Magistratens indberetning

Indledning

I allerunderdanigste følge Deres Kongl. Mayst. allernaadigste Befalling af 25de Juny, Sampt Deris Excellencies, Hr. Geheime Raad og Stiffts Befallingsmand, Christian Cass Von Gabel Hans til mig indløbnee højbydende befalling De Dato 2d Juli nesteffter, følger min allerunderdanigste Erklæring Saaledes :

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

angaaende et hvert ampt tilstann beskafenhed og producter. Rap. Denne liden Kiøbstad Lemvig er under Boufling ampt udi Skodborg Vandfuld Herret beligende, Hvilke tvende Herreders Marker er goed grøn Marksjorde /und-tagen 6 a 7 Sogner, Som er Sand og Rugmark/ Hvor ved landmanden med opføedninger,hæste og stude Sampt fødevare, flesk, Smør, tallig, Vox, fædhuder og skind, medvidere, har Sin ophold, og deraf sine udgiffter.

Byens handel og næring

Hvor udi eenhvers Byes og Districts handel, Negotie, Handtering og Næring bestaar. RP. Lemvigs Byes Næring og Negotie bestaar dend største deel udi oven andførte fæde Vahres indkiøb /med foruden 3de De mest formuende Indvohnere som Eier og Bruger dend største deel af Byens Jorder, og derved Ligeleedes har Handel og aftræck med hæste og stude / Og Viidere igien af Sætter til Landmanden hvad hand til Sit huus og gaards brug er behøvende. De øfrige og andre Byens Indvohnere Nære Sig med adskilligtt Som uførligere ved enhver findes andførtt paa dend over Dennem her vedheftte Liste, og der af naadigst kand erfahres.

Om bevægelser i handel og næring

Om Samme har aftaget eller tiltaget, Og hvad der til kand være aarsag. RP. Siden min andkomst til Byefogets Tieniste nu paa 13de aar Siden har Byen ej forbedret Sig, Men meere aftaget, Endel for di en eller 3de alt for hart Berigne Sig af Consumptionen for uden 200 RD.Som de som betienter Nyder til aarlig løn, Hvor ved de øfrige byens Indvohnere blifver fortrøgit endel den ofverflødighed af landprangere og Landet forderfvere Som iligmaade indskrencker Byens opkomst, Endel Byens fællig og over driftt Som af forrige Byefoget Sal: Knud Lang er fra Meenige Byen bort Solt, Saa det fattige borgerskab og en handværcksmand ej har Mindste græsning, Som til et faar hørende.

Skibsfart og varetrafik

Angaaende Vores Ved Søen beligende og til Vand Negotierende provinser og Byen, maa i Særdelles Hed indhændtes eftterretning, om de ind og udgaaende Vahre Ved Egne eller fremmede Skibe bliver førtte, Hvorledes et hver stæds Skibs fart er beskafen, Hvor mange og Hvor store Skibe Ved hved stæd befindes, Hvor deres fart Egentlig gaar hen, og Hvor udi deres befragtning fremb og tilbage bestaar, liggerLeds Skal og indberets, Hvad Egentlig føres til og fra Landstæderne. R.P Til Lemvig Er ingen Skiberom, Eller Skibsfart, undtagen i Limfjorden, Hvor de med Nogle Kaage, fragter og lader føre hid fra Aalborg,Thømec hør, hamp, Jern, Tiere, Salt, etc. Og der til igien En stoer del flesk og Smør, Som Videre fra Aalborg til Leverantzen i Khafn bliver Transporteriet. Dend øfrige Ræst af fædeVahre Vognes 7 Mille til Ringkiøbing, hvorhen Eller med hvad Skibe det vider føres er mig ubevist. Liggeleds blifver Med Vogne ført til bem.d Ringkiøbing Sort uld, Vox, tallig, Røge kiød mad, Læret, Vadmeel, Svine bøster, fore Skind, Som til ambsterdam bliver ført og forhandlet, Og atter derfra hidføris, Vin brend vin, Specier, Suckor, Siirup,Thee, toback, piber, Sæbbe,Porcelliner,med andet stentøy, og viidere kræmer kram, Holland-ske Plæder, og de Saa kaldede Bussekrams klude, Mens hvad heller det hid eller did føres ved Indlandsk eller udlandske Skibbe Er mig u-bekient.

