Borgerskabets indberetning

Indledning

Mine allerunderdanigste og ringe tanker om dend os tilstillede Kongl. allernaadigst befalling af 25de Junj sidstledne ere følgende

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Sees ikke vedkomme Kiøbstæderne at erklære paa, men hører til Amterne fra hvis høye herrer Amtmænd følgelig af dend Kongl. befalling vil give deres betænkning om.

Byens handel og næring

Denne Bye er beliggende fra Söestæderne, saasom 2de Miil fra Schielskiørog Corsör, 4 Miil fra Callundborg, dens Negotie handtering og næring, bestaar af nogle faa Kiøbmænd som handler mest med grove Vahre, til bundens fornødenhed, nogle her i byen haver og udi byens Marker Aufling og agerdyrkning paa deres Eiendomme saa vel som hvis de motte have i leje af de fattiges jorder. Endeel ere og Handverksfolk af adskillige Handverker som haver Laug, de øfvrige ere mesten dagleiere og indsidere, afdankede folk,iblandt hvilke ere mange fattige, hvormed resten af Byen er opfyldt.

Om bevægelser i handel og næring

I den tiid ieg haver været her i Byen som ungefæhr er 10 aars tiid, kand ieg ikke sige Byen haver tiltaget udi Negotie Næring og Brug, men merkelig aftaget. Negotien angaaende,da synes at det fornemmelig maa komme af de nærmeste Søestæder Schielskiørog Corsøersom merkelig paa nogen aars tiid med flere Kiøbmænd end tilforn var,haver formeeret sig. Thi Landmanden søger da mest paa de Stæder i hendseende til dend store Kornkiøb som driver der at sælge deres Korn Vahre, og igien tage hvis Kiøbmands Vahre som de behøver, foruden dette ere vel de iblant af de negocerende i Søestæderne som reiser omkring paa landet med grove vahre at forhandle i Bønder byerne, saa som hør, homle, Tobak og deslige, hvilke der faaes for letter priis end Kiøbmændene her i byen kand selge det for, som maa tilforhandle sig deres vahre hos de negocerende i Søestæderne, og saadan Landprang gaar disverre alt for meget i Svang, tvertimod Lovens 3 bogs 13. Cap. art. 24, Kiøbstæderne i almindelighed til største prejudice; hvor til kommer og dette at for ungefæhr 70 aar siden som mig er berettet skal her have været Søefart til Slagelse, og deres lade og losse plads haver været en liden miil her fra Byen, Skibsholmkaldet, hvor de hafde deres oplag og der fra kunde seigle paa Norge, Lybeck, Flændsborgog saadanne stæder, hvor de kunde henføre Kornvahre og igien hente hvis Kiøbmands vahre som enhver handlede med, mens byen er ikke af de Kræfter at bringe det igien udi stand, og videre vides ikke at anføre som hindrer Negotiens til tagelse i denne bye.

Skibsfart og varetrafik

Vedkommer Søe-Stæderne at give forklaring om.

Fabrikker og manufakturer

Her i Byen er ingen Manefacteurer eller Fabriquer.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Udi denne Bye er Privilegeret Apotecher, Farverne Andreas Tandrup, Zacharias Bentzenat garve, saa vel som 2de Vertzhuuse, hvor vit deres Privilegie strekker sig maa byens Magistrat best være vidende.

Lav, societeter og næringsdrivende

Handverkslaug ere eendeel saa som Bagere, Skomagere, Skrædere, Vævere, Smede, saa og nogle Sadelmagere, Handskemagere, Fældberedere og een Slagtere, af hvilke de fleeste ere fattige. Aarsagen dertil kand ikke vides, enten det maa komme der af at de ere formange, eller og ikke ere rette Huusholdere, mens deres Velviisheder som ere disse Laugsbesiddere bekiendt, kunde best derom give forklaring, ligesaa hvor mange de ere i tallet; Succieteter vides ikke her i byen at være uden liglauget saa skal kaldes; Auflsmændene som dyrker Jorden og haver deres Eiendom i Marken er meesten fattige, fordi de ikke kand have den dennem tilkommende nytte af jorden, saa som de øfrige i byen, og allermeest dagleiere og indsiddere benytter sig af græsningen med deres qveeg, faar, giæs, Sviin og deslige Creaturer, hvilken selvtagen frihed foraarsager at byen tiid efter anden opfyldes af slige folk, saa at auflsmændene lidet eller inted nytte i saa fald haver, fordi eenhver selvraadig indsetter paa deres græsning hvad de vil uden noget der af at svare da det dog er Eiendoms jorder kiøbt for sølf og penge, og ikke vedkommer nogen uden auflsmændene, som derfoer maa lukke gierder, svare skatter og holde indqvartering etc: Vel er her om indrettet Byelov, som af forige Stiftbefallingsmand hans Excellence Sl. Geheimeraad von Holstein er approberet, mens indbygerne som ikke haver afling, haver ikke villet rette sig derefter, hvorfoer Auflsmændene ynske at Deres Kongl. Majtt allernaadigst samme vilde approbere, ligesaa dend udi saa mange aar til St Michels og St Peders Kirke, samt samme sognes præster tilfaldene korntiende udi Skieppen, motte efterdags ufor- andret derved forblive, hvilket auflsmændene beder at Magistraten allerunderdanigst vilde forestille Deres Kongl: Majt til allernaadigst og høyst mildest approbation.

Agerdyrkningen

Skiønnes at vedkomme Landet og ampterne, at erklære paa.

Afslutning

Videre denne fattige Byes tilstand og hvis til dends Tarf høystnødvendig motte forestilles Recommenderes Deres Velædle Velviisheder Magistraten som Byens leilighed i saamaade er bekiendt.

Datum Slagelse dend 12 Sept 1735.

Lintrup.

Jeg hafver kient og boed her i Slagelse over 32 aar; og saa vidt, jeg ved forholder det sig saaledis som oven Melt Hans Lindrups Demosterations Indholder.

Slagelse d. 12 Sept 1735

Peter Birch

Produceret i Raadstue-Retten d. 13 Sept. 1735