Byens handel og næring
Denne liden og ringe Bys Handel og Handtering, Næring og Brug bestaar ej udi andet end en liden Handling for Bonden, Landmanden og Byens Indvaanere, som drives af nogle faa af Byens Borgere og Indvaanere, som videre her efter ved en apparte Liste skal blive omstændelige forklaret ved Navn, enhvers Håndtering og Brug, en Del andre liden og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg til dessens Brug. De tilforhandler sig Korn af Bonden og Landmanden paa de Tider, han paa Aaret noget har at miste, ligesom enhver kan bringe Skillingen til Veje. Nogle faa Hvedebrødbagere, som lader deres Hvede her til Byen fra Laallandmed derfra hiemhørende Fartøjer een Gang om Aaret hidbringe, saa meget som de til Forbrug og Afsætning nødig kan eragte. En Del Avlsmænd og Vognmænd, for hvem som for hver Mand her i Byen, som Avling driver, Avlingen falder meget besværlig fremfor andre Steder formedelst de store Banker, lang og ond Vej, som her for Byen findes til dessens Dyrkelse, saa ingen Mand noget derved kan vente sig at forliene undtagen de, som selv kan følge den idelig og alle Tider.
Den øvrige og største Del er Haandværksmænd saasom Skomagere, Skrædere, Smede, Handskemagere, Feldberedere, Sadelmagere, Hattemagere, Slagtere og Rokkedrejere med flere. En Del Fiskere som nærer sig af Byens Fiskeri, hvoraf de forhen nogle Aar til Byen aarlig har givet og svaret 10 Rixdaler, som af de gamle Kæmnerregnskaber kan beviees, mens nu i nogle Aar ganske intet, som videre den herved forfattede Mandtal skal give Forklaring om.
Haandværksfolkene, hvor af den største og meste Del ej noget synderlig er ejende, kan snart ikke udrede de Skatter aarlig, som de er ansatte for udi Byens ordinaire aarlige Paalæg til Broernes Vedligeholdelse, Indqvarteringen og andre til Byen nødvendig paakommende Udgifter, som og falder denne By hel tungt og besværligt formedelst adskillige Herligheder, Byen er frakommen.
Om denne Bys Handels og Negocies Tiltagelse eller Aftagelse da vides ikke, den noget synderligt i Handel eller Negocie er tiltagen mere eller mindre end den nogensinde forhen været haver, saasom Handelen og Negocien her er ikkuns ganske liden og ringe som dette Steds Toldbog noksom hermed bevidner. Her for Byen har forhen været et Par Skibsrumme mens nu ej en eneste undtagen en halv Part, som Tobaks-spinderen Johan Lindemandher i Byen er tilhørende. Thi ligesom een Mand af de, som her har handlet i nogle Aar, kan siufnes at være lidet i Stand opkommen ved Credit udenlands, hvor han har sin Handel og anden hans Viudskibelighed, saa findes og iblandt nogle (i hvor vel de endog har stræbet), som derved ganske og aldeles ere undergangen. Aarsagerne til Byens slette Handel og Vandel samt Borgerne og Indvaanerne deres Uformuenhed, saa vidt vides, kan være disse:
1) Denne By ligger ganske indkneben imellem Fredericia, Coldingog Horsens, saa dens Handel og Vandel bestaar ej alene i mere end, hvis Borgerne og Indvaanerne selv indbyrdes med hinanden kan handle, undtagen de paa tvende Mile Vejs omkring liggende Bønder og Landsbyer, som dog ej handle mere eller andet end, hvis der højnødvendig til deres Avlings Fortsættelse kan behøves, som bestaar allene af Jern, Salt, Tobak, Hør, Hamp, Blaar og Tiere og undertiden liden Specerie, Fisk og Tobakspiber til deres Verskaber, mens af Øl og Brændevin til samme tages ganske og aldeles intet af hos nogen Borgermand her i Byen nu mere end nogensinde tilforn, ihvorvel hans kongl. Mait allernaadigst haver befalet saadant i Købstæderne at tage, mens alt saadant uagtet brænder og brygger de selv endnu ligesom tilforn baade til deres Verskaber og anden deres Fornødenhed, ligesom de selv lyster.
2den Aarsag: I lige Maader findes det og med Landprang, idet en og anden omløber Landsbyerne med Tobak og anden Smaakram og igien opkiøber alle Slags Skind og andet, hvis de tienlig til deres Fordel kan eragte, foruden og en og anden, som sidder beboende paa Landet i Huse, som sælger baade Salt, Jærn og Tiere, Tobak og mere, hvilket foraarsager denne liden By stor Præjudice og Afgang udi deres liden Handel og andre i deres Håndværks Fortsættelse, ligeledes uagtet hans kgl. Maitts allernaadigste udgangne Forordninger og Befalinger.
