Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Herredsfogedens indberetning

[Note 1]

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Situationen angaaende da tager samme District sin Begyndelse i Norden udi SnedstedSogn og derfra strækker det sig synder paa lige til Ottesund, som efter Miletal er i Længden 5 à 5½ Mil. Paa dets østre Side ligger Limfjordenog paa væster Side det saakaldet væster Hav og udstrækker Landet sig i sin Brede paa nogle Stæder i Mil og paa andre Stæder i 1 1/4 à 1½ Mil

Jorden findes ikkun i nogle faa Sogner at bestaa af sort Agerland, som dog er temmelig kold og vaadagtig, nogle faa leragtig, men de fleste sandagtig og stenig og mest overalt liggendes paa rød Sand og gruudagtig Aarer. Fornemmelig er tvende deraf, som kaldes Hvidbergog LodbergSogner, i Hassing Herred, som støder paa Klitten ved Havsiden, allene bestaaende af Sandmark, hvorved og findes store Sandbierge og Bakker, i hvilke store Sandklitter vel voxer noget lidet Marehalm og Seener, men dog ikke tilstrækkeligt til Beskiermelse for Sandflugten[Note 2].

Distriktet falder ujevnt, saasom nogle Steder hid og did ligger højagtig med Bakker, og nogle lavt og dybagtig.

Skov eller Kratter er her intet af.

Heder falder her til de fleste Sogner nogle, som dog ikkun ere smaa, og hvorpaa Beboerne til egen nødtørftig Brug kan bierge nogle Fladtørve og noget ganske smaat og stakket Liung.

Moeser, som dog ikke kan ansees for andet end Hedekiære, ere her og nogle af, hvorudi Beboerne, naar tør Sommer indfalder, med stor Møje bierger og sanker en liden Del Skoetørve til Hielp til deris nødtørftig Ildebrand, men 5 Sogner deriblandt har stor Mangel af Ildingsbiering, og af saadan Mangel er nogle nød til at grave lidet Skoetørve i dend ringe Del Engbund, der er til Stederne.

I Jorden har ikke været at opfinde nogen anden Slags Matener, enten til et eller andet Brug undtagen udi Hvidbergog LodbergSogner paa Thyeholm, hvor der for kort Tid siden er opsøgt og befundet noget Hvidleer, som 3 à 4 Formuende med stor Arbeide og Bekostning lader opgrave og udføre at giøde deris Udmarker med.

Rav. Der har af Vesterhavet undertiden i forrige Tider været funden noget i Strandbrederne, dog smaat, mens nuomstunder fornemmes ikke, at Havet indgyder noget, som kan være af nogen Betydning.

Jordens Afgrøde bestaar af de trende Slags Korn, Rug, Biug og Havre, dog bestaar den meste Sæd og Avling af Biug og Havre, thi paa nogle Steder er Jorden ikke tienlig til Vinterrug, hvorimod saaes noget Vaarrug og altsaa falder ikke overalt uden lidet Rugavling. Nogle faa Bønder er og i blandt, som undertiden saaer lidet Hampe-, Hør- og Sennupsfrø, dog af hver Slags saa lidet, at det er af næsten ingen Værdi, fornemmelig agtes Jorden ikke saa tienlig til Flamp og Hør, at Bonden kan faa sin Arbeide og Bekostning derved igien indhændtet.

Høeavlingen falder i begge Herrederne ikkun ganske liden, thi Baarhø kan ikke avles, formedelst Indmarkerne bruges aarligen til Kornsæd, som kaldes Alsædjord, og paa Udmarksjorderne voxer ikkun ganske liden Græs, hvorpaa Qyæg og Faar græsses. Engbund er denne Distrikt saa slet forsiunet med, at nogle Sogner haver ikke anden

Høbierring til Bønderstederne end, hvis lidet der kan samles i nogle Kierknakker[Note 3], saa der iblandt findes de Bondergaarde paa 6-8 Tdr., som ikke kan bierge over 2 Læs Hø, ja nogle paa 2 - 3 Tdr. Hartk, som ganske intet Hø avler, og naar al Høbierringen til Bønderstederne i begge Herrederne, det mere med det mindre ansees, kan det ikke efter nøjeste søgte Kundskab beregnes til højere aarligen end ungefehr 12-1300 Læs. Men til de i bemte Herreder completterede Hovedgaarder saasom Øeland, Irup, Tanderup og Boedumbisgaard samt 4 ucompletterede Sædegaarde, nemlig Koustrup, Liungholm, Schibstedgaardog Hindsels, avles ungefehr aarlig baade af Baare- og Enghø 8-900 Læs. Træfrugt voxer der intet uden ved en af Hovedgaardene nemlig Irup dens Have, som dog ikkuns er en liden Del. Jordfrugt af Kaal. Røder og Roer, Timian og deslige haves intet uden ved nogle af Hoved- og Sædegaardene samt ved en Del af Præstegaardene, men hos Bønderne ikkun grøn Kaal. Medicinische Urter, som her maatte gro, er her ingen som har nogen Kendskab af.

