Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Formenes at vedkomme Landet og Kiøbstæderne.

Byens handel og næring

Hvad Slangerup er angaaende bestaar dends Handel, Negotie, Handteering og Næring? fornemmelig udi auling samt lidet Handelsskab med omliggende Districters Bønder og andre paa Landet boende, som imod at sælge eiget lidet Korn til Indvaanerne /: saa som de meste af Kornvahrene bortføres til Kiøbenhavn og Helsingør:/ kiøbes igien af Borgerne hvad lidet de kand have at handle med, som bestaar i Salt, Humle, Jern, Tran, Tiære, Sild og Fisk samt deslige Vahre, det de self ved Vejen lade hente fra Kiøbenhavn. 2det Frederichsund da er dends Handel og Næring lige af Beskaffenhed med Slangerups, med dette tillæg, at de har en temmelig god Aftræk paa Tømmerlast, hvor ved Slangeruperne ei participerer formedelst paa een Miil fra Søen afliggende men derimod ingen Avling til Frederichsund

Om bevægelser i handel og næring

at Slangerup har aftaget, maa tilstaaes, hvor til i Særdelished har alleene været Aarsagen de Fataliteter af Ildsvaade Byen har modstaaet og været underkast udi Aarene 1719/1724 og 1727, hvorved de fleste er blevne ruinerede men ikkun ? faa restituerede /: Friderichsund derimod og desaarsage merkelig tiltagen :/ ikke lidet contribueret til dends skade, at de i forrige tiiders Slangerup tillagde Kroer paa Landet, enten ved Kongl. allernaadigst previlegium ere tilladte self at maa Brygge og Brende, saasom Lille Værløsseog SmørumKroer der af Alderstiid har været Forpligtet at tage Deris Vahre i Slangerup, eller og aldelis Forbuden at maa holde Kroe, saa som Skillvinge, der er beliggende Afsides fra Slangerup, Friderichsund og Frederichsborgi mod Arresøe, og ere en stoer Bye, hvor tilforn altid har været tilladt at holdes Krog for de omliggende Byer og de Reisende. Gørløsehvor der altid har været Kroe; og ligger paa Alfare og Moxen? Middelvejen imellem Friderichsund og Friderichsborg, hvor og fornemmelig Kiørselen fra Horrens Herret, Friderichsund, og de der omkring liggende Byer til Friderichsborg. 3 Gandløseligger paa Alfare Vej fra Slangerup og dend sønden Kant af Friderichsborg Amt, hvor i fremfarende? Tiider stedse har været tilladt for de reisende at holde Kroe, og Herbergere Huuse; 4de Kircheværløsse, liggende paa Kiøbenhavns Landevej halvanden Miil fra Slangerup, Ager alfare Vei for Horrentzherret, Aadsherret Helsingsog det District til Slangerup, og siden fra Slangerup og detten Districts omliggende Byer til Kiøbenhavn, har altid været previligeret, indtil sidste Kromands Død, og endskiønt det nok er viterligt at idsige Beboere Niels Pedersenstrax ? ved Stædets tiltrædelse har gjort allerunderdanigst Ansøgning om allernaadigst Confirmation paa Kroeholderiet; saa viides ey at samme endnu er erholdt, hvilket alt efter Vores uforgribelige Tanker, er endike? med de mindste Aarsager til Slangerups Byes Aftagelse.

Skibsfart og varetrafik

Hvad denne Post er angaaende Da berøres Vahrene til Friderichsund som er beliggende ved Søen, een Miil fra Slangerup ved Fremmede Fartøyer Førte, og efter som Byen i sig self ickun bestaar af faa Indvaanere er Skibsfarten ickun liden; saa som de Fleste Vahre/: undtagen Tømmer :/ købes af Land Manden i Kiøbenhavn; Til bem.te Friderichsund haves ej meere end en liden Jagt 5 Lægter drægtig, Rasmus Langetilhørig hvor med fares paa Jyllandnogle faae, Rejser efter Kalk og Sild om Aaret; Men hvad Fartøyer ellers Befragtes, staar ved Interessentskab med de af Roeskildeenten paa Jyllandefter Sild, eller paa Norgeefter Tømmer Last, Tør og Salt Fisk, samt Sild, hvor imod Handelsmændene under Tiiden fremsender Deris Korn Vahre naar de dermed over Deris egen Nødtørftighed ere forsinnede, ellers maa de ligesom de Slangeruper oftest hente deris Vahre med Vogne fra Kiøbenhavn.

