Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Som vedkommer Landvæsenet, derfor Indstilles til De Høyædle H.rer Amtmænds Betænkende.

Byens handel og næring

Denne Byes Næring og Biering er meest bestaaende af Auflsbrug de fleeste lever ved, og af Vognmands Vogn for de Reisende, siiden Landevejen falder her igiennem, dog er Jorderne ikke Eiendomme, men alleene Fæste Jorder som tilhører og er henlagde til dend her værende Latine Schoele, hvoraf maa svares vis Tiende til Kirken og Præsten, og Landgilde til bemelte Skoles Oeconomus, dernæst findes her 4re Kiøbmand som driver een ringe Bonde Handell, De øvrige bestaae, deels af Handtværker, og deels som Daglejere, at nærer dennem.

Om bevægelser i handel og næring

Eftter de Ældstes giorte Beretning skal Byen her udi forige Tiider bestaaed af større Begreeb med Bygninger og Indvaanere, og desligeste udi bedre Velstand; endnu befindes Forandring, og Aftagelsen skal bestaae der udi:

• 1mo, Byen har været hiemsøgt med adskillige Ildsvaader, der har formindsket Eendeel Bygninger og desligste Indvaanerne
• 2da, Handtværkerne har Aar efter andet faaed Indpas af de paa Landet z Han dved Herre Gaarder og udi Landsbyerne sig needsættende af deslige Professioner, og ellers anden dend hændende indpas, tvært imod Allernaad.te Lov og Anordninger og Kiøbstædernes Privilegium.
• 3tio, Udi Almindelighed og fornemmelig er Byen Aaringer efter Aaringer opvoxset til een excessive stoor Consumptions Summa, som mere er at tilskrive Aarsag: Indvaanernes indbyrdes Stridighed og U-Eenighed, end af Velstand udi Byen skeed, just fordi at de beste og formaaende vilde baade have Liise saa og haver Haand over de Ringe, hvilke sidste er det største Antall udi eenhver Bye, men de taaler ingen stoor Byrde, om der ellers med deres Tiltagelse skulde blive Apparence.
• 4to, Kiøbmands Standen bliver ogsaa fornærmed ved de 1, som paa Landet er boende, der holder Sall med Adskillige Grove Vahre, saasom Sild, Salt, Tiære, Tran, og deslige, 2, de saa kaldede Tabulet Kræmmere, som med Kræmmer Vahre af adskillige slags finder sig ind her i Landet fra fremmede Stæder af, og afsætter deres Vahre meere omkring paa Landet end i Kiøbstæderne, og 3die, af de som her i Landet indkommer paa Vogne med stoore og smaa Partier af udenlands groed Humble og forhandler paa Landet.

Skibsfart og varetrafik

Denne Kiøbstæd findes ingen Seiglads till, men ligger ungefær midt her i Sædland, og maa Kiøbmændene her, som egentlig alleene handler med grove Vahre, afhente samme nogle slags fra Kiøbenhavn, og nogle slags fra Slagelse, Schielschiør, Holbech, og Kiøge, som er 8, 5, 4 et 3 Miil herfra beliggende.

Fabrikker og manufakturer

Her hverken har været eller er i denne Bye endten Fabricqver eller Manufacturer, heller ikke viides nogen af Byens Indvaanere i dend Tilstand sligt at kunde anlægge eller fortbringe, om end var dertil nogen slags Apparentze.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Privilegier er her udi Byen forsiunet med, saasom 2de paa at holde offentlig Vertzhuus for alle Rejsende, een Farver og een Muscicant, som ikkun extenderer sig paa eenhver deres Livstiid.

Lav, societeter og næringsdrivende

Kiøbmændene her fire, Vognmænd 25, Skomagere 14, Feldberedere 4re, Snedkere 4re, Kleinsmede 2de, Slagtere 2de, Glarmester 1, Handskemager 1, Skrædere 5, Tømmermand 1, Drejer 1, Grovsmede 3, Bøssemager 1, Bagere 2de, Hattemager 1, Remmesnider 1, Vævere 2de, Bødker 1, af hvilke alleene Vognmænd, Skomagere, Feldberedere have Laugs Indretning, og behøvedes i Byen beboende og til brug de udi saa kaldede S.te Jørgens Gaards Huuse, som exciperer sig fra alle Byens Tynger paa Fundament at være een Bondegaard, der beboende under Navn af Huusmænd, neml. 1 Hugger eller Charetmager, een Væver, een Broelægger, 2de Bødkere og een som lægger Straa Tag, Hvad ellers de her i Byen Specificeredes Tilstand angaae, saa er ikkun faae af good, nogle maadelig, men de fleeste ikkun af ringe Vilkor og Tilstand.

Agerdyrkningen

Der Landet Angaaer, remitteres ligesom 1te Post til De Hrer Ambtmænds givende overvejende.

