Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Tilstanden.Udi de mig allernaadigste anbetroede Schanderborg og Aakier Ampter, er her eendeel Proprietarier og andre nogenledes, og hos eendeel ikkun maadelig og slet, i Sardeeleshed hos Bönderne, saa at eendeel af dem her i Ampterne endelig nogenledes Svarer skatterne til Kongen, og Landgilden efter Jorde-Bogen til Hosbonden, men derimod de som kand betale Skatterne og en Moderit landgilde, naar Hosbonden igien Assisterer dem med Bygningstömmer, laane-Korn og undertiiden med plouge Bæster,Andre kand og afdrage de Kongelige Skatter, og naar Hosbonden tillige af dem kand faae lidet arbeid og Hoverie, maae Hand vare fornöiet,endskiöndt Landgilden bliver tilbage, og saaledes er tilstanden hos, Bönderne her i Ampterne, at nogle kand svare fuldt hvad de skal, andre efter Moderation,og nogle igien fast ikke meere end de Kongelige Skatter.

Beskaffenheden angaaende. Saa er der saavel forskiæl mange stæder imellem de hin anden nærmest liggende Sogne og Byer, som der er forskiæl imellem Amptnerne, at jorden af Bonite, fruktbarhed, og eller anden tillæg af Höraufling og græsning er ulige. Thi:

1. Er vel Schanderborg Ampt at ansee af nogenledes godhed og tillæg, men lige saavel som der findes de Sogne og Byer der har temmelig goed grund og Eiendom, er der og de som her Kalch-leeret-og Smer-marker, dog disse alle kand Saae alle Slags Korn, foruden disse er der og de, som har gandske skarpe og sandrig marker, hvor Synderlig ikke kand saaes og aufler uden Rug og Boghvede og derfor har ringe og slet Höeaufl og lige græsning, og falder i nogle faae Sogner Heede Jord og fornemmelig i Törsting Herret. Ellers falder og eendeel over- og under-Skov i dette Ampt og Særdeeles i Rytter Districtet.

2. Aakier Ampt som alleene bestaar af Hads Herreter lige saa nogenledes af Bonite,men giver i eendeel Sogner vaad - Siid og leeret jord, andre Stæder det som er bedre, og nogle faa Stæder som falder noget Skarpagtig, men ellers næsten over aldt kand Saae og aufle alle Slags Korn, ogsaa eendeel steder tillige Ærter. Af Heede jord falder i dette Ampt fast lidet eller indtet, men giver Bir og der eendeel Skove. Under berörte Ampt som grændser med den eene Siide til de vande som förer til det lille Belt, henhörer 2de öer Endelaugeog Alröekaldet, der nærer sig af aggerdörkning, og alleene har til fahrtöyer nogle Baade, hvormed de kand före dem og deres wahre til nærmeste Kiöbstæder. Og ligesom i disse 2de Ampter falder eendeel Byer og Stæder som Jeg forhen har meldet, der kand siges at være nogenledes goede paa tilliggende grunde og Eiendomme, saa findes de og ved landmaalingerne i Hartkorn temmelig at være Taxcerit.

Bemte Ampters Producter bestaar i Korn, Hæste, Qvæg, faar og deslige opfödninger samt feede vare og Anden Handel, Hantering og Næring har indbygerne ikke, end hvad de deraf kand afsætte, thi det vadmel og grovlære som ved Bönderne og Almuen kand blive forarbeidet er ikke meget meere end de self til fornödenhed forbruger og om landmandens tilstand har Aftaget, Saa endskiöndt det er som Jeg forhen har meldet, at Bonden over aldt nogenledes kand Svare de Kongl. Skatter og eendeel svarer og Landgilden til Hosbonden, Saa er det dog bekeindt, at deris tilstand nu i nogle aar meere har af- end tiltaget. Proprietarierne selv finder at Sædegaardene ikke giver af sig nær det, de deraf forhen haver haft. Aarsagerne dertil samt og at Landvæsenet meere har af- end tiltaget ere

