Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Vejle
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetnng

Byens handel og næring

Denne liden og ringe Bys Handel og Handtering, Næring og Brug bestaar ej udi andet end en liden Handling for Bonden, Landmanden og Byens Indvaanere, som drives af nogle faa af Byens Borgere og Indvaanere, som videre her efter ved en apparte Liste skal blive omstændelige forklaret ved Navn, enhvers Håndtering og Brug, en Del andre liden og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg til dessens Brug. De tilforhandler sig Korn af Bonden og Landmanden paa de Tider, han paa Aaret noget har at miste, ligesom enhver kan bringe Skillingen til Veje. Nogle faa Hvedebrødbagere, som lader deres Hvede her til Byen fra Laallandmed derfra hiemhørende Fartøjer een Gang om Aaret hidbringe, saa meget som de til Forbrug og Afsætning nødig kan eragte. En Del Avlsmænd og Vognmænd, for hvem som for hver Mand her i Byen, som Avling driver, Avlingen falder meget besværlig fremfor andre Steder formedelst de store Banker, lang og ond Vej, som her for Byen findes til dessens Dyrkelse, saa ingen Mand noget derved kan vente sig at forliene undtagen de, som selv kan følge den idelig og alle Tider.

Den øvrige og største Del er Haandværksmænd saasom Skomagere, Skrædere, Smede, Handskemagere, Feldberedere, Sadelmagere, Hattemagere, Slagtere og Rokkedrejere med flere. En Del Fiskere som nærer sig af Byens Fiskeri, hvoraf de forhen nogle Aar til Byen aarlig har givet og svaret 10 Rixdaler, som af de gamle Kæmnerregnskaber kan beviees, mens nu i nogle Aar ganske intet, som videre den herved forfattede Mandtal skal give Forklaring om.

Haandværksfolkene, hvor af den største og meste Del ej noget synderlig er ejende, kan snart ikke udrede de Skatter aarlig, som de er ansatte for udi Byens ordinaire aarlige Paalæg til Broernes Vedligeholdelse, Indqvarteringen og andre til Byen nødvendig paakommende Udgifter, som og falder denne By hel tungt og besværligt formedelst adskillige Herligheder, Byen er frakommen.

Om denne Bys Handels og Negocies Tiltagelse eller Aftagelse da vides ikke, den noget synderligt i Handel eller Negocie er tiltagen mere eller mindre end den nogensinde forhen været haver, saasom Handelen og Negocien her er ikkuns ganske liden og ringe som dette Steds Toldbog noksom hermed bevidner. Her for Byen har forhen været et Par Skibsrumme mens nu ej en eneste undtagen en halv Part, som Tobaks-spinderen Johan Lindemandher i Byen er tilhørende. Thi ligesom een Mand af de, som her har handlet i nogle Aar, kan siufnes at være lidet i Stand opkommen ved Credit udenlands, hvor han har sin Handel og anden hans Viudskibelighed, saa findes og iblandt nogle (i hvor vel de endog har stræbet), som derved ganske og aldeles ere undergangen. Aarsagerne til Byens slette Handel og Vandel samt Borgerne og Indvaanerne deres Uformuenhed, saa vidt vides, kan være disse:

1) Denne By ligger ganske indkneben imellem Fredericia, Coldingog Horsens, saa dens Handel og Vandel bestaar ej alene i mere end, hvis Borgerne og Indvaanerne selv indbyrdes med hinanden kan handle, undtagen de paa tvende Mile Vejs omkring liggende Bønder og Landsbyer, som dog ej handle mere eller andet end, hvis der højnødvendig til deres Avlings Fortsættelse kan behøves, som bestaar allene af Jern, Salt, Tobak, Hør, Hamp, Blaar og Tiere og undertiden liden Specerie, Fisk og Tobakspiber til deres Verskaber, mens af Øl og Brændevin til samme tages ganske og aldeles intet af hos nogen Borgermand her i Byen nu mere end nogensinde tilforn, ihvorvel hans kongl. Mait allernaadigst haver befalet saadant i Købstæderne at tage, mens alt saadant uagtet brænder og brygger de selv endnu ligesom tilforn baade til deres Verskaber og anden deres Fornødenhed, ligesom de selv lyster.

2den Aarsag: I lige Maader findes det og med Landprang, idet en og anden omløber Landsbyerne med Tobak og anden Smaakram og igien opkiøber alle Slags Skind og andet, hvis de tienlig til deres Fordel kan eragte, foruden og en og anden, som sidder beboende paa Landet i Huse, som sælger baade Salt, Jærn og Tiere, Tobak og mere, hvilket foraarsager denne liden By stor Præjudice og Afgang udi deres liden Handel og andre i deres Håndværks Fortsættelse, ligeledes uagtet hans kgl. Maitts allernaadigste udgangne Forordninger og Befalinger.

3die Aarsag til denne Bys Ringhed og en Del Indvaaneres slette Tilstand er, at Skoven for nogle Aar siden er bleven ophuggen, hvilket fra den Tid af har foraarsaget en stor Dyrelse for hver Mand paa deres fornødne Ildebrand foruden den store Summa Penges Udgift af Byen som den Tid gik med af 1000 til 1100 Rdr., hvoraf en Del Borgere endnu indesidder med sin Skovbrødre og forrenter aarlig til Skovfogdens Løn, som nyder af Byen aarlig 27 Rdr. 3 Mrk. foruden fri Hus, som Byen hannem her paa Veile Bys Mark har maattet lade opsætte, hvilket falder denne fattige By ganske besværlig, dog hvem har de herfor at takke uden sig selv, Kongen har været naadig og ikke straffet eller lønnet som vel var fortient; han har dog af særdeles medfødte kongl. Naade og Mildhed ved sin allernaadigste Resolution forundt Byen Skoven igien, naar den til Træers Udvisning tienlig kan eragtes, saavel som dens Græsning til deres Fæhøveder, som ellers vilde have faldet Byen langt mere besværligere, for hvilken højkongelig Naade vi, som nu lever paa Egnen, og Børns samt Børn og Børnebørn indtil 3die og 4de Led deres Vegne vil takke deres kongl. Matjl paa det allerunderdanigste.

4de Aarsag efter de af fremfarne Konger udi DanmarkHøjlovlig Kong Friderich den 2denssaa vel og Kong Christian den 4desderpaa allernaadigste paafuldte meddelte Privilegier dateret Coldinghus den 27. Martii 1635 er Veile By allernaadigst forundt en Mark af Skov, Ager og Eng her for Byen liggende, Ladegaards Markkaldet, imod 1000 gode uforfalskede Dalers Forstrækning og Indfæstning, imod Byen deraf skulde svare den allernaadigste Landgilde og kongl. Skatter til Amtsstuen. Samme har Byen haft i Brug indtil Aaret 1718, da det allernaadigst behagede hans kgl. Maitt at indqvartere Rytterne i Kiøbstæderne, hvor da samme Mark af hans kgl. Maitts allernaadigst beskikkede Reluitions-Commissarier Hr. Gerstorff, Hr. OlleKrabbeog Hr. Amtmand Jens Jørgen Seerupden Tid blev Byen fratagen og henlagt til Rytterhestenes Græsning og Høavling, uden at Byen noget allerringeste derfor i Vederlag nydt eller bekommet haver, hvilket vi understaar os ... at tilkiendegive ..., allerunderdanigst bedende, Deres kgl. Majtt allernaadigst vilde række os Haanden og komme Byen til Hielp med samme Capital, da Byen samme kunde indsette i en Casse og der af trække aarlig Renter til den herved Byen befindende slette Indsejlingsrever[Note 1]lidet Tid efter anden at forbedre saa og Byens Raadstuetaarn[Note 2].

