Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Viborg
Transskribent: Svend Korup

Magistratens indberetning

Indledning

No 6

Deris Excellence Høi og Velbaarne Her. GeheimeRaad Og Stifts Befallings Mand Naadige Herre!

Hans Kongl Maits Allernaadigste Befalling som Ved Een Rescript af 25 Junj a. c. til deris Excellence er indkommen og os insinuerit allerunderdanigst at efter Leve, har vi ej Alleene Ved Borgerskabet, laugene og Kiøbmændene indhæntet deris betænchning, Mens ogsaa paa anden Maade søgt at udforske, Hvor Ved Hans Kongl Maits allernaadigste Villie kunde Ved Voris Erklæring blive saa Vit Mueligt Fuldkommet, Og der for ifølge dend allernaadigste Rescript Een post efter anden, saa Vit os Vitterligt, og Vi kundet Erfahret til besvaring foretaget, som følger.

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Vedkommer alleene Amtmændene og paa Landet boende.

Byens handel og næring

Wiborg Byes handel, handtering og Næring bestaar dend største Part udj dend aufling, som indvaanerne nyde af de byen af arrild Tiid tillagte Marchjorder og Ejendomme, Mens Negotien drives af nogle faae Kiøbmænd med stor besværlighed og bekostning, fordj Wiborg, som en Landstad, icke har dend avantagie, som Søestæderne, hvor Vahre med Skibene indføris, Men Wiborg byes Kiøbmænd deris Vahre fra Søestæderne til lands med store fragts bekostning maa lade hente.

Om bevægelser i handel og næring

Denne Handel og Næring, saa Vel som Negotien, har ej alleene aftagen, Mens forminskes Dagligen; Aaarsagen dertil er dend ulychelige 1726 byen overgangne Ildebrand Hvorved Indvaanerne er sadt i dend slette tilstand, at de iche, som tilforn, kand fortsætte deris Negotie og handel, og Kræfterne dem betagen, at Recolligere sig; dertil med ere saa mange øde og uopbygte platzer, som af mangel af beboere iche lidet Contribuerer til Handelens aftagelse, og som disse Øde Platzer, mesten deels ere Adelige tilhørende, saa seeis iche, de samme nogen tiid bliver opbyget hvis iche Ejerne Ved høje Kongelige befalling bliver imponerit, Samme at lade opbyge, eller byen at være hiemfalden.

Skibsfart og varetrafik

Wiborg, som Een Landstad, har ingen Skibe, Mens bekommer til Lands alle slags Vahre fra Søestæderne, Som Klæde, Silchetøj, Viien, brendeviin, som Mestendeels kommer fra Kiøbenhafn, Flensborgog Altonae, Salt, tobach, Specerier, farverier, Papir, Hør, Hamp og andre Deslige Vahre, som Vilde falde for Vidtløftig Specialiter at opreigne; Derimod udføris Huder, Hestedechener, Vox, børster og bereedte Skind, Nogle her forfærdigede handsker og hiemgiort lærit, Som Kiøbmændene af handskemagerne her i byen og landmanden indkiøber og lader igien udføre.

Fabrikker og manufakturer

Her i Wiborg findes ingen Fabriqver eller Manifacturer, kand iche heller mindes, her nogen tiid har Værit.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Een Priviligered Farver er her i Wiborg, som af Kongen er benaadet at være Eene Farver, og ingen anden, saa længe hand lever, Ræsten af Borgerskabet, Nærer sig som de best kand.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her i byen findes 7 oprettede lav det 1ste Smedelaug hvor udj befindes 14ten Mestere, som ere 2de Klejnsmede, som foregiver, at Ved Herr- og Præstegaardr lands byernis Klejnsmede skal betage dem deris fortienniste, Dernest 2de Grofsmede, 1 Spormager, 2 Kaabersmede, 4re Sadelmagere, og 2de Kandestøbere, Som alle, undtagen Kaabersmedene, ere saa fattge, at de iche formaar, at holde Svenne, har desuden gandske lidit Arbejde.

2. Skoemager lav bestaar af 22 Mestere, hvor i blant ichun findes trende, som kand fortsætte deris Handverch, med at holde Svenne og drenge, og i tide at Indkiøbe, hvad til handverchits fortsættelse behøvis; Resten er fattige, som ej Videre end med Deris Hænder kand fortienne, Disse beklager sig ogsaa, at Ved Herr- og Præstegaarde, Skoemagere skal fratage dem deris Næring.

3. Hattemagerlaug bestaaendis af 7 Mestere, som iche holder nogen Svenne, og beklager sig at de med største besværlighed maae føre deris Arbejde paa Vogne til andre stæder og Marcheder deris Hatter at afsætte.

4. Skræder Laug: Som er af 13 Mestere bestaaende, Hvilche mestendels Ved dend ulychelig Ildebrand ere Ruinerede, mens endog har nogenleedis opbygt deris Platzer, og derfor har sat sig i Gield, hvor fra de sig med deris hænders Arbeide med tiden søger at befrie.

5te Feltbereder Laug. Mesterne i dette laug 9 i tallet, Ere saa fattige, at ingen af dennem kand holde Svenne eller drenge.

6te Handskemager Laug, som bestaar af 36 Mestere, som er det stærcheste Laug her i byen, dog dend halve deel fattige og Arbeider for de andre for Svenne, beklager sig ogsaa at Ved Hergaarder skal findes folch, som med deris Arbejde tager fortiennisten fra dennem.