• 1. Har Landmanden og Særdeeles Bonden Nu i nogle aar maatted selge Kornet for en Særdeeles Ringe priis, og det ofte hos de fleeste af Bönderne ligesom de har kundet udtærske, for at faae det hvormed Hand Skatterne, saalænge Kornet varre, kunde afdrage, og naar da foraaret kommer, er der een stor deel som igien ved Borg, Credit og laan heel dyrer maae Söge at faae baade Sæde- og æde-Korn,indtil Hösten igien indfalder, da det igien gaar lös paa at aftærske, baade for at faae det laandte og Borgede Korn betalt, som og til Skatterne, som da forvolder at mangen Bonde atter længe för foraaret indfalder, ikke har en tönde Korn. Kiöbstædsmanden som har det for en Civilpriis finder ikke heller sin Regning derved Særdeeles fordelagtig, men ofte fordis alt af aarsag at derpaa uden lands er ingen aftræk.
• 2. Fedevare er fast ligesom Kornet temmelig falden fra priisen, og over aldt er det ikke meget som Bonden Her i egnen der af kand afsætte. Særdeeles er det i landvæsenet for landmanden dend störste afgang.
• 3. at öxsen Handlen som her i landet skulle være, og forhen har været for landmanden dend fornemmeste Handel, nu i nogle aar saa særdeeles har aftaget, og aar efter aar aftager, ikke alleene paa Mængden, men end og paa prisen, thi i stæden for at i forrige tiider aarlig skal være bleven soldt Her af landet öxsen i Tusind tall og betalt for et par af et aars Staldede Stude meget over 40 Rdl i Croner, er det heel Faae som nu derimod selges, og for et par toe aars overstaldede er det Rov om priisen overgaar 30 Rd. og fölgelig er det deraf at slutte hvor slet et par, et aars staldede öxne nu omstunder bliver soldt og betalt, hvilket er det, der ikke alleene trökker Proprietarierne som stalder, men end og Bonden, som fra Kalve maae opföde Studene i en 4, 5 til 6 aar, at de ere staldferdige, og da Maae sælge dem for en Saare Ringe priis imod som Bonden i forrige tiider, studene han kundet afsætte. Aarsagen til denne stoere tab i öxsen Handlen, bliver vel fornemmelig dend store Told der i Hollander lagt paa de öxsne som dertil kiöbes og indföres, saa denne Handel med Holland, om berörte Told ikke bliver Modereret, befrögtelig med tiiden af sig selv nasten gandske henfalder.

Det er ellers for landvæsenet saavel til gaun og nötte, som det er til Deris Kongelig Maist interese af Consumptionen og Kiöbstædernes fremtarv at utilladelig Kroehold og Brændeviins Brænden ved de derom allernaadigst udgangne forordninger og Sardeeles ved Forordningen af 30.April 1734 allernaadigste forbudet og afskaffet, i det derved forekommer ikke alleene at mangen Bonde til unötte ellers maatte henvende det Korn, som Hand til anden og bedre brug kand udbringe, Men end og at drukkenskab, fylderir, og Bondens arbeids forsömmelse, og andet skadelig, som ellers ville gaa i Svang, derved meget Hemmes. Alleene effarenheden og mange Excempler har ellers noksom udviist, at naar foedres trang i foraaret, undertiiden og Særdeeles naar afgröden ikkun har været slet og Ringe, indfalder, og Bonden ei har det ringeste at föde Sine Creature med, uden at hand af gammel forgiæret Halm, Ored eller Ströelse, ja ofte indtet andet end af Taget, som Hand maae Bryde af sine Huuse, at skiære i Hackelse og bemange samme med ded saa kaldede Spöl eller mask som kand haves ved nogle faae Skiepper Korn hand alleene derfor kunde Brænde i Brændeviin, og i saa maade ofte i slette foedreaaringer Conserverit det meeste af sit Qvæg og Bæster, der ellers af Hunger og Suldt maatte Have omkommen til Bondens Ruin samt Deris Kongl. Maist. og andre Hosbondes storve Skade og forlies.