5te Aarsag er og, at denne liden By mere end andre Steder har 4 Broer aarlig at vedligeholde. I Særdeleshed er her en, som kaldes Sønderbroen[Note 3], som i sin Længde befindes at være tilvisse 56 Alen, foruden Stenbroen og andet, som Byen allene ved dens Indvaanere maa holde i Stand, uden allerringeste af nogen Reisende for Carosser, Chaiser, Vogne og saadant mere til Byen og Broernes Reparationer, naar fattes, bliver erlagte, som andre Steder sker og dem allernaadigst ere bevilliget. Her findes en Møllebro l Mil paa den vestre Side af Byen, som kaldes Wingsted Mølle; den nyder Bropenge af Øxen, Hester og Svindrifter, men disse Broer aldeles intet, ihvorvel en stor Del af saa-danne Hæste-, Øxen- og Svine-Kiøbmænd og Prangere med deres Kaabler og Drifter idelig og alletider nu i nogle Aar fremfor tilforn her igiennem Byen og over vore Broer fører alt, formedelst den Aarsag de her ere fri, mens ved bemeldte Wingsted Mølleskal de svare Bropenge, som foraarsager Byen desto større Udgifter, saasom det for et Par Aars Tid siden er passeret, at der ved Driften af deres Stude bemeldte Sønderbro er ganske i Stykker og Studene er under gangen i Søen, hvorover Vedkommende snart en Del deraf kunde have mist, om ikke en Del Byens Indvaanere havde kommet dem til Hielp; Broen maatte Byen igien paa egen Bekostning lade sætte i Stand, udenad allerringeste Skilling af dem til Byen eller Broen er bleven erlagt, hvilket og om Hielp til bemeldte 4 Broers Vedligeholdelse Borgerne og Indvaanerne for 2åf Aar siden ved allerunderdanigst Memorial ved hans kgl. Maitt Reise herigiennem til Norgehar anholdt mens ingen Resolution erholdet .... etc.

6te Aarsag, at denne By findes ringe i Handel og Vandel; det foraarsager en Del Fridericia, som allernaadigst af hans kgl. Maitt er benaadet at være befriet for Consumption, hvorhen Bonden og Landmanden dessen Aarsag med sine Varer, han kan have at sælge, sig begiver, paa det han der formedelst saadan Frihed kan faa en Sk. mere for sin Vare, han der kan have at sælge, saa og en Sk. bedre Kiøb paa det, han der nødig eragter sig at tilkiøbe, ved hvilket denne liden By mister en Del Handel, siden det er vitterligt og i al Sandhed, at en Del Bønder rejser lige her igiennem Byen med, hvis de til Forhandling haver, og lige til Fredericia.

Skibsfart og varetrafik

Her for Byen er ikke een eneste Skibberum undtagen Johan Lindemand, som nu paa et Par Aars Tid har været '2 Part udi en Galioth ejende, som hiemme-hører i Flensborg, paa 13 Læsters Drægtighed. Samme har for Byens Indvaanere afvigte Aar her fra Byen giort nogle Rejser paa Norge med Kornvarer, hvorved de efter Udsigende skal have haft stor Forlis, og hiem-bragt igien her til Byen noget smaat Tømmerlast og Jærn, een Reise til Lybeckog Flensborg og fra ethvert Sted hiembragt nogle Varer for enhver af dem til Forhandling, ligesom enhver nødig til Afsætning kunde behøve Bonden og Landmanden tienlig at være, mens udi indeværende Aar til Dato har den faret paa Norgealene for bem.te i Johan Lindemand selv og ingen anden. Ellers naar andre Byens Indvaanere, som handler noget, maatte behøve hiemfragtet eller bortfragtet, maa de enten fragte smaa Jagter fra Fridericia(som mesten-del er sket) fra Horsenseller og en liden Jagt fra Tirs-bech, som Juncher Niels Linde[Note 4]er tilhørende. Hvorstore de ere, vides ikke. Farten, hvor saadanne gaar, er allene paa Norge, som meldt er, Lybeck og Flensborg, og undertiden paa Kiøbenhafn, hvorhen velbem^ Juncker Lindes Jagt nu allerede er paa Rejsen, mens ikke af Byens Indvaanere befragtet, mens ellers nok med ham hiem bestilt noget Salt, Sukker med videre. Befragtningen bestaar ellers ej i andet herfra til Lybech og Flensborg end i baglasted Skibe med Sten de fleste Gange, undtagen det en Gang kan hænde sig, at man kunde finde sin Regning med lidet Korn af Rug og Havre, som dog ikkuns er ganske sielden. Det er ellers enhver her i Byen saavel og mange udenbys boende saavel af Skippere som andre vitterligt og be-kiendt, hvorledes og hvor slet Indseglingen -og Farten her til Byen er og befindes. De faa og smaa Fartøjer, som her i Fiorden maatte indhomme, kan endeligen komme ind til Byen paa Vs Mil nær, mens en ganske slet Losse- og Ladeplads formedelst Grunde og manglende Vand i Revereii eller en liden Rinde at kalde, her ind til Byen, saa det undertiden, ja paa de meste Tider om Sommeren er ikke engang knap saa meget Vand, at Skibsfolkene eller Fiskerne kan gaa ind eller ud med deres ledig Baade, og naar det endelig er paa sit højeste, kan Fiskerbaadene, som vi her bruger til Ind- og Udførsel paa en 6 Tønders Størrelse med Nap og Nød fare ind og ud; dog maa de nøje passe Vandets Tid, naar det tiltager, som tit kan hænde sig man maa opbie 2 å 3 Dage, dessen Aarsag er mangen en Søfarende, som sig befrygter at komme herind, undtagen de, som just desto bedre er bekiendt, hvilket og forvolder og foraarsager Byen ikke en liden mens en stor Afgang udi sin Handel og Vandel.

Fabrikker og manufakturer

Her i Byen findes ganske ingen Fabriquer eller Manufacturer, icke heller vides nogen at have været, undtagen nogle af Byens Indvaanere, som for et Par Aars Tid forhen begyndte at plante lidet Tobak, mens formedelst det ikke efter Skiønsomhed kunde nyde sin Fuldkommenhed, saa har de saadant igien ladet blive, uden det allene kan være Tobakspinderen . Johan Lindemandog afgangne Sl. Hans Thibis Enke, som - endnu dette Aar skal have et Par Agere med Tobaksblade plantet her paa Vejle Bys Nørremark. Dernæst findes her fattige Folk, som forarbeider nogle Hestedækker til 12 å 13 Skill. Stykket af grov Handskemageruld. Endelig findes her for Byen en Teglovn, som brændes Mursten udi, som 3tle Byens Indvaanere, nemlig Hr. Postmester Wolff, Consumptionsforvalter Friderich Jørgensenog Stephan Hansener tilhørende, hvoraf de bortforhandler nogle her til Byen og nogle til andre Steder, hvor de bedst synes.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

De som Privilegier her i Byen allerne af hs. kgl. Mai" er given, er ej flere en tvende Farvere, navnlig Jes Hansen Torpog Friderich Jørgensen Schwartzsamt Orgenist og Instrumentist Johan Jochim Mejer, hvilke ere bestandige. Flere findes ikke her i Byen som Privilegia er forundte.

Lav, societeter og næringsdrivende

Af Societeter og Langer ere her i Byen efterskrevne: Vognmænds-, Skomagere-, Skrædere-, Smede- og Handskemagere-Lauger, ved hvilke ikke vides nogen Haandværksfolk dennem fattes. Kiøbmænd og Kræm-merlaug er her i Byen ganske og aldeles ingen af; enhver handler, ligesom han bedst ved og kan.

