Byens handel og næring

Herom refereres allerunderdanigst, at Roskilde Byes nuværende meget ringe Handel og Negocie fast allene er bestaaende udi norskTømmerhandling og lidt Smaakram for Bonden, som dog kiøber det meste heraf udi

Kiøbenhavn, hvor Priserne ere lettere derpaa end her, saasom Indløbet her til Byen er meget besværligt, efterdi ingen Skibe paa 2½ til 3 Mile nær kan gaa ind til Byen, og hvorudover Kiøbmændene selv med Bekaastning paa Kiørselen imellem denne Stæd og Kiøbenhavn der maa tage de fleste Varer.

For Resten nærer de fleste og bedste Indvaanere sig af Avling, nogen Tobaksplantagie. Værtshusholden og Kiørsel ved Vognmandslauget samt af deres Handverker.

Om bevægelser i handel og næring

At Handelen nu paa en 30 à 40 Aars Tid merkeligen haver aftaget for denne Bye er desvære alt for sandt, og ere de besynderlige Aarsager dertil 2de Slags:

1) fordi denne Bye ligger saa nær Kiøbenhavn- :

2) fordi at Bonden nu paa Landet i Kroer og andre Stæder baade kan faa sine grove Varer saasom saltet Sild, Tobak, Salt, Jern, Tran, Træskoe, Humle, smaa Specerier og deslige Ting indkøbt og derhos solgt det meste af sit Korn samt Honning, Vox, Telle og Skind med videre.

Skibsfart og varetrafik

Som ingen Mand her i Byen eier noget Fartøy. saa haver de faa Handlende til Dato betient sig med fremmede dog indenriges Fartøyer, for at faae deres behøvende Varer hidbragte. Denne Byes Indvaaneres største Handel er i Særdelished med de Norskeog Jydske, hvorfra de faae: deres Tømmer og Breder samt Fiskevarer, som de formedelst den meget onde Indseigling haver store Vanskeligheder med, særdelis saavidt Tømmeret angaar. idet de maa losse Skibene imod 2 à 3 Mile herfra og enten flode Ladningerne op til Byen, hvoraf undertiden ved påkommende hart Veier dels i Søen borttrækkes eller og naar Storm det aldeles forbyder, opstable deslige Tømmervarer paa Strandbreden og lade det bevogte, hvorved følgelig Kiøbmandens Profit bliver ringe, helst da de og mesten maa betale slige Ladninger med rede Penge, saasom fra denne Bye udføres fast ingenting.

Lav, societeter og næringsdrivende

I Byen er 13 Støkker saa kaldede Kiøbmænd og Kræmmere, hvor de fleste ved sidste Byen overgangene ulykkelige Ildebrande[Note 1]ere blevne ruinerede. Og var ei heller førend Ildebrandenes Opkomst mere end 2 á 3, som kunde kaldes vederhæftige.

Societeter og Lauge ere følgende:

l priviligeret Aputeqver, Farvere som ogsaa ere priviligerede 2de, Værtshusmænd iligemaade priviligerede 2de, Vognmænd 24 Stk., Guldsmid l, Kaabersmid 1. Kleinsmidde 4re, Grovsmide 3de, Kandestøber 1. Snedkere 10. Baggere 5, Skrædere 7, Hattemagere, som haver Laug i Kiøbenhavn, 7, Skoemagere 14. Dreyere. ogsaa i Laug udi Kiøbenhavn, 3de, Malere 2de, Glarmester 1, Slagtere 3de, Tobaksplanteurer 5, Handskemagere 6, Pottemagere 2de, Sadelmagere 3de, Bødkere 2de, Murmestere 3de, Hiulmænd 2de, Blikkenslager 1. Feltberedere 3de, Tømmermænd 2de. Tobaksspindere 2de, Vævere 6, Broelæggere 3de. Møllere 10, Øltappere og Brændevinsmænd 21, Rebslager 1.

Alle disse Societeter og Lauge ere nu, saavel formedelst de store Ildebrande som og hvad Haandværkerne i sig selv angaar formedelst - - Fornærmelse af de paa Landet boende Haandværkesfolk, fast ruinerede. ---.

Af Smidde, som tillige ere Kleinsmidde, angives alleniste i denne Byes District paa Landet 22 Stk., af Skrædere 20 Stk., af Vævere, som tillige væver Hørlærred og andet deslige i Loven forbudt Tøy, 64 Stk., af Dreyere 7 Stk., af Skomagere 15 Stk. Og hvorledes kan da Kiøbstædernes Håndværker blive ved Magt, saasom Fuskerne paa Landet ei allene optage alt Landets Arbeide, men endog iblandt sniger sig til at arbeide for Kiøbstædernes Indbyggere.

