Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Tyeland i sig selv ligger sidagtig og meget fugtig og sumpig, og udi de mig allernaadigst anbetroede Herreder findes vel Jorden nogle faa Stæder at være muldet, men de fleste Stæder af Leer-, Sand- og sandøred[Note 1]Bund. Vel er i 2 à 3 Sogner nogen liden Løngslæt og Tørvegrøft, men i de andre ere til Dels ganske intet, og til Dels meget slet og ringe, saa at Beboerne lider derover stor Fortræd og Udgifter. Til de fleste Steder er ej heller nogen Engbund undtagen til Proprietariernes Hovedgaarder og nogle andre faa Gaarde, som ved Landmaalingen er særdeles tillagt. Skov eller Krat er slet intet af og ejheller af Moser eller Kiære, som har Betydenhed, men desværre er Landet langs med Havsiden i stor Frygt for Sandflugt[Note 2], som i nogle Aar har stærkt graseret, og findes ellers ved Havsiden baade Hvidriis og Marhalm etc.

Udi Jorden er funden i Sendels Sogn saa stor og god Qyantitet af Kalksteene, at, saafremt Ildbrand var at faa, kunde gives stor Fordel for Brugeren Hr. Justitsraad Dyssell, som Brændningen maa ved Stenkul, der hidføres med stor Bekostning, lade forrette. Udi samme Sogn har og Hr. Justitsraad Dyssell begyndt at lade forarbeide Mursteen, siden der findes beqvem Leer[Note 3]. Overalt i Landet voxer Korn, Byg, hvid og sort Havre, og desuden i nogle Sogne Rug og Erter, men af Hør og Hamp, Rapsat, Tobak, Homle og deslige avles ikke, og af Haugeurter ej videre end, hvis Proprietarier og Præster ved deres Gaarder kan have tilligemed nogle Frugttræer af Æble og Pærer etc. - Saa findes og undertiden ved Havstranden nogle smaa Stykker Rav, som beholdes af dem, det finder. - Af medicinske Urter findes Veronica, Kløver, Bukkeblade og Hypericon, saa vidt mig er vidende, men Heste og Stude fødes og opfødes i denne Egn og dermed negocieres samt Kiør og Faar, Svin, Høns, baade af kalkonske og andre, samt Ænder, Giæs og Duer, hvilke alene ere til Landets Fornødenhed. Og har Beboerne taget stor Skade ved den imellem Faarene forgangen Aar opkomne og endnu vedholdende Sygdom.

Ellers klager Proprietarierne over den store Forandring, som i nogle Aar har været med Øxen-Kiøbmandsskabet, da næsten ingen Kiøbmænd har indfundet sig, hvorover de, som desuden var med Gield behæfted, har set deres Ruin, Skade og Forlis, som og rammer den gemene Mand, der desaarsag ej kan afsætte deres Opfedninger.

Af vilde Dyr findes faa Ræve og ingen Ulve, uden at een undertiden fra andre Steder kan være bleven forjaged. Brokke, Oddere eller Vildkatte vides ikke heller, men alene findes nogle faa Agerhøns, Vildgiæs og Ænder, Harer og Brokfugle, som alene er for Proprietarierne. Af Bier findes ogsaa nogle paa nogle Steder, som ej til nogen synderlig Qyantitet kan henregnes.

Af Limfjordenbliver Landet forsynet med Helt, Giedder, Aborre, Sild og Aal, og af Haved gives Torsk, Kuller, Rokkefisk, Hellefisk og Flønder, saa kan og undertiden faas nogle Hummere og Krabber, saa det med Fiskene er et velsignet Land.

Angaaende Beboerne, som findes her i Herrederne, da er det Kongens indfødde Undersaatter, og om end ikke uden et Par af Proprietarierne kan beskrives for nogen Rigdom, saa er dog den menige Mand mestendelen i god Stand, særdeles i de Sogne, hvor de for nogle Aar siden har opfundet at giøde deres Udmark og Haverlandsjord med Hvideleer[Note 4], som sammesteds findes dybt i Jorden.