Liste over Weille Byes Borgere og Indvaanere forfattet den 8. Augustii; 1735.
  • 1. Classe.
    • 1. Prousten, Magr: Mouriiz Høyer[Note 5]lever af Kaldets Indkomster, er ellers udi en temmelig god Tilstand. Han er ejende 2de Gaarde her i Byen, hvoraf den ene beboes af Hr. General Ebberhertz[Note 6]og den anden af Hr. Cornet Mollerup[Note 7], foruden Jorder og Eiendomme her for Byen saavel og Møllen her i Byen, som Christen Widesenaf ham har i Fæste.
    • 2. Capellanen Hr. Falck Bøg[Note 8]er ei noget synderligt ejende undtagen, hvis han kan have af Bohauge i sin Resident/, formedelst Kaldets Ringhed, dog maa han deraf leve og sætte Tæringen efter Nærrngen, thi hans Indkomster er ikkun ringe.
    • 3. Rector Hr. Olluf Bagger[Note 9]er nylig for et Aars Tid her til Byen ankommen og er tillige Sognepræst til Winding, mens et ringe Kald, ja saa meget mindre at leve af, saa længe hans Anteassor Hr. Jesper Roesteenlever, som nyder noget af Indkomsterne til sin Lefnets Ophold, dessen Aarsag befindes han ikkuns af ringe Formue at være.
    • 4. Rector Jesper Roesteen[Note 10]er med sin Kone, som endnu lever, 2de gamle svage og udlevede Folk, har ej synderlig mere at leve af end den liden Gontingent de af Hr. Olluf Bagger, som for er meldt, nyder.
    • 5. Høreren Anders Jespersen[Note 11]har et meget ringe Brød og Indkomster, dog sidder han med Kone og smaa Børn med al Sparsommelighed og lever deraf, saaledes som han kan.
    • 6. Klokkeren Anders Ahrentsen Møllensted[Note 12]lever ogsaa nogenledes af sin Tjenestes Indkomster, dog ej videre end Dag og Dagsens Komme.
  • 2den Classe.
    • 7. Byfogden Mathias Hansen[Note 13]lever og nærer sig allene af sin Byfogedtieneste her i Byen og hans Herredsskrivertieneste paa Landet. Hans Tilstand er maadelig. Naar Giælden alt bliver betalt, befmdes ikkuns lidet til overs, mens sidder og holder Billance.
    • 8. Postmesteren Geerth Wolff[Note 14]har for nogle Aar siden sit i temmelig god Handel, Vandel og Tilstand, men formedelst store Tab og Forlis paa Skib og Gods i Krigstiden, som ham af Sørøverne undervejs fra Lybechblev frataget, samt og stor Forlis og Tab ved onde Betalere for en Del, han har bortborget, som efter Udsigende af ham hans Bøger endnu kan bevise, at være over 1000 Rd., er han ganske og mesten ved saadan hans Handel undergangen, saa han nu aldeles intet handler mere, saa han nu ikke har mere at leve af end, hvis allene hans Tieneste hannem kan importere, af hvilket han, som nu er en gammel og svagelig Mand, med megen Sparsommelighed og i al Stilhed saa hensidder og lever, undtagen han er ' 3 udi den her for Byen befindende Teigelovn, ejende, hvorved han med Interessenter, saavidt vides, ej endnu til Dato noget har fortient, mens mere snart derved tilsat.
    • 9. Byskriveren Søren Rasmussen Egtved[Note 15]Formedelst Tienestens Ringhed, som alle og enhver er bevist, at han ikke udi Løn nyder mere end 10 Rdl. aarlig, undtagen hvis apparte paa Tinget kan falde, som ikkuns er ganske lidet, har han været foraarsaget en anden liden Handel derved at holde, saafremt han med Kone og smaa Børn kunde subsistere, hvilket bestaar udi lidet Kræmmeri af Hør, Hamp, Humle, Tiere, Salt, Tran, Fisk og lidet Specerier m. v., lidet Husnæring af Øl og Brændevinssal. Han har ikke været længere bosiddende her i Byen end 4 Aar. Hans Tilstand, saavidt vides, er ei anderledes, end at han muligt kan side at holde sine Conditioner ved Lige Tid efter anden og svare enhver sit nogenledes til Ræt og Skiæl mens af ingen stor Formue eller ellers noget synderligt elende, uden det alene kan være den liden Hus og Gaard, han her i Byen beboer. Af Jord, Ager eller Eng er han ikke ejende for en Skilling.
    • 10. Forrige Byskriver David Foigt[Note 16]har formedelst hans Alderdom og Svaghed ved hans kgl. MaUs Confirmation afstaaet Brødet og har knap Lefnets Ophold formedelst Tienestens Ringhed.
    • 11. Forstanderen Key Staldknectbruger ingen Handel eller Vandel, mens vides ikke rettere, end han sidder i god temmelig Stand og lever af sin Hospitalstieneste.[Note 17]
    • 12. Consumtionsfowalter Friederich Jørgensen[Note 18]bruger ikke heller nogen Handel eller Husnæring, har vel ellers som andre nogle Jorder og Enghauger her for Byen, som mesten i Pant er hefted saasom han indsidder med en Del Børnepenge, som han aarlig maa forrente, og saa længe han saaledes Renterne til Forfaldstiderne kan klare, som endelig hidindtil er sket, menes vel, han nogenledes kan subsistere, mens vides ikke noget synderlig at være for ham til overs. Han har og 1/3 af Teiglovnen her for Byen.
    • 13. Tolderenken Madamme Sal. Hans Andersens[Note 19]med hendes Søn Peder Staal[Note 20]sidder og lever knap og nap af den liden Tieneste, som er ikkuns ringe undtagen lidet Avling og en Fiskeri her for Byen Kongen tilhørende, som de sig har tilforpagtet, mens ei af nogen Vilkor, saavidt vides.
  • 3. Classe. Kræmmere.
    • 14. Hans Svane [Note 21]har forhen handlet meget lidet mens nu meget mindre, ja snart ganske intet. Ellers nærer han sig af at logere fremmede Rejsende. Han har og en Del Avling og findes i Vognmandslauget; har og lidet Husnæring af Øl- og Brændevinssalg. Han har og Stempelpapiret under Forvaltning. Hans Tilstand, saavidt vides, er ikkuns maadelig.
    • 15. Stephan Hansen. For nogle Aar siden har denne Mand handlet med en af de allerbedste og var paa de Tider en formuende Mand for alles Øjesjun og Tanker, mens nu udi ca. 5 å 6 Aar mærkelig aftaget. Aarsagerne dertil vides ikke andet at være end dels Tidernes Vanskeligheder, som for alle ere besværlige, dels Alderdom og Svaghed, hannem er paakommet, og dels det han og skal have taget en temmelig Forlis ved onde Betalere, som enhver i disse Tider som noget handler, ej maa vente sig at blive fri for, saa man ikke rettere ved, end han jo sidder endnu udi temmelig Vidtløftighed, i hvor vel han noksom Tid efter anden har set noget af sin Giæld aflagt. Hans Handel, som han endnu haver, er ligesom alle andres her i Byen med Jærn, Tiære, Salt, Humle, Hør, Hamp og Blaar og andet Smaakram samt og Tømmer og Fisk men dog kuns liden og ringe for Bonden, Borger og Landmanden. Har 1/3 i den her for Byen værende Teglovn samt en Del Avling.
    • 16. Johan Lindemann [Note 22]. Saavidt som ses og fornemmes kan, er han den som allermest Handel og Vandel her i Byen driver. Han bruger sit Tobaksspinderi, hvilket foregives for ham ej at være saa profitabel, som del forhen været haver. Ligeledes bruger han den største Krambohandel med adskilligt for Borger og Bonden og Landmanden lige og mere end anden her i Byen. Foruden har han og en temmelig Korn- og Tømmerhandel saml selv en Del Avling her for Byen, saavel og Øl- og Brændevinssalg, saa han, saavidt vides, sider udi en temmelig god Stand.
