Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
haves intet om at referere siden den angaar Landet og des beskaffenhed.
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Deres Excellence høy og velbaarne Herre Hr. Friherre af Gersdorff
Naadige Herre.
På hoshæftede Deres Excellences til os afladte af dato - 19 - July afvigt, følger her vores underdanige Erklæring og Betænkning saaledes:
haves intet om at referere siden den angaar Landet og des beskaffenhed.
Slagelse Byes handel, negocie og handteering samt Næring og Brug bestaar fornemmelig udi adskillige handværker, Vogn- og Auflsmænd, liden negotie med adskillig Bonde-handel saasom Salt, tiere, tran, homle og hvad derved hører, item Klædelærred, Stoffer, Garner, Cartuun, Bayer, Baand og Bindler med meere som til en liden sorteret Boed behøves, hvilke Vahreer næsten alle ved Corsøerog Skielskør-Toldsteder fortoldes og derfra til vogns 2de Miile hidbringes. Viin og Brændeviin hentes udi i Kiøbenhavn. Øl og dansk brændeviin brygges og brændes her, og nogle deraf ernærer sig.
Til Byens aftagelse udi velstand imod gamle Tider, er udi een deel, disse efterfølgende Omstændigheder Aarsag: For 40 - a´ 50 Aar omtrent siden var 3/4 Weys herfra et Lade og Losse-Sted kaldet Skibholm, meget magelig for de handlende, hvor de hafde Pakhuuse, og var en skiøn Havn og udskibede Korn-Wahre og andet, og da hafde Byen langt større handel, Indvaanere stode sig vel, og her fandtes bemidlede Kiøbmænd; Men da samme LossePlads /: uvidende af hvad Aarsag :/ blev forbudden, forfalden og ødelagt, har man Tid efter anden befunden, at mange Gaarde og Huuse siden ere nedfaldne her i Byen, indtil paa en tid af 12 eller 15 Aar siden, da store Skatter ophørede ere een deel, dog langt fra icke alle, igien blevne opbygte, men ickun af slet Bygning. Det var derfore at ønske, at Hans Majtt. allernaadigst ville tillade, at samme Losse- og Lade-Plads kunde komme i Stand igien.
Kand Vi icke meget mælde om, siden Slagelse er en Landstad, uden allereniste dette, at de faae negocierende her ere, handler paa Lybek, Flensborg, Norgeog andre Steder i Egnene, med de smaa fahrtøy som i Skielskørog Corsøerkand befragtes, undertiden og med Skiberomme fra Flensborg og Sønderborg, ligesom det kand falde, og bringe ej sønderlig noget herfra uden Kornvahre, som i henseende til den Lange Kiørsel af 2 Miile herfra, dog ickun er lidet som foran er mældt.
Her haver fornemmelig været 2de Manufacturer og Fabriquer for 20 Aar siden begyndt som bestod /: nemlig det eene udi Tobak-Spinderie og derpaa fuldte Plantage, som Raadmand Peder Jensenførst begyndte, i de 10 Aar, hand paa Spinderiet havde privilegium, :/ derefter andre begyndte at spinde Tobak tillige med ham, hvorved det da kom i decadence; Plantagen continuerer vel endnu, men fast forfalden og meget aftagen formedelst den her i Landet indførende Lybske-spunden Tobak, saa at isteden for 100.000 pund iche nu 10.000 pund bliver avlet,og i steden for at pengene da blev i Landet,og mange fattige folk derved hafde ophold, gaaer nu pengene ud af Landet, og mange Fattige maa sucke efter føden. Dernest er af mig Borgmester Lassenindrettet et døgtigt Garverie for omtrent 20 aar siden., da sligt aldrig hafde været her før, jeg erholdte og Privilegium derpaa i 10 Aar, men for nogle Aar siden overlod det til en Borger her i byen, nafne Zacharias Bendsen, som det endnu haver og fabriquerer saa godt og forsvarlig Lædder af alle slags, som nogen sted i Riget findes, hvoraf Regimenterne her i Landet, er udi mange Aar bleven vel forsyfnet, og Skomagerne haver tient penge, der saaledes er bleven i Landet; hvilket endnu continuerer.