Mit Allerunderdanigste Forslag og Begierende er, for denne fattige og ringe Kiøbstæd Ringsted, som jeg uforgribelig meene kunde blive dend till Opkomst, dette:

• 1 At Byens Consumption for et vist Qvantum som Hands Kongel. Maj.t Allernaadigst maatte behage og befahle Byen kunde ansættes, og at maatte lignes paa gandske Byens Indvaanere, efter eenhvers Tilstand, at svare og betale udi visse Terminer til Ambtstuen, og saaleedes være forskaaned for Consumptionen, Auctions Opbud, ja, for at Consumptions Forpagtere i Byen skal være, Gud bevare mig fra, at have nogen aller ringeste Hensigt til Hands Kongel. Maj.ts Interesses Formindskelse eller Skade hermed, som jeg ikke har og mindre raader for at kand eller vil giøre, mens min Allerunderdanigste Anledning og Raison er denne: at til hvad een Summa Deres Kongel. Maj.t efter Allernaadigste Behag vil fastsætte Byen skal svare, saa bliver dog Byen soulageret paa dend Maade bedre dermed, end være underkast Consumptions Forpagteren, thi naar een bliver tilslagen Consumptionen, skal hand efter Conditionerne stille Caution for sit Bud, dend Cautionist tager hand i Byen, de begge skal være af de beste i Byen udi Brug og Næring, de især som i denne fattige Bye tager 2 à 3 fleere som Interessentere til dem, just og af de Beste, de vil alle søge at vinde og ikke tabe, ja, i mindste at af deres egen Huusholdinger gaae fri for Consumption som størst og meest kunde betale, disse alle har huer sine gode Venner de vil, om ikke offentlig, dog under Haanden, moderere og vel accomodere, ja, om forseelse skeer, skiuvler, derimod skal dend Ringe og Fattige uden Moderation, prompte betale og svare af alting, nøye paa sees, ved Inqvisitioner, haardelig straffes om indløber Forseelse, og in Summa den fattige kommer Byrder alleene paa, og giører dem dend Fattige ligesom underdanig, Da det ellers foruden er, aabenbare imod god Borgerskabs Forstaaelse, saaledes at giøre Forskiæll paa deres Medborgere, og dend Fattige at undertrykke, kommer nogen extra Paabudder, skal dend Ringe med dend større betale, dend ringe Stand er dend største Mængde, og naar de er og bliver udi Armod er det eet uhørlig og anseelig Tab, Og eftersees dend Kongel. Allernaadigste Forordning om Consumptionsværket her i DanneMk. udi det Aar og Tiid 1682, saa viiser dend udi det 2det Capittels 7de Post, at Allernaad.te Hensigt er, dend eene Byens Indvaanere med dend anden bør være lige deelagtig udi Byrden, og til dend Ende Aarlig da har befahlet Mandtall af hver Stædz Øvrighed giort 2de Gange Aarlig og hvorefter Consumptions Forpagtere skal antegne og lade betale Eenhver sit visse Conto, Men dette efterkommes intet her.
• 2det At efter Kongel. Allernaad.te Forordninger, 1: om Kiøbmands Handling paa Landet af Dato 9de Octobr. 1680, 2: Om Commerciens Befordring om Kiøbmænd og Handtværker af Dato 16de April 1681, og 3: om Landprang med Kornkiøb paa Landet af Dato 13 Dec. 1692, kand blive forholdet, og saadan Handtering som virkelig endnu gaar i Svang paa Landet, Kiøbstæderne til Indpas og største Skade i sin Handling og Handtværkere vorde forhindret.
• 3die Finder sig adskillige Rejsende har Bønder Vogne fra Corsøerheel igiennem til Kiøbenhavn, Vognmands Lauget heel Skadelig, og betiener dem af een Seddel at kiører i Herskabets Ærinde, men det var at ønske at Befahling skeede, at deslige Advis Sedler blev med Æd contesteret, thi da gav det een Merkelig Forandring.
• 4de Troer jeg neppe i nogen Kiøbstæd her i Sædland, Kiøbenhavnundtagen, er fleere Vognmand i Laug, end her i denne liden Kiøbstæd findes, som ieg holder ikke des bedre, men tienligere at var reguleret et vis Antall, og egentlig de kunde blive bestandige som ingen Handtværk eller Handtering nærmere har, end af Avling og Vognmandz Vogn skal nære dem, og ingen som haver eller kand andet Handtværk, at indtages, thi dend Rejsende kan dog blive forsiuned. Og naar saa for
• 5te Kongl. Allernaadigste og høypriselige Anordninger Om U-lovlig Kroehold og Brændeviins Brænden paa Landet, af Kiøbstædz Indvaaneere bliver selv holdet over og paa, saa vil jeg stadig forvente, under vedbørlig Opsiun af Politie af Øvrighed med Eendeel Borgere, som till een eller anden Feil maatte inclinere, at dette var til Eenhver Kiøbstædz storre og ynskelige Fordeel og Beste.