Saa ligesom Jeg allerunderdanigst herunder ingenlunde Sigter til at Brændeviins Brænden som kunde enten forvolde nogen afgang i Deris Kongl.Mai. Höye interese af Kiöbstædernes Consumption, Præjudice for Kiöbstæderne eller andet som kunde give Misbrug, meget mindre at de som Handlede imod dend allerunderdanigst alligerede allernaadigste forordning allerpriiseligste paabud til Misbrug, jo burde at liide dend Straf forordningen allernaadigst dicterer, men alleene Sigter til at udfinde en maade hvor ved LandManden, i saa stoer og beklagelig Nödsfald, som foedertrang er, kunde gribes under armeen og sees Reedet, Understaar og fortröster Jeg mig til herved i allerdybeste underdanighed at Proponere Om Deris Kongel. Maist. af Særdeeles Lands faderlig omsorg for Landmanden allernaadigst ville behage at bevilge og tillade, at Bonden, naar hand af Foedertrang og mangel blev hiemsögt, og hand som Jeg har meldet maae af Ströelse samt af gammel, Raaden Tag af Huusene skiære Hackelse, da i dend tiid, som fornemmelig indtræffer i Marti og April Maaneder maatte Brænde nogle faae Skiepper Korn, for deraf at faae dend saa kaldede Spöll eller Brændeviins-Bærme til at komme paa Hackelsen af det gammel töre og krafteslöse tækkeStraae.

Kunde det være nok at der var 1 a 2:Kiedler og behörig Redskab i et hver Sogn, ligesom Sognene var stoere til , og for ald Misbrug at forekomme skulle samme aldtiid være i forvaring under vedkommende Rettens Beteinters og dend Höyeste Lods Eieres forsegling og ikke maatte tillades at bruges uden aar Bonden saaledes,for at Reede sine Creaturer i paakommende foedringstrang, det behavede. Og deraf kunde da efter mien uforgribelig Tanker ikke fölge nogen Misbrug eller Prejudice for Kiöbstæderne, men var et middel hvorved landmanden i Nödsfald meget kunde hielpes og Reedes.

