongelige Contributioner uden Deres Herskabers Behielpning og Tilskud. Ud til Roeschildeog Holbechs Ampterfalder dette Ampt meest i Skouf Egn, men til den side imod Sorøeog Trøggevelde Ampterer ikkun liden Skouf, og falder meesten over alt i Ampted høy Jord, som til Biug og Havre meest er beqvæm, da Rugen derimod ikke er af saa reen og goed Vext, men øfrige Sorter saaes ikkun lidet af, findes og her og der nogle faae Humle- og Frugthauger med Bistokke, saa tillegges og der, som andre steder, Heste, Hopper, Kiør, Stude, men ikkun maadelig af Vext, Faar, Svin, Giæs, Høns og Ænder, og er Græsning og Høebiering over alt ikkun maadelig og Tørveskiær de fleeste Steder liden og ringe. Ved de fornemste Gaarde, saasom Schioldenesholm, Bregntved, Gisselfeldog Sørup, skal findes temmelig forraad af Raae- og Daaedyr, men under Jagten maadelig, og falde ved Schioldenesholm og Gisselfeld gode og fiskerige Søer og Damme.

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Skibsfart og varetrafik

2, 3 og 4 concernerer Kiøbstederne i særdeleshed.

Fabrikker og manufakturer

Betreffende Fabriqver og Manufacturer, da er mig ubekient, at noget saadant i Amptet skulde forefindes, uden der skulde forstaaes at vere Teglbrenderie, hvoraf skal findes Eet ved Schioldenesholm og Eet ved Gissefeld, hvis Beskaffenhed vedkommende Herskaber best Self viide at forklare.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Lav, societeter og næringsdrivende

6 og 7 som og er Kiøbstederne Angaaende.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere nok til at dyrke Landet. Om Landvæsenet og Agerdyrkelsen ikke kunde vere at befordre, hvad begge deele maatte fattes.

Saavidt det lader sig ansee, kan ikke manqvere joe at vere Indbyggere nok til Agerdyrkelsen, naar de alle vare af lige god Efne, og er ellers under Mandkiønnet Eendeel unge Drenge, som over alt voxer til Forbedring. Ellers eragtes allerunderdanigst at det kunde vere for Landvæsenet og Bondens Opkomst meget gafnlig, om alle slags Korntiender kunde blive reducerede til eet vist og stadigt Verk, saasom det er alle vitterligt, at Bonden tager ej ringe Skade paa sit Korn, naar hand enten skal tiende paa Ageren, og lade der tælle med sig, eller og maa give enten een Sum reede Penge derfor, eller meere end dobbelt reen Korn udi Skieppen, og endda føre det til Kiøbenhafn, for at erholde Friehed at age sit Korn ind, naar hand finder det tienligt og beleiligt; End og synes det at kunde vere een Lættelse for Bonden, om hand, som i forrige Tider skal vere passeret, da alle derved skal have staaed sig vel, kunde slippe med een half Rixdaler i Penge af hver Tønde Hartkorn i steden for Skattekornet in Natura, hvorved særdeles dette Ampt som skal levere sit Skattekorn af alle Sorter i Kiøbenhafn, siden intet Korn-Magazin der findes, og ellers falder paa almindelig Landevey for alle extra- og ordinaire Fordringskaber at fortbringe, noget i Kørselen kunde lindres, for saameget desto bedre andre jefnlig besynderligen ved dette Ampt paakommende Færseler at kunde fuldføre. Udi øfrigt er at formode, at den seeniste allernaadigste Kongl. Forordning om Forbud paa alle slags fremmede Korn-Vahres Indførsel skulde komme Landmanden til Hielp, helst Bonden dette Aar i nærmeste Kiøbsteder ikkun lidet Korn kand afsætte, med mindre det skulde skee til hans store Skade, og derfor, naar hand da skal nødes i ond Vey at kiøre til Kiøbenhafn med Korn at selge, kand vente Forbedring paa Handelen til sine Udgifters Nørtørft.