Byens handel og næring

Ingen af denne Bys Beboere bruger anden Handel og Negoce end med grou Vare, som Landmanden fornemmelig behøver og igjen kan afhænde saasom til Udsalg, Tømmer, Jærn, Hør, Hamp, Salt, Tjære og Humle, endelig er her og 3 a 4 Mand, som holder Speceri, frandsk Viin og Brændevin samt noget lidet Isenkram og saadanne smaa Ting, som dog alt kjøbes her i Landet fra større Kjøbstæder, thi ingen bruger nogen Udenrigs Handel undtagen én Mand, som en Gang om Aaret lader forskrive noget lidet fra Holland. Og til Indkjøb Korn, Smør, Flæsk, Huder, Vox, Tælg og slige Ting, som Landmanden haver at afhænde, dog er Kornkjøb ikkun smaa Partier; i større Partier kjøbes fra Aalborg.

Landmandens Håndtering og Næring her i Salling er alene Agerdyrkning, Opdræt med Heste, Stude og Kjør saa og Fiskeri af Limfjorden af de derved næst boende paa de de 3de Sider, hvormed Landet af den er omfløtt.

Om bevægelser i handel og næring

Byen har særdeles aftaget, hvilket ikke er uden Aarsag, thi paa 20 Aars Tid er den 2de Gange ved ulykkelig Ildsvaade næsten afbrændt; da mange Familier, som stod i god Stand, mistede alt hvis de ejede og derover maa efterlade at bygge, saa mangfoldige Pladser endnu staar øde og ubebygte.

Desuden er denne Byes Handel og Næring paa nogle Aar saa mærkelig aftaget og endnu saa daglig aftager, at det er at befrygte, den ganske skal vorde ruineret formedelst smaa Fartøjer, som fra andre Stæder nu mere end forhen opløber her til Landet i Limfjordenog der i Udhavne indlægger sig, sammenkalder Landmanden til næstanliggende Sogne herved Byen, fournerer dem med Tømmer, Jærn, Salt, Tjære og videre som de kan behøve, opkjøber igjen alt, hvis de kan have at sælge, betjenende sig af Lovens Lydende pag. 474 og 475, Art. 27de, saa og stolende derpaa at de yderste Kanter, hvor de til Landet indlægger, ventelig kan være noget mere end 2de Mile efter Maal herfra liggende. I hvilke Henseende, om det længe skal have Gjænge denne Kjøbstads Beboere, som saaledes præjudiceres udi deres rette Handel og Næring maa crepere og af Frygt for saadan daglig mere og mere tiltagen Brug enhver frygter for sig her at nedsætte og derfor bliver de ledige Pladser ubebygget.

Landet Sallingskal efter alles Sigende for en 30 til 40 Aar siden været i meget god Stand, men nu desværre er den mesten overalt fattig og ganske forarmet, paa ved 12 Aars Tid jeg har været den bekjendt, haver Landets Beboere stedse aftaget. Aarsagen dertil er denne, saavidt jeg begriber og hos andre kan undersøge: Agermarken viser sig at være god næsten overalt, men som lidet eller intet enten Engbjerring, Tørvegrøft, Lyngslet eller Uddrift findes, kan det sluttes, efter Udsæden og de Høvder i Proportion af andre Stæder kan holdes, at det temmelig højt i Matriculen er ansat, hvorefter i forbigangne Krigs Tid Skatter maatte udredes. Da gik det de fleste saa nær, at deres Opdræt, som det fornemmeste, Udgiften baade til Kongen og Hosbonden, skulde tages af, blev forringet, ja, mange Steder ganske øde. Kornavlingen, som det meste Foring til Creaturerne, var nogle Aar ikkun slet, da blev deres Høvder end mere forringet og deres Optræchning baade af Bæster og Fæ snart ganske udgik. Derpaa fulgte da Armod. Mange Herregaarde gjør og fattige Bønder. Her i Salling, som regnes ikkun for 2de Mile i Længde og Bredde, er 36 Stk.; faa Høvder haver Bønderne, Aulingen til Sædegaardene skal drives, deres egen Avling bliver derved enten forsømt eller i Utide bjærget, og naar en Bonde først faar de Tanker at det nytter ham intet at stræbe, forhutles Jorden, hvor intet avles, helst naar Marken uden tilbørlig Gjødning udslæbes, da vil lang Tid til, inden saadan et Sted igjen kan komme i Stand. Af hvilke mange Stæder saaledes her findes.