    • 17. Jæss Hansen Torp [Note 23]. Foruden at han med Privilegie paa Farveriet er benaadet, bruger han og en liden Krambohandel, formedelst Farveriets Ringhed, for Bonden og Landmanden samt og lidet Husnæring af Øl- og Brændevinssalg. Ellers er han i maadelig Stand, saavidt vides.
    • 18. Sørren Jensen Fæveille [Note 24]bruger ligeledes liden Krambohandel, liden Korn- og Tømmerhandel, temmelig Husnæring af Øl- og Brændevinssalg samt og nogen Avling her for Byen, saa man ikke rettere er vidende end at han jo sidder og nærer sig i temmelig god Stand.
    • 19. Friderich Schwartz, Farver[Note 25], har og endelig nylig begyndt lidet Kræmmeri foruden det, ham Privilegie paa Farveriet er bevilget, som foregives at være ringe. Han findes i Vognmandslauget, hvortil han og har noget Avling. Hans Tilstand troes ikke at være uden maadelig, siden han nylig vel muligt har sat sig i Vidtløftighed med at købe sit Farverredskab; dog sidder ban og nærer sig nogenledes.
    • 20. Afg. Sl. Hans Thiibis Enkehar og, den Stund hendes si. Mand levede, haft lidet Handel som andre, mens nu intet eller ganske lidet, formedelst det for hende siden hendes si. Mands Død mærkelig er gaaen tilbage, saa hun nu snart er ei noget ejende, thi alt hvis i Stærvboen ved Registering og Vurdering befandtes, det er Børnene saavelsom Creditorerne giort Udlæg udi.
  • 4. Classe. Nogle andre Borgere og Byens Indvaanere.
    • 21. Johan Ernst Suhr [Note 26]har for nogle Aar siden haft og holdt lidet Kræmmer; mens formedelst Tidernes Vanskelighed og Besværing har han, som er en gammel affældig Mand, set sig derfra entlediget for at leve mere roligt. Hans eneste Næring, han nu har, er allehe Øl- og Brændevinssalg uden Huset samt en Avling af Jorder, Ejendomme og Enghauger her for Byen, saa han eragtes nu at være en af de bedste i Velstand af Borgerfolk her i Byen.
    • 22. Adjutant Johan Otte Prentzerhar Naadsens Penge af Kongen. Ellers sidder han og har som andre lidet Husnæring af Øl- og Brændevinssalg samt og logerer nogle Reisende, mens hans Tilstand er snart ei anderledes, end han saaledes kan sidde og retterere sig, saavidt vides.
    • 23. Frands Svane [Note 27]har og forhen paa et Par Aar handlet noget lidet her i Byen, mens formedelst han ei synderligt noget havde at ligge i Handelen, saa og formedelst han tog Skade hos mange, som han sine Varer havde betroet og ikke for nød Betaling, lod Handelen sig selv af for hannem, idet hans Creditorer faldt hannem hastig paa, nu sidder han og har allene lidet og ringe Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, som han saaledes knap og nap kan nære sig af; er lidet eller intet ejende.
    • 24. Christen Galten, Barberer[Note 28]. Foruden hvis han kan have af hans Barberen her af Byens Indvaanere saa og andre hans smaa Curer udi en og anden Tilfælde paa Landet, har han en temmelig Husnæring af Øl- og Brændevinssalg saa og lidet Høkeri af Flæsk, Smør, Gryn og saadant mere, saa der vides ikke rettere, end at han jo staar sig nogenledes vel.
    • 25. Jørgen Pjrringe, Barberer[Note 29]har ganske lidet at nære sig af undtagen det, han kan have nogle faa af Borgerskabet at barbere, saa han dessen Aarsag sidder ndi en temmelig slet Tilstand og er snart ganske intet ejende.
    • 26. Christen Widesen, Møller, nærer sig vel af Møllen, han her i Byen bebor og har i Fæste foruden det, han lige ved andre har en temmelig god Husnæring paa Øl- og Brændevinssalg, saa og en Del Jorder og Ejendomme her for Byen. Vides altsaa ikke rettere end han jo sidder udi en temmelig god Stand og Formue.
    • 27. Mathias Mathiassenhar og lidet Jorder og Ejendomme her for Byen foruden lidt Husnæring af Øl-og Brændevinssalg, tillige og lidet Høkeri af Smør, Flæsk, Gryn og saadant mere, saa han saa vidt vides nærer sig i en maadelig Tilstand uden Giæld.
    • 28. Johan Jochum Mejer [Note 30], Organist og Instrumentist, er med Previlegie derpaa af hans kgl. Maitt bleven forundt, dog findes her en ved Navn Christian Madsen Krag, som herefter anførtes, som Previlegie tillige med denne Johan Jochum Meier haver; dessen Aarsag er de ved Forening og Repartition paa Landsbyerne at giøre Opvartning med deres Musik bleven separeret, saa enhver har sine visse Sogne og Byer, saa at denne
    • 29. Christian Madsen Krag, Musikant[Note 31], nærer sig af de Steder, hannem af Johan Jochum Meier ved Forening er accorderede, saa man ikke rettere er vidende, end denne jo og saa nogenledes har Brødet mens ikke saa tilstrækkelig eller i saa god Stand.
  • 5. Classe. SmedeLauget.
    • 30. Christen Simonsener inesten ei noget ejende. Endelig nærer han sig af sin Haandværk og ei andet.
    • 31. Christen Olhifsen, Guldsmed. Havde han ei haft en Broder som er Præst, som Tid efter anden har hiulpen ham, saa vides ikke, han kunde have ejet aller ringeste, og ganske lidet endnu formedelst Guldsmed-håndværk her mere end andre Steder er ganske slet; enhver sparer det mest muligt er. Ikke heller bruger han anden Næring, undtagen han undertiden kan have lidet Øl- og Brændevinssalg.
    • 32. Jens Harboe [Note 32], Grofsmed, nylig for et Par Aar her til Byen ankommen. Vides ei, at han er noget ejende. Han har endelig faaet sig et lidet Hus, men vides ikke rettere, end det jo er pantsat i Horsens. Nærer sig ved sin Håndværk og, saaledes som han kan.
    • 33. Jacob Jensen, Kleinsmed, nærer sig nogenledes vel efter hans Stand af sin Håndværk og ei andet.
    • 34. Jens Andersen, Kleinsmed, ligesaa af sin Håndværk.
    • 35. Petter Carlsen, Grovsmed, er nylig for et Aars Tid siden ankommen. Han sidder udi en Lejestue, lian har lejet og er ei noget ejendes, neppelig at han ved sin Smedearbeide endnu kan tiene det, han kan fortære.
  • 6te Classe. Skomagerlauget.
    • 36. Pouel Jensener med Kone to gamle Folk; dog sider han med en Svend og Dreng paa Håndværket og nærer sig nogenledes deraf uden stor Giæld, saavidt vides.
    • 37. Andreas Poulsenbefindes mesten at være fattig og snart ei noget ejende.
    • 38-39. Jens Pedersenog Hans Christensen, ligesaa og sidder i Borg og Giæld, saavidt vides.
    • 40-41. Thyyge Greigersenog Peder Jensensnart fattige og nærer sig af lidet Flikkeri.
    • 42. Hendrich Dæhn [Note 33]har paa Haandværket en Svend og Dreng, saa han sidder med Nap og Nød og har Brødet efter sin Stand, dog vides ikke, at noget hos ham er til overs.