Creaturer, som her i Districtet tillægges og opfødes, bestaar vel af Øgcreaturer, Stude, Kiøer, Qyier, Faar og Svin, men nuomstunder er af den Beskaffenhed, at ved mange Bøndersteder paa 3, ja vel 4 Tdr. Hartk. findes ikke uden 2 Bæster og et Par Kiøer, undertiden et eller et Par Stude eller Qyieungnødere, og mange daarlige Steder ingen unge Høveder i Opvext. Kan have 6 à 7 Stkr. Faaercreaturer og et lidet Svin, og paa hele Gaarde 6-8 Tdr. Hartk. ligeledes efter Proportion at regne, med hvilke Creaturer paa slige Steder Bonden neppelig kan udkomme til sin Avlingsdrift og Husholdning, men paa de Steder, hvor lidet mere Creaturer kan haves, ikkun ansees paa de fleste af de største Bøndergaarde, at haves til Afhændelse aarlig deres ene Plag, dels en Stud eller i det højeste et Par og dels en Ko eller en Qyie. Giæs haver Bønderne ikke paa mange Steder og hele Sogner, men hvor nogle tillægges, saa haver de ikke til Yngel over 3, 4 à 5 Stkr.; Ænder ligeledes; Smaahøns haver Bønderne overalt nogle. Øxen staldes alene her i Distriktet paa de tvende af Hovedgaardene Tanderupog Irup, beggesteds ungefæhr 8 à 9 Snese, men paa de øvrige tvende Hovedgaarde Øelandog Bodum Bisgaardholdes ikke uden Fødefæ ligesom ogsaa paa de ucompletterede forommte 4 smaa Sædegaarde, og paa dem alle 6 haves ungefæhr 250 Stykker. Kiøer og Bæster haves paa samme ommte 8 Gaarde in alles at regne af hver Sort ungefehr 100, Faarcreaturer af og til 500 Stkr. Svin 80 - 100 og Giæs til Yngel ligesaa. Calcunske Høns haves vel paa hver Gaard nogle, men som de ere vanskelige Creaturer at opføde, saa befindes undertiden en halv Snes Stykker paa en og anden Gaard, men undertiden paa nogle Steder rent henfalder og er altsaa uvissere end andre Creaturer at anføre. Duer ogsaa en Del ved nogle af samme Gaarde og faa Ænder. Fiskeri haves ogsaa noget lidet til hver af samme Hoved og Sædegaarde, udi smaa Damme og Parker[Note 4], af Karuser, Giedder og Abore, som dog er saa liden, at ikke er af nogen Consideration. Ferske Søer findes ikke i denne District uden een, kaldes Ove Søe, som har sit Indløb af Norden fra Hundborg Herretog udløber ved en Aa synder til Morrup Møllei Ørum Birken fuldkommen Fierdingveis Distance fra bemte: Ove Søe, hvilken Sø imellem Synderhaaog BedstedSogne eragtes at være ½ Mil lang, hvortil Lodseierne ere Øeland, Irup og TanderupsBeboere, og der udi kan fiskes en liden Del Abore, Giedder og Skalle. Liim Fiorden, som Districtet grænser paa ved den Øster Side, er af saadan Beskaffenhed her for Landet, at derudi formedelst store Udgrunde til Dybet og meget stenig Bund ikke bruges nogen Slags Fiskeri undtagen for de 4 Sogner paa Thyeholm, saasom Liøngs, Hvidberg, Søndbergog OdbySogner, hvor udi ere nogle Fiskere, som i lovtilladelige Tider fanger Aal i Limfjorden med deres Polsvaader, som aarlig af og til kan være i Tallet baade gamle og nye Voeder 14, 15 à 16 Stkr. Saa ere og nogle Bønder i YdbysSogn, som en kort Tid imellem Michels- og Mortensdags-tider fisker en Del Helt og ved Foraarstiden nogle Giædder, Abore og Skalle, som dog ikke tilgaar over en Maaneds Tid. Havfisk fanges alene for LodbergSogn af nogle Bønder i Tolbøllsom haver udredet Fiskerredskab og tvende Havbaade, hvormed de drager ud paa Havet og fisker nogle Torsk med Kroge og Koller med Dragevaad.

Vildt er mest af Harer og Aggerhøns, nogle Ræve og faa Brokke, nogle faa Vildænder, og nogle Steder her paa Landet falder om Foraaret og Efterhøst nogle Vildgiæs, dog ganske faa, og holder sig her ikkun ganske kort Tid. Saa holder sig og nogle Svaner her i Limfiordenom Vinteren, saa længe Vandet er aaben.

Beboerne her i Districtet bestaar af de forhen ommeldte 8 Hoved- og Sædegaardseiere som og derforuden 12 Præster og 8 Selvejerbønder, de øvrige ere ikkun Fæstebønder - Proprietarierne angaaende, da er deringen al dennem som for bemidlede kan eragtes eller ansees, thi det er desværre allerede kommen saa vidt med en af dem, at han efter lovlig Medfart nu nylig er sat fra Gaard og Gods i største Armod og Fattigdom[Note 5]og dels af de andre ikke heller uden af maadelig Tilstand, alt formedelst Tidernes Vanskelighed befrygtende sig for samme Skiæbne. - Præsterne angaaende, da ere de ikke heller uden Giæld og Besværlighed og lever alene af deres Kalds Indkomme, og findes imellem dennem 1 à 2, som nylig er kommen til deres Kald, af saa fattig og armselig Tilstand, at de ikke formaar deres Præstegaard at besætte. - Betræffende Selveierbønderne da hielper de sig dog nogenledes uden een, som er en meget armelig Mand, De øvrige Beboere i Districtet ere Fæstebønder, hvoraf Størstedelen endelig svarer Kongen, hvis de bør, mens ikkun formaar at give Hosbonden nogen Landgiælde, saa ingen af dem ejheller kan ansees for at være formuende.

