Byfogedens indberetning

Indledning

Høyedle og Velbaarne Hl: General Majoer Comandant og Ambtmand paa Borringholm Niels West Høybydende Herre

Efter Hans Exellentzis Hlr Stiftamptmandens, Baron Giersdorphs erindring til deris Velbaarnheds Befordring, andgaaende Hans Kongl: Mayst allernaadigste Befalning dateret Hirtsholm d 25 Juny belangende, 8te posters ErKlæring om Kiøbstedernis tilstand, samme Høy Kongl: befalning er mig indsendiget fra Hl: General Majoren under dato 2de Augusty sidstleeden, og er denne min allerunderdanigste ErKlæring paa forbem 8te poster, Saavit mig Vitterligt er Kiøbsteden Rønne andgaaende Nemelig

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Andgaaende et hvert ampts tilstand, beskaffenhed og producter.

Da er landet Borringholmet frugtbarland, af Ruug, byg dog mest haure Heste, qvæg, faar og Sviin, naar Gud icke lader Misvext falde

Byens handel og næring

Hvor udj eenhver Byes districts handel, Negotie, handtering og næring bestaar.

Rønne Byes Negocie og Handling bestaaer med Bønderne af Sædevare, qvæg og lidet fiskeri dog hafver byens Borgere icke noget vist District at handle paa, men bruger deris Handel mesten det ganske Land om, med indvaanere.

Om bevægelser i handel og næring

Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad der til Kand være aarsage.

Udj Fortficationens tiid, som 1683 blef begynt dog ey forfærdiget ere mange skiønne gaarde blefven Rujnerede her udj Byen men siden dend tiid er byen tiltaget med smaa bygninger, og med Borgere thj de som icke Kand faae leylighed paa landet Flytter her til og Bygger.

Skibsfart og varetrafik

Angaaende Voris Ved Søen beliggende og til Vands Negocierende Provincier og byer maa i Særdelished indhentis efterretning. Om de ind og udgaaende Vahre, ved Egne eller fremmede Skibe Blifver førte, Hvorleedis et Hvert Stæds skibsfart er beskaffen, Hvor mange og Hvor stoere skibe Ved Hvert stæd befindis ? Hvor deris Fart egentlig gaaer Hen ? og Hvorudj deris befragtning, frem og tilbage bestaaer, ligeledis skal og indberettis, Hvad Egentlig føris til og fra landstederne.

Byen ligger ved stranden eller Søekanten, beqvem for Seylads, dersom der var Een god hafn at skibene om Vinteren der udj Kunde ligge Sicker, men blifver ofte opslagen og beskadiget naaer Høy Vandflod af Nord Nordost Storm Vinter dag paa falder, Udj denne Kiøbsted findis Fiorten skiberomme det stortis dregtighed er 15 læster og Resten ere fra 9 : 5 : 4 og 21/2 læster brente. Disse skibe beseyle mest Kiøbenhafnundertiiden Lübeck, Curland, Carlshafnog Gullandførende herfra Smaae stude til Lübeck, Sædis Varre, Kiød iblant lidet flesk Smør og fiskerie føris baade til Kiøbenhafn og Lübeck j mens til de andre uden Rigis steder brugis Reede penge og føre disse skibsromme hiem igien Salt, toback Humle, steenkuel, Hør Jern og lidet Kramvare af adskillig Sorter, saa og Kalck, tiære og bredertillige med tømmer. Lübeckerne Komme gierne om foraaret med deris Egne skibe, fører her til landet humle Isenkram, Vin og Fransbrendevin item Kramgods, bortfører herfra landet stude og Reede penge, dette er Borgerne skadeligt Saavelsom Landets indvaanere, fra Carlshafn kommer her undertiiden smaa Fartøyer med breder og tiære.

Fabrikker og manufakturer

Om nogle og af hvad slags Fabriqver eller Manefacteurer det være sig under hvad Nafn det Vil, udj eenhver bye, Ambt og Provincie befindis, i hvad stand de ere ? af vad aarsag de hafver aftaged eller ere ganske undergangne ?

Fabriqver ere her ingen udj bruug, dog vævis her stribet tøey sampt uldet og lindet Eenhver til sit eget Huusis Nytte.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om hvorledis og til hvem Privilegia i saamaade ere udgifne ? Af hvilcken beskaffenhed, om de ere Monapoliske eller exclusiva hvilcke der ere paa een Vis tiid, og hvilcke der ere bestandige?

Monapoliske privilegia findis icke ved denne steed mig er vidende.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilcke og hvor mange slags Societeter og laug eenhver Bye og Province hafver, saaVelsom og talle paa Kiøbmænd, Kremere, HaandVercksfolck, og alle dem der drifver handel, sampt omtrent deris tilstand, saavidt vides Kand, om handVercks folck fattis dem og hvad slags

Societeter og laug findis icke udj denne Kiøbsted, mindre Kiøbmend der handler udi groes; mens Vel Kiøbmend der handler med de Varre som findis udj dend forandførte 4de post af disse ere 10 personer udj tallet derforuden bruger de nogen auling og farverie, ja er i Nogenleedis stand. Belangen de Haandvercks folck, da er her nock af alle professioner Eendeel af bem Haandvercks folck bruuger lidet auling Krohold og Gryn Malen, resten ere Daglønnere og fiskere, disse male og haure gryn, Som de Seyle til Kiøbenhafnmed, disse hafve ligeledis Vundet deris Borgerskab som Kiøbmendene, icke heller kand fattige folck nære sig af een ting, fordi fiskeriet Slaaer merckeligen feyl; Daglønnere behøfvis icke alletiider, og er her i saamaade folck i Byen, udj ofverflødighed.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere nock, til at dyrcke landet om Landvæsenet og Agerdyrckelsen icke Kunde Være at forbedre ?

Indbyggere findis nock udj det mig allernaadigste andfortroede Vestre herret.Rønne Bye Kunde meget Vel hielpis til rette, dersom Brendeviins panderne hos Bønderne blefve afskaffede. Dernest Var det og at ønske deris Kongl: Mayst vilde med naadige øyne andsee denne Kiøbsted Rønne at der maatte Oprettis Een Vis Torvedag eller Markeds dag for Bønderne, til at fremføre deris varre til Kiøbs, dette finder ieg at Høylouvelig à huukommelse Salig Kong Christian dend Femtehar udj Aaret 1671 dend 17 April gifvet Rønne Byes Borgere samme Privilegium, men af hvad aarsage det icke er Kommen udj bruug, er mig ubekant. Dersom Markets og torvedage blefve bragt udj stand, paafulte der Een goed Polletie, som nu icke Kand skie for uvidenheds skyld. Videre er mig icke Vitterligt at gifve min Allerunderdanigste forklaring om andgaaende de 8te poster, endsom nu andført er. I det øfrige lever ieg med største Submission.

Afslutning

Høyedle og Velbaarne Hlr General Majoer og Amptmandens underdanige tienere - Rønne d 26 Sept:b: Anno 1735

Casper Lorents Barsøe