Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Angaaende et hvert Ambts tilstand beskaffenhed og producter
Denne post ved vi icke at Erklere os paa
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Høyædle og Welbaarne Hlr General Maior Commendant og Amptmand over Bornholm hlr Niels West Effter deris Welbaarnheds ordre af 2den Augusty Sist, Haver vi underskrefne, været forsamlede, for at give voris allerunderdanigste Erklering og betenckende, paa hans Kongl: Mayts allernaa-digste Rescript af dato 25 Juny 1735, Hvor af os er med deelt en Videmeret Copie fra hans Welbarnhed, og haver vi da en hver post saaleedes over Veiet, og Effter tenckt som følger.
Angaaende et hvert Ambts tilstand beskaffenhed og producter
Denne post ved vi icke at Erklere os paa
Hvor udi en hvers Byes Districts handel Negoce hantering og Næring bestaaer.
Disse 2de Smaa Byers handel Nogoce hantering og Næring Bestaaer af nogen aufling fiskerie, og liden Skibsfart.
Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad der til Kand være Aarsage.
Disse 2de Byers til eller aftagelse. Da ved vi icke at de har hverken Til eller aftaged, Men en ved gammel Skick.
Angaaende de ved Søen beliggende og til Vands Negocierende provincer og byer, maa i Særdeeleshed indhentes efterretning, om de ind og udgaaende Vahre ved egen eller fremmede Skibe bliver førte, hvorleedes et hvert steds skibs fart er beskaffen, hvor mange og hvor store skibe ved hver sted befindes, hvor deris fart Egentlig gaaer hen, og hvor udi deris befragtning frem og tilbage bestaaer, liigeleedes hvad Egentlig føris til og fra Landsstæderne.
Hvad de her fra eller til Byerne ud eller indførende Vahre er betreffende, da bliver det ført ved 3de Smaa Byerne tilhørende Jagter, dend største drægtig 31/2 lest de 2de andre hver 21/2 lest, som her fra bort fører lidet hafre og gandske faae lax til Kiøbenhafn og der fra igien henter liidet Salt og steen kull, til deris egen brug samme 3de Skiberene maa de træcke op paa landet om Vinteren formedelst der icke er nogen hafn at bierge demm udi til Sickerhed.
5. Om nogle og hvad Slags Fabriqver eller Manufacturer at være Sig af eller under hvad Nafn det vil, udi enhver Bye, sampt og Province befindes, I hvad stand de ere, om der til forn har været andre, og hvad Slags, af hvad aarsage de haver aftaget eller og ere gandske undergangne.
6. Om hvorleedes og til hvem Privilegia i saamaader ere udgifne, af hvilcken beskaffenhed, om de ere Monopaliske eller eksklusive, hvilcke der ere paa en vis tiid, og hvilcke der ere bestandige.
Disse 2de Posters indhold haver icke her ved stederne det nogen Mindes været i nogen Brug, og icke heller endnu er.
Hvilcke og hvor mange Slags Societeter og laug en hver Bye og province haver, saa vel som og tallet paa Kiøbmend, Kremmere, hand vercks folck, og alle dem der driver handel sampt omtrent deris tilstand saa Vit Vides kand, om handvercks folck fattes dem og hvad Slags.
Her i Byerne haver aldrig været laug, af noget Slags mens er saamange handvercks folck vi Kand hielpe os med, som er 1 Smed, 1 Snedker, 1 bødker, 1 Timmermand, 1 Skrædder 1 skomager, Kiøbmend eller Kremmere er her ingen icke heller haver været det Nogen mindes, tilstand for handvercks folcken er saa Maadelig hen, at de har nødtørftig ophold.
Om der ere indbyggere Nock til at dyrcke Landet Om Land Væsenet og Agerdyrckelsen icke Kunde være at forbeedre, hvad begge deele maatte fattis.
Indbyggere er her Nock af, til at dyrcke Landet, og ager dyrckelsen, og vides icke heller Nogen maade at forbedre den
Saaleedes af os Allerunderdanigst forretted, her i Allinge og Sandvig Byer, som oven skrevet er, paa Rettestemaader, som vi udfinde Kunde, Hvilcket Vi og Allerunderdanigst med voris hender Testerer.