Herregaardenes Ejere
  • 1. Irup, Assessor Hop[Note 6], sidder og forrenter en stor Capital, som han tog Gaard og Gods med efter hans Svigerfader, sal. Justitsraad Helverschou.
  • 2. Øeland. Magister Friderich Thestrup[Note 7], forrenter Kiøbeskiellingen paa Gaard og Gods og ventelig derover.
  • 3. Koustrup: Friderich Leth[Note 8], en ufri Gaard uden Gods, og Tilstanden ej anderledes eller højere at anse end, den bestaar udi Gaarden og dens Besætning.
  • 4. Liungholm. Salig Captain Smits Enke[Note 9], en ufri Gaard med lidet Gods dertil og der paa vel noget forrenter, dog er Tilstanden nogenlunde passabel.
  • 5. Tandrup, Leutnant Let[Note 10], forrenter paa Gaard og Gods saa yderlig som derpaa kan crediteres og saaledes hafr derved sin kummerlig Udkomst.
  • 6. Ørrum, Frue Justitsraadinde Klingenberg[Note 11], sidder vel med en Del Gods, mens er ej uden Bebyrdelse derpaa en Del at maa forrente.
  • 7. Westerwig Closter. 1. Assessor Moldrup[Note 12], haver af en Del hans Gods til denne Gaard henlagt og oprettet et Stamhus for hans ældste Søn Major Moldrup[Note 13]. Bemeldte Assessor Moldrup forfaldt for nogle Aar i en vidtløftig Proces, hans kgl. Majt lod føre imod hannem, og derved af rede Midler tilsatte over 30000 Rdr., og saaledes er de øvrige Midler for Kone og mange Børn ikkun maadelig og mere bestaar i det øvrige beholdne Gods udenfor Stamhuset end rede Capitaler. 2. Sønnen Major Moldrup som destinerte Stamherre kan ej ansees af Middel og, endskiønt han saavidt haver Stamhusets Gaard og Gods i Possession, saa maa han dog deraf svare Afgift til Forældrene foruden den anseelige Credit, han haver sat sig udi til at opbygge Gaarden, og nu, hans salig Frue ved Døden er afgangen og der holdes Skifte, profiterer ej noget derved formedelst den Ægtepagt, der var oprettet.
  • 8. Boddum Bisgaard: Capitain Thott[Note 14]; her er det rent udfrid, thi Creditorerne haver hannem med Extremitet angreben paa Gaard og Gods til Auction og kan vedkommende ej naa skadesløs Betaling.
  • 9. ½ Hindzels: Jørgen Jacobsen[Note 15]; en ufri Gaard med liden Gods dertil kiøbt paa Credit, og forrenter Kiøbeskiellingen og saaledes i slet Tilstand.
  • 10. Den anden halve Hindtzels; ufri Gaard, kiøbt af Fru Justitsraadinde Klingenbergfor hendes Børn til den at completere med det Gods, de arvede efter deres sal. Farfader Conferentzraad Klingenberg, mens Godset er slet, og arvede det med stor Gield, og denne Gaard kiøbt med laante Penge, saa der er ingen Tilstand at reflectere paa, da Arven kan ej indbringe det, der erfordres til hendes Børns Fremtarv.
  • 11. Schibstedgaardpaa 6 Tdr. Hartk., ufri, Michell Qvistgaard[Note 16]tilhørende og dertil alleneste 11 à 12 Td. Bøndergods og saaledes er det øvrige af Tilstand vel ikkun maadelig.

Byens handel og næring

Næringen og Håndteringen for dette District bestaar mest af deris Kornavling, hvoraf de skal have deres Føde og Udgifter, uden alene de, som iblandt kan have til Behielpning at sælge dels en liden Plag dels 1 eller et Par Stude og undertiden en Ko eller Qyie. Saa kan der og være Aar imellem 1 eller 2 liden aarige Svin fra nogle Steder, hvilket er de betydeligste Midler, hvorved Bonden sig ernærer, saa Bønderne her har intet andet at giøre i Penge undtagen, hvis de forhen meldte 4 Sogne paa Thyeholmkan indbringe ved deres ommeldte Aalfiskeri og de i LodbergSogn som fisker paa Havet, thi Læret, Vadmel, Uld, Oste, Smør, Flesk og Eeg, item Huder, Skind og Federe samt Honning og Vox haver moxen ingen Bonde i dette District at aflade, som kan være værd at regne for noget, saasom enhver haver ikke synderlig mere af sligt end, hvis de selv til Føde og Klæder forbruger, ja mange Tider Mangel paa slige Ting, men hvis sælges og afhændes kan, sker paa følgende Maade:

Korned sælges noget lidet af til Kiøbstæden Thisted, hvis Indbyggere ikkun formaar at kiøbe ganske lidet, og de selv har Avling til Byen; det øvrige forhandles til AalborgKiøbmænd, som lader det hente med smaa Fartøjer i Limfjordenog imodtager her for Landet paa 4 Steder, nemlig: Wilsund, Gudenitzstrand, Dourekillog Stivelbæch, og hidbringer samme Fartøjer Varer, som Bønderne derimod tager i Betaling, nemlig: Smaa Fuhr- og Grantømmer af norskLast, item Jeren, Salt og Tiere, som Bonden bruger til sin Husbygning, og anden Fornødenhed, men rede Penge nyder de ikkun faa. - Øgbæster og unge Plage fører de dels til Wester WigMarked at forhandle og dels sælger hiemme i deres egne Huse, hvor nogle fra Sælland, Aarhuusog fra Egnen ved Riibehidkommer og kiøber en Del Arbeidsbæster, thi Bonden kan ikke opdrage anden Slags Bæster end til Udskilning[Note 17], formedelst de bruger dem i deres eget Arbeide, mens de endnu er ganske unge. Prisen udi nærværende Tid er for Stykket fra 8-16 Rd. i det højeste, og nyder derfor rede Penge.

Studene sælger de dels til Sæde- og Præstegaarde, og en Del føres til HolstebroeMarched og dennem der forhandler. Prisen paa dennem er 6, 7 - 8 Rd., hvorfor de og mest nyder rede Penge. Kiøer og Qvier føres til ThistedToftemarkeder, som holdes mellem Michels- og Mortensdage, hvor de bliver kiøbt til at slagtes. Prisen er for en Ko 2 à 3 Rd. og en Qvie 1½ à 2 Rd. ligeledes her for rede Penge.

Faarcreaturer sælges ingen i denne Egn, saasom Bønderne ikke haver flere, end de selv kan behøve, thi smitsom Syge tager dem ofte bort. Sviin, som sælges herfra, naar nogle Kiøbere fra Egnen ved Riibe hidkommer, har kostet 6, 8 - 12 Mrk. Stykket imod rede Penges Betaling.

Gies er i nogle Sogne ganske ingen, og hvo som haver nogle faa at sælge enten til Thistedeller til Sædegaardenes Eiere, da kan faas for Stykket 10-14 Sk.

Calcunske Høns haver Bønderne ikke, men hos Proprietarierne mellem dem selv og Præster gielder 2-3 Mrk. Parret.

Ænder og smaa Høns sælges saa ganske lidet af, at det ikke er af nogen Betydning, saasom enhver moxen ikke haver flere end til sin egen Husfornødenhed, og beregnes ellers et Par Ænder for 10-12 Sk. og et Par Høns 7-8 Sk. i det meste.

Ost, Smør, Eeg, Tælig og Flæsk sælges ikkun ganske lidet af men mest til egen Nødtørftighed fortæres, og hvis lidet, de deraf kan aflade, sælges, en Del til AalborgKiøbmænd og en Del til Thisted. Prisen for et Lispd. Smør er 3½ -4 Mrk. i det højeste, et Lispd. Ost 3 Mrk., et Lispd. Tælig 6-7½ Mrk., et Lispd. Flesk 3 à 3½ Mrk. og en Snes Eeg 3-4 Sk.

Uld forarbeides i Bøndernes egne Huse til Vadmel, Strømper og Nathuer, som Bønderne mestendelen sælger imellem dem selv og forbruger til at klæde sig med samt til Sengeklæder, men sælger de lidet af Wadmel, som de bringer til Thistedog WestervigMarkeder, da gielder det 9-12 Sk. Allen.

Huder og Skind, saavidt de ej til deres egen Nødte og Klæder behøver, afsætter de i Thisted, og som slige Huder er ikkun ganske smaa, saa gielder de ikkun 3 - 5 Mrk. Stykket, Faarskind og Lamskind 3-6 Sk. efter deres Bonitet og Størrelse.

Honning og Wox falder her ganske lidet, saasom her haves ikkun paa faa Steder Bier, og hvor det er, noget af sligt kan sælges og bringes til Thistedeller til dem, som forfærdiger Kirkelys, kan de faa for en Kande Honning 20 - 24 Sk. og et Skaalpund Vox 24-26 Sk.

Fabriqverede Vare falder her i Districtet intet af uden hvis forhen er forklaret om Ulden, saa og hvis lidet Læred, som Bøndernes Hustruer etc. i deres egne Huse spinder og væver af hvad lidet Hør, de formaar at kiøbe, hvilket de og mest alt selv bruger til Klæder og Husfornødenhed, men hvo som haver noget lidet deraf at sælge udi Thistedog Westervig, har nu i nogle Aar ikke kostet over 8 - 10 Sk. en Al. Hørlæret og 4-6 Sk. i Al. Blaarlæret.

Feddere-Fyld af Gies og Pennefeddere bliver her moxen ingensteds falholden, saasom den liden Del af Gies, som hos nogle slagtes til Husholdningen, giver ikke mere af sig, end de fattige Folk selv bruger til Sengeklæder.