Byens handel og næring

• 1. Kiølbygaard: Fru Justitsraadinde Berregaardsaf bekiente overmaade god Tilstand[Note 5].
• 2. Nørtorp: Etatsraad Bram, der ej heller anderledes er at anse end i god Tilstand[Note 6].
• 3. Nørre Ullerupgaard: Major Thomeseni god Tilstand[Note 7].
• 4. Synder Ullerupgaard: Cancelliraad Lelliusi slet Tilstand og ved sine Creditorers paatrengende bliver obligeret at gaa fra Gaard og Gods[Note 8].
• 5. Bertel Langballe [Note 9]paa Nebbelog Søegaard, begge ufri Gaarder med noget aparte Strøgods tilhørende, hvorudi hans eneste Formue bestaar.
• 6. Raastrup: Major Kraft[Note 10]sidder og forrenter en Del paa Gaard og Gods.
• 7. Ulstrup: Kammerraad Peder Madtz Jensener en completteret Gaard og derforuden Ejer af en ucompletteret med noget Gods dertil paa Mors, Frøslefgaardkaldet; sidder i god Tilstand.
• 8. Thodbøl: Kammerraad og Amtsforvalter Caspergaard; er ikkun en ringe Avlsgaard. Dog nægter ikke, Tilstanden jo at være passabel saalænge den gode Gud i Naade fremdeles vil lægge sin Velsignelse til sammes Conservation.
• 9. Faddersbøll: Cancelliraad Langballe[Note 11]forrenter en temmelig Capital, da han for nogle Aar siden kiøbte en Del Gods paa Rytterauctionen temmelig dyre.

Handlingen og Næringen angaaende bestaar i, at Bonden opføder Heste og Stude, som til Proprietarierne afsættes; Flæsk, Ost, Smør og Gryn, Korn og, hvad mere som den menige Mand fra sin Husholdning kan have tilovers, bliver mest afhandlet til Seilende og andre ved Klitmøllerog Vixø, som igien fører det over til Norge, og paa Tilbagereisen medtager de Varer, som Landmanden igien kan være tient med.

Om bevægelser i handel og næring

Skibsfart og varetrafik

Om disse Herreders Af- og Tiltagelse vides ej nogen sønderlig Forskiel videre end dette, at Klitmøllerfor den store Negoce, som der er, tiltager Aar fra Aar og med Folk bliver formeret, da endog paa denne Tid findes 68 baade smaa og store Husholdninger og 11 Sandskuder; lige Beskaffenhed har det med Vixøe, hvor de foruden stor Seilads, som der forefalder af de saakaldede Skuder fra Nedenæs Lehnog andre Stæder i Norge, endog haver selv 2de Skuder, som alt ved min hafte Omreise er opskrevet og erfaret[Note 12].

Agerdyrkningen

Hvad Vare, som Bonden fra Thistedeller andenstæds tager, bestaar af Salt, Tiære, Hør, Hamp, Homle. Tobak. Specerie, Jern og Staael m. v., saa og Kramvare at Cartoun[Note 13], Lærred, Callemancke[Note 14]og andre Sorter, men hvor stor Qvantitet enten dette er eller de Vare, som Bonden aarligen forhandler, ved jeg ikke eller har kundet faa at vide. Der findes ingen Fabriqver eller Manufacturer men vel Vævere, som væver hiemgiort Tøj, Vadmel, Bolster og Lærred, saa findes og udi 2de Sogner en del Personer, som binder Nattrøjer, Huer, Strømper og Vanter. Ikke heller findes nogen Haandværksmænd her i Herrederne undtagen Smedde, Skræddere, Skomagere, Tømmermænd og Snedkere der baade har lært sig selv og alene arbeider for Bønderne og er uden Laug, som bestaar i en Smed i hvert Sogn,ligesaa Skræddere, Skomagere eller Skoflikkere, 10 à 12 Stkr., Tømmermænd og Snedkere 30 Stkr., af Karl-Vævere er ingen, men i somme Sogne findes 233 Kvindevævere og i somme ingen, hvilke alle formeldte Haandværksfolk. som tildels ere gifte og har Husholdning og tildels ingen, er ligesom den øvrige Almue i nogenledes god Tilstand. Endelig er disse Herreder forsynede med saa mange Indbyggere, som til Agerdyrkningen behøves, og temmelig velbebygt, dog kan ikke nægtes, at jo deriblant findes og vel nogle fattige, som hverken kan svare hans Majts Skatter eller Husbonden sin Landgilde.