Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Vedkommer Landet.

Byens handel og næring

Steege Byes handtæring, Næring og ophold, bestaar Nesten af Søefart, aufling og tilleggelse af fæe.

Om bevægelser i handel og næring

Ved Skibberomme og Seiglladtz har byen paa nogen tiid tiltaget - Men haandvercherne aftager, og med dem har det ichun et Slett udseende, formedelst een og anden indpas som Dagligen Sveker dem, som naar Væfvere der boer paa landet væver hørlerrid, Dynevaar og Drejel.

Skrædere Syer Klæde, Rask, Sargs, og Kramtøy. Skoemagere Syer Støfle og Randskor. Huus og gaardmænd på landet giør Tømmermænds og Snidkier arbeide her i byen. Og grofsmede forfærdiger det som Kleinsmeddene skulde leve af .

Og paa lige maade trøekes de som her har Fartøyer, I det at de Dragørsbeboere som har fartøyer, hvert aar ligesom de frem for alle andre dertill vare Priviligerede, udføerer det Korn Hans Kongl: Maytt. herpaa landet lader udskibe, u-agtet at Skipperne her ved Stæden Svarer af deris Seigllatz till Hans Kongl: Maytt. Byens haun, Broer, Bulvercker, og andet, men paa hvad Maade de dette saaledes frem for vore Skippere, der vil fahre for samme fragt, Kand faae Saadant i Vercksadt, er iche vell at faae beviist. Over dette ligger Fartøyerne Stille, og de Fattige Skibsfolch som fahrer herfra byen for hyre, liider Nød med hustrue og Børn, og trengis af Stoer Armoed.

Skibsfart og varetrafik

De Vahre som her endten ankommer eller fragaar, Skeer med egne Fartøyer som de efter dette Steds Størrelse har saae goed Val paa, at de Kand deraf til andre Kiøbstæder bortfragte, og er her ved Staden 13 Fartøyer, og der iblandt de paa 17 og 20 læsters drægtighed, deris fart falder mest på Norgemed Kornvahre, hvorfra de bringer, Iern, tømmer, dehler, og legter, sampt brende, Da her falder ichun lidet brende at faa til Kiøbs, og Slett intet for Borgerskabet til udviisning, Ellers bringis og paa sine tiider Eendeel Kornvahre till Flensborgog Kiøbenhafn, som imod Penge eller Vahre derfra, fortuskis.

Til Lybeckbliver Sielden nogett Korn udført, Hertil Kiøbstæden ankommer intet til Kiøbmandskab fra Landet uden nogle faae Kornvahre.

Thi hvad Bønderne iche Self af Landetz Producter med Færgerne, eller deris heste og Vogne Lader føre til Falsterog Siælland, det opkiøber landprangere fra Siælland under det Skin, Endten til deres føede eller til deris Sædekorn, og saadandt at faae hindrett, er iche giørligt, med mindre en Forklaring maatte udkomme hvad landprang er, og hvad det iche er.

Fabrikker og manufakturer

Her findes ingen Manufacturer uden allene et tobachspinderie, som vedligeholdes af en her anlagt tobach Plantagie, er i goed stand.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

• 1. Jacob Brystinghar Privilegium paa en heste-Mølle,
• 2. Abraham Isacksenat være Een Farver i Kiøbstaden og paa landet,
• 3. Nicolaj Schmitligesaa et være Een Balberer paa begge Stæder
• 4. Jens Jensenat være Een Postmester,
• 5. Mons. Eigholmat være Een Apotechere,

Lav, societeter og næringsdrivende

Societeter er her icke, uden det tobackspinderie og tobach Plantagie som forhen er meldt om, derudj interesserer nu Jens Jensenog Jacob Brysting

Herved Stæden er iche nogen som Kand reignis for Kiøbmænd eller Kremmere, som paa andre Stæder, Men Bendt Povelsen, Jens Mickelsen, Anders Jacobsen, Olluf Paaskesen, Johan Pop, Rasmus Jacobsen, Mads Bryde, Knud Knudsen, Jens Sørensen, Jens Jensenog Jacob Brysting, handler med nogle grove Vahre, Specerie, lærrit, Baand, bendell, Sye og Knappe Naalle, Bay, Cammelott, groft Klæde og deslige smaae ting, som til Landmanden her Kand afsettes. Handtverchsfolch findes her i byen 30td, hvis tilstand hos de fleste er ichun Slet, dels for dend Indpas fuskere paa landet giør dem, og dend Skadelige landprang som alt for meget herpaa landet gaar i Svang, Dels og for dend Stoere Byrde Byen er paalagt, at den nu paa nogle Aars tiid har maatt betale 1/3 part af dend Stoere Broes vedlige holdelses bekostninger, hvorfor byen forhen fra alders tiid af, alletiider har værit frj for at tage nogen Part udj,

Siden Byen har haft, og aarlig har udgifter nock med at holde Vindebroen, og andre Byens Broer vedlige, det var dog iche en liden udgift, Byen maatte for saadan 1/3 part af dend Stoere Broe foren 4re Aars tiid udstaae, Da dend Summa beløb sig =99 Rigsdlr 3 mark 15 s,

Kunde hl: Byefoget ved sin ydermeere giørende Demonstration til hans Excellence hle. Stift Amtmanden, som nest Hans Kongl: Maytt., Er voris Eeniste og Nermeste Øfrighed, formaae, At haandverckerne blef befriet for fuskeris Indpas, De Seiglende at nyde Hans Kongl: Maits. herfra Landet udskibede Korn, paa fragt, Landet frj for ald u-loulig Landprangerj, og samptlige Borgerskabet frj, for den u-taallelige udgift til Bøndernis Stoere Broe, Kunde Byen nock Komme paa foede, og i en bedre tilstand end den er.