Aal, som fanges i Limfjordenved Thyholm, fører nogle af samme Steds Beboere med egne Vogne en Del af til Aarhus, Schanderborg, Horsensog Riibe, nogle saltede udi smaa Foustager, og de øvrige røgede og tørrede sammenbundne i smaa Knipper, efter at de først har udsøgt Mestedelen de største til Saltning og sorteret de røgede til 3de Slags. Gielder saa en Fierding af de saltede 7-8 Mrk., en Snes af de største røgede 1 Mrk., de midelmaadige Snesen 8-12 Sk. og de allermindste, af vælte (?) 1-2 Sk. - Giedder, Aborre og Heldt sælges ikke nuomstunder her af Districtet, men forige Tider, da Fiskeriet gik bedre til, kosted i Lpd. tørre Giedder 3 Mrk., 1 Voll Aborre 8 - 12 Sk., og 1 Snes røged Heldt 16-20 Sk - Torsk og Kolle saltede, saavit fra den liden By Tolbølli LodbergSogn kan sælges til andre denne Districts Beboere til egen Fornødenhed, gielder ulige, eftersom Fiskeriet er til, saasom en Fierding Torsk 3, 4-5 Mrk. og en Fierding Kolle 28-40 Sk. dansk. Men hvad der til Landets Indbyggere sælges paa Stranden ferske, gielder en Torsk 5-6 Sk., 1 Snes Kolle 6, 8-9 Sk.

Om bevægelser i handel og næring

Skibsfart og varetrafik

Aftagelse med Tilstandene og udi alle foromrørte Ting over alt i Districtet befindes disværre overmaade kiendelig, tildragen af foregivende og befindende følgende Aarsager:

Først foregiver gamle Folk, som nu lever, at fra det første de kan mindes, har Avlingen formindskedes Tid efter anden, saa at Jorden ikke nu giver nær saa megen Afgrøde enten af Korn eller Græs som i forrige Tider, endskiønt med Agerdyrkningen omgaaes paa samme Maade som da, men vil derhos foregive, at adskillige Aarsens Tider medfører anderledes Luft og haardere Veierlig end udi de fremfarne Tider, og at samme skulde foraarsage saadan Afgang, og naar da Avlingen saaledes har aftaget, maatte følgelig baade Creaturers Tal og alle andre Ting, som deraf skulle udkomme, vorde formindskede.

For det andet, naar nogle haarde Aar med Misvæxt har været, og andre gode Aar igien med god Afgrøde af Jorden har paafuldt, da har Bonden ikke kundet oprette og istandsætte sig igien med saa mange Creaturer som han i de ringe Forraads Aaringer har maattet afskaffe, i Særdeleshed siden Udgifterne udi de fremfarne og besværlige Krigstider havde giort dem uformuende, og fornemmelig den Misvext, som i Aaret 1733 indfaldt, giorde, det Bonden maatte afskaffe over den halve Del af alle Slags Creaturer dels for en ganske ringe Pris bortsælge og en Del slagte, saa det den Dag i Dag trykker og trænger dette fattige Districts Beboere. Overalt har nu paa nogle Aar Studehandelen saa aldeles og mærkelig aftaget, siden saa ganske faa Staldøxen, imod som pleier at ske, kommer ud af Landet, og Bønderne detsaarsagt heller har villet tillægge og opføde Qvier og Kiøer end lægge Elsk paa Studene, (som dog i forrige Tider har givet Landmanden den meste Skilling til sine Udgifter) saasom de siunes, at sligt smaat og ringe gieldende Qvæg kan snarere gaa fra Gaarden, ihvor lidet det end kan hielpe dem til Udgifterne. Thi hverken Heste, Hopper, Korn og Fedevarer eller nogen Slags Ting kan afsættes til sin Værdi og Bondens Nytte i denne Tid, hvorfor de ejheller i nogen Maade har kundet tiltage.

Qvantiteten af de Varer, som andensteds fra til Beboerne i dette District (Proprietarier og Præster undtagen) indkommer, beregnes aarlig ungefehr at bestaa af følgende:

  • Tømmer, smaat og stort 4 à 500 Tølter
  • Jern 60 à 70 Skpd.
  • Salt ungefehr 220 Tdr
  • Tiære 90 à 100 Tdr.
  • Hør 20 à 24 Skpd.
  • Hamp 17 Skpd.
  • Humle 6 à 7 Skpd.
  • Træ- og Stenkul 4 à 500 Tdr.
  • som mestendelen kommer fra Aalborgog noget lidet kiøbes i Thistedeller HolstebroKiøbstæder.

Producterne, som derimod sælges ud af Districtet (Hoved-, Sæde- og Præstegaardene undtagen), anføres efter Gisning saaledes aarligen ungefehr at være som følger:

  • Biug 10 à 1100 Tdr.
  • Havre 9 à 1000 Tdr.
  • Øgbæster og unge Plage 200 Stkr.
  • Stude 3 à 4000 Stkr.
  • Kiøer 300 Stkr.
  • Qyier 120 Stkr.
  • Svin 60 à 70 Stkr.
  • Smør 20 à 24 Tdr.
  • Aal, saltede 10 Tdr.
  • Dito, røgede 5 à 600 Snes

saa selger de ogsaa til Districtsboere en Del ferske, som afhendtes hos dennem ved Fiorden, hvorover man kan ikke vide at giøre nogen Beregning ..., dog menes, at det ikke overgaar den halve Del af de røgede.

Fabrikker og manufakturer

(Herom henvises til det foregaaende.)

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Privilegier eller kongl. Benaadninger. I saa Maade haves ejheller nogen her i Districtet, men paa Krohold for de 4 Sogner paa Thyeholmhavde en Borger i Holstebro(som nu siges at være ved Døden afgangen) erhverved kgl. allernaadigst Privilegium.