7de Snedicker Laug, Som er af 32 Mestere af adskillige handværcher som 15 Snedchere, 5 tømmermænd, 5 Muurmestere, 2de Drejere, 2de Glarmestere, og Een Notler, Af alle Disse Handværcher er icke Een I dend Stand, at hand kunde holde Een Svend, Saa det ere alle fattige folch, Og beklager sig nogle af dennim, at drejere og bøchere på landet bringer deris Arbejde her til byen, og forhandler det, dennem til stoer fornermelse.

I Det Ofrige beklager alle handverchsfolch og alle lauger byens Øde tilstand og de mange u-opbygte platzer, hvilche om de Vare opbygte og beboede, Iche lidet kunde hielpe til deris Næring og laugernis forbedring.

Kiøbmændenis tall her i byen beløber sig til 29, Hvor af trende holder Aaben boe med Klæde, Silchetøj og andre Kramvahre, og tvende af dem handler ogsaa med noget Viin og brendeviin.

4 Haver forhen handlet med Viin og brendeviin, mens deels af Ildebranden deels formedelst Byens slette tilstand ere tvende af dennem aldeelis Ruineret, at de iche kand fortsætte handelen.

Fiorten andre driver deris Handel med adskillige Vahre som af bønderne bliver søgt, som Salt, Tobach, Tier, Staal og Deslige og Otte ere Ved Ildebranden og andre ulychelige tilfælde Saaledis Ruinerede, at de aldeelis har maattet nedlæge deris Handel, Og har lidet eller slet intet at leve af, hvor til ej lidet har Contribuerit, at De fleste af dennem har deris af Ilden Consumerede Gaarde over deris Evne igien opbygt, og dend største deel af Kiøbmændene, som endnu driver handel, giører det paa Gield og Credit.

Ovenmelte Kiøbmænd Klager over dend besværlighed, hvormed de deris Vahre landvejs maae hente, og foregiver, at i forrige Tiider Vahrene har kundet komme paa Een Miil nær til Wiborg Til Vands, mens formedelst Grundene i Liimfiorden, hvor Fartøierne skulde Passere, med saa meget Sand er opfyldt, at nu ingen uden smaae Kaage fra Aalborgkand komme op i Fiorden, Er denne Fart hemmet, og dermed Kiøbmændene dend fordeel betagen, deris Vahre her til Wiborg til Vands at bekomme, hvilchet iche uden hans Kongl. Maits Naade kand Sættes i forrige Stand.

Kræmmere de findes i tallet 14ten som ere fattige folch, og med humle drager her fra byen, og fører det paa de Stæder, hvoe humle førerne iche kand komme, handler sig derfore huder til igien, som de til humle førerne imod humlen igen forhandler. Handverchsfolchene Tallet er Ved laugernis angivelse Specificerit og fattis Wiborg iche for Handverchs folch, mens for Arbejde til dennem, som sig her opholder.

Resten af Borgerskabet, saa Vel som nogle af ovenmelte Kiøbmænd, Kræmmere Og saa nogle af laugernis Mestere ejer marchjorder her i Wiborg March, hvoraf de deris Næring haver. Nogle lejer det, saa vel af indenbyes, som udenbyes beboere, og nogle ere daglønnere.

Samtlige Borgerskabet besværger sig, at saa mange Marchjorder Ved Kiøb og Sal, Imod Byens Privilegier til udenbyes Proprietarier, Fogder og andre ere bleven alienerit, Hvilche udj leje, Som de af byens borgere tagere, Meer end dobelt Rænte af deris Capitaler træcher, Dernest at de uden byes Ejere uforsvarligen bortfører til deris Gaarder dend afgrøe, som de paa Wiborg March aufler, hvor Ved de Giødningen tillige med bortfører, og Siden borger til fornermelse af byens Indvaanere, som ingen aufling haver, Giødningen igien indkiøber, og paa deris Ager Sætter, Da dog deels af dennem hverchen Svarer noget til byen eller Kircherne.

Saa klager Borgerskabet ogsaa over dend Landprang, idet at i adskillige landsbyer bliver udsolt af de Vahre, Som Aleene i Kiøbstæderne burde at hentes, Som Salt, tobach, Hør, Hamp, Staal, Saa derover Kiøbmændene i Kiøbstæderne iche kand afsætte deris Vahre, for dend Landprang skyld, og derover bliver Ruineret.

Agerdyrkningen

Vedkommer Landvæsenet, og som Wiborg er Een Landstad, som er tillagt Marchjorder og Ejendomme, Saa fattis dem iche i Dyrchelse eller forbedring, uden Hvad oven er Melt, om de uden Byes Ejeres uforsvarlige medfart, naar dend Ved højere befalling blef hemmet.

Afslutning

Dette er, hvad Vi om Wiborg byes og dets indvaaneris Slette tilstand og beskaffenhed, Efter de udj dend allernaadigste Kongl. Rescript os foreskrefne Poster udj aller underdanighed kand indberette, Forblivendis med ald Respect og Soumission.

Deris Excellence Høj og Velbaarne Hr. Geheime Raad og Stifts Befallings mand

Wiborg d. 15. Augusti 1735
Underdanige Tienere
Matthias Hecklau
C. Mørch
Naaman Harch