Byens handel og næring

Er saaleedes som Borgerskabet formelder.

Om bevægelser i handel og næring

Naar nogen Dreng haver Lært en Profession her i byen og af sin Lære Mæster Er bleven løsgiven, haver ieg fornummet at de Strax Fæster Huuse paa Landet, sætter Sig ned, og Bruger deres Haandverck, Borgerne icke til liden Skade, Og naar mand vil inqvirere hos dennem om hvad Arbeid de forfærdiger, saa bliver ej andet fundet hos dennem, end hvad Loven bevilger dem at maa giøre, saa at i mangel af beviis kand de ei blive afstraffet.

Dersom Deres Kongl. Majst. allernaadigst da befinder for Got, at lade Giøre den andstalt, at Skræderne, Skomagerne, Lindvævere som væver Læridt, Snidkiere og andre som haver lærdt i Kiøbstæderne, og bruger deris Haandverck, skulde Fløtte til Kiøbstaden, blev ej aleene derved endeel i Byen ødeliggende Pladser opbygt, mens endog af hver Slags Haandverck, Kunde og med Tiiden blive oprette Laug, hvorved den Eene Borgere, kunde hielpe og staae den anden Bie, baade i Skatter og andet, Men saa Længe det er i denne Stand, har Landsbye Haandwerckerne fortiennisten uden udgift, Og Borgerne udgifter, med Consumption og Byeskat uden fortienniste, Det er og Gandske vist, at Fremmede Fartøyer herfra bortfører, Hans Kongl. Majsts. Korn i hvorvel Skipperne her i Byen ligesaa vel som andre, Baade for samme Fragt vilde, og for Aarsends Tiid kunde denne Seigle, naar det dennem allernaadigst maate vorde tillat. Jeg holder da for at det var billigt, at Skipperne her i Byen Fragten først bliev tilbuden, og ifald ingen foreening imellem dennem og Forvalter Schmit kunde Treffes, da at Tage Skib.?. hvor fra de kunde bekommes, og derved Leed Hans Kongl. Majst. ingen afgang i Sin Interesse, Men Borgerskabet som haver Fartøyer blev derved Conserveret og Jndbyggerne som er Søe-vandt fortiente Hyre til Hustru og Børns føde.

Skibsfart og varetrafik

Denne Post haver Borgerne omstændlig forklaret, foruden dette er mig bleven Berettet at Præsten hr. Ancher Borch i Sønder Sogn, er bleven tillat, ved Grønsund paa Møen, at lade udskibe sit Korn, dog saa, at Told betienterne derved skulde være tilstæde, naar udskibningen skeed, Lad nu saa være, at dermed lovlig blev omgaaed, saa vidt Hans Majsts. Intræder ved udskibningen angaae, men ieg forestiller mig at hand Kand opkiøbe paa Landet, saa meget Korn som hand vil, og det udskibe, under den Protecst at samme er hands Egen aufling og Tiende, saadan vendtelig omgang falder u-muelig at faae af beviist thi den hand Kiøber det af, Tier gierne Stille. Og hvo nogen vil Sigte, skal ifølge af Lovens Bydende det beviise, som i slig fald er u-mueligt, og ingen veed hands Kalds Jndkomster

Mig Synes derfor at hr. Borck lige saa vel som hands formænd har giort og de andre Præster endnu giør, burde Selge sit Korn i Kiøbstaden, thi ellers var det Vendtelig at hand blev en Negotiant i Sognet og icke :/ formedelst den Givne Frihed i Negotie:/ Præst i Sognet og naar Skibene andkommer som Kornet skal bortføre, Kand derfra i Land settes hvad Slags Vahre det være maatte, uden nogen Tolds erleggelse, og det uden Told betienternes Vidende, saa som Grønsund ligger 2 Miile fra Steege, da det og icke er noget Ræt Toldstæd, Dette saavelsom det Skadelig Landeprang, der Daglig herpaa Landet Gaar i Svang, i det ej alleene Færgemændene her, mens endog Kroemænd, Møllere, Huusmænd og andre u-berettigede fra Selland indkommer og Kiøber, Korn, Stude, Faar, Svin, ...., Vox, og andre Vahre, i abondance, og med samme Handler og Vandler som dennem Lyster, uanseet at Slige Persohner icke for saadan Næring enten betaler noget til Kongen eller Kiøbstædernes Borgere, som derved er Og bliver Præjudiceret i deris Næring, og dog maa svare alle paabudte som Borgere og Handelsmænd. Dersom der maatte udkomme en Kongl. allernaadigste forklaring om, hvorvidt Landeprang skulde og burde Extenderis, kunde det uden forgribelse, vitløftig Process og Penge Spilde blive Hemmet, hvorom ieg allerunderdanigst implorerer.

Fabrikker og manufakturer

Fabriquer eller Manufacturer haver ingen Tid været Fleere end et Tobacks Spinderie, som endnu er i god Stand, dog haves derpaa ingen Privilegium.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

De udi Borgerskabets Erklæring ommelte Persohner, haver ickun Kongl. allernaadigste Bestalling og Privilegium, paa dennem Selv, deris Leve Tiid, men icke for deris arvinger

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvad Borgerne om denne Post haver skrevet, befindes saaleedes at være I Sandhed, og til at Ligitimere deris andragende, saavit Store Broe imellem Steege og Lendemarckangaar, fremlegges herved udtog af Byetings Protocolen Dateret 23 Novembr 1728, deraf vilde Deris Excellence Naadigst behage at fornemme, det Borgerne Stedse fra Mands minde har været befriet for ermelte Broes Reparation, og alleene haft til vedlige holdelse, den ved Enden af samme Faste Broe, Værende Vinde Broe, efter hvis Forestilling Byen, denne u-Taalelig bekostning er bleven paalagt, veed ieg icke, uden det maatte været Skeed fra den Tiids værende Ridefoged her paa Landet afgangen Peter Ratken, Men dette veed ieg, at da Synet over Broens Brøstfældighed første gang blev taget, og paa bekostningen gjort Repartition var hvercken øvrigheden her i byen eller Borgerskabet advaret, at Møde paa Aaestedet, for at bivaane Synet, og med Haandverckerne at accordere, alt fordi Borgerskabet den tiid som melt icke hafte nogen Part i Broen, Men efter den gjorde Forestilling, som icke kom til Erklæring, paafuldte Hans Kongl. Majsts. allernaadigste Resolution at Borgerne skulde betale en Tredie deel af bekostningen, saa at de nu Trende Gange har maattet betale endeel Penge, til ermelte Broes i Standsettelse, i hvorvel Bønderne Selv meest Sig Selv deraf betienner, og Borgerskabet des foruden haver 3de Broer at vedlige holde, hvortil Bønderne icke noget Contribuerer. Efterdi Borgerne da fra Arilds Tidd for denne u-Taalelig udgift haver været befriet, som de Kongl. allernaadigste Approberede Previlegier udviiser, og Landmanden icke, i nogen maade kommer Kiøbstaden til hielp i deslige udgifter, som hvercken er begierligt ej heller vendtelig Skee Kand. Saa i aller underdanigste Følge, af allerhoystbem.te Hans Kongl. Majsts. allernaadigste befaling, haver ieg icke maattet forbi gaae dette Fattige Borgerskabs Tarv her udenden at Demonstrere Med begiering at deris Excellence ved sin Høyformaaende Recommendation vild see derhen at Borgerne for denne udgift, ved en Kongl. allernaadigste Resolution herefter Kunde blive befriet.