Lav, societeter og næringsdrivende

Handverksfolk haves her til Fornødenhed af saadan Slags, som hans kgl. Maijts allernaadigste Lov tillader at maa være bosiddende paa Landet, alt uden nogen Societet og Lav.

Agerdyrkningen

Folkerighed til at dyrke Landet er her ikke Mangel paa, men vel Mangel paa duelige og formuende Indbyggere til Bønderstederne, og Aarsag til Udueligheden foregives at have tildraget sig siden forrige Land Milisie blev oprettet[Note 18], da det unge Mandskab ved deres Udeværelse af Landet øvede sig mere til Soldaterlevnet end fattede Fliid til Bondearbeide, og derover en Del af dem, naar de kom hiem i Lægene, ville hellere være ved Drik og Dobbel end arbeide for Bonden og lægge sig efter de rette og fornødne Videnskaber til Landvæsnet, hvorover slige sindede, naar de blev antagne til Bøndergaardsfæste, ikke alene faa Aar derefter maatte gaa derfra igien for Armods Skyld men endog anledige de yngere Bønderdrenge til det samme og end saaledes, at man nuomstunder moxen ikke finder een Bondesøn eller liden Hyrdedreng, som ikke skal have sin Tobaksdose og Pibe og Røgetobak, førend de vel kan fortiene Føde og Klæder, og altsaa følger Uformuenheden deraf, at de ikke i Ungdommen kan med Sparsommelighed samle en Skilling til Forbedring i Fremtiden. Saa var og en Del af de første ved forrige Land-Milisie enroulerede, som tilforn havde samlet sig nogle Skillinger, hvilke de udgav til Officerer Proprietaner og andre for at blive udløste derfra, og en Del, naar de skulde marchere ud af Landet eller andensteds hen, soldt og giort i Penge Klæder og, hvis lidet Korn eller Creature de kunde have, saa de kunde bringe Pengene med sig, som mest tilgik, mens de var borte, og har saa intet kundet ligge sig til igien[Note 19].

Forbedring udi Agerdyrkelsen og Landvæsnet vides ikke nogen Middel til ...

Fæstebønderne har og ved deres Uformuenhed sat Proprietanerne i fattig Tilstand, formedelst de ofte maa give dem stor Forstrækning og opbygge mange øde Gaarde foruden hvad Proprietarierne selv saa højlig forløb sig med Ryttergodsets Kiøb in Anno 1715[Note 20]og derefter maatte reuliere en stor Del af deres Gods og Tiender, hvorved Pengene den Tid gik dem af Hænderne, saa alle Slags Beboere her i Districtet nu sidder fattige og uformuende.