Fabrikker og manufakturer

Manufacturer eller Fabriquer. Saa er af Palle Möllerudi BryrupSogn Törsting herret, Schanderborg Ampt indrettet og opfört Tvende Jern Manufacturer til Höeleer og Skiærknive, det eene og förste ved Nöremölle, det andet Höeleeverk strax derved oven for paa Samme Ström, og ved samme sidste sted for en 4te aars tiid siden anlagt og påbygt det 3die Manufactur til Kaabber at smelte, Smede og Fabriquere, item det 4de Et Nagel Smedværk paa Samme sted. Af de Hannem derpaa af Deris Kongl. Maist. Hr. Fader Sal. og Höiloflig i Hukommelse allernaadigst meddelte og af Deris Kongelig Maiestæt den 27de April 1731 allernaadigst Confirmerede Privilegier vedlægges herhos ligelydende Copie No 1 og 2, saa og Copie af Cammer Collegie forbud at fremmede Höeleer og Skiærknive ei maae indföres udi Fyenog here JyllandNo 3, item Copie af eendeel Kiöbmænds attester under No 4, og udviiser da Copierne No 1 og 2 af Privilegierne hvad frihed bemte Palle Möller allernaadigst er forundt i 20 Aar for de fremmede Mæstre Hand dertil forskriver, med vidre, Copien No. 3. At ingen fremmede Höeleer og Skier-Knive fra fremmede stæder maatte indföres i Jylland og Fyen, item No. 4 at vedkommende Kiöbmænd har fundet Hans Höeleer og Skierknive forsvarlig og goede, og dermed har varet velfornöiet. Men hvorledes bemelte Palle Meller udi Hans til mig indkomne Memorial af 12 Augusti indeværende aar Höilig beklager sig 1. At Kiöbmændene udi de fleeste Kiöbstæder her i Landet og i Fyen nu fast ikke afhandler Ham enten Höeleer eller Skierknive, men fra Lybechtil Hans store Skade, mangfoldig af disse Sorter skal blive indpracticered. 2. Dend store told Hand maae svare af Qar Kaabber imellem Rigerne med videre. 3. At det gamle Kaabber som her i Landet kunde samles og indkiöbes, vorder opkiöbt og udbragt af de Brabantske og fremmede Kiedeldragere, som dend heele Provintz der efter omflakker, forsiuner landet med giort arbeide og i saa maade betager og ruinerer de Boesatte og i Kiöbstæderne Contribuerende KaabberSmede, deris Handel og Næring, og af hvem Hand og skulle have Sin næring, og saaledes bliver taget Brödet af Munden af de BrabantskeKiedeldragere, som aldrig til Deris Kongl. Maist. Contribuerer det Ringeste, men den fordeel de derved Söger förer de med Sig ud af landet, og saaledes beriges af det landets egne indbygere burde at nyde og endelig 4. at Hand söger Deris Kongl. Maist Særdeeles allernaadigste bevilgning og frihed for alle Personell Skatter af Sig, Hustruen og Familie i 20 Aar. Det ville Deris Kongelig Maist. allernaadigst behage af berate Hans Memorial, som herhos fölger under No 5 at lade sig Referere. Og som det nu er vel bekiendt at fornefnte Palle Möller ikke alleene har opfört Bygningerne paa de Stæder hvor Værkerne er, men end og Værkerne i sig selv, med en overmaade Stoer bekostning, og hvorhos hand som mig fuldkommen er beviist, i eendeel har maattet giere Credit hos andre, og det er og bliver ham ikke muelig samme, hvorved landet og Publicum saa meget kunde trienes, at pengene som for saadanne Wahre, som der Fabriqueres kunde blive i landet og dog kunde faaes goede vare at i Standholde, om det som Hand paaklager ikke bliver forandret. Saa beviiste Deris Kongl. Maist. fornefnte Palle Möller en Særdeeles Kongl. Naade, om Hand i sin Ansögning maatte blive Bönhört, at fremmede Höeleer og Skierknives indförsel, item de Brabantske Kiedeldragenes Handel med gammel Kaabber og giort arbeide paa det strængeste maatte forbydes, og ellers at Tolden af qar-Kaabber, som föres imellem Riigerne hannem efter dend allernaadigste Told Roulle, samt friheden for Personel Skatter hand Söger, maatte hannem allernaadigst forundes, thi derved var ikke alleenee hand at Conservere, i stæden mand ellers maae frygte for Hans og værkernes undergang, Men end og at andre som kunde have lyst og middel til saadanne nöttige værker,som landet er beqvem til, i Henseende til de mange aaer og Strömme, som her over aldt findes,derved opmuntres i lige maade til landets gaun og nötte at oprette, i stæden for de ellers derfra maatte afskrækes, om de som var i stand skulle undergaae og blive Øde.