    • 43. Niels Ifversen. Saavidt vides, sidder han og i Giæld og ei er noget synderligt ejende. Ellers sidder han saaledes hen paa Haandværket med sine Børn og nærer sig ikkuns ringe.
    • 44. Niels Lanrsens Enkeerhverver Brødet ved en Svend paa Værkstedet; i en ringe Tilstand og er snart intet ejende.
    • 45. Johan Mathiassen, som paa et Par Aars Tid har været i Lauget, nærer sig af sit Haandværk nogenledes endnu, saavidt vides, mens ei noget synderligt for ham tilovers.
    • 46. Laurs Skomagerer ei noget ejende, saavidt vides.
    • 47. Jørgen Andersenlidet bedre formuende.
    • 48. Jens Biug [Note 34]nærer sig temmelig af sit Haandværk, dog ikke heller tilovers fra ham.
  • 7de Classe. Skræder Lauget.
    • 49. Hermand Skræderhar endelig lidet Hus og Gaard men ej meget derudi eiende. Han har mange smaa Børn, som han endelig ved hans Haandværk sidder og erhverver Brødet til, ikke heller mere, saavidt vides.
    • 50. Simon Sckørmand [Note 35]ligeledes med mange smaa uopdragne Børn. Hans Tilstand lige ens ungefæhr med forrige Skrædders.
    • 51. Mogens Riisom [Note 36]. Saavidt vides, skal han vel findes udi lidet bedre Stand paa sit Haandværk allene, saa han nogenledes sidder og nærer sig.
    • 52. Johan Adolf. Formedelst hans Kone i lang Tid har været behæftet med Svaghed i Ansigted af Kræft, som har sat dem en Del tilbage, er han ei synderlig noget ejende.
    • 53. Johan Pedersener ei noget synderligt ejende.
    • 54. Peder Christensenen gammel døv affældig Mand, kan knap erhverve saa meget som han kan fortære.
    • 55. Christen Christensenhar ei videre end, hvis han kan i Dagtal fortiene fra en Hus til en anden, som tager ham til sig i deres Huse.
  • 8de Classe. Feldbereder
    • 56. Jacob Benjammensennærer sig af sit Haandværk allene og har endelig et lidet Hus, men saavidt vides, er han ej meget derudi ejende.
    • 57. Morten Jensens Enke, mestendel fattig med mange smaa Børn.
  • 9de Classe. Handskemagerlauget.
    • 58. Christen Jacobsener en gammel Mand som knap sig kan af sit Håndværk ernære, om ikke han havde lidet af Byen, som der er antaget til Bymand. Hans Tilstand er ikkun temmelig.
    • 59. Jens Greiaersener en gammel svag Mand, som er snart intet ejende.
    • 60. Lambret Christensennærer sig nogenledes af sit Haandværk og ej mere.
    • 61. Levi Necolajsenbruger snart intet ved Håndværket mens nærer sig af et Par Heste og Vogen, som han kiører med for, hvem hannem maatte have nødig, for indenbys Folk. Er kuns udi en temmelig og meget ringe Tilstand.
    • 62. Jacob Christensennærer sig allene af sit Håndværk og er ganske lidet ejende.
    • 63. Simon Jensenfindes vel i Handskemagerlauget antegnet men arbejder mesten i Dagløn og er mesten fattig.
    • 64. Ifver Christensennærer sig nogenledes af sit Håndværk allene og ei andet, mens ei meget for ham til overs.
    • 65. Hans Sørensen. Ligeledes. Foruden har han lidet Avling, ellers ikkuns i maadelig Tilstand.
    • 66. Simon Sørensener snart intet ejende. Han arbejder meget for andre.
    • 67. Andreas Benjammensen, ikke snart bedre.
  • 10de Classe. Rokkedrejere, uden Laug.
    • 68. Anders Sørensen. Foruden hans Håndværk har han lidet Avling saa og lidet Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, saa han sidder nogenledes og nærer sig.
    • 69. Clemend Sørrensen. Ligesaa og nok saa vel i Stand.
    • 70-71. Thomas Tørringog Sørren Tørring. Foruden deres Håndværk er de og i Fiskerlauget mens er ikkuns maadelig i Stand.
    • 72. Peder Nielsennærer sig og ligesaa af sin Drejerhåndværk saa og Fiskeriet, dog er han kuns i temmelig slet Tilstand.
    • 73. Christen Nielsenligesaa af sin Drejerhandværk alene og nærer sig deraf nogenledes.
    • 74. Sørren Hansensider med sit Håndværk og nærer sig deraf nogenledes.
    • 75. Christen Andersen, ligeledes men ei saa godt.
    • 76. Henning Drejer, ikkuns af slet eller ingen Tilstand og ejer snart intet.
  • 11te Classe. 3de Hvedebrødbagere og en anden Mand.
    • 77. Hans Christensennærer sig af sit Bageri. Desforuden har han nogen Avling samt og bruger anden Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, saa at han, saa-vidt vides, agtes at sidde nogenledes i Stand og Næring.
    • 78. Jens Jensen, nærer sig ligeledes af sit Bageri, Avling og anden Husnæring af Øl- og Brændevins-salg, samt er han og i Vognmandslauget, saa han nok saa vel i Stand kan eragtes.
    • 79. Friderich Saxe [Note 37]eragtes endnu saa vel og noget bedre i Stand end de andre tre foran og har samme Drift undtagen, det han ikke er i Formandslauget.
    • 80. Hendrich Mathiasenhar tilforn negocieret og selv ejet et Skiberum, men i Krigstider og ved onde Betalere taget stor Skade, saa han nu allene nærer sig af lidet Øl- og Brændevinssalg og ganske lidet og snart intet ejende. Sidder i et Lejehus.
  • 12te Classe. Vogenmandslauget.
    • 81. Sl. Mogens Rasmussens Enkehar ei andet at nære sig af end sine Heste og Vogen, hvortil hun holder lidet Avling, saa hun som Enke saaledes hensidder udi en liden og temmelig Tilstand.
    • 82. Jørgen Groethnærer sig af at herbergere Fremmede og Rejsende, en Del Avling, Husnæring af Øl-og Brændevinssalg, samt og findes han i Vognmands-tallet. Hans Tilstand er nogenledes god, saavidt vides.
    • 83. Bertel Ulff [Note 38]nærer sig allene af sine Foerreiser og lidet Avling, mens ganske slet i Stand.
    • 84. Mads Pedersenog 85. Uldrich Mortensen er snart intet eiende, naar deres Giæld bliver betalt.
    • 86. Mads Kragnærer sig af Foerreiser, lidet Avling, lidet Øl- og Brændevinssalg mens findes i temmelig Tilstand.
    • 87. Jørgen Ollufsen, Foruden det han er i Vognmandslauget, har han lidt Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, saa at man ikke rettere er vidende end, at han jo nærer sig nogenledes mens ei synderligt andet; Avling har han til sine Bæster og Fæhøvder ligesom andre Formænd.
    • 88. Christen Sørensen. Ligeledes avler og er Formand i Lauget mens vides ei synderlig Næring. Er kuns af ringe Formue.
    • 89-90. Morten Knudsens Enkeog Jens Knudeligeledes.
  • 13de Classe. Fisker Lauget.
    • 91. Søren Sørensens Enkeer kuns udi temmelig slet Tilstand; har endelig Brødet af Fiskeriet og har ej andet at nære sig af.
    • 92. Anders Colding. Foruden hans Fiskeri har han og lidet Husnæring af Øl- og Brændevinssalg, saa han er nogenledes uden Gæld, saavidt vides, mens ej meget tilovers.
    • 93. Hans Simonseni alle Maader ligesaa.
    • 94. Peder Hansen. Nærer sig allene af Fiskeriet og fører ind og ud til Skibs ligesom andre hans Laugsbrødre, saa han og sidder nogenledes i Stand uden altfor stor Giæld, saavidt vides.
