Magistratens indberetning

Indledning

Efter Hans Kgl. Mayst. Aller Underdagnigste Udgangne Forordning Dateret Hirtzholm d. 25de Junÿ 1735 hidstander fra Deris Excellence og Geheime Raad Hr. Christian Carl von Gabell Copie der af, angaaende efteretning om Varde Bÿes opkomst, som her ved fólger en liste, over denne Bÿes beborer og Indvaanere sampt efterfölgend For klaring Over hver Post

Neml:

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Om amptets Tilstand, og Producter Derom kand af os ingen forklaring Gives.

Byens handel og næring

Varde Bÿes meeste Næring bestaar Éndeell udi agger dórchning, hvor Iblandt findes Nogle faae Borgere og Indvaaner som Tillige Med bruger en Liden handel og Kióbmand skab dog eÿ med andre Vahre Dend meeste Part end til Boenden og ordinaire Brug, kand af settes, for deris Vahre og Penge, Ligge som enhver Best kand af Steed kome.

Om bevægelser i handel og næring

At Bÿen har aftaget aar efter andet Saa længe Vi Kand Mindes, er Noch som eenhver Bekiendt, Aarsagen der Til er formenelig denne, at Söe farten, som Til forne var Til byen blef forflöt Til Hierting, som siden har været Los, og lad Plads Inden Graae Dÿb, 2de Miile Til lands og fiire Til Vands fra Varde, hvor over Ovreret Eller aaen, med grund og sand, Tiid efter anden er bleven opfÿlet, at Mand nu Neppe med en flad Pram, kand komme derover, og Vendeligt vil blive meere opfyldt, saa de enge, som ligger paa Begge sider af bem.te aae formedelst Stoer Regen som undertiden paa kommer öster fra som Löber til Haufuet vil ved höÿvande over Skÿlet same Enge, at de paa Græsningen bliver fordervet hvilket Skeer som forermelt det Vandet ej kand have sit löb, fordi erm.t aae bliver aarlig Grundere end forhen været havne Hvorved Iche aldenne Varde Bÿes annex end og 7 á 8'te Sognes enge Ruineres og desúden, únder tiiden Skeer dette Vandet er komen saa viit at Græsset er Slaget, og bierget I Höe Stacher, det der paastaaed, med sampt og aldt er Bortflöt og gaaet sin Vej ud havet Til hvilchen aldenne som forermelt er aarsag Til bem.te aae, eller Aavre skuld Rensis, som var en af de beste Poster Til Bÿens op Komst om Sligt skeed efter som da seilladzen var Til bÿen, da boed der udi formúendes folck, mens siden Seilladsen fra Kom, boer ej aldenne, nu Baade Tolder, Controleúr, sampt og Veier og Maallere udi Hierting, da deris formænd forhen, har Boed I Varde Bÿe, og der holdt Dug og Disk, mens endog Skipene satte sig ned i Hierting og HoeBÿer, paa saa kaldende Proprietairiers Goeds, som venteligt naar samme bliver Undersögt, af Hans Kongl. May.t Mueligt self er Eyren, af nogle grúnde ved forstranden I Hierting, som andre derved Leÿligheden, betiemer sig af Mens Merchelig, Varde Bÿe Til Stoer Skad af aarsag da som for ermeldt, Tolder, Controleúr, Veÿer og maallere, og Skipperne nu alle Boer udi Hierting og Hoe, saa Bÿens Indvaanere komer Til kort der ved med borgerlig Nærings drivelse Til op komst Ild og ...steds holdelse, hvor over siden det aftog, mange Bÿgninger er bleven ödde, som til forn har Været Bebÿget hvor en deell pladser end nú liger Til Sÿnne, som kand bære Viden der om. Vel har Krigs tiders sat Bÿen og dennes indvaanere, en Stoer deell tilbage udi de forrige aaringer 1644 og 45 da Gl. Böger kand údviise, at dend liden Bÿe Varde i 22 úger har Lidet Skade af de Svenske, ofúer 40000 Rd. Skriver fÿrre Sings Túesinde Rixdaler, saa vel som og I efter fölgende Krigs tider, hvor over de Til gields Betaling var foraarsaget, at af dend en deel af Bÿens Enge og dend saa kaldende Liden Blax March Til afgangne Stephan Nielsenforrige Borgemester og hans arfvinger, afgangne Niels NielsenTil Endrupholm, som skal være Sex enge ungefehr for 890 Rixd. efter dom af 29'de Junÿ 1677 og Til de Hvægers Sönner 8 St. eng hvor paa er falden en Domb 1682 og nú Samme Enges Eÿer, boer her I Varde og dem til Borger Skabet Bortleÿer, og som Bÿen er af tagen ved Handel, saa er dend og aftagen ved Middel og henvendt sig til Hierting og Hoe, hvor Skiperne sig ned Setter, Bÿger og boer, formedelst de saa er fri for Consúmption, og Borgerlig toúg, hvor ofver Landmanden Brúger sin Meeste Handel med dem, og Til Hierting eller Hoe förer sine Vahre, hvis hand har at Selge. Og igien faar Til Húús Holdning, medmere som hand haver nödig. ? Dets aarsage hvis ingen údveje, hvorleedes dend Æld gamle Kiøbstad Varde, kúndes hielpes úden Middel, ved Høÿmænds efter siún, kúnd údfindes Til aaens oprÿdning, at Skibsfarten igien kúnd ledsages Til bÿen, og Tolder, Controleúr, Veje og Maaller, sampt af Skipper i Hierting og Hoe Boende da paa leger at Indflötte Til Varde bÿe, som var en hielp til Kongl. Maÿ'st. Casse, og derved, samme Tvilles iche at der Ioe af en og anden Proffession, Til bÿen skúld Indflötte særdeeles De Negotierende som hafde Middeler, sig Ien skulle Ned sætte Handel af denne, formedest Negotiens Beqvemmelighed, Og dend samme Mand, som nogen Mark arbejds folch sampt Indvaanere hver I sin Stand, daglig Noget Kúnd fortiends, Borgenes Lön, ved Sligt kúnd blive empliceret Til Söefarten alt Til Hans Kongl. Maÿ'ts Tieneste, som enhver efter Skÿldighed er pligtig, Naar paa bÿdes, da Hans Kongl. Maÿ'ts altid kúnd faa befarne Söe mænd.