Fabrikker og manufakturer

Om nogle og hvad Slags Fabriqver eller Manofactuerer, det være Sig under hvad Nafn dit Vil, udi enhver bye, ampt og proventie Befinds, i hvad stand de er. Om der har været tilforn andre og hvad Slags. af hvad aarsagee de have af-tagen, Eller Ere gandske undergangen. RP. Fabriqver eller manofacturer Er her ingen af, Eller har været.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om hvorledes og tilforn previlegie i Saa maade ere indgivnee. af Hvilcken beskafenhed, om de ere Monopolische Eller RelUcsive; Hvilcke der ere paa en hvis tid, og hvilcke der ere bestandige. R.P. Privilegerede er ingen uden en GuldSmed,Som forgangen aar allernaadigst Er bleven privilegierit.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilcke og hvor mange Slags Societeter og Jaug, enhver bye og provintier have. Saa vel som og tallet paa kiøbmænd, kræmmere, handværcksfolck, og alle dem der driver handel, Sampt, omtrent dens tilstand, Saa vit vides kand, om handværcksfolck fattes dem og hvad Slags. R.P. De herværende fattige handværcksfolck har ingen Jaug, og kunde vel behøves en for vere her ved stæden, Som meget vel kunde Subsisters allerhelst de her omkring ligende Sogner har ej nærmere dermed /: hvor de kand finde Sig fornøiet /:End til Ringkiøbing Som er for nogle Sognet 7. 8. og 9 Mille. Saa og en hattemager. Item en handskemager Som begge Vel kunde nære Sig ved Markeder tillige og landmanden, til hvem de deris arbeide kunde af Sætte.

Agerdyrkningen

Om der ere indbygere nock til at Dyrke Landet. Om landVæsenet og agger Dyrckelsen icke kunde være at forbedre. Hvad begge delle maatte fattes. R.P Heede er her i Herrederne ej, uden de hvorved de omligeende landets har knap og Nødtørftig Ildebrand. Hvad Lemvigs Jorde er angaaende, da Er ej Videre End de Ejende det Self vel kand Drive og Dyrcke.

Redegørelse

Følger nu dend over Lemvigs Samptlig Indvohnere paa beraabende Liste, hvor ved er andført enhvers handel og Brug.

- Disse 3de ere Sufficians Og bemidlede, Som ere de Eeniste Som har nogen Midel her i byen, Ejer dend største del af Byens Jorde, og der for har handel og aftræg med Heste og stude. Item bruger stor handel med fæde vahres Indkiøb, foruden andre deres kiøbmandskabs afSættelse, bestaaende af Salt, tiere, tømmer, humble, Jern med Videre etc.
- Hør kramber med alle Slags Kram Vahre, derforuden har handel med fæde vahre. Ligeledes Kramboe med videre Kiøbmandskab af grove vare, som de begge afSætter til bondens Nytte.
- Disse 3de Reisser engang om aaret til ambsterdam hvor fra de hiembringer hollandske Plæder og de Saakaldede busse kramsklude, Specierier med videre.
- Disse har nogen Næring med Øhl og brendevins Sahl Saa vel i Som uden Huuset og Hycker med Noget lidet Kiøbmandskab.
- Disse ere Skrædere og lever som de kand, thi deres handvercks Næring betage dem meget ved løsgengeri og omløbere paa Landet.
- Disse ere de bæste Skoemagere her ved stæden.
- Ere fattige Skomagere, Som lever ved flekning
- tvende Sadelmagere lever af deres Handværker, Som de paa herregaarde og ved Markeder afsætter.
- alle 3de unge Mænd og Nyelig Ned Sæt sig.
- tvende grof Smede, den første giftt, dend 2de ung karl
- Tømmermænd og tillige lader Sig bruge Som Snedkere.
- Disse have hæste og vogn, bruger nogen aufling ved Ejende og Noget lejende Jorde, der foruden nære sig ved noget brendevins brenden
- Disse ere alle nogle fattige folck Som lader Sig bruge Som Daglønnere.
- 3de gamle fattige og forarmede Indvohnere
- Har lidet eller ingen fortieneste i byen, ej heller der nyder mindste stillings løn, Mindre en fods Jord, for Embede tillagt i Marcken Som andre deslige betientere i kiøbstæderne her omkring, og Som indkomsterne ere faae og Ringe, Saa er tilstanden desvære, kund Slet.
- Alle fattige Encker Som Nære Sig ved deres Spinde Rock

Afslutning

Af alle forandførtte Lemvigs Byes Indvohnere Er ingen Som har, eller kand andføres at have Nogen Midel, undtagen de 3de første Som andført Er. Hvilcke forandførtte Saaledes underdanigst Effter Min bæste og Nøyeste over - bevisning have forfattet, Som Deres Excellences Til Egen Naadige og behagelig eftter Siun insinueris, Hvor næst ieg med underdanigste Submission stedse forbliver Deris Excellences Høy Velbaarne Hr Geheime Raads Og Stiftts Befallings Mand Underdanigste tiener

Søren Faber

Lemvig, den 20de aug. 1735