Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Sæbye, en Kiøbsted ligende omtrent Mitvejs Imellem Aalborgog Skagen. Paa dend østre Side af Landet. Digt ved det store Hav Som gaar øster om Landet og Synder Paa forbie Aalborgs Mariagersog Randers Fiorder. Byen Liger Dybt og i øster og væster; bestaar af Een Gaede uden i væster Ende hvor Er tvende Smaa gader Som gaar lige op, og en Liden Gade som gaar i Synder.

Paa Nordre Side af Byen er en aae Som Kommer vester op fra Landet og gaar i øster; Paa Samme aae er En Mølle, kaldis Sæbye Mølle, Men dens Ejere er Hr. Cancelie Raad Arenfeldtil Sæbyegaard; Mølle Huset liger Dybt norden-Aaen Saa der er ej andet i mellem Byen og den en MølleBroen, Bemelte Aae har da Sit Løb som melt Er og lige øster Naar den Byen i Havit, Og i dens østere Ende Noged ud i Havet er i fordum gamble Tiider Blæven indretted En Hafn med Steene og Pælle Paa hver Side; Nemlr Norder og Synder Side, Saa at Mange Fartøyer baade af Kreierter og Schuder har gaaed ind Igiennem dend og til Byen, og om Vinteren lagt Vinter Leje! Saavel Byens Fartøyer som fremmedes; Dog iche nu i Mange aar, Saasom Havnen er ganske forfalden og iche Saa dyb inden udi Imellem Steen Haven Som den tilforne har varit; Alt fordj Siøen haver indskiølled Sand udi dennd hvortil er aarsag at den Største deel af Pællene er afstødte og borttaget at isen, og Mange af Steenene Niedstødt i Havet af Bølgerne. Og Siges af Somme Hafe i Krigstid af fienden som var af Keiserens Folch skal være bloven indrætted og i de tider Sambt mange aar Efter Skal her til Byen have værit Stoer Eege Skou hvormed den er bleven holdt vedlige.

Men Nogle aar føren min Komme her til har ingen værit uden alleene trej Støcher Som var Saa gamle at de af dem Selv vilde falde, saa et Støche var Falden, Blæv desaarsag Soldt ved Auction og hannem til indtegt beregned.

Steenene til Samme Hauns Steenkar Angaaende, da har Byemændene i GadholtBye, I UnderstedSogen, varit forbunden og Pligtig at andskaffe aarlig 20 Læs Store Kampesteen til Den, Men ingen Leverange er Skeed over tuge aar føren min tid; Da dog Samme Mænd derimod, af daværende Øvrigheder her i Byen er blævne forundt Fædrift Synder Sulbæk. Paa Sæbye Ejendom Sluttelig vil det da blive at Haunens Ruin Er fordi her ingen Skoue har varit i saa mange aar til Byen, hvormed den Kunde blæven Conserveret og holdt i Stand.

Og Sluttes at Byens indvaanere i forrige tider har aftaget, og Endnu aftager fordi her er ingen Søefart hvor af de dem Kunde ærnære; Byen Skal og i forige tider have værit lige Saa Stoer til Som den nu er, med Gade og Bygning, Langt ud Som Havet nu Staar over, og Gaaden Norder Side af den benæynte Aae, Skal og have varit en gade og Bygning! Saa At aaen har haft sit Løb igennem Byen.

Hvor nu Paa Samme Side Kun er tvende ganske Liden og Smaae Huse; Her ved Byen Er Kun alleene et Fartøy, Neml. Een Galliot som tilhører Sign. Søren Sørensønog Siden Samme Galiot Blæv Byged har dend iche giort over tre Eller fire Reiser for hannem her fra Byen Som har varit til NorgeOg Kiøbenhafnog indtagne den Ladning herfra til Norge At afsætte har varit Rug og Malt Som Er Blæven indkøbt fra Herregaarde Quantiteter, Enten hen Eller hiemt Kand ieg iche vide; Men inted medføres Som her Fabriqueris. Jeg her i Saa maade intet Forarbeides. For ladningen er taget fiæl og Tømmer tilbage, og til Kiøbenhafn har den ført herfra een Stoer deel Kiød Som til Proviantgaarden skal være Blæven leverit. Ejeren har Ellers fragtet den Bort fra Kiøbenhafn Paa en lang Reise. Andere Eller flere fartøyer er iche ved denne Bye.

Byens handel og næring

Byens indvaanere Nærir dem meeste af aulling Som den lejer af dem Som March og Enge tilhører. Derfor Bruge Saavel deris fineste folch Som den Genemene Mand til Samme arbeides fortsættelse.

Om bevægelser i handel og næring

Indvaanernes tilstand er fattig. Naar en 5 Eller Sæx Støcher Exciperis, aarsagen Sluttis af første Post fordj her er ingen Siøfart hvorved Handelen og Næringen Kunde tiltage.

Skibsfart og varetrafik

Indbyggerne behøver Rug og malt Som IndKiøbis fra Herregaardene og undertiden Paa gaden af Bønder Som Boer 3 a 4 Miile oppe i Landet; Saa indKiøbis og Smør og ost hos Bønderne. Men Saa vit Mig er Bevist ej anden til Eegen Brug. Baade i Marcheviis sambt i ottinger og halve ottinger.

