Byens handel og næring

Byens og dends Destricts Handel og Næring, bestaar af en liden Ager dyrkning og liden smaae Handtering.

Om bevægelser i handel og næring

Byen har aftaget af Aarsager,

• 1. Mistede Land udi sidste 11ve Aars Fred Moed SvendskeSkibe og Boeds, som blefve erobrede for 11326 Rdl og meere, som d 10de Marti 1721 Hans Excellence Hr. Geheime Raad Sl Lente, da Stift Amptmand speciel er indsendt, der foruden har Byen gifvet udi Skatter bemælte Aaringer 8000 Rdl.
• 2. Da de Previlegier som Rudkøbing fra sal. og Høj=Loflig ihukommelse Kong Valdemardend andens end til hans Kongl. Majts. sl. og Højloflig ihukommenlse, Kong Christiandend 4des Regierings Tiid udi 438 Aar hafver hafft, blefne annihilerede, da udi Keiserlig 30ve aars Kriig 1627 Skib og Boeds blef tagen fra Byens Indvaahnere, og Byen der ved satt i Armod af Fienden, hvor ved Land Prang baade af Land Boerne og Ærøe Boerne er kommen saa stærk i Drift at dend nu ei uden sær Kongl. Naade kand blifve hjulpne, eller land Pranget hindret, thi de Pranger Aar ud og Aar ind med alle Slags Saa Byens Næring der ved svækes, og Deris Majst. interesse ganske forsviges.
• 3. Aarsager og dend sidste strænge Consumptions Forpagtning hvilken summa næppe kand faaes :/ at adskillige fløtter her fra Byen, deres Huuse staar øde, Bunden, for at at undgaae fortræd, skyer Byen og tør ey komme ind med sine Vahre, Borgerne som skal udstaae Told og Consumptions Vicitation, og svare der efter, kand ey kiøb slaae for Land Boer Maarstalder og andre forprangere.
• 4. Tager Borgerne og skade paa Skifterne Er efter Bunden idet de lidet, eller under tiiden slett intet, faar til Vederlag for hvis de hafver Borget og betroet Bunden hvilket Aarsager Borgeren, Hans Familie og Handel størst aftaggelse.

Skibsfart og varetrafik

Om ind og udgaaende Vahre blifver dend Mindste Dehl ved eigne Skibe føhrte, thi efter Veier og Maalernes attest Litr. A ses at indværende Aar har fremmede Skippere udført meere Vahre end Byens , men her ved Landets aabne Baade sampt Maarstalder og Ærøeboedernis Fahrt, hemmelig er ind- og udgaaed, det kand intet giøres Reede for, og der udi sticker dend største Skade, som betager Borgerskabet deris Næring baade ved Handel og ved Siøe Fahrt og Eders Maits. Told og Consumptionsinteresse.

Skibs fahrten ved dette Sted er af dend Beskaffenhed, at dend største dehl gaar paa Fragt paa andre Stæder, fordi de kand ei ind staae at kiøbe lige saa dyert som Land Boerne og Maarstalderne, der kand ved Leilighed med deres aabne Baade og Fahrtøier practicere Smør, Flæsk. Sviin, Erter og andre Vahre ud, fri for Told og Consumption ! Her ved Rudkøbing findes endnu fembten Fahrtøier, dend største 20 Læster og mindste een Læst, kand giøre tilsammen 138 Læster. Vide Listen sub Litr. B ! Deris Fragt gaar egentlig til Bergen, Kiøbenhaufn, Lybeck, Flensborg, Aalborgog Guldland

Fragten bestaar fremmed lidet Korn og fede Vahre til Norge, siden søger de Fragt til Lybeck, Wismerog Pommernfra Bergen. Øster fra faaer de under Tiiden Tømmer Last og Jern ! fra de andre Stæder gaar de meste ledig hiem, undtagen lidet hvad her i Byen kand af handles naar Land Prangeriet her om Kring Landet icke kand hafve fremgang. Fra Land Stædet føres Korn, Smør og Flæsk; til Land Stædet føres adskillige grofve Varer, Fisk, Hør, Hamp, Jern, Leer, Salt, Sild, Tiære, Tran, Viin etc. Men disse Vahre kommer til dend største Dehl af Almuen betinget, under skin til deris eiget brug, og Resten indsniges med de om Landet Beliggende Baade og MaarstaldsFahrtøyer, see allernaadigst her om Sandhed, hvor kun fra 1727 til 1734 er extrahered hvis af Salt, Tobak, Viin, Smør,Flæsk, FrandskBrendeviin, Rinskviin, Sæbe, Kram Vahre, Specerier, lefvende Sviin etc. er indpracticered, der bedrager sig ofver 652 Rdl, beteiget Litr. C.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Påå 5 og 6te Post er intet at mælde.