Ved Harlev Möllei HarlevSogn under Schanderborg Ampt har og været Kaabber og Jernværker, og först af Jörgen Höringhofffor ungefer 30 aar siden indrettet, og hvorpaa hand da og skal have erholdet kongl. allernaadigst Privilegier, Men som Möller og Værker strax efter indretningen udi aaret 1705 ved ulykkelig Ildebrand blev lagt i aske, beretter vedkommende, at Privilegierne da tillige skal være bleven brændt. Værkerne er der efter igien kommen i stand, og efter at Jörgen Höringhoff og Hustrue i aaret 1707 ved döden afgik, har Hans Broder Casper Höringhoffsom Börnenes formönder og fader-Broder antaget sig Möllen og Værkerne og holdt samme vedlige indtil 1727, da dend ældste af Jörgen Höringhoffs Börn, Johan Höringhoff, som efter loven da selv maatte træde til sine Ringe arve-Midler,der stoed i Möllen og Værkerne, har antaget Samme og ved andres Credit udlöst Hans övrige Söskende, Men siden Hans Midler var faae, Privilegierne manglede, og Næringen var Ringe formedelst de aarsager Palle Möllerandrager, har hand siden den tiid ikke enten kundet drive Kaabber- eller Jernværket vidre end det lidet Kaabber Hand hat kundet til veje bringe, har hand ved andre værker ladet Smeldte og siden Self Smedet og giort i arbeide. Fornefnte Johan Höringhoff som itige Beboer paa berörte Harlev Melle, der alleene bestaar af agger og Engs Hartkorn = 1 Skp, og Mölleskyld 2 td. 1 skp., giver ellers til kiende at hand giver af yderste Kræfter samt ved andres Credit ville stræbe at faae bemte.værker igien i stand og drift, Men for ham umuelig uden Deris Kongelig.Maist.af Særdeeles Kongl. Naade ville meddele Ham derpaa allernaadigste Privilegium at Hans Folck hand dertil forskriver og bruger, for alle ordinaire og Extraordinaire Personel Skatter, Saavelsom for udskrivning, item Hand og Hustrue for deslige Skatter i 20 Aar allernaadigst maatte vare befried, og at fremmede Höeleer og Skierknives indförsel samt de Brabantskeog andre fremmede Kiedeldrageres Handel Her i Landet og Fyen, hvorved baade Hans og andre deslige Haandverkers Bröd og Næring bliver betaget, samt udförer det gamle Kaabber,allernaadigst maatte forbydes. Og siden saavel Palle Möller som denne Johan Höringhoff allerunderdanigste Hensigt med disse værker er til at befordre en almindelig Gaun for Landet og Publicum, at det som indbyggerne behöver kunde faaes her i landet baade got og for nogenledes billig priis og at pengene ikke for saadanne Wahre skulle gaae ud af Landet. Saa understaar Jeg mig Deris anliggende i allerdybeste underdanighed til allernaadigste Bönhöring at Recommendere, end og da andre som kunde have lyst og Middel til Manufacturer og Fabriquer at anligge, derved kunde opmuntres.

Agerdyrkningen

INDBYGERE, er her i Amptenerne til fornödenhed og helst saalænge de udskrevne land Soldater forbliver i læggene, og om Manufacture blev anlagt kunde og, de ved landets indbyggere blive drevne, naar de först af fremmede Mæstre var fört i Drift og unge folck af landets indföde der udi var bleven oplært.

AGGERDYRKNINGEN angaaende Saa bliver Samme af enhver dreven det bæste nogenledes muelig er, og at forbedre er fast ingen leilighed til, thi hvor der ikke er aggerjord, der behöver beboeren det övrige til græsning som dog paa eendeel Stæder er temmelig nok, og eendeel Stæder er med over- og underskove begroed. Om landvæsenets af- eller tiltagelse har Jeg foran Allerunderdanigst givet min betænkning til kiende.