Det er derfore kommen saa vidt med Laugene, at mange af Mesterne i Byerne fløtte derfra ud og sætte sig ned paa Landet, hvor de faae langt mere Arbeide end i Kiøbstæderne, og derhos finde stor Forskiæl imellem den dér allernaadigst paabudne personelle Consumption eller Folkeskats Betaling og Kiøbstædernes Consumption samt andre Skatter, som ere ulige større end Udgiften paa Landet.

Og da denne Post er een med de betydeligste for Kiøbstæderne, men i Særdelished for Roeskilde, saa tillader Deres Excell.ce os underdanigst og yderligere at demonstrere Sagen, samt til dets Endring at meddele vores Betænkning og Forslage:

Udi Lovens 3 Bogs 13 Capt. 23 Art. specificeres de Haandverkesfolk, som maae boe paa Landet, samt derhos rescriberes, hvad Slags Arbeide de maae giøre. Men da der tvert imod af disse Haandverkesfolk, som aliene burde giøre Bondearbeide, nu forrettes alt Arbeide paa Herre- og Præstegaarde tillige, saa burde deslige Haandverkesfolk enten nødes til at fløtte ind til Kiøbstæderne eller ogsaa, naar de ikke det allerringeste kunde overbevises at overtræde den dennem ved Loven givne Frihed, at betale en aarlig Skat af 10 til 20 Rdr. i det ringeste til Hans May.ts Cassa og dog ikke tillades at holde enten Svende eller Drenge. - - .

Dernest var det og høit fornøden, at de paa Landet boende Haandverkesfolk aldelis forbydes at føre til de udi Kiøbstæderne eller paa Landet allernaadigst bevilgedeMarkeder, dér noget Slags nyt Arbejde og fallholde det paa samme Tid, saasom Markederne vel i Særdelished ere bevilgede for Kiøbstædernes Opkomst. Og kunde sligt letteligen hemmes, naar ingen blev tilladt at holde aaben Bod paa Markederne, uden han var Borger i en Kiøbstæd og med sig havde sit Borgerskabsbrev. Ydermere maa vi og her fremlægge vores Laugsmesteres Besværing over Consumptionsforpagterne i Kiøbstæderne, som af Haandverkesmesterne. naar de reiser til Markederne med deres Arbeide at forhandle, i hver Kiøbstæd maa betale Milepenge[Note 2], omendskønt de som oftest leie Bondervogne dertil. Og som slig Consumptionsforpagternes Pastand, naar Borgerne kommer eller reiser til Marked i en Bondevogn, synes at stride imod Consumptionsforordningens 8de Capit., det ogsaa er vist, at en fattig Haandverksmand paa et helt Marked undertiden næppe kan fortiene Vognleien og Milepengene, saa indstilles denne Haandverkslaugenes Ansøgning og Begiæring til Deres Excellences høyere Overvejelse og naadige Befordring

De 2de Bødkere her i Byen haver til os indleveret Klage over Bødkerlauget i Kiøbenhavn, fordi det tvert imod Laugsarticlerne skal paastaa, at de Drenge, som have udtient hos Bødkerne her, endda skulde tiene hos en af Mesterne i Kiøbenhavn for Dreng et Aar. førend de for Svende hos dennem maa ansees: item at de Svende, som arbeide hos Bødkerne her i Byen. ei tillades at tiene dem over 14 Dage.- -[Note 3].

Endelig besværer alle Laugsmesterne sig over de fra Hans May.ts Tieniste reducerede og demitterede samt endnu i Tieneste staaende Soldatere og Ryttere med deres Hustruer, hvoraf de første i stor Mængde nedsætte sig her i Byen og med deres Arbeide meget fornermer Haandværkeslaugene. Som nu de fra Hans May.ts Tieniste forlovede Soldater og Ryttere ere ved Forordningen af 29 Decembr. 1732 tilladte med egne Hænder at ernære sig det bedste de kunde, saa er ei noget herimod at erindre. Men da Mængden af dette Slags Folk dagligt tiltager, og det kunde hænde, at 4 à 6 af een Slags Profession vilde boe her i Byen og bruge Håndverk, saa indstilles det - - , om det ikke var billigt, at ei mere end een à to af deslige Folk paa een Tid burde tillades at ernære sig af en og den samme Profession her i Byen, og at de øvrige enten skulde fløtte til andre Byer eller som Svende arbeide hos Mesterne i Lauget. Hvad de i Tienisten staaende Soldater angaar, da, som her haves en Kongl. allernaadigste Befaling af 14. Novembr. 1727 derfor, at deslige Folk ikke maa arbeide udi de Byer, hvor de ei ere inqvarterede, da skal vi stræbe at faa saadanne herværende Soldater herfra, siden vi nu fornemme, at Indvaanerne ved dennem fornærmes.

