Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Kolding
Transskribent: Kirsten Lütchen-Lehn

Magistratens indberetning

Indledning

Deris Excellence Høy Velbaarne Hr. Geheime Raad og Stiftbefalingsmand Naadige Herre! Efter Hans Kongelig Maytts. allernaadigste Befalling af dend 25de Juny og Derris Excellences Naadige ordre af dend 2den July, er paa efterfølgende Poster dette vorres allerunderdanigste Erklæring:

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