Sluttelig erindres allerunderdanigst 1. At ligesom til de mangfoldige beklagelige ulykkelig Hændelser, som sig af Ildebrand tildrager, hvorved mange Huuse og gaarde bliver lagt i aske, og mange familier Total Ruinered, Deris Kongl. Maist, i Deris Revenuer til et Stor tab og forliis, ikke alleene, som Gud bedre, desvære overgaard Kiöbstæderne, men end og paa landet ikke kand være at imodsige at jo eendeel Slige ulykker af Særdeeles Hændelser sig tildrager, Saa kand det og ikke heller alddeeles være at undskylde, at jo uforsigtig og Skiödeslös omgang i een og anden maade tit og ofte til saadant end og er aarsag, skiöndt samme ikke er at faae opdaged, og hvoriblandt Tobacks Smögen ikke for een af de mindste aarsager til farligheder for ulykkelig Hændelser, Særdeeles hos unge og Skiödeslös Mennesker, er at ansee. Thi det er nu over aldt paa landet bleven saa overmaade brugelig, at ikke alleene Bönderne Self, og dend unge Mandkiön og fast de fleeeste fra de er en 16 a 18 aar, ja vel, de der er yngre, ligesom er falden i störste Debouse af Toback Smögen, Men end og derved viiser dem saa overmaade uforsigtig og Skiödeslös at de saavel i gaarde som paa gaderne imellem Huusene, item i Kornladerne naar de endten indförer Korn, Tærsker eller har andet der at forrette. ja vel og paa læssenee naar de hiemförer Höe eller Korn. paa Huusene naar de enten skal tække eller i anden maade for der at bestille, har en antændt pibe i Munden. Saa det er alleene dend Höieste Guds stoere beskeirmelse at tilskrive, at det bliver ved de ulykkelig Hændelser, som dog aldt for mange sig tildrage. Her og Særdeeles paa Deris Kongl. Maist Eget gods, er det vel bleven saavit forbuden at ingen maatte lade sig finde med Tobackspibe i Lade-Stalde-fæe- eller foeder-Huuse, i gaarde eller paa gaderne ved Huusene med at smöge Toback, men frukter lidet, alleene fordi at derfor ikke er Dictered nogen Straf, og naar der Hænder Sig at mand overkommer saadanne paa deslige farlige stæder Smöger Toback, og mand derfor Refser og tilrættesætter dem, har de den bedragelig undskyldning, at de hafde nu Hytte over piben, og derfor meener det ikke skulle kunde giötr nogen Skade, da dog samme er det som anlediger mange til meere uforsigtighed. Jeg vil ikke melde om, at unge Bönder Karle og Særdeeles de som maae tiene for Drengs og Halvkarls Lön fast kand Consumere i Toback et aar omkring over dend halve deel af det hand kand fortiene, foruden hand og derved faar leilighed at söge Øll og Brændevins Huuse, hvoraf det kommer at eendeel af det unge Mandskab om de end har tient en temmelig tiid og burde at kunde antage gaarde eller Huuse, fast ikke har uden Klæderne paa Kroppen, og fölgelig til nogen af parternes antagelse og vedligeholdelse er og bliver udögtig. Det var derfor allerunderdanigst at önske, at denne i Svang gaaaende overmaade Tobacks Smögen noget kunde indskrænkes og fornemmlig dend uforsigtighed som derved begaaes kunde forekommes, som Jeg ikke seer kand ske, uden Deris Kongl. Maist. allernaadigst ville behage strængelig og under en vis Straf at lade forbyde det igen enten paa Gader, i Gaarde, i Lade Stald fæe- eller foeder Huuse maatte nogen tiid smöge Toback eller med Tobackspibe sig der lade finde, ja, og at tieniste Karle i Deris saa kaldede Herberge, som gierne er i Stalden eller ladehuuset, aldrig der maatte bruge Toback eller have Tobacks Redskab samt at det ikke maatte lides, at unge Bönder Karle maatte bruge Toback saalange de var under en 24 a 26 aar, hvormed forældre og Hosbonder hos hvem de tiener skulle have indseende og dennem derfra under Straf afholde, hvilket var en stoer præcaution imod dend fahre og Ulykke mand sig af Tobaks Smöger og Særdeeles hos unge og meest uforsigtige Mennesker hafde at befrygte.