Vedlagt Magistratens Indberetning er de ovennævnte 12 Erklæringer fra de forskellige Haandværkere. Vi skal ud deraf give Mestrenes Navne samt meddele et Par Smaauddrag. dog saaledes at vi udelader de for alle fælles Klager -- som allerede Magistraten ovenfor har fremført -- over Omløbere og Fuskere, hvoraf Byens Haandværkere »paa alle Sider og Kanter ere omgivne«. saa de »liden og snart ingen Næring haver« og »vi fattige Indvaanere. som sidder med Kone og Born. snart [ere] ruinerede«. Stærk Medfølelse vækker det, naar det et Sted hedder, vi »har lært vort Haandværk rigtigt og lidt meget ondt derfor«.

Skomagere 17, hvoraf kun Oldermanden Nicolai Hansensamt Peder Jacobsenog Hindrich Hamburger, er navngivet. Der fandtes i det omkringliggende Land mindst 15 Fuskere, der arbejdede for selv de fornemme foruden for Bønderne, hvoraf de mere formuende »aldrig bruge andre end vexede[Note 4]og Randlæderssko«. Og inden Byen sad to slemme Fuskere, Grenader Rasmus Wæddeløv, »som haver sin Gvarnison i Kiøbenhafn- - . og en Soldat, navnlig Mads JonæsenTrolle. »som og forfærdiger ald nye Skomagerarbejde«.

Drejere: Jacob Pedersen, Martinus Pedersenog Christen Jensen.

Vævere: Villads Nielsen, Hans Jørgensen, Jochum Kryer. Effraim Krøyer, Johan Kruger(?). Hans Hansenog Berte Mis ... (?) Hansen.

Skræderlavet havde 8 Mestere og Enker efter saadanne. Oldermanden, Morten Mortensen Lillevang, klager, foruden i Kor med de andre Haandværkere over Fuskere og Omløbere, over, at »Bønderne, besynderlig de formuende, er nu avanceret saa vidt, at de moxen alle betienne sig af Opslag, Tascher og Knaphuller paa Vadmeled«, hvor de dog før nøjedes med Hægter, og der var endda dem, der end ikke lod det blive derved, »men bruge Klædis- og andre Kramvaris Gangklæder«.

Smedelavets 7 Mestere, hvoraf 4 var Kleinsmede. var Oldermand Christian Lyder, Christoffer Welling, Anders Christensen. Niels Jørgensen. Mathias Eelersen. Christiand Willingog Jørgen Hanssen. Materialierne var meget dyre, »nemlig nuomstunder en Læst Kul til 18 Rdlr. og l Lispd. Jern til 4 Mk.«

1 Glarmester ved Navn Elert Christopher Metzner. Hans Arbejde var »ringere end nogen tror eller tænker, og af den Aarsag kand jeg hverken holde Svend eller Dreng«. »Glarmesterne udi Kiøbenhafnreiser omkring paa Herregaarder her i Landet om det saa var 6 à 8 Mile beliggende fra Residencen, hvilket jeg og /: endskiønt jeg er en Laugsmester tilligemed dennem :/ ikke tør klage over, thi som Herskaberne meesten boer i Kiøbenhavn, saa bruger en hver sin Mester, hvor som helst de hannem behøver at forsende - - .«

Slagtere: Paul Ipsenog L. Nelssen.

Handskemagere: Oldermand Rasmus Hansøn, Niels Christophersen, Rasmus Ibsen, Niels Hanssen, Johan Olssen, Will. Christopherssenog Jep Olsen. »Fratages os vor Næring og Brød af de jydskeHoessekremmere, som og handler med Handsker, dernest andre omløbende Bissekræmmere. Desforuden holder og Mad. Schultes her udi Byen Handskfal udi hendes Krambod som aldrig har været brugelig. Fornermes vi og højligen ved Indkiøb paa Skind af Walbyemænd, Bissekremrnere, Tobaxkremrnere, som løber omkring paa Landet og opkiøber alle de Skind, de kan bekomme.«

Snedkere: 9 Lavsmestere og l Frimester. Oldermand Zinnel Lauredtzen, Arent Thommessen, Frederich Thoersen, Morten Thoerssen, Espen Danielsen, Albret Mortenssen, J.Hagg, Lorentzog Hieronimus Thega.

Murermestre: Thomas Pederssen, Svend Zachriensen, Christen Pouelsen, Dinis Pederssen.

Hjulmænd: Christian Jensønog Jachobus Madsen.Om Byens Bødkere er ovenfor meddelt.