Fabrikker og manufakturer

Udi Slangerup og Friderichsund befindes aldelis ingen Fabriqver eller Manufacturer foruden et Teiglværk som udi Aaret 1719 af sl. Jørgen Andersen Sceelformedelst Hands da tilhørige og iboende Ejendoms Gaard var bleven lagt i Aske, er vorden indrettet, for der ved at betiene sig igien til hans Gaards Opbyggelse af behøvende Tegl og Tagstene, men efter hans dødelige Afgang, og formedelst hans Efterleverske udi Aaret 1724 ved dend stoere ilde Brand, som Byen samme=tiid overgik, igen tabte Huus og Hiem, Gods og Formue, at hun ei kunde holde Teigl-Værchet i stand. Interessenten og blev kied der af, blev det Tiid efter anden forringet indtil udi næstafvigte Aare, da Byeskriveren Christopher Scheeligen af Ny lod det opbygge der nu befindes i god stand, og viides ej at her ved Stedet tilforn har været,foruden paa samme Sted i ældgamle tiider, noget Fabriqve eller andere Manufacturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Udi Friderichsund er et Priviligeret Farverie, som Rasmus Langeog hands Huustrue er allernaadigst benaadet med alleene Deres Leve-Tiid

Lav, societeter og næringsdrivende

Udi Slangerup findes alleen et Societet som udi Aaret 1711 formedelst indfaldende Pest bleven oprettet, og af da værende Stiftsbefalings Mand Approberet, som imod een vis taxt er forpligtet alle forefaldene Liig at bortbære, hvilket siden stedse har Continueret, og bestaar dette Societet af 16 Mænd; Dernest eet Laug for Skoemagerne, der tallet er =6 og en Enke, foruden forskrevne er her ved Stedet ej flere enten Laug eller Societeter; Saa befindes og udi Slangerup Handelsmænd 4re udi Tallet, sampt een Enke som ligeledes driver nogen Handel og en Kræmmerske som farer til forefaldende Markeder med hendes Vahre, hvis tilstand ej egentlig kand viides, saasom de fleste af dem maa borge deris Vahre indtil de kand Af=sættes.

Udi Friderichsund befindes 5= Handelsmænd, hvis tilstand kand saa vit viides, considereres, nemlig de 3de af bedre og de 2de af lige Beskaffenhed med de Slangeruper. Een Dreyer, 2 Smeede og een Maler: Haandverks Folkene neml: Skoemagere 6 og een Enke, Skrædere 3, Kleinsmede 1, Grov Smedde 5 baade i Slangerup og Friderichsund, Tømmermænd 1, Snedkere 3, Dreyer 2 i Slangerup og Friderichsund. Hiulmænd 3, Muurmestere 1, Feldbereder 3, Piskemagere 2, Kamsnidere 1, Bagere3, i Slangerup og Friderichsund Slagtere 2, Hattemagere 1 foruden forskrevne findes ey flere Handvercks Folk her ved Stederne, Mangler ey heller nogen saa aldeles fornødentlig af andre professioner, men hvad som i een eller anden maade maatte Desidereres, kand aldtiid ved Leylighed fra andre Stæder bekommes.

Agerdyrkningen

Landvæsenet eller Avlingen Angaaende, saavidt Slangerup vedkommer viides ey at dette steds Agerdyrkning, kand bringes i bedre stand end dend her efindes. Alleene er at beklage at man ey kand bekomme de behøvende Aufls Karle, saa som de ey fra Landet maa indfæste sig udi Kiøbstæderne.

I øvrigt vides ey hvad til Slangerup Byes opkomst kunde eragtes tienligt, med mindre at Consumptionen,/: som fornemmelig trycker Almuen og gemene Mand naar de punctiel efter dend Kongl. Forordning skal svare af alt hvis de til daglig Subsistence for dem og Deris, maatte behøve at lade consumere, at eig icke vil tale om Avlingen der nock som tærer sig self, uden nogen fordel for Vedkommende:/ allenaadigst maatte forundes paa saadan taalelig Foed og Aarlig vis Afgift, som ved visse af Rætten udmældte og i end tagne? taxere Borgere saaledes paa samptlig Indvaanere efter enhvers befundne handtering, Næring og Brug?, kunde sættes og reparteres som de ville være Ansvarlig og Bekendt, og naar sligt allernaadigst maatte vorde Accorderet og tilladt, tviles icke paa, at jo dette steds Indvaanere der ved meget kunde Soulageres, saasom deres Levebrød fornemmelig bestaar udi Aufling og Bonde Brug. Hvad meere herved kunde være at erindre, findes ved de andre erklærings Poster, fornemmelig dend 3die observeret og underdanigst andraget, som her igien at repetere for vidtløftigheds Skyld, forbigaaes.