Laugene som her ere indrettede, ere 9 - neml: (1) Vognmands-, (2) Skomager-,(3) Bager-, /: hvorudi Borgemesteren er deres bisidder ./, (4) for Liiglauget- er borgm. Wohnsen, (5) Smedde-, (6) feldbereder-, (7) Slagter-, (8) Wæver- og (9) Skræder-Lauget /: hvorudi hver Raadmand som biesidder haver 3 Laug :/, Kræmere kand her findes 10 á 12, iblant dem de fleeste ere høckere, som kiøber deres vahre i nestliggende denne Provinces Kiøbstæder, saa at de fleeste icke med føye kand kaldes kiøbmænd; deres tilstand kand ingen viide eller udspørge, siden den ichun bestaar i huuse og Gaarde, og udestaaende Gield, som nu omstunder over alt fast kand ansees for uvis; Handverksfolk fattes os icke, siden her er af nogle slags fleere end vel kand ernære sig.
Jorder findes her temmelig vel af til Byen, saavelsom Eiere til dem at dørke; de nest ved byen liggende ere af bonitêt,siden de ofte giødes, men de længst ude liggende, bruges til haure-sæd, og hviler des oftere.
Følger nu hernæst vores underdanige Betænkning og Forslag til Byens formeenende opkomst /: om samme ellers hos Deres Excell maa finde Bifald:
1 - Dersom den i foregaaende 3die Post ommeldte Sted/: kaldet i fordum tid Skibholm:/, maatte allernaadigst beskiches, igien til en Lade-Plads, om ey til andre Vahre, da til Korn-Vahre og Bygnings Materialier, vilde det blive denne Bye til merkelig opkomst.
2 - Dersom alle Kip-Kroer, bønder og andre paa Landet, som brygger og brænder øll og brændeviin at sælge, kunde blive hæmmet og afskaffet, efter de derom ofte udgangne allernaadigste Forordninger ville det ey alleene mærkelig forhøye Consumtionen her i Byen, mens endog give næring til Opkomst.
3 - Dersom den Lybske-spundne-Tobaks Indførsel kunde alldeeles blive afskaffet, kunde denne Kiøbstæd i henseende til Plantage aarl profitere 5- til 6000 rdlr, og mange fattige som derved arbeidede, have og finde Ophold.
4 - Maatte ogsaa ved en Kong. Allernaadigst befaling blive foranstaltet, at ingen handværksmand maatte brygge og brænde til Sall, men blive ved sin profession alleene, /: saasom er befunden, at naar en handværksmand falder dertil, bliver hand en Stodder mod alle, ./ og at tilliige her i Byen maatte indrettes et Brygger-Laug af uvisse Borgere, som dertil vilde lade sig tegne, der alleene skulle have tilladelse til at brygge og brænde til sall i tønde og potte-viis til Krostu, og saadanne at give til Consumtion, nemlig af 1-t-Malt til øll 4 mk og til brændeviin 5 mk, imod at de som bryggede alleene til egen huusfornødenhed ichun gav af 1-td-Malt til øll 2 mk og til brændeviin 2 mk 8 sk., saa var at formode, at handverkere bleve hiemme i deres Huus og oppassede deres Arbeide og handtering, i den sted de nu driche deres penge op og forsømme deres huus og handverk med videre, ja at det vilde merkelig contribuere til Byens Opkomst og Consumtionens forhøyelse.
5 - Og som denne Slagelse Bye saavelsom Ringstedog Roskildlider meget ved de forefaldne frie Reyser, med Østers., Wild-Sviin, Courierer og meere, som koster denne Bye aarlig 2 til 300 Rdler til hvis betaling aarlig maa paabydes Skatter, og er befunden, at have udi 20 aar alleene at beregne, opløbet til 6000 rdr, hvorved denne Bye, med de forn.te 2de Landstæder visselig meget svæckes, saa syfnes Os, at det kunde være ganske billigt, om af de andre omliggende Kiøbsteder, som af saadanne Reiser og Bekostninger ingen synderlig Besværing haver, maatte nydes aarl. til hielp, neml. af Skielskør 50 Rdr og af Callundborg80 rd, men Ringsted og Roskild af andre nestliggende à 6 aduenant, på det den eene med den anden af kongens underdanere kunde nyde lige ret.
Indstiller saa allting udi Deres Excellences naadige Eftertanke, og nest at tacke Gud, som haver opvakt Deres Excell.at antage sig Landets Tarv, som dets Forsvar, vente og tilbeede Os frugterne deraf. Gud lade Deres Excell. med høye Familie længe leve i Bestandig flor og glæde. Vi forbliver Deres Excellences høy og velbaarne hr. Friherre af Gersdorff Vores Naadige Herrer
Slagelse, d. 11-Augusti 1735.
underdanige tienere