    • 95. Jørgen Humb, ligeledes mens af mindre Formue.
    • 96. Johan Jochumsenligesaa og nok saa ringe af Formue. De øvrige Fiskere findes, som formelt er, udi Drejerlauget.
  • 14de Classe. Af Slagtere, mens ingen Laug.
    • 97. Niels NielsenSlagter og 98. Jens HemmerSlagter ere ei synderligt noget elende og er mærkelig gaaen tilbage, formedelst altfor mange af den Slags her i denne liden By er af reducerede Ryttere, som her har nedsat sig og slagte mere end de (som herefter findes), ihvorvel de (nemlig Niels og Jens Slagter) af forrige Stiftsbefalings-mand von Calneinsaavel og Deres Excellence derpaa fuldte Resolution allene til Slagteriet her i Byen skulde være bevilget, som og var nok for denne liden By.
    • 99. Jacob Ernst [Note 39]var forhen Rytter ved Hr. General Ebberhartses Lifcompagnie og ved Reduction af de 10 Mand pr. Compagnie afgaaen, derefter tog sit Borgerskab og nærer sig af Øl og Brændevinssalg, Slagteri og Marqvetenderi for Rytterne og alle andre, saa han paa saadant har den største Næring og, saavidt vides, sidder i temmelig Velstand efter sin Stand.
    • 100. Andreas Lomeier. Foruden det han af kgl. Maitt allernaadigst er benaadet som en aftakket Rytter fra Grev Friises Regimentes Lifcompagnie med Naadsens Brød eller Penge maanetlig, sidder han og har en temmelig Næring af Slagterie og undertiden lidet Brændevinssalg, saa man ikke rettere er vidende, end han jo sidder i' nogenledes god Velstand efter sin Maade, mens ei nogensinde Borgerskab taget.
  • 15. Classe. Endnu nogle Håndværksfolk uden Laug.
    • 101. Sl. Rasmus Jespersen Snedikers Enkehar en Svend paa Håndværket for at holde lidet Næring til Ophold. Saa har hun og lidet Avling for Byen. Hendes Tilstand er ikkuns maadelig ringe.
    • 102. Knud Christensen Snedikerhar ei videre med sin Håndværk, som han med Kone og smaa Børn af ernærer, mens ringe af Formue.
    • 103. Rasmus LundTømmermand og Snediker har vel en Del Arbeid baade i Byen saavelsom uden Byen, mens dog vides ikke, at han er af nogen Formue.
    • 104. Christen Hattemagernærer sig allene af sin Håndværk og er kuns i en ringe Tilstand.
    • 105. Mathias Sadelmager. Forudens hans Håndværk har han lidet Avling, saa at han med Kone, som er to gi. Folk, nogenledes erhverver, hvis de kan for tære, og ej videre.
    • 106. Bendix Sadelmager, nærer sig af sit Håndværk, som er kims liden og ringe, saa han snart intet er elende.
    • 107. Mads Muurmand, som har taget sit Borger-skab, har maattet formedelst manglende Arbeid denne Sommer taget til Horsensder Arbeid at søge, hvilket og har forvoldt det, her i Byen er ankommen en Rytter af Hr. Generalmajor Sabelischensfra Colding, som har taget den meste Del af Arbeidet fra ham. Hvorledes hans Tilstand, eller om han der sig noget kan fortiene, eller ogsaa om han kommer igien, det vides ikke.
    • 108. Niels Hiufler, en gi. svagelig Mand, sidder i Lejestue og har ganske intet, udeii Livets Ophold, ved hans Arbeid kan udrette.
    • 109. Michel Nielsen, aftakket Rytter fra Hr. Grev Friises, har sig her nedsat paa sit Rebslagerhandværk, som sidder uden Borgerskab udi en Lejestue og ejer intet.
    • 110. Jochum Bødikernærer sig af sit Håndværk saa og lidet Avling, nogenledes uden stor Giæld, ikke heller meget til overs.
    • 111. Bertel Bødiker ligesaa mens ej saa vel i Stand eller Formue.
    • 112. Niels Andersen Rebslaarer ei noget eiende.
    • 113. Peder Johansen Glarmesterer med Kone to gamle Folk og har opdragen mange Børn, kan ei fortiene mere, end de kan fortære, saa de snart intet haver.
    • 114-115. Niels Mallerog Peder Pottemagernærer sig ringe af deres Profession, saaledes som de kan, mens ej tilovers.
    • 116. Niels Marqvorsener Tobaksspindersvend, sidder i Lejehus og nærer sig af lidet og ringe Øl- og Brændevinssalg samt og lidet Tobak, han hos Tobakspinder Lindemann tager at udhøkre, mens ei nogen Borgerskab taget.
  • 16. Classe. En Del smaa Avlsmænd.
    • 117. Niels Andersen, er ganske intet einde, har intet andet at nære sig af uden et Par Heste og Vogen, som kan kiøre lidet Sand, Ler og saadant med for andre. Til saadant at holde vedlige har han lidet Avling i Leje.
    • 118-124. Jens Joensen, Anders Nielsen Fløche, Las Sørensen. Florentz Florentzen, Laurs Sørrensen, Hans Nielsen Wilstrupog Christen Langkier. Ligesom næst forrige.
    • 125. Hans Bundeer lidet Avling eiende, som han kan holde et Par Heste paa, har og en ganske liden ringe Husnæring af 01 og Brændevin, hvorved han nogenledes sidder og nærer sig, mens ej synderligt noget til overs.
    • 126. Christian Vallanthinsen, ligesaa i alle Maader.
    • 127. Jens Pedersennærer sig af lidet Øl- og Brændevinssalg mens kuns af ringe Formue, saavidl vides, undtagen det just allene kan være den Hus, han bebor, at kan være eiende.
    • 128. Niels Hansen. Ligesaa i alle Maader, undtagen han har en Baad, som hans Søn farer ind og ud med til Skiberummene for, hvem ham dertil maatte behøve.
    • 129. Peder Rebslagerhar lidet Avl for et Par Heste sil Underhold, som han holder, og nærer sig af smaa Kiørsler for Byens Indbyggere, hvem som hannem nogensteds maatte behøve; har og et lidet Hus, som han bebor uden stor Giæld, saavidt vides.
    • 130. Casten Sørensen. Ligesaa mens af en ringe Formue.
    • 131. Rasmus Jørgensenhar og lidel Avl i Leje til at føde en Ko med, er ellers ej synderligt Ejende, vides snart ikke, hvoraf han sig ernærer, undtagen dethans Kone sidder og væver som mange flere fattige Folk her foruden i Byen findes og ei noget til Byen kan svare, hvilke vides ikke, om giøres nødig at antegne.
    • 132. Claus Jensen Fiskerhar lidet Husnæring af 01 og Brændevin samt og en Eiendom her for Byen, saa han sidder i nogenledes Stand uden Giæld, saa vidt vides.
    • 133. Mads Blegmandsidder til Huse med mange smaa Børn og er ei noget eiende; har lidet Avling i Leje at holde et Par Heste med.
    • 134. Thorsten Muusmands Enkehar lidet Avling at holde en Ko med.
    • 135. Jens Konstrups Enke, ligeledes, men lejer det.
    • 136. Adam Kruse [Note 40], en reduceret Rytter fra Hr. Grev Friis, har ingen Avling men eier et lidet Hus og nærer sig af, at hans Kone væver. Er ellers intet eiende.
  • 17. Classe, Daglønnere
    • 137-150. Jens Bødiker, Jørgen Greigersen, Morten Tambur, Mathias Sick, Jens Rebslager, Mads Feveile, Christen Jørgensen, Mathias Christian, Jens Broch, Jacob Staarup, Olle Suns, Morten Michelsen, Jens Christen, Olle Salmager, alle intet eiende.

