Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Tryggevælde amt
Transskribent: Erling Kildal

Amtmandens anden indberetning

Indledning

Høyædle og Velbaarne Høystærede Hr. Geheime Raad og Stifts Amtmand!

I allerunderdanigst følge af Hans Kongelig Mayst allernaadigste Befaling til forige Stifts Amtmand Hans Excellence Hr. Geheime Raad og Ober Secretair von Holstein af dato 25de Juny indeværende Aar, som mig af Deris Excellence under Dato 19de July nestefter er Communiceret. Skulde ieg ikke ermangle, saavidt de Poster angaar der egenti. vedkommer det mig allernaadigste anfortroede Tryggevelde Amt, efter allernaadigste Befaling, min allerunderdanigste Relation, Erklæring og Betenkende, at meddeele, Og som ieg haver befunden allerhøyst bem.te Vores allernaadigste Konge og givers allernaadigste Befaling alleene at hensigte til Fæderne Landets Opkomst og Undersaatternes Beste og Gavn, saa og at Hans Kongl. Mayst derover allernaadigst og Mildigst vil fornemme een Hvers Betenkning paa hvad maade een saa Christlig intention destobedre kunde iverck-sættes, Saa haver ieg fundet fornøden icke alleene at indhendte Amtets Betienters meen end og alle de i det mig allernaadigste anfortroede Amt sig Befindende Proprietarier, Deris Betenkning, over saa vigtige til Landets Beste hensigtende Poster, hvilcke Betenkninger, saa mange ieg deraf haver erholdet, ieg herved allerunderdanigst indslutte. Og videre er derom min egne allerunderdanigste Erklæring efterfølgende:

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Saavidt det mig allernaadigste anbetroede Amts Tilstand, Beskaffenhed og Production i almindelighed anbelanger, da Har Undersaatterne deris Handel og Næring alleene af Jordens Dyrkelse og Auling, samt Hvad Creaturer de Kand tillegge, Saa haver og de som bor ved Stefns Klindt, een Ringe Handel af Kridt og Flindte Steen, og de ved FaxhøeBoende, af Kalck Steen, Hvilcken Kalck, Kridt og Flindte Steen tildels Bliver førdt til Kiøbenhafn som og uden-Lands med egne Lands og fremmede Skibe, hvorved og er at erindre at Priisen paa Kalck steene i nogle Aar, er bleven meget ringe, Aarsagen til saadan vides ey andet end denne, at Kalcken ved det i Kiøbenhafnaf Sr. de Saar anrettede Kalckbrendeie er kommen Kiøbenhafns indbyggere til Større lættelse og mindre priis, hvorved Underdanerne til deels saavidt Proprietær Goedset angaar og mig er Bekiendt, har en nogenledes Nødtørftig Subsistence, uden forsaavidt angaar endeel af Proprietarie Goedset, der forhøyt er ansatt i Matriculen, Ligesaavel som eendeel Hans Mayst. Eget Goeds saavel i Faxhøe og Bieverschou Herredter som fornemmeligen i Stefns Herredt, hvilcket formedelst den Høye Matriculering paa Kornet, imod dend liden og ringe Auling, Høtbieering og Græsgang, de er forsynet med ickun er udi slet Stand, og icke Kand udrede og Betale de paalagde Allernaadigste Skatter og Landgilde, hvorudover Hans Kongel. Mayst Cassa ved Hans Maysts Eyet forbeholden Rytter Goeds Aarlig icke allene Bliver Besværget med Store Restancer, mend endog med Udgifter til Besætning og Bygnings Hielp.hvilcket er for Proprietarierne ligeledes, og da Skatterne paa Amtstuen for Bonden maae betales og desaarsag samt formedelst Hielp og forstrekning til Bonden, icke kand have dens nytte af deris Goedser, som ellers skee kunde, om de forhøyt Matrikulerede blev Modereret og ligeskyldende med andre Deris Naboer. Men som Hans Kongl. Maystts Goeds her i Amtet mig i særdeleshed er anbetroed, saa tager ieg af denne allernaadigste Befaling een nye anledning at igientage mine forhengiorde allerunderdanigste forestillingier og besyndeligen ang. de Ælendige og Arme Undersaatter udi Stefns Herredet, hvilcke saavidt mig er Bekiendt alle er meest graveret ved Landmaalingen, og desaarsage icke Kand føde eller tillægge dend besætning af Qvæg og Bester, som De Nødvendig behøver til Deris Aulings fortsættelse, meget mindre til at have nogen Hielp af, endten til Deris Huusholdning eller Skatternes Betaling. Og over det at De icke Kand tillægge noget Creatur, fattes paa Gødskning til Jorderne, som da tiid efter anden jo meere og meere hvad begge dele maatte fatte, hvilcket ydermeere udviiser allerhøystbemelte Hans Kongl. Maysts anernaadigste Høypriiseligste og faderlige Omhuu og Forsorg,- for samtl. Landets og Undersaatternes Opkomst, saavel i denne som forige Poster. Til saadan allerhøyst priiseligste Kongl. Naade og Miskundhed om muligt at forøge, udfordre man allerunderdanigste Pligt til Hans Kongel. Maysts interesse at give tilkiende, at der i dette Amt fattes Tienistefolck af begge Kiøn, saavel paa Hans Maystts Eyet Goes, som og paa Proprietarie Goedset, og fornemmelig paa de steder, hvor Beboerne ved Landmaalingen er bleven prejudiceret, saa at der er mange Bønder Gaarde,hvor der findes hvercken tieniste Karl, Pige eller Dreng, hvorover naar der bliver Gaarde ledige, Betienterne eller 'Proprietarierne haver megen Besværlighed for at faae nogen til at besette dem med igien, saa at naar de icke ved mange gode ord og Stoere Hielp er at persvadere til Gaarden at antage, de da undertiden ligesom med tvang maa formaa dem dertil, og formedelst saadan Mangel bliver min egen Gaard øde og store Restancer paavoxsende Hans Majst saavel som Proprietarierne til stoer mangel og Skade. Aarsagen til dend beklagelige Mangel saavel af Duelige tieniste folk som og for Dygtige Beboere til vacant blivende Gaarde er for det 1ste - fornemmeligt at det alt forhøyt Matriculeret Goeds kand icke ernære sine Beboere, fournere til Skatternes Betaling og til Tieniste folkes belønning, for det 2det. Naar forældrene ere Arme og Fattige, er deris Børn ligesaa og haver iche aarsag icke Ævne og formue at tage imod forældrenis fradøde eller og i slett Stand forsette gaarden, for det 3die. Af Frygt for at tiene paa saadanne slette Steder, siden Beboerne icke formaar at give dem dend Kost og Boe som de burde eller Kand faae ved Goede steder, som merkelig er kommen til Agters formedelst de ey heller have dend Udsæd og Auling, som udforders efter det Hartkorn de er ansatt for, De og maatte Vederfares Moderation.