Noter

[Note 1] Indberetningen om disse Herreder er dateret: Villerslev d. 16/1 1736 meddelt af Herredsfoged sammesteds Niels Pedersen Winther. N. W. havde, inden han blev Herredsfoged, i 18 Aar været i forskellige Tjenester, senest i længere Tid som Fuldmægtig paa Thisted Amtsstue, og fik et godt Skudsmaal for Flid og Troskab, da han 1722 søgte og fik Embedet i Hassing-Refs Herreder, der var bleven ledigt ved den gamle Valentin Hermansen Beyers Død d. 26/10 1722. Beyers Søn Nikolaj, der fra sin Ungdom havde - som Faderen udtrykte sig- >vorren brugt ved Ting- og Justits-sager«, søgte allerede i Januar 1721 om Successionsret til Embedet, idet han bl. a. paaberaabte sig, at Faderen i sine unge Aar, da han tjente hos kgl. Majts Informator sl. Christian Cassius, havde været Majestætens »ringeste Knegt og Duedreng og taget Vare paa Majestætens Duer og Fugle i Fuglehuset bag Kirken paa Slottet, og at Kongen den foregaaende Sommer i Klausholm Have, da Valentin Beyer overrakte Dronningen hans allerunderdanigste Supliqve, allernaadigst 3de Gange havde spurgt, hvor stor han nu var; men alt dette hjalp dog ikke, Niels Winther fik Embedet, men han var jo ogsaa, som han sagde >fattig og fortrængt med Hustru og 3 smaa uopfødde Børn.« Niels W. flyttede saa til Villerslev, hvor han endnu boede 1743. I et Skattemandt. af s. A. anføres det, at hans aarlige Indkomster ikke androg 200 Rd. og at han ejede >et lidet beboende Sted« af 3 Td. 2 Sk. 5 F. Hk samt havde 1 Karl og 1 Pige; det bemærkes derhos: »Saasom han med mange Børn er saa fordybet i Gield, at han neppe har det daglige Brød og Klæder paa Kroppen, formaar han ingenlunde at svare mere end 1/4 Kopskat, som er 2 Dr., og endda vil falde ham tungt at udrede.« 1748 var han bleven affældig og skrøbelig, bl. a. svækket paa Synet og saa tunghør, at han ikke kunde høre, hvad Vidnerne forklarede for Retten, og da han paa Grund af sin store Armod ikke havde Raad til at holde en Fuldmægtig, fik han Kongens Tilladelse til at overdrage Embedet til Prokurator Andreas Høyer, der saa til Gengæld skulde underholde ham, der fremdeles havde Kone og »mange tildels uopfødde Børn i sin Alderdom.Hans Hustru var Christina Sophia Parsberg, som var født i Irland og D. a. Ritmester Frederik P. og Sophia Catharina v. Norman (jfr. Krarup t Stiftsrelationer indsendte til Klevenfeldt S. 206). Af deres Børn nævnes i Thisted Kirkebog: Birgitte Marie (f. 1717). Christiane Barbara (f. 1718) og Christiane Sofie (f. 1721). Herredsskriveren var Lars Humble i Grurup, der var i Embedet 1720-41. Herredstinget afholdtes om Torsdagen, og Tingstedet var paa Heden imellem Grurup og Visby. I Hassing-Refs Herreder fandtes følgende Birkejurisdiktioner, fra hvilke der dog ikke foreligger nogen Relation: Skyum-Ørum Birker. Birkeretten til disse blev d. 2/11 1661 af Kronen overdraget til Elisabeth, Baldtser Berns' Enke, og Leonhart Marselis, 11/4 1691 fik Poul v. Klingenberg til Højris, der da havde Birkeretten, Bevilling til at sammenlægge de to Birker, der d. 30/10 1744 blev forenede med Tandrup Birk. D. 18/8 1779 blev alle 3 Birker henlagt under Hassing-Refs Herreder. Birkefogden var Jacob Nielsen i Grøntoft (1705 - 38) og Birkeskriveren Andreas Hansen (1734 - 66). - Birketinget afholdtes paa Ørum Slot om Fredagen. Vestervig Birk. Christian I gav Vestervig Birkeret 1478, men Vestervig Birk nævnes dog allerede 1435, saa at det nævnte Brev maa have været et Stadfæstelsesbrev. Birket bestod indtil d. 24/1 1800, da det blev henlagt under Hassing-Refs Herreder. - Birkefogden var 1735 Niels Jensen Wammen, der var i Embedet 1729-46. Efter Mandt. p. Kop-, Formue-, Heste- og Karossesk. 1743 var hans Indkomster ikke engang 50 Rd. om Aaret. Han holdt dog til »sin af Herskabet forundte paaboende Bondegaards Drift« i Dreng (Karl) og 2 Piger, hvorhos han havde kgl. Bevilling paa Krohold. Han boede i Vestervig Sogn. Birkeskriveren Christen Pedersen Thoer, der fungerede 1717- 53 og boede i Tygstrup, havde sletingen faste Indkomster. Birketinget afholdtes ved Vestervig Præstegaard om Mandagen. (Testrup: Relation om Tingene.)
[Note 2] Om denne skrives i D. Atl. (1768): Folk, som endnu leve, kan erindre, at Flyvesandet har ødelagt adskillige Gaarde og Byer, opfyldt Søer og Aaer, borttaget Møller, fordervet Marker og Enge, ligesom det endnu truer Kirker og Kirkesogne med Undergang. En stor Gaard, kaldet Duel, Vestermark en Bondegaard, Alstrup en stor Gaard, tvende Bondebyer Skovstrup og Rotbøl, har allerede undergaaet denne Ulykke, foruden flere Byer og Gaarde, som i ældre Tider af Sand er ødelagte, og som de nu levende neppe vide mere af at sige . . . Lodberg Kirke er omtrent for 60 Aar siden formedelst Sandflugten flyttet fra et Sted til et andet . . .«
[Note 3] Knak = Tue.
[Note 4] Saaledes ved Boddum Bisgaard, Irup og Todbøl.
[Note 5] Oluf Thot til Boddum Bisgaard, der 1732 havde pantsat Gaarden til Henrik Lasson til Aakjær, hvis Enke 1735 lod sig den udlægge.
