Redegørelse

Lider vi fattige Kiøbmend stor Skade ved de 4 Species Handling, nemlig Salt, Vin, Tobak og Brendevin, af KiøbenhavnsKiøbmend. Aar-sagen dertil er denne: Da Hans Kongl. May.t havde den særdeles Naade for Smaastæderne ved seneste udgivne Toldrulle, at hvad som udførtes fra Kiøbenhavn af ovenbemeldte 4 Species til Smaastæderne, skulde ei betages mere af end den 1/3-Del Told, paa det vi kunde holde Kiøb med dennem. Mens vi daglig erfarer af Landmanden, at baade Prester, Fogeder, Forpagtere og Bønder kiøber i smaa Qvantiteter i Kiøbenhavn, nemlig halve og hele Tønder Salt saa vel Skepper, ligeledes halve og hele Anker Vine og Brendevine, som ved Portenes Udføring bliver dem godtgiort paa deres Oplag. hvorudover de da ei svarer mere i Told deraf end den ovenbemeldte 1/3-Del, hvorfore da Kiøbmændene i Kiøbenhavn kan give Landmanden bedre Kiøb end vi andre, saa at vi derover daglig svækkes og ruineres - -. Næringens Drift lider og stor Skade, i Henseende at naar en Kiøbmands Tienner har udstaaet sine Drengeaar, tager da strax derpaa sin Afsked hos sin Husbonde og setter sig ned enten strax ved ham eller andensteds i Byen, giør sig da Credit paa nogle Hundrede Rdlr., trækker saa Bonden til sig formedelst godt Kiøb, ja somme Tider giver det Kiøb paa "Varerne, som han selv ikke eier dem for. derved at tage Næringen fra andre, hvorover Handlingen forringes, Kiøbmendene ruineres, saa at de unge forderver dem selv, de andre derved bliver fordervet, og endelig til Slutning alle forarmes, hvilket ei paa anden Maade kan hemmes uden ved et Kiøbmanslav, som vi haaber allerunderdanigst maatte af hans Maj.t os blive bevilget.

Er det ligeledes, med Sukkerfabriqven i Kiøbenhavn. De sælger i enkelte Topper til Landmanden for den samme Pris, som Kiøbmendene kiøber det fore i Partier, hvorudover at vi ei kan have nogen Aftrek derpaa. Og som Kiøbmendenes Handel bestaar i grove Varer --. som mest behøves af Landmanden og daglig dertil trenger. Bonden ikke alletider haver Penge at betale med, men ofte maa borge hannem og derover tit bliver bedraget, omendskiønt mangen en vel kunde betale, men tør vel beraabe sig paa, at man dennem ikke tør søge ved Lov og Ret, hvorudover Handlingen derved forringes. Efter da Bonden ei saa ofte kan blive assisteret med det, han behøver, foraarsages da, at hans Jord om Vaaren ligger udyrket eller silde og ilde dyrket, for han ingen Credit haver, og saaledes lider baade Landmanden og Kiøbmanden. Men kunde vi fattige Borgere nyde den allernaadigste Frihed igien at søge Bonden, naar vi efter Loven holdt rigtig Bog og aarlig Afreigning, var det en stor Hielp.