Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Dette vil noch tilfalde Ambt Manden til And Vorskovog Corsørambter at besvare.

Byens handel og næring

Som Landet her paa Byens District er en temmelig goed Korn egn,Hvorover Handlingen her i byen fornemmelig bestaar i Korn Kiøbmandskab,som fra omliggende Proprietarier Præster og Bønder til Kiøbmændene blifver forhandlet,til hvem de igien afsætter alleslags Bøgnings Matrialier og andre til Huus holning fornødne ting, der foruden forsiuner en deel af Kiøbmendene saavel Slagelsesom Soerog RingstedKiøbmænd med adskillige Vahre de self fra fræmede Stæder lader komme.

Om bevægelser i handel og næring

Kand ieg iche Negte at denne liden By i Min tiid Gud Være Lovet jo, hafver meere til taget end af taget, thi dend har iche allene forbedret sig med Indvaanere, Kiøbmend, og Handtværchs folch, mens de fleste øde platzer er igien blefven opbygte, Gamle for faldne Huuse og øde Stæder, Reparerede og satte i Stand, Nye Bror og Skibsplatz fra grunden af blefven bygget og opretted, der nesten i Mands Minde har ligget saa got som øde og forfalden. Hvilched foraarsagede indvaanerne Aarlige udgifter til dess nødvendige Vedlige holdelse.

Aarsagen hertil, tilskrifvis først og fornemmelig dend almægtige Guds forsiunlig - hed,der har bevaret Byen i Almindelighed fra Ildsvaade og de Negotierende i Særdelished fra utaalelig Søeskade,og lagt sin Velsignelse i Indvaanernis foretagende. Dernæst Deris Kongl. Mayst.,der Allernaadigst har forskaanet Byen nu i saa mange aar for extra ordiner Skatter og paabudder.

Skibsfart og varetrafik

Kiøbmændenis Vahre her fra Byen blifver mesten deel førte ved deris egne Skibe. Haunen her til byen er saaledis beskaffen, at Skibene maa ligge omtrent en half Miil fra Broen paa Reden,hvor de med Pram baade skal lossis og ladis,undtagen de smaa som ichun ligger 5 foed i Vandet og der under, de Kand flyde lige til Skibbroen,som ligger Mit i Byen, formedelst indløbet er aar efter andet blefven tilstopped,Hvilched iche uden extra ordiner Hiælp og ashistance for byen igien kand redrehseris. Byens egne fahrtøyr samt deris Størelse og Vor deris fahrt egentlig gaar hen samt hvad de omtrent fører til og fra Stæderne er som følger

• 1. Een Krejert drægtig 28 Læster
• 2. Een Galiot drægtig 14 1/2 læst
• 3. Een Galiot drægtig 9 læste

Deris fahrt er nesten aarlig til Norgemed Korn Vahre af Rug Biug og Malt,hvorfra de igien fører fiske Vahre,trahn, Steenkul, Jern, Brædder og alle slags bøgnings temmer,ja vel undertiden i Bergen antager fracht til Lybechmed fiske Vahre, og sejler derfra til Gullandat afhente Kalch paa bag Rejsen,som her hos os self udlossis.

• 4. Bergantine 10 læster dr.
• 5. Een galiot 7 læster dr.

Seyler ligeledis paa Norgemed Korn Vahre, og igien fører hiem saa vel fiske vahre som bøgnings temmer. Bergatinen hafe ellers en Refise aarlig paa Danzigeller Kiønigsberg, undertiden tager nogen fiskevahre med sig, undertiden iche, og derfra hiemfører Hør, Blaar, hamp, og muligt Stoffer. Galioten Sejler iblant til Lybechundertiden befrachted af Kiøbmendene i Nestved, og undertiden af andre, der over gaar de dend meeste tiid Baglasted med Steen,eller Sand og fører derfra hør, Humle, Tiere, salt, Støchgods alle Slag, der mig er ubevist, saa som det er mig uvedkommende,

• 6. en Jacht drægtig 6 læster
• 7. en Dito 5 læster
• 8. en Dito 3 1/2 læst,

deris fahrt er deels til Flensborgmed Korn Vahre, Hvorfra de iglen fører Tagsteen, Muursteen, Hør,hamp, humle, tiere Jern og deslige, deels sejler de til Lybechmesten baglasted,og fører med sig tilbage adskillige Vahre lige som de forrige, deels Sejler de og paa Sverrigog Skaane, mesten baglasted, og der-fra afhentes Mølle Steene, Bast-Reeb, Bæg, tiere og Bræder, som de her til Stæden hiemfører.

endnu er her til byen fem aabne Baade, som brugis i Steden for Pramme, at føre Gods fra og til Skibene, der Lossis og ladis paa Reeden, saa vel for Byens egne,som fremede,hvilche siste bestaar i flensborger, som her tilkiøber sig Korn, og igien forhandler Steen og andre Vahre de med sig fører. Saa og Norske Skibe som her ankommer med Temmer lægter og Bræder, Hvilched de imod Korn Vahre bortforhandler.

Fabrikker og manufakturer

Fabrigver eller Manufacturer er her ingen af i byen,alleene en farver,som har Kongl. AllerNaadigst beVilling samme Profession at maa bruge,saa lenge hand holde Byen og Landet her omkring vedlige upaaklagelig og farver for samme Priis andre i Landet, Hvilched hand,saavit mig er bekiendt, hid indtil hafver giort, andre deslige ting har her iche været opretted uden allene tobachs Plantagie,som i 3 a 4 aars tiid af nogle byens indvaanere var begynt, Hvilched de igien har ladet falde, muligt de derved iche har funden deris Regning.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Blifver altsaa paa dend 6te Post ej vidrer at Svare.

Lav, societeter og næringsdrivende

Societeter er her i byen ingen Stifted til Dato, allene Handtværchsfolchene nembl. Skumagere og Smede, de hafver hver sit Laug. Borgerskabet angaaende, da er de omtrent 80 i tallet, foruden Kongl. betiente, Geistlige, Encher, og Daglejere, Hvoriblant er 8te Kiøbmend og Kremmere, og nesten lige saa mange Skippere, Hvilche alle fusker paa samme handtværch, hvad sig de førstis tilstand angaar, da er her iblant en Mand Nafnlig Lorentz Petersen, som tillige med sin broder holder handlingen ved lige, er i over Maade goed tilstand, begge Enche Mend har et eeniste Barn, de andre Kiøbmend lider nogen ledis Vel over alt, Handtværchsfolchebe er 40 og Nogle, Hvoraf er en deel af ringe Formue, og en deel bedre, de øvrige af byens indvaanere bestaar i Vertzhuus Mend, der nære sig med øll og Brendeviins Sall, saa og dend liden auling de har her til byen, Hvis Handtværchsfolch Vi endnu her i byen motte fattis, indfinder sig noch self,tiid efter anden.