Noter

[Note 1] Revir = Strøm, Vandløb.
[Note 2] Det daværende Raadhus, der blev nedrevet 1780, var efter D. Atlas en Rest af Sortebrødreklostret. Rygningen var 27 Alen lang 123/4 Al. bred, 10 Al. høj til Taget og i 2 Etager, hvoraf den nederste var med Hvælvinger, hvilende paa 5 Piller. Deri var indrettet Raadstue, ?Sprøjtekammer? samt 2 Arrestkamre, og i øverste Etage var der Magasinloft og Munderingskammer for de i Byen indkvarterede Dragoner. Ved den søndre Ende fandtes ?et højt, plat Taarn? af tyk Grundmur, der skal have været en Levning af Klosterkirken. I Taarnet fandtes ligeledes et Arrestkammer. For oven i Taarnet var et ?Seirværk? samt en stor Klokke, kaldet Stormklokken, der senere er ophængt i det nuværende Raadhustaarn. Uden paa Taarnet hang en lille Klokke, som kaldtes Ti-klokken, hvormed der daglig blev ringet Kl. 10 og ved andre Lejligheder., som nu en stor Hjælp med første maatte behøve, samt til anden Byens højnødvendig Udgifter, hvorved da enhver Mand kunde nyde nogen Lindring, som ellers over enhver af Byens Borgere og Indvaanere ved forfattede Skatteligning skal udredes, eller og om det anderledes maatte behage Deres kgl. Maitt at forunde Byen i Vederlag for bemeldte 1000 gode uforfalskede Dalers Forstrækning den her for Byen befindende Løget Markog dens Ejendom, som bestaar af 7 Td. 2 Fr. 2 Alb., som Byen ellers aarlig til Regiments Gassen i Coldingungefehr 38 Rixdlr. svarer, til evindelig Arv og Ejendom ligesom al andet kiøbt Kiøbstædjorder fri for al kongl. Tynge af Skatter og Landgilde efterdags, som kunde være Byen ligesaa tienligUnder 14/10 1766 blev det bevilget ved kgl. Resol., at Vejle Købstad fremdeles maatte beholde Løget Mark, ?dog at deraf isteden for forrige Landgilde svares 50 Rdl. aarlig og de af Hartkorn gaaende Skatter?. (Jfr. nærmere Gaarmanns Efterretn. om Weile Kiøbstæd S.21 f.
[Note 3] Foruden denne nævner D. Atl.: Nørrebro. Midtbro, Gieddebro og Stokbro eller Tyrildherreds Bro, de to sidste norden for Byen.
[Note 4] Ejer af Tirsbæk, død 1746. (Jfr. F. Hvass: Personer og Familier af Navnet Hvas, V, S. 255 f.)
[Note 5] F. 1678 paa Kjærbygaard, S. a. Mourits Hansen H. og Hstr. Giertrud Borchard. Sognepr. i Jelling 1705, i Vejle 1724, g. 1 m. Sophie Dorothea Wandal E. e. Sgpr. i Jelling Lars Gregersen Fog, og 2 m. Charlotte Amalie Curtz E. e. hans Formand i Vejle Mag. Eskild Nielsen Busch. Han døde d. 30/3 1750.
[Note 6] Friederich Ebberhertz, der 1731 var Kommandant i Fredericia og 1732?38 Chef for det holstenske ?geworbene? Regiment.
[Note 7] Johan Moldrup, S a. Assessor Peter M. til Vestervigkloster, f. 10/8 1710, Kornet i det holstenske Rytterregim. 1730, Ritmester 1736, Major 1749 og tog sin Afsked 1754. Han blev 1731 adlet og ægtede 1733 Cathrine Elisabeth de la Mare (f. 19/6 1717 død 10/10 1748). Han døde 25/2 1762 og begge blev bisat i Familien de la Mares Kapel i Vejle Kirke.
[Note 8] Død 1740.
[Note 9] F. 1696, S. a. Sognepr. til Kvong og Lyne Hans Lauritsen B. og Hstr. Margrethe Laugesdatter. Var, forinden han kom til Vejle, Hører i Varde. Han blev 1741 Sgpr. til Thorstrup og Horne og døde 4/12 1754. Gift 1 m. Magdalene Rasmusd. Fog (død 1748) G. 2 m. Mette Marie Poulsen.
[Note 10] F. d. 23/3 1766, S. a. Sgpr. til Grimstrup og Aarre Anders Hansen Roest (Rostenius) og Hstr. Margrete, der var D. a. Borgmester Holst i Vejle. Han blev 1686 Hører og Vicerektor ved Vejle Skole, og da den daværende Rektor, Oldenborg, døde, ægtede han dennes Enke og fik hans Embeder som Rektor ved Skolen og Sognepr. til Vinding. Han døde d.23/7 1745. Den daværende lærde Skole i Vejle blev nedlagt 1739, og Skolehuset, som var opført af Bindingsværk, blev benyttet som Klokkerbolig.
[Note 11] Er sikkert identisk med ovennævnte Jesper Roesteens Søn Anders, der nævnes i et Kopskattemandt. af 1743 som Kordegn og Skoleholder i Vejle, og hos hvem Faderen da boede i ?et lidet Kammer?. Han ejede en lille Gaard, hvori han holdt Skole, ?formedelst Skolehusets store Brøstfældighed?. Han døde 1751.
[Note 12] Paa en Skatteangivelse af 1713 skriver han sig Mühlensteth. Ved den store Ildebrand 1739 nedbrændte hans Gaard, hvorved han mistede det meste af, hvad han ejede Hans Hustru var Anne Kirstine Mortensdatter, med hvem han blev gift d.13/10 1718. Han døde 1750.
[Note 13] Blev 1701 konstitueret som Herredsskriver i Nørvang-Tørrild Herred med Successionsret til Embedet. Hans Ansøgning var skrevet i Kolding, men oplyser intet videre om hans Fortid. 1718 blev han tillige Byfoged i Vejle og fik ved den Lejlighed en god Anbefaling af sin Amtmand. 1740 havde han, som da var bleven noget til Aars, ansøgt Kongen om en Stedfortræder ved Herredsskriveriet i Nørvang-Tørrild Herred, men da Herredsfogedembedet i samme Herred kort efter blev ledigt, meldte han sig ikke desto mindre som Ansøger. Kongen nærede Betænkelighed, men Stiftamtmanden anbefalede ham varmt og skriver bl. a., at han foruden at han passede sine Embeder godt tillige var ?en from, sagtmodig, gudfrygtig og ærlig Mand?, hvilket alt kunde bekræftes ved Attester fra Sognepræsten, Hospitalsforstanderen og ?en Del bedste Borgere?, samt ?at det vilde lægge ham i Graven, om han efter saa mange Aars tro Tieneste skulde for hans Alders Skyld agtes hans Majts. Naade uværdig?. Kongen udnævnte ham da, men saaledes, at han maatte afstaa Herredsskriverembedet, og at Stiftamtmanden maatte tage Ansvaret for hans Embedsførelse. Den sidste Betingelse bevirkede dog, at der det følgende Aar ? uagtet han hidtil havde givet personligt Møde paa Tinge og fungeret upaaklagetigt ? blev beskikket ham en Medhjælper og Successor i begge Embeder, nemlig Byfogden i Kolding, Christian Grundahl. Han døde 1745, og hans Enke, Hylleborg Blænsted, med hvem han var bleven gift d. 5/7 1736 og havde en Søn ved Navn Mathias (f. 1738), døde 1748.
[Note 14] Da Embedet som Byfoged i Vejle blev ledigt i Aaret 1718, blev der fra Beboerne i Vejle indgivet et Andragende til Kongen om at ansætte ham i dette Embede. I Andragendet, der har ca. 50 Underskrifter, hedder det bl. a., at ?ermelte Postmester Geert Wolf altid har waaren En ærlig opRigtig Samvittigheds Mand saauel mod fattige som Rige og altid har lagt flid paa Hans Maits. Ringe liden Byes opbyggelse og beste saauel og i alle gode Polletie?. Meningen var sikkert bedre end Formen. Aaret efter indgik Wolff ? eller, som han ogsaa kaldes, Wulf ? Ægteskab med Ingeborg Hanse Kollerup, der efter hans Død 1734 ved kgl. Resol. af 23/4 s. A. blev indsat i hans Embede. Det siges i Gratialprotokollen, at hendes Mand i 36 Aar havde været ?anfortroet Embedet, i hvilket hun under hans Svaghed længe havde assisteret ham. Enken døde 1743.
