Redegørelse

Den 1ste Post betriffende, da derefter min Ringe Skiønsomhed om Ambtets tilstand. Dette Ambt, Et af de sletteste i heele Landet, thi det haver iche allerringeste Herlighed endten af nogen Goeds Jords Bounite, Skov, Høebierring eller Græssning, med Disse tiil andre Ambter af Naturen er tillagte. Hvad sig den 8de Post angaar, da er det fast ufravigeligt, alt Matriculered og den liden Jord beboerne paa Gaardene haver, ere endda af saa slet godhed, at den gifver ringe grøde af sig - Aarsagen dertil er fornemmelig udi Stefnherred den, at formeedelst Ringe og liden Skov maa Bonden gribe til at brænde foeder, hvorved Hand iche alleene mister sin Giødning til at forhielpe sin Jord med, men endog det, som er een hoved ting, at hand ej kand legge nogen Creaturer til, hvoraf kunde ventes nogen hielp til at afdrage paa sine Skatter og afgifter, men at det at skal tage af sin Aufling, som uden ald Modsigelse efter den Udsæd de haver paa at skyldende Hartkorn icke kand stoppe de Kongl. allernaadigste aarlige paabude uden paatvingende Restantz, Fattigdom og Armod, naarsom helst Hand skal tage sine fornødende Levnetz Midler deraf. Høebierringen og Græsningen paa de fleste Steder er ickun Ringe og Slet, saa at næppe een bonde Kand holde saa mange Creaturer, som Hand til sin Plovs Drift behøver, og formeedelst saadan slett Eign, skjeer at ingen Actandskion forrettes at faae indbragt paa Goedserne. ja, de som ere fødte og opdragne derpaa, og alle paa hvad Maade Kand see at komme derfra og paavender bedre som her i Landet, hvilcke Aarsager og iche ere liden tjenlig for Indbyggerne paa Goedserne,og dersom de fornødige nogle folch til deris arbejdes fremstillelse, maa de accordere.dem, saa meget i Løn,,som er fast utaalelig igen mod Heste Bondens Skade udi at Kand Medgive. Og saa lenge at iche Kongl. Befahling haver hverved at unge Mandkiøn Kand tvinges til Gaarde og tage hos Bonden tieniste, hvor det behøves, bliver det slettere det eene Aar efter det Andet. Jeg Kand self saavidt som een Bonitet Af Jorden er, og dends hafde Korn af Udsæd sige dette, at den Gaard som saaledes og haves i fæste og Matriculered = 9 td. 6 skp. ... fj. kar Ager og Eng derpaa Kand haves Aarl. ungefær Rug 10 tdr, Byg 10 tdr., Hafre 6 tdr Aule 12, 14 a 16 Less Høe ligesom Aaringerne indfalder, og forsechrer herved at iche nogen Steds Jord bliver liggende at ej Nøtte deraftages, naar nu deraf skal betales de ordinaire Kongl. Allernaadigste paabudne Takster nu paa Auling, Hans Værd og til Hestene.

2de. Landgilde = 2 tdr. Rug, 4 tdr. Byg, 1 td. Havre udi hvers verd penge 10ede, De fornødende folch til Aulingengens Drift afholdt med Kost og Løn, Saa tror jeg, at iche uden at gribe til den mig allernaadigste tillagte Aarsends Portion skal tages, Kand Udkomme. Lad nu Være at En Bonde, der seif Kand gaae med sin Plow, holde sine Folch i March og Stie, saa Kand spare eendehel udgifter.som jeg maa udfri, saa staar dog dette fast at omendskiønt Hand var formenende: at drive ald sin Jord og den uden Skade besaaes, saa Kand Hand dog aldrig Naae sin Udnøtte deraf, uden som forsaavidt at stiche i Gæld. Evter som ieg Effter mine Ringe, dog uforgribelige tanker maatte prøve dette aller- og underdanigste Forslag, saa finde hele Landet Nøtte deraf, at der enten blef opføerd et Magazin eller At En Viss Taxct Aarl. a1t efter indavlede grøde, og det blef da ungefær til Kiøbmanden eller andre som fornødende at Kiøbe = Pr. td. Rug 8 mk, 1 td. Byg 6 mk. 1 td. Hafre 3 mk. imidlertid og saa lenge at Landet hafde indbyggere dermed at forsiufne, burde ej nogle fremmed Korn, uden landz fra at indføre, tillades.

Ieg er forsichret der blev lidet eller indted uden lands fra at forskrive med mindre vexst / som Gud Gud Naadelig os afværge / skulde det giøre, thi Hvad Vilde det iche give Den Saaende Lyst, naar Hand vidste, hvad for sit Selgende Kunde naaes, naar Hand til stede ankom, hvor at det skulde leveres, Hvem profiterede videre med den hidtil staaende Handel end som de Kiøbmænd der over forekommer, ja, ieg vil sige i almindelighed, de setter Priis paa deris Vahre, vil bedre have noget deraf, naar Hand det derefter betaler. Men naar Hånd kommer til Torvs, enten at selge lidt eller meget, saa maa Hand tage, hvad der af Kiøbmændene have bydes , hvor lidet det end er. Det er dog Landmanden til Skade og Kiøbmanden med mange Profiter en fordehl; lider jeg da fornemmelig den gode og uden ald undsigelse den umistelige bonde troe, som ej aarsage een liden fattigdom og Armod iblant dem.