(Videre indberetter Magistraten):Hvad nu de faae Handlende angaar, da om Byen nogen Tid skal kunne komme sig igien, vilde følgende Demonstration og allerunderdanigste Forslage tagis i allernaadigst Consideration :

• 1. Bede vi, at Deres Excellence[Note 5]- - vilde forhielpe Byen til en Mudderpram og dertil hørende Instrumenter samt Folk, som kunde opmåle Selsøe Grund 1½ Mil nere i Fiorden, saasom samme Qrund neppe er over 200 Favne i Lengden, thi kunde man paa dette Sted faae 10 à 12 Foed Vand, da vilde Byens Handel og Næring med Tiden mærkelig forbedres, efterdi Fartøyerne derefter kunde løbe lige ind til Byen - - - .
• 2. Trænge vi høieligen til at bede Deres Excellence - - vilde se denne arme og ved de mange Ildebrande fast ruinerede Bye forhiolpen til at vinde nogen Erstatning aarligen af Hans May.ts Cassa for de mange og frie Kongereiser, som giøres af Byen, hvis Beløb aarligen er 3, 4 til 500 Rdlr. Thi som de afbrændte efter Sædvane udi 3de Aar nyde Frihed for alle Byens Skatter og Udgifter, er det en fast Umuelighed for den øvrige Del at udrede disse Penge. Og som Kiøbstæderne i Laalandog Falsterere snart befriede for deslige Tynger, saa var det vel ikke imod Billighed, om de contribuerede noget til vores arme Bye, ligesaavel som de afsides Byer her i Landet maae giøre til Ringstedog Vordingborgsamt Kiøge.
• 3. Bede vi underdanigst, at Deres Excellence vilde udvirke et Kongl. allernaadigst Forbud, at ingen paa Landet boende, være sig Kroemænd, Møllere eller andre, efterdags maatte falholde enten Tobak, Salt, Jern, Humle, Fisk, Sild eller andre deslige - - -. Ligesaa burde ei heller de fra Holsteinmed Humle omreisende tillades paa Landet at falholde deres Varer, men alleniste søge Markederne - -.
• 4. Burde ingen efterdags tillades enten fra Kiøbstæderne eller andre Stæder at gaa om paa Landet med Bissekram eller Tobak, ei heller Jøder, saasom deslige Folk betager Kiøbstædmanden sin Næring og derhos bedrager Landmanden, Ja sluttelig tillige søge Lejlighed, derved at begaae Svig imod Hans May.ts Told- og Consumptionsintrader.
• 5. Burde ei heller nogen tillades at komme til de bevilgede Markeder og dér opslaae Kramboed samt falholde Kramvarer, som ei vare Borger udi en Kiebstæd og til Bevis derpaa med sig bragte og, førend de opslog nogen Kramboed eller falholdte Varer, for vedkommende Øvrighed fremviste sit Borgerskabsbrev - -. 6. Var det høist fornøden, at Forordningen af 13. Decembr. 1692 om Forprang med Korn paa Landet ved en Kongl. Forordning blev igientaget og fornyet.
• 7. Anholde en stor Del af Byens Indvaanere - -, at deri uden for Roeskilde Bye gaaende gamle Kongevey ved et Kongel. Forbud allernaadigst maatte afskaffes, og at de reisende derimod burde kiøre lige igiennem Byen. hvorved de formeene, at Byens Næring mærkelig vilde tiltage - -.
• 8. Maa vi paa Kræmmernes samt Brændevinsbrændernes, Ølbrøgernes og Kroholdernes Vegne underdanigst erindre følgende Ting: Dersom vores Forslage for Handværkslagene finde allernaadigst Approbation, da burde ingen Handværksmand tillades enten at holde Værtshus eller at brænde Brændevin og brygge Øl for at sælge til Kroholderne paa Landet, som nu til Dato af mange er sket, formedelst de af forommeldte Aarsage ei af deres Håndværker har kunnet leve, hvorved de andre, som intet andet have at leve af, mærkeligen fornærmes. Thi naar Håndværkerne komme paa Fode, kunde Mestrene ligesaavel her som andre Steder desuden nok leve af deres Håndværk. Ligesaa burde vel ei heller Consumptionsforpagterne tillades at brygge Øl og brænde Brændevin til at sælge - -, og kunde Consumptionsforpagterne, hvilke gierne ere de vederhæftigste Mænd, meget vel leve desforuden af deres anden borgerlig Næring. Endelig maa vi og underdanigst indberette, at en Del af vores Borgere og Indvaanere, førend de store Ildebrande begyndte, havde i Sinde at vilde anholde om at oprette et Sæbesyderie og et Stivelsefabriqve; mens som de fleste af dennem nu ere hjemsøgte ved Ildebrandene og derved tabt baade Lyst samt Midler, saa faa man hermed indeholde indtil Byen ved Guds og Kongens Naade kunde komme i nogen Stand igien.