2. Dend allernaadigste og höieste viiselig omsorg som Deris Kongl. Maist efter de udgangne allernaadigste forordninger af 24 September 1708, af 6te Octobr.1731 og ved Deris Maist allernaadigste Rescript de dato 5te Marti 1734 uafladelig bevis for, at fattige og nödlidende almisse Lemmer i vedkommende Sogner Qg Byer med dend nödtörftige underholdning kand vorde forsynet, og at Indbygere saavel som Reisende i Byer og paa Veje for Betleres og Tröglenes overlöben kand vare befried, samt at stærke og friske Mennesker, som alleene lægger sig efter at leve af Tröglerier, fra örkeslöshed og de deraf flydende grove laster kunde afholdes, og saalange tvinges til Self Deris Bröd med deris Hænders arbeide at fortiene, bliver vel heraf Vedkommende med ald fliid allerunderdanigst, saavit muelig er, iagttaget, Men ikke desto mindre har det dog endnu ikke aldeeles været at hemme. at der jo tit og ofte indfinder sig fremmede Betlere som paa Tröglevis streiffer landet omkring og overlöber almuen om almisse, da dog de maae svare til de dem tildeelte fattige lemmers underholdning, hvad de til Dem enten kand have udloved eller være paalagt at Svare, og hvorover ved kommende af almuen under tiiden er des meere uvillig til at Svare Hvad dertil de nödtörftige egne fattige, Svare bör, at de ei kand være befriede for fremmede Betleres overlöbere. Det er og ikke efterlat, at almuen jo alvorlig er formanet og advaret, at de saa lidet motte give nogen almisse til Saadanne fremmede omstrygere, som dennem undes strax at huuse eller Herberge, men om De sig ej til Deris Hiem ville bortföje, dennem da til vedkommende at henbringe, at de efter forordningen til Deris Hiem kunde befordres, Men i Henseende een deel af saadanne Betlere angiver sig at være fra Norge, eendeel fra Holsteen, andre som vel kand være her af landet, angiver sig ofte at have hiemme 10 - 20, ja, 30 Miil borte, ja vel de som siger sig gandske ingen hiem at have, men har haft deris opholdsstæd, Sær et Stæd og Sær et andet, som fornemmelig er de der i deris livstiid ei har Sigtet til andet end Tröglerir, hvoraf det kommer at mange af almuen paa landet, som og har langt til vedkommende Amptsbetientere og andrer, med saadanne grove og uforskammede Betler at frembringe heller giver dem en almisse og lader dem gaae vidre end dennem opbringer, formedelst den stoere bekostning og besværing det forvolder at faae deslige Betlere, som kand have deris hiem saa langt borte, did beforderet, iblandt deslige fremmede Betlere skal og findes de som almuen paaklager, der ligesom med Trusel af een og anden ulykke, aftvinger dem almisse, Saa at de hellere giver den, end at ved almissenagtelse underkaste sig dend frygt og fahre, for hvad saadanne liderlige og onde Mennesker og deris anfang, Særdeelees om Nattetiide kunde foröve. Og som her nu ikke er Manufacturer eller sligt hvor deslige örkeslöse Mennesker, som Brödet self kunde fortiene, kunde hensættes til at arbeide for föden, og de fattiges Casse eendeel og vel de fleste stæder, meget og over det som dend kand taale, bliver besværget med dend storee bekostning at frembringe dem til Deris hiem, som kand være saa langt borte som för ermeldet. Saa blev det til en afskræk for saadanne som ikke fra tröglerir og örkeslöshed ellers er at afholde, om Deris Kongl. Maist ville tillade og anbefale, at naar der findes nogle som er friske og stærke Mennisker, eller de som ei med den dem tillagte almisse i Sognet vil lade sig nöje, der omstryger landene med Tröglerir, og ikke vil forföje sig til sit Hiem eller Brödet self fortiene, men ligesom med Trusel og anden uforsvarlig opförsel, vil tiltvinge sig almisse, bliver paagreben, de da til neste fæstning, pindehuuset eller andensteds til arbeide paa nogen tiid maatte forsendes og antages, hvilked naar saadanne Excempler paa nogle af de groveste og liderligste tiid efter anden blev giort, da gav andre dend afskye at de ikke lættelig i saamaade skulle lade sig finde i det övrige forbliver i allerdybeste underdanighed Deris Kongelig Mayestats allerunderdanigste og Troepligtskyldigste Tiener