[Note 6] Jens Jørgen Hopp, S. a. Knud Hansen H. til Kjærsgaard i Tornby S. og Hstr. Anne Thomasdatter, var Broder til Rektor Thomas H. i Aalborg og en Brodersøn af Viceadm. Iver Hoppe. Han blev 1733 g. m. Frederikke Lovise Helverskov, D. a. Irups forrige Ejer, Chr. Helverskov, efter hvis Død han overtog Gaarden, som han igen solgte 1754. Foruden Irup ejede han en Tid Gaarden Havrekrog i V. Hassing Sogn og Krejbjerggaard i Rødding Herred. (Jfr. iøvrigt Pers. Tskr. l R VI S. 190).
[Note 7] F. 3/2 1683, S. a. Mathias T., Spr. til Dalby-Stubberup, og Hstr. Barbara Carstens, Stud. fra Odense Skole 1698, Kand. 1700, Sgpr. til Harring og Stagstrup 1708, Mag. 1714, Provst i Hundborg Hrd. 1720, do. i Hassing Hrd. 1723, d. 7/6 1758 Paa Øland, som han 1732 havde købt af Chr. Helverskov til Irup. Han var g. m. Gjertrud Jensd. Laasby, med hvem han havde følgende Børn: Jens Jørgen, (f. 1711) var Student, senere Soldat i Norge, derefter Ladefoged paa Øland og endte som Ejer af Vejerslevgaard paa Mors, Mette Malene (f. 1712, d. 1729) Hedevig (f. 1716) g.m. (1.) Niels Schandorff, en Præstesøn fra Snedsted, g.m.(2) Peder Dyhr i Nykøb. Mors, Barbara Marie (f. 1718) g.m.(1) Faderens Eftermand Sognepr. P. J. Winther, g.m.(2) Krigsprokurør Woidemann, og Sofie Cathrine (f. 1720), der blev bortført og gift m. Hofviolon Henrik Gottwald.
[Note 8] F. ca. 1695. S. a. Niels Leth til St. Vosborg og Hstr. Maren Linde: Sergent i et gevorbent Inf. Reg. 1732. Løjten. (?) - D. 24/10 1732 g. m. Birgitte Christine Pedersd. Damstrøm, der var en Broderdatter af Sognepr. Laurits D. i Visby, og til hvem han - af den bekendte Præst Ole Kamp i Skjoldborg - blev »viet i Galop« efter at have bortført hende. 1735 købte han Koustrup og 1746 Hindsels, idet han samtidig hermed afhændede førstnævnte Gaard. Han døde 1749. Med sin Hustru, der overlevede ham, havde han l Søn og 3 Døtre (jfr. nærmere D. Adels Aarb. XIX S. 240).
[Note 9] Anne Cathrine Kaas, D. a. Gaardens tidligere Ejer Kornet Palle K. (f 1699) og Hstr. Magdalene Sofie Kaas (f 1707). Hun var g. m. Kaptajn Johan Georg Schmidt, der døde 1728. Efter hendes Død 1744 gik Lyngholm over til Oberstl. v. der Weyde, der havde været g. m. Kapt. Schmidts Datter af 1.Ægtesk. Birgitte Marie (d. 1739).
[Note 10] Christian Leth, Broder til ovennævnte Frederik L., 1716 Fændrik ved jyske gev. Inf.-Reg., 1717 Sekondløjten., afsk. 1724. Han blev d. 25/5 1723 g. m. Christiana Charlotte von Bassen, D. a. Tandrups forrige Ejerinde Elisabeth Sophie Rantzau og dennes 1. Mand Oberst Erasmus Casimir v. B., 1726 blev han ved Svigermoderens Død Ejer af Tandrup og Koustrup, hvilken sidste han solgte til sin Broder Frederik. Han døde allerede 1736, hvorefter Tandrup blev solgt ved Auktion til Justitsraadinde Klingenberg.
[Note 11] Charlotte Amalia Giedde, E. e. Justitsr. Henrik Klingenberg til Ørum, f 1737. Hendes Børn solgte 1739 Ørum til Major Moldrup. 3) Kammerassessor Peder Nielsen Mollerup, findes udførligt omhandlet i Jeppe Aakjærs Afhandl.: Den mollerupske Retssag 1722 - 24 (J.S. 3. R. III, S. 279 ff).
[Note 12] Jens Laasbye Mollerup (jfr. smstds.).
[Note 13] Oluf Thott f. 22/8 1678 paa Marsvinsholm, S. a. Holger T. til Søfde og Marsvinsholm og Helvig Olufsd. Rosenkrantz, efter hvem han arvede Bodumbisgaard, som han 1732 maatte pant sætte, hvorefter der 1735 blev giort Udlæg i den. Han boede senere (1747) i Viborg og døde d. 29/1 1759 paa Bjørnsholm. Han og hans Hustru, Anne Christiansd. Lindenov, er begge begr. i Sønderholm Kirke, hvor deres Kister (iflg. Trap.) henstaar i det nordre Kapel.
[Note 14] Jørgen Jakobsen Moldrup var Ejer af den Halvdel, der kaldtes Vester Hindsels. Hindsels var i sidste Halvd. af det 17. Aarh. bleven delt i to Halvparter, der ca. 1745 atter blev forenede.
[Note 15] Jørgen Jakobsen Moldrup var Ejer af den Halvdel, der kaldtes Vester Hindsels. Hindsels var i sidste Halvd. af det 17. Aarh. bleven delt i to Halvparter, der ca. 1745 atter blev forenede.
[Note 16] S. a. Peder Andersen Q., S. Qvistgaard, Vejrum Sogn, og Hstr. Maren Nielsd. blev d. 12/3 1711 g. m. Dorthe Lauridsd, E. e. Forpagter Peder Vium paa Nørkær i Rønbjerg Sogn. hvilken Gaards Forpagtning han overtog. 1724 var han Forp. paa Sindinggaard og købte 1729 Skibstedgaard, men ejede foruden denne flere andre Gaarde. Han havde 2 Børn, nemlig Peder, der blev Ejer af Vibygaard, og Ide Sofie der blev g. m. Jacob Achton, Sognedegn til Sorterup og Ottestrup 'Jfr. iøvrigt E. Qvistgaatd: Stamt. over Fam. Qvistgaard).
[Note 17] Overanstrængelse.
[Note 18] Oprettet 1701, ophævet ved Frd. 30/10 1730, men delvis genoprettet ved Frd. af 5/2 1733 (jfr. nærmere Vaupell: Den danske Hærs Hist. II S. 42 f.).
[Note 19] Iøvrigt henvises til l. og 2. Post.
[Note 20] I Oktober 1670 udlagde Kronen ca. 20000 Tdr. Hartk. af sit Gods til »Ryttergods«, saaledes at Fæsterne paa dette Gods enten selv skulde "ride for deres Gaard" eller stille en Karl med Hest og Udrustning, men til Gengæld være fri for Landgilde m. v., hvilket senere ændredes derhen, at Bønderne blev fri for selv eller ved andre at forrette Ryttertjeneste, men Ydelsen af deres Gaarde i Stedet for blev henlagt til Underhold for Rytterregimenterne.