Fabrikker og manufakturer

Her i Byen er ingen Fabriqver Eller Manufacturer, ej heller har varit, ingen Salterier, Garberie, Teiel Eller Glasbrænderie; SaltSyderie ej heller Væverie og Binderie, uden hvad til Eigen fornødenhed Behøvis og forbruges. Af Disse tvende Sidste Poster, her er en Pottemager dog ei Støre Brug End til indvaanerne.

Her er tvende Feltberedere Men iche fornemmes deris Beredninger Bliver udført men er for indvaanerne og omkring ligende Bønder Som og forbruger Skindene til Klæder.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Monsr. Niels LindamAllerkiereste har Privilegia Paa Farveriet her i Byen som ventelig er Bestandig, og Som hand iche er hiemme Kand den Befallende Vidimeret Copie iche følge.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her i Byen er ingen Slags Societeter Eller Laug og disvære ingen Kiøbmænd, Ellers er her Sgn. Claus Pederson, Sign. Søren Sørensønog Monsr. Maarten Kierulf. Som Bruger lidet Kræmmerie af Salt, Homble, Jæren og tiære med lidet andet Smaae Ragelse Som iche her Kand Specifieres. De tvendes tilstand menis at være Nogenledis goed, og den tredie Som er Maarten Kierulf ungKarel hand fortSætter Samme lidet Kiøbmandsk medgield og Credit, vaarene faar hand fra Aalborg. Og de andere 2de faar vel lidet fra Norgeog Ræsten meenis fra Aalborg. Handverchsfolch er efterfølgende; Fire Skrædere, 8de Støcher Skoemagere og Skoeflichere, 3de Snidkere, 2de Muurmestre Fuskere, 1 Bøcher, 1 Glarmæster, 1 Pottemager, 1 vævere, 1 hattemager, 1 Smed.

Dee har ingen Laug ej heller er i Nogen. Deris tilstand Ere Ringe og fattig; Her Behøvis ej heller flere, og de her Ere Kand iche Nære dem uden med fattigdomb.

Agerdyrkningen

Som vedKommer 1te og denne 8de og Sidste Post. Her til Byen er marchjorder, Baade Norden og Synden Byen, Som og Paa Nogle Steder, er Sandflugt undergiven og ved Storem, høye vande og Havits Bølger. BortSkølles aarlig af Ager Enderne i den March Som liger Synden Byen, Strandhavemarchkaldet. March liger Dybt og en Stoer deel af den Støder til havet, De Ere Jævne, Men Sandagtig og Skarpe uden en Ringedeel Som falder Noget Sieagtig. hvad de giver af dem er Rug, Byg og Haure, Som de BeSaaes med og ej Andet. Der findis ej Noget i jorden Som KalchsteeneBræchning til Bygning Eller Miller og Meubler. Ej heller noget til Farverie tienlig og til Tørveskiær intet Som er af Nogen Verdie.

Raf giver dend ej hellert og Siælden er Noget ved Havet at finde, og Saa vit Byens Ejendomb Sig Stræcher er den hværchen Begroed med Skoue eller Krat udnu Alleene Paa et Sted Kaldis Vancker hvor der voxer Nogle Smaa ElleRiis er og ved Havet, Dog kon en ganske liden Distance; Noget Marhalem Høe aulingen er meest af Enge. Kæsten er lidet BaareHøe, Brendeved føres her til Byen af Bonden Som Boer i Skou Eignen. Saa og træKul og aske, Brendeviin Brendis af Bygmalt og imellem Paa Somme Steder noget haure, øld Brøgis af Bygmalt og gryn giøris af Byg; Træfrugt er Saa godt Som intet, Midisinsche urter er vel ej heller; tilmed kiender Mand iche Sligt. Norden for Byen er en Heede i sin længde Noer Paa, ungefær Een fierding og i sin Brede vædster et Par BøsseSkud der er ingen lyngslædt.

Synden for Byen er i lige maade en Heede Kand være i Sin Længde Synder Paa fra Byens Marcher Een fierendeel Miill, Og vædster Paa fra Strandhavemarchdige1/2 fierding, ingen Lyngskodt i den Som er værd at nævne. Her i Byen Bliver Eej Noget opføed af Hæste Eller fæe Som er at Melde om, men hos Nogle faae Kalkunske Høns, Smaae Høns, Giæs og Ender. Det til deris Eigne HuusHoldinger og ej videre. Hvad vildt her Kand være Er at mand undertiden Kaand See En Hare og et Par vilEnder, Brochfugle og agerhøns, andet vildt er her iche uden i mellem Stunder Ulve og Ræve Som Kand Komme og giøre Skade, Bier tillegis iche, fiskerie er inted, disaarsage ingen Salterer. De værslige indvaaner Som er her i Byen Kand være i alt med Mand og Encher i thalit 68ve. Dette er det Saavit oplyses Kand om denne liden og fattige Bye Sæbye.