[Note 15] Havde, da han 1734 blev ansat som const. Byskriver med Successionsret, ?tjent ved Pennen? i 12 Aar som Fuldmægtig hos Stiftamtmanden i Ribe og blev af sin Principal anbefalet som ?en skikkelig og vittig Mand saa og habil til at forestaa dette Embede?. 1740 blev han tillige Skriver i Nørvang-Tørrild Herred og forestod begge Embeder til 1757 Efter hans Opgivende 1743 ejede han foruden sin Ejendom, der var ansat til 800 Rd., en Varebeholdning til Værdi 350 Rd., Part i en Galiat til Værdi 100 Rd. samt Rentepenge, Guld og Sølv til Beløb 300 Rd. foruden nogle uvisse Fordringer. Hans faste Løn som Herredsskriver var 20 Rd. aarlig og som Byskriver 10 Rdl. Sine ?tilladelige Accidentser? beregner han til ikke højere end 66 Rd.4 Mrk. Han var g. m. Marie Sophie Mandix, der døde 1754. Han døde selv Novbr 1764, 70 Aar gl.
[Note 16] David Jensen Foigt blev 1711 Byskriver i Vejle, hvor han døde i Februar 1749 efter i sine sidste Aar at have nydt Ophold hos sine Paarørende der i Byen.
[Note 17] Angav 1743 sin Formue (rede Penge, 1 Enghave samt et Hus i Kolding m. m.) til 2799 Ild. og sin Løn ved Hospitalet til 66 Rd.4 Mrk. Han døde 1754.
[Note 18] Nævnes 1722 blandt Ansøgerne til Tolderembedet i Vejle (i Rentek.s Resolutionspr.) Han var da Borger smstds. og havde i 9 Aar haft Byens Konsumtion i Forvaltning.
[Note 19] Anna Margrethe Svane, D. a. Borgmester i Vejle Claus Svane. Da hendes Mand døde 1722, indgav hun Ansøgning om det ledige Embede, som hun fik, skønt der havde meldt sig en Mængde Ansøgere. I Rentek.s Resolutionspr. henvises ved denne Lejlighed til den Naade, Kongen havde haft for hendes Fader og til, at Andragendet var recommanderet af hendes Moder. Det var Meningen, at hun skulde bestride Forretningerne ved en Fuldmægtig, og hun blev foreløbig kun antaget paa Prøve, men fik 1731 Konfirmation paa Embedet, der 1739 overgik til hendes nedennævnte Søn, Peder Hansen Staal.
[Note 20] Blev 1739 Tolder og senere tillige Postmester i Vejle. Var 1743 Ejer af den Gaard, i hvilken han boede, samt andre ?Woninger? og forskellige Enghaver m. v i Byens Nærhed, men havde paa den anden Side lidt store Tab ved Ildebranden 1739. Han døde 1773, 67 Aar gl.
[Note 21] Blev 1722 g. m. Rebecca Dorchæus; døde 1769.
[Note 22] Var Stamfader til en endnu levende Slægt af Navnet Linnemann (se Slægtshaandbogen Till. til personalh. Saml.). Han var f. 1696 og S. a. Tobaksplantør i Fredericia Thomas L. Hans 1. Hstr. døde 1737, og han blev Aaret efter g. m. Karen Sørensd. Fævejle, i hvilket Ægteskab lian havde en Mængde Børn. Naar han kaldes Borgmester, maa dette forstaas i Overensstemmelse med Mandt. 1743, hvor han betegnes som ?caracteret Borgmester?, idet Stillingerne som Borgmester og Raadmand ophævedes for Vejles Vedk. ved Frd. 28/11682. Han var imidlertid ret velstaaende og ejede 1743 2 Gaarde og en Rytterbarak i Vejle af Værdi tilsammen 1066 Rd.4 Mrk., 2 halve Skibsparter til 400 Rd., Markjorder til 520 Rd., Sølv og Guld for 100 Rd., Rentepenge 100 Rd. og Varelager for 500 Rd. Paa den anden Side var hans Gæld 1200 Rd. Han holdt ?Chaise? og havde en Husstand, best. af 2 Tjenestekarle, 2 Tjenestedrenge, 1 Amme og 2 Tjenestepiger. Hans 2. Hstr. døde 1764, 49 Aar gl., og han selv 1774.
[Note 23] Død i Okt. I735.
[Note 24] Blev 13/8 1717 g. m. Anneke Pedersd. Saxe, der 1743 var Enke og fortsatte hans Forretning. Hun ejede da foruden sin Gaard paa Søndergade i Vejle Lejehuse smstds., Markjorder, ½ ?Krejert? (en Slags Fartøj), Sølv til Værdi 40 Rd. og et Lager til 200 Rd., hvorhos hun havde 1040 Rd. paa Rente. Sin Gæld anslog hun dog til 700 Rd.
[Note 25] Død 1751. Hans Hstr. Kirsten Mikkelsd. Kæding, med hvem han blev gift d. 20/6 1732, døde 1749.
[Note 26] Var 1743 Konsumtionsforpagter. Han opgiver da sin Formue med Fradrag af Gæld til 2966 Rd. 4 Mrk. og bemærker, at han nu er 92 Aar. Han døde i Maj 1746, og hans Enke i Aug 1750. Boede 1731 paa Søndergade.
[Note 27] Frands Rasmussen Svane, død 1758.
[Note 28] Jfr. Vejle Amts Aarb. 1912, S. 115.
[Note 29] Jfr. Vejle A. Aarb. 1912. S. 115
[Note 30] I sin Skatteangivelse 1793 beklager han sig over sine elendige Kaar. Hans Hus var nedbrændt ved den store Ildebrand 1739, hvorved han mistede, hvad han gennem 26 Aar havde sammensparet sig. Han havde tidligere haft en aarlig Indtægt paa 60?70 Rd., men nu frygtede han at blive ganske brødløs, ?saasom der er nogen Præster paa Landet, som forbyder Music om Søgendag til Bryllup eller og de giøre Bryllup med Forsamling om Søndagen?. Han havde i sit Hus sin Svigersøn, Mads Mathiesen Bang, der ?nød Svendeløn?, og en Dreng i Lære ved Navn Nicolaj Arentsen.
[Note 31] Havde i Aaret 1700 været Trompeter paa Flaaden. Efter sin Angivelse 1743 var han nu bleven gammel, hvorfor han havde maattet afstaa sit ?Musicant-Embede? til J. J Mejer. som derfor skulde svare ham 2 Rd. om Aaret foruden 2 Mrk. af hvert Bryllup, hvor Musik forlangtes. Paa Landet havde han dog 4½ Sogne at betjene, ?dog ikkuns med egne hænder allene, uden ringeste Assistance af nogen anden?; men han tilføjer, at ?det er saare rart (= sjældent), at nogen Musique der bliver brugt. Han døde 1756, og hans Enke, Anne Jensd. Halling 1794, 92 Aar gl.
[Note 32] Jens Jensen Harboe, begr. 16/1 1776, 79 Aar gl.
[Note 33] Vist den Henrik Henriksen Dehn, der 1718 i Vejle blev g. m. Maren Nielsd. Han døde 1750. En Jes Dehn nævnes i Vejle Kirkeb. som ægteviet 1718.
[Note 34] Jens Jensen Byg, død 1762, 97 Aar gl.
[Note 35] Han, der skriver sig Simon Schurmann, drev 1743 foruden sit Skræderhaandværk lidt Tobaksplantning. Han var g. m. Marie Cathrine Kolding (f. c. 1721 død 1784), D. a. Herredsskriver i Kjær-Hvetbo Herreder Gutzon Nielsen K. og Hstr. Sophie Feilcke.
[Note 36] Begr. 11/5 1736.
[Note 37] Hans Enke, Sophie Hansd., fortsatte hans Forretning (Hvedebrødsbagning m. m.) og ejede 1743 foruden sin Gaard en Rytterbarak, Mark-jorder, ?rede Penge pr. Cassa og udlaante? 513 Rd. 2 Mrk. samt Sølv for 50 Rd. Hele hendes Formue med Fradrag af Gæld beløb sig til 1453 Rd. 2 Mrk.
[Note 38] Bertel Nielsen Ulf. g. m. Johanne Anderod.
[Note 39] 11/10 1722 g. m. Karen Gregersd., død 1751.
[Note 40] Adam Kruse giftede sig efter 1737 at være bl. Enkemand med Mette Sørensdatter, der ligeledes ernærede ham ved Vævning. Han døde 1753, Han angiver (1743) at have tjent Kongen i 26 Aar.