Byens handel og næring

Her i dette Amt er og paagrændsende Tvende Kiøbstæder, Kiøgeog Storehedinge, af hvilcke Indlndbyggerne i Kiøge ickun til forhandler sig gandske lidet Korn fra Amtets Beboere og de i Storehedinge mindre, hvorudi disse Byers Handel, Negotie og Næring bestaar.

Om bevægelser i handel og næring

Skibsfart og varetrafik

Saa og for det 3die om samme har aftaget eller tiltage Ao. og for det 4de angl. de ved dette Amt beliggende 2de Kiøbstæders Søefart Ao. overlader ieg til Deris Excellences goede Betenkende, der som Stiftamptmand er Kiøbstædernes foresatte Øvrighed.

Fabrikker og manufakturer

Iligemaade betreffende dend 5te Art. om Fabriquer og Manifacturer i Kiøge, eftersom denne Bye haver nogen Søefart til Manufacturernes Transport, hvorved Kiøge kunde blive meere perupleret og derover Landmandens Korn Komme i een Bedre Priis som hidindtil.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

For det 6te er mig icke bekiendt at her i Amtets District findes nogen serdeles Previlegier eller Monopolia.

Lav, societeter og næringsdrivende

Dend 7de Art. er alleene Betreffende Kiøbstæderne.

