Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Skanderborg
Transskribent: Kirsten Lütchen-Lehn

Magistratens indberetning

Indledning

Efter Deres Kongelig Maist. til Stiftsbefalingsmanden Høiædle og Velbaarne Hr. Baron EILER HOLK allernaadigst ergangne Rescript af dato 25de Junii sidste afvigte og velbemeelte Hr. Stiftsbefalingsmandens Høie Respective ordre af dato 7de Julü er om Schanderborg Bye følgende min allerunderdanigste udførlige Relation, Erklæring og Betendkende angaaende de Poster som udi allerHøistbemelte allernaadigste Rescription anførte og Byen vedkommen. Allerunderdanigst Erklæring Efter det allernaadigste Rescript skal da indgives allerunderdanigst Relation. Herom indgiver amtmanden Hr Etatz-Raad Woida sin aller- underdanigste Relation

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

1. Om ethvert Amts ti1stand betreffende og producter. Handelen og negotien her i byen bestaar alleene udi grove wahre, saasom Jern, Treee, Humle,Salt etc. saa og med nogle Specerier, samt faae og ringe Kram.

Byens handel og næring

Hvorudi een hver Byes og Districts, Handel, Negotie, Handtering og næring bestaar. Vahre paa hvilket alt sammen dog er ickun gandske ringe afsedt, formedelst vedkommende, som dermed handler, skal giøre betaalning paa Vognleie til disses Hidbringelse enten fra Aarhuus, Horsenseller andre Kiøbstæder og derfore icke kand give saa got Kiøb som de der boer i Søestederne og efterdi Land Manden her omkring ei heller kand afsette sine Vahre her i byen, men udfører dem endten til Aarhuus eller Horsens, kiøber hand sig der igien det, som hand til huusholdningen haver forneden, heldst da han og kand faae det for ringere priis der end her og alt saa kand handelen og negotien her i byen icke regnes for noget. Dend øvrige handtering og næring er ei heller uden gandske slet, thi dend største part af Indbyggerne bestaar allenieste af handverker Folck og dem der holder Øll og Brendeviins Sal, hvor af de dog kummerlig lever heldst da snart ingen fremmede Folck kommer her til Byen, uden naar her endten holdes Sessioner eller andre Samlinger, da Indbygerne paa saadanne tiider haver dend beste næring, men paa de øvrige tiider om aaret fast ingen, uden hvis de kand have af dem, som tiid efter anden kand have noget at forrætte endten hos amtmanden eller ved amtstuen.

Om bevægelser i handel og næring

Om samme har aftaget eller tiltaget og hvad dertil kand være aarsag. Formedelst de udi min allerunderdanigste erklæring ved foregaaende 2den Post anførte aarsager haver Handelen og næringen ei enten af- eller tiltaget, men altid varet dend samme som dend endnu er.

Skibsfart og varetrafik

4. Angaaende Deres Kongl. Maist. ved Søeen beliggende og til Vands Negotierende provincier og Byer maae i Særdeelished indhendtes efterrætning om de ind- og udgaaende Vahre ved egne eller fremmede Skiibe blive førte. Hvorleedis et hvert steds Skiibsfart er beskaffen, Hvor mange og hvor store Skiibe ved hvert Sted befindes, hvor deres Fart egentlig gaar hen og hvorudi deres Befragtning frem og tilbage bestaar, ligeleedis skal og indbereettes hvad egentlig føres til og fra Land Stæderne. Siden Scanderborg er ingen Søestad, men 2½ Miil fra Havet beliggende saa falder ei noget her om allerunderdanigst at referere.

Fabrikker og manufakturer

Om nogen og hvad Slags Fabriquer eller manufacturer, det være sig under hvad navn det vil, udi een hver Bye, Amt og provintz befindes, i hvad Stand de ere, om der tilforn har varet anden og hvad Slags, af hvad Aarsag de har tiltaget eller ere gandske undergangne. Her i Byen haver ei nogen tiid varet Fabriquer eller manufacturer og alt saa

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om hvorleedis og til hvem privilegie i saa maade ere udgivne, af hvilcken Beskaffenhed, om de ere monopoliske eller exclusive, hvilcke der ere paa een viis tiid og hvilcke er ere bestandige. er ei noget allernaadigst privilegium derom til nogen udgivet.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilcke og hvormange Slags Societeter og Laug een hver Bye eller provintz haver, Saa vel som og tallet paa Kiøbmænd, Kremmere, Handverksfolck og alle Dem, der driver Handel samt omtrent deres tilstand saavit viides kand, om Handvercksfolck fattes den og hvad Slags. Den slette handel og næring, som er i Byen, saavel som og at Indbyggerne ere kuns faae og fattige forvolder at her hverken er noget slags Societet og ei heller Laug og af min allerunderdanigste Relation og erklæring ved dend 2de Post er allernaadigst fornummet, at ingen er her i Byen som egentlig kand kaldes Kiøbmand, helst da de kun tager deres Vahre i gandske smaae partier hos kiøbmanden i Aarhuus, Horsenseller andre Kiøbstæder, ellers ere de som dermed handler i alt 5 i tallet, der foruden er her af Handverksfolck: 1 Farver, som er privilegerit, 6 Skrædere, 15 Skomagere, 5 Snedkere, 4 Muurmester, 1 grov- og 1 Kleinsmed, 3 Feldberede, 2 Vævere, 1 Bødker, 1 Glarmæster, een Knapmager, 1 bager, 1 Barbereer, som dog ei har lært Konsten, 1 Saddelmager, som ere saa gammel og affældig, at hand ei kand fortiene noget, saa at her fattes nu baade Sadelmager, Hattemager og Tømmermand, og af alle forberørte er alleeneste een af de handlende,hvis tilstand efter byens slette Beskaffenhed kande eragtes nogenlunde goed, men i comparation med dem som handler i andre Kiøbstæder ikun ringe, dog er det lidet som sammes ti1stand er bedre end de andres icke fortiendt ved Handel,men arvet og naar derifor uden 1.2 a 23 undtages, som mener at eie deres vaaninger uden gield, saa ere alle de andre som bor her i Byen /endskiønt dend største deel haver ord for at de selv eie deres gaarde og Huuse, som de beboe/ dog viertelig i gield derfor til Bender og andre, som Staderne ere pandtsatte til, og kommer Indvaanernes slette tilstand 1:af dend slette næring, som er her i byen og 2det at Byen haver aldelis ingen fri Kiøbstediorde som andre Kiøbsteder haver, men de faae iorder som ere her for byen, og Slottet icke vedkommende, ere Flsteiorder hvoraf Skatter og Landgilde svares til Deres Kongel. Maiestet ligesom af Bøndergaarde.

Afslutning

Og ere saa dette saaledis min alleunderdanigste korte og Sandfærdige underrætning om Schanderborg Byes ringe og slette tilstand og beskaffenhed, hvilcken for de allerunderdanigste anførte aarsager ei kand vendtes at blive forbedret. Men om dend fra udi Baraqverne indqvarterede guarnison, hvoraf Borgerskabet dog haver nogen liden naring, herefter skulle blive andensteds hen forlagt, og Baraquerne derimod til manufacturer bleve indrættede, kunde sligt vendtelig Byen til nogen opkomst geraade. Hvormed da denne min allerunderdanigste ringe Relation, Erklæring og Betenkning om Schanderborg Byes tilstand og beskaffenhed sluttes af.

Schanderborg Amtstue dend 1ste Septemb. 1735

Deres Kongelige Maiestets Allerunderdanigste tienner/ Hans J.....