Lav, societeter og næringsdrivende

Denne Bye hafver 3de Lauge, saa som Snidkere, Skrædere og Skomaggere, de lefve alle i slet tilstand, een dehl maa fiske, andre gaar i Dag Leie, fordi Landet er opfyldt med Haand Værkere, og der sætter de sig helst need, thi deris Udgifter ere ringere og lættere, end deres der boe her i Kiøbstaden. Liste paa de her boende og deris Leilighed, føres under Ltr. D

Kiøbmænd og Kræmmere og de som drifve nogen Handel,ere ei her moed andre Stæder at liegne, fordi de intet synderlig kand faa til indkiøb for Landpranger. De kand ey heller synderlig sælge, thi de mange aabne Baader her om Landet som og Maarstalderog Ærøboeder, de har Handel og Vandel fra Byen, thi de kand sælge lættere og kiøbe dyerere, og det formedelst de indsnige og udføre dere(s) Vahre uden kongli Afgift eller Byens Tynge som alt allernaadigst kand Eftertænkes under Litr. T !. Tallet paa Kiøbmænd og Kræmere forestilles allerunderdanigst under Ltr. D et E

Saaledes submiteres allerunderdanigst til Byens aftagelse dens aarsage, saa vel som Kongl. Majst. Told og Consumptions interesses Forkrænkelse, Kiøbmænds, Skipperes, og Haandværks Folkenis Ruin og undertrøckelse.

Maatte det nu allerunderdanigst behage deris Kongl. Majts. at hafve Commiseration ofver denne for trængte og for saggte Bye, da kunde dend Hielpes til opkomst.

- At alle de hafve tøyer og Baade, som nu findes under og omkring Landet, gandske maatte føres til Rudkøbing, og de Bønder og Huus Mænd, som dem tilhøre, enten at sette sig need i Rudkøbing, der at svare Told og Consumption og Byens tynge med Borgerne, alt efter sal. og høyloflig ihukommenelse Kong Christiandend femtes allernaadigste Forordning af 9de Octob. 1680, eller og at deris Her Skab forsiufne dem med saa megen Agerdyrkning at de kand nære sig paa, og komme andre Bønder til Hielp med Hofverie, der ved kand da hindres dend forprang og Told Svig som disse begaar Dehls med Kram, Smør, Flæsk, Brende Viin, Heste og Quæg at om prange og udføre, dehls med Malt, Tobak, Klæde, Viin og Fransk Brendeviin etc. ufortoldet at indsniige, og der med i Landet imod Lovens Pagn. 473 Artk 24ve kiøbslaae og forprange i

2det at ald ind og udskibning alleene maatte skee her ved Rudkøbing, efter sal og høy Loflig ihukommelse Kong Christianden fembtes allernaadigste Forordning andlangende Kiøbstæderne, af 28de Januari 1682 dends 1ste Artkl. Og Told Rullens 20de Artk: ey anderledes at forstaaes med Ristingeog LackelæsLade Pladser med alleene Borgerne i Rudkøbing der at indskibe de Vahre som falder i Landet, og de dem af Landets Indbyggere sig enten paa Fragt eller anden Maade kand til forhandle, thi der ved kand Borgerskabet holdes i Fahrt frem for andre, af de i Kiøb Stadens Destrict faldne Vahre; Det har en gandske anden Sammenheng med Seierøe, Fænnøe, Bovøe, Anholdt, Læsøeog Thaasing, endmere Langeland, thi de hafver ingen Kiøbstæder Men her er Rudkøbing dend liider undergang der ved, at Ærøeboeder, Maarstalder, Landboerne og andre, tager baade Fragt og Handel fra dem ved disse Lade Stæder. At Bønderne maatte befalis deris Vahre til Rudkøbings Axel torf og Markeder at føre og fahl holde, efter Lovens Pagn. 474 Art. 26, hver Onsdag, efter dend allernaadigste Andordning sal. og Høy=loflig ihukommelse Kong Christiandend 5te sl. Aaret 1689 d 12te Novemb. hafver andstaltet, vide Copie der af Litr. F. Paa dend Dag kand da alle, Ærøeboer, Maarstalder og andre tillige med Byens indvaahnere her af kiøbe Bunden sinne Vahre, efter Land Kiøb, saa faar Bunden ufeil bahre sine Vahre bedre betalt, end ved Land Prangerne, der ofte ved vrang Maahl og Vægt for fordeler ham, saa faar Byen til førsel og Næring, saa faar Eders Kongl. Mayts. Told og Consumption, baade af ind og udgaaende Vahre, der ellers ved Landboerne, Maarstalder, Ærøboer og andre om Landet liggende Baader indsniges af alle Sorter, som med Ltr. C en liden dehl bevislig er giort