Agerdyrkningen

Efter dend 8de Post befaller Hans Mayst. allernaadigst at give Efterretning, 1. Om der er Indbyggere nok til at Dyrke Landet. 2. Om Landvæsenet og Agerdyrckningen icke kunde være at Befordre, og for det 3die Bliver udhalet icke kand give dend Grøde som dend ellers gav naar dend kunde blive Dyrket til fornødenhed. Saa haver og Mangel for Ildebrændsel og Tørveskiær og desformedelst nødes De til / om endskiøndt det Dennem Haardeligen forbydes / at brænde deris Halm som skulde være til deris Creatures underhold, hvorover det ofte Creperer og saa meget desto meere forringer deris Gødskning de skulde have til Jordens forbedring, thi dend Udvisning som Den ene af Hans Kongl. Maysts Skove bliver given, kand icke tilstrecke til deris Huusholdnings fornødenhed, og at holde Deris Vogne istand med. Som nu slige fattige Beboere ummuligen kand komme i dend Stand, at de kand udrede og betale,hvis de skal og bør uden Dennem allernaadigst maatte bevilges afslag paa Hartkornet, Saa haver jeg herom ofte forhen giordt allerunderdanigste for-slag som det Høyloflig Rendte Cammer er indsendt, Neml. dend 27 December 1731, den 2den February og 28 July 1732, dend 23d Febr.1734 og sidst og fornemmel. dend 22 Augst. 1734 af hvilcken sidste herved følger een Videmeret Copie, hvortil ieg mig Refererer med tillæg, at siden der og findes adskillige af de andre Hans Maysts Bønder udenfor Stefns Herredtderved dend nye Krigs Jordebogs indrettelse er ansatt for Hartkorn efter dend Nye Matricul isteden da de, imedens det var Gammel Rytteri Goeds, ikkun svarede efter Reduceret Hartkorn og dels af frygt,at de med tiiden skal blive tvungen til aa beboe samme, Bortsniger de Sig med forældrenis Villie og Vidende saa unge som mueligt er fra Goedserne og søger de bedre Egne, ja, om endskiøndt Proprietarierne eller Betienterne søger een og anden Udveye til at beholde dem ved saadanne slette steder, samler de dog ey noget til at antage een Gaard med, af Aarsage, de, for at undgaae sligt, Sparer icke paa det de fortiener, men er hengiven til Drick og anden Liderlighed, saa det er svært at finde Bønder Karle der haver samlet noget ved deris tieniste til at sette sig istand med, naar det dem bliver en Gaard anbetroed. Til hvilcket alt at faae Humøret, formodentlig kand findes Middel ved forstandige Land Mænd og een goed Øcconomie, naar der skeede Moderation udi deris forhøyt Taxseride Hartkorn, de og desuden vilde give een stor Løst til Stræbsomhed,især blandt dem der nu har lige som Gandske tabt ald Modet i saa maade. Belangende hvad der videre allernaadigst meldes, om icke Landvæsenet og Agerdyrckningen kunde være at befordre, da er ieg i de uforgribelige tanker, at her i Landet kunde skee stor forbedring med Landvæsenet og Ager Dyrckningen. Naar der kunde udfindes et Middel, hvorved Kiøbstæderne kunde blive paa dend foed, at de kunde betale Landmanden nogenledes for sine Kornvahre, som Hand nu omstunder maa sælge for saa ringe, og dog derimod maae betale Kiødstadmanden, hvad Hand skal have af Ham ligesaa dyrt som tilforn og snart Dyrere end i forige tiider, ja, thi naar Mand betenker, at Landmanden icke kand af hende det lidet Korn, som nu Aules, uden for een meget ringe Priis, hvorved Hand neppe Kand have saa meget for sit strenge Arbeide, at Hand Kand ernære Sig og Sine. Saa seer ieg icke hvad det kunde Profitere til Landets beste, at formedelst een Bedre Øeconomie kunde talrige bringes meere Kornwahre og Creature nu end saa var, at der, som her er melt, kunde findes paa Raad og Middel paa hvad Maader Byer og Kiøbstæder kunde komme i dend Stand at imodtage for nogen bedre Priis Landets Producter, eller og at der Kunde udfindes een Mojen, saadan Landets Frugter at sende til fremmede Steder. Og i saa maader kunde der icke nogen bedre Oeconomie foreslaas end som dend Holstenske, naar dend fornuftigen blev overlagt, og saavidt i Vertfaltt, at dette Landets Bønder dermed Kunde Blive Conserveret. Af foregaaende i denne Post kand Deris Excellence behagel. fornemme hvad der ved Indbyggerne og Landvæsenets Dyrkelse maatte fattes, og Hvorledes ieg efter mine Ringe Tanker fornemmer at derudi Kunde Remederes. Men som uden ald tvifl dette Amt icke bliver det eeniste, der besværger sig over Martriculens forhøyelse, saa finder ieg dog efter mine tanker icke for tienlig at der skulle anordnes een Nye Land Maaling. 1. Efterdi det bliver umuueligt at udfinde nogen tilforladel. Middel til at forhindre det icke een eller anden, i hvor nøye og Retskaffen dend end bliver omgaaed, jo derimod blev forreinet, og mueligt Igien kunde udfalde lige saa ulige som forhen. Det vilde og dernest for det 2det foraarsage altfor stoer Bekostning for Hans Maystt. Cassa og Landet. Mens mit allerunderdanigste Forslag skal være, at Hvem, der finder sig fornærmet, skulle Lovlig og med goede Vidnesbyrd beviise sin Klage, hvilcken siden ved Commissarier kunde undersøges, og Hvis Hans angivende efter nøye undersøgning Befandtes i Sandhed Kunde Hand forundes, Moderation.

Afslutning

Jeg forbliver med Største Consideration

Deris Excellence

Tienskyldigste tiener

E. Bulow

Vemmetoftt dend 20. Octbr.1735

Trygevelde Amt