3die Aarsag til denne Bys Ringhed og en Del Indvaaneres slette Tilstand er, at Skoven for nogle Aar siden er bleven ophuggen, hvilket fra den Tid af har foraarsaget en stor Dyrelse for hver Mand paa deres fornødne Ildebrand foruden den store Summa Penges Udgift af Byen som den Tid gik med af 1000 til 1100 Rdr., hvoraf en Del Borgere endnu indesidder med sin Skovbrødre og forrenter aarlig til Skovfogdens Løn, som nyder af Byen aarlig 27 Rdr. 3 Mrk. foruden fri Hus, som Byen hannem her paa Veile Bys Mark har maattet lade opsætte, hvilket falder denne fattige By ganske besværlig, dog hvem har de herfor at takke uden sig selv, Kongen har været naadig og ikke straffet eller lønnet som vel var fortient; han har dog af særdeles medfødte kongl. Naade og Mildhed ved sin allernaadigste Resolution forundt Byen Skoven igien, naar den til Træers Udvisning tienlig kan eragtes, saavel som dens Græsning til deres Fæhøveder, som ellers vilde have faldet Byen langt mere besværligere, for hvilken højkongelig Naade vi, som nu lever paa Egnen, og Børns samt Børn og Børnebørn indtil 3die og 4de Led deres Vegne vil takke deres kongl. Matjl paa det allerunderdanigste.
4de Aarsag efter de af fremfarne Konger udi DanmarkHøjlovlig Kong Friderich den 2denssaa vel og Kong Christian den 4desderpaa allernaadigste paafuldte meddelte Privilegier dateret Coldinghus den 27. Martii 1635 er Veile By allernaadigst forundt en Mark af Skov, Ager og Eng her for Byen liggende, Ladegaards Markkaldet, imod 1000 gode uforfalskede Dalers Forstrækning og Indfæstning, imod Byen deraf skulde svare den allernaadigste Landgilde og kongl. Skatter til Amtsstuen. Samme har Byen haft i Brug indtil Aaret 1718, da det allernaadigst behagede hans kgl. Maitt at indqvartere Rytterne i Kiøbstæderne, hvor da samme Mark af hans kgl. Maitts allernaadigst beskikkede Reluitions-Commissarier Hr. Gerstorff, Hr. OlleKrabbeog Hr. Amtmand Jens Jørgen Seerupden Tid blev Byen fratagen og henlagt til Rytterhestenes Græsning og Høavling, uden at Byen noget allerringeste derfor i Vederlag nydt eller bekommet haver, hvilket vi understaar os ... at tilkiendegive ..., allerunderdanigst bedende, Deres kgl. Majtt allernaadigst vilde række os Haanden og komme Byen til Hielp med samme Capital, da Byen samme kunde indsette i en Casse og der af trække aarlig Renter til den herved Byen befindende slette Indsejlingsrever[Note 1]lidet Tid efter anden at forbedre saa og Byens Raadstuetaarn[Note 2].
5te Aarsag er og, at denne liden By mere end andre Steder har 4 Broer aarlig at vedligeholde. I Særdeleshed er her en, som kaldes Sønderbroen[Note 3], som i sin Længde befindes at være tilvisse 56 Alen, foruden Stenbroen og andet, som Byen allene ved dens Indvaanere maa holde i Stand, uden allerringeste af nogen Reisende for Carosser, Chaiser, Vogne og saadant mere til Byen og Broernes Reparationer, naar fattes, bliver erlagte, som andre Steder sker og dem allernaadigst ere bevilliget. Her findes en Møllebro l Mil paa den vestre Side af Byen, som kaldes Wingsted Mølle; den nyder Bropenge af Øxen, Hester og Svindrifter, men disse Broer aldeles intet, ihvorvel en stor Del af saa-danne Hæste-, Øxen- og Svine-Kiøbmænd og Prangere med deres Kaabler og Drifter idelig og alletider nu i nogle Aar fremfor tilforn her igiennem Byen og over vore Broer fører alt, formedelst den Aarsag de her ere fri, mens ved bemeldte Wingsted Mølleskal de svare Bropenge, som foraarsager Byen desto større Udgifter, saasom det for et Par Aars Tid siden er passeret, at der ved Driften af deres Stude bemeldte Sønderbro er ganske i Stykker og Studene er under gangen i Søen, hvorover Vedkommende snart en Del deraf kunde have mist, om ikke en Del Byens Indvaanere havde kommet dem til Hielp; Broen maatte Byen igien paa egen Bekostning lade sætte i Stand, udenad allerringeste Skilling af dem til Byen eller Broen er bleven erlagt, hvilket og om Hielp til bemeldte 4 Broers Vedligeholdelse Borgerne og Indvaanerne for 2åf Aar siden ved allerunderdanigst Memorial ved hans kgl. Maitt Reise herigiennem til Norgehar anholdt mens ingen Resolution erholdet .... etc.
6te Aarsag, at denne By findes ringe i Handel og Vandel; det foraarsager en Del Fridericia, som allernaadigst af hans kgl. Maitt er benaadet at være befriet for Consumption, hvorhen Bonden og Landmanden dessen Aarsag med sine Varer, han kan have at sælge, sig begiver, paa det han der formedelst saadan Frihed kan faa en Sk. mere for sin Vare, han der kan have at sælge, saa og en Sk. bedre Kiøb paa det, han der nødig eragter sig at tilkiøbe, ved hvilket denne liden By mister en Del Handel, siden det er vitterligt og i al Sandhed, at en Del Bønder rejser lige her igiennem Byen med, hvis de til Forhandling haver, og lige til Fredericia.