Fiskeriet, for dem som det bruger, har og været saa slet paa nogle Aaringer, at det nu foraarsager Fattigdom for mange. Overalt, saa hvo som er fattig maa blive fattig, saa længe Negotcen ligger saa stille. Vel haver Gud givet sin Velsignelse af Jorden i disse Aaringer, hvorfor hans Navn være priset, men som ingen Aftræk er enten paa Korn, Fødevarer eller Creaturer, som det meste Bonden har at sælge til Penge, saa kan det jo ikke andet end gjøre Armod hos de fattige, som af Trang maa sælge, hvis de haver, enten de kan faa lidet eller meget derfor.

Skibsfart og varetrafik

I hvorvel Limfjordenindgrænser strax her til Byen, saa er Skibsfarten hertil dog ikkun liden og slet formedelst Grunden ved Løchsør, som er saa vanskelig at overkomme. Endelig opkommer hertil undertiden nogle smaa Fartøjer fra Aalborg, men de fleste indligger sig i Udhavne, som i 1. Post er meldt, undtagen de af denne Byens Indvaanere her op befragtes. Her til byen er ikkun 4re smaa Fartøjer, hvis Drægtighed den mindste er 9½ Læst og den største 12½ Læst. Deres fart gaar alene til Norgeog Kjøbenhavn. Befragtning berfra er Korn og Fødevarer og til Hidførsel med Tømmerlast og grov Vare, som Salt, Jærn og Tjære, andet føres ikke hertil eller fra.

Fabrikker og manufakturer

Ingen Slags Fabriqver eller Manufactiirer vides her enten i Byen eller paa Landet nogensinde at have været, og ingen findes endnu denne Tid.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Der er ingen som med nogen Previlegia er benaadet undtagen en Farver, som haver kongelig allern. Previlegia paa Farveriet alene sin Livstid.

Lav, societeter og næringsdrivende

Laugsrettighed er her ingen i Byen som haver; ellers er de ukaldet den ene med den anden som bruger Kjøbmandskab og Handel, 13 Stk. Haandværksfolkfindes her, en Sadelmager, en Guldsmed, 3de andre Smede, en Bødker, 3de Feltberedere, 3de Snedere 5 Skræddere, 9 Skomagere, 2 Handskemagere, 2 Murmestre, en Rebslager, en Væver. Thi kan heraf erfares at Haandværksfolk fattes ikke, de fleste af disse maa leve ved Fattigdom. Handelsmændenes Tilstand saaledes, at de fleste er uden stor Gjæld, 4 a 5 Stk. kan foruden iboende Gaarde, Møbler og Markjor have saa meget som kan behøves til deres Handel, som hos den bedste ej kan bestaa i højere Sum end tusind Rigsdaler.

Agerdyrkningen

Paa Landet her i Salling findes Folk nok til den at dyrke, om de ellers dertil var ret afskaaren. Men den største Del af geemen Mand ere saa slette Mennesker, som nogensteds i Danmarkfindes, vrangvillige, efterladne, ej vindskibelige og arbejdssomme, men til at æde og drikke bliver de vel Mestre for andre Stæder saa Landvæsnet synes ej med andet at kan forbedres end Penge og gode duelige Beboere; paa begge her er stor Mangel, hvilket Jordegodsets Ejere maa beklage.