Skibsfart og varetrafik

Hvad Vahre som ved Hierting, ind og údgaae da skeer dend, ved Hierting og Hoeboernes fartöÿer, som er saasom Galioter, Smacher og Skúder der förer, og Seiler til Hamborg, Altona, Hollandkom alle slags. Ia endog af búndens Mannefactur, Sorte potter, og des være Kommer Tom tilbage igien I mangel af Noget til hiem Fragt. Da som han Seiler til Norge, hiem bringer Tömer til Bage Igien med meere hvis údi Norge, efter Brúgende Vahre, falder Til Kiöbs.

Fabrikker og manufakturer

Fabriqúes eller Manúfacturer findes her iche, har iche heller Været Til forn Ved kommend Beviidst.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Privilegerede persohner findes ej flere en denne Bÿes Barberer, som Tillige Med haver Kongl. Privillegiúm at Betienne Vester Herredt, Øster Nörherretog Skadz Herredtúden indpas af andre.

Lav, societeter og næringsdrivende

Societet, og laúges findes Her ingen, De Kræmmere her findes brúger deres Handel med Böndere Kand være Siúf á Otte, alle údi Maadelig Tilstand, de öfrige Bÿens Borgerskabet Bestaar Meestendens af vognmænd, Aggerdörcher, samt noget Húúsnæring af öll og Brændevins salg, hvor af nogle Nogenlúnd Kand Leterer sig, andre Befindes af Vilkaar, og sidder I borg og Gield, Skrædderne, Skoemager, og Smed Befindes Eendeel, mens de Menesker af Ringe Vilchor, og Mangler dend forlag, enhver Til sit Handværkes Ved lige Holdelse, og fort settelse Behöver at brúge. Én Goed Múrmester fattes her som Kúnd have idelig arbejde, baade I Bÿen og ved Kircher paa Landet, sampt have grúnde siden her er ingen det Ræt forstaar.

Agerdyrkningen

Hvad Land Væsenet, og dets Dörchning angaar til forbedring; saa haver vi iche Dend Kúnd skab derom, som Proprietarierne, bedre Kúnd opliúse og for Klare, men dend Landprang, som gaar I Svang, over aldt Prequdicerer, Kiøbstæderne meget, og I sær denne Bye, som man og endelig drives under haanden, med, de Söfarende, ved ladepladsen fra Hiertingog Hoesom for ermelt, da múeligt og Noget de paa Eyland Fanöeboend, der farer med deres baad, bruger og handel med land Manden.

Afslutning

Hvilchen Tiener til únderdagnigst Efterretning fra úndertegnede som med Störste Submission stedze lever.

Deris Excellences Höÿ Welbaaren Hr. Geheim Raads Underdanige Tiener

Varde d 15-Aúgst. 1735.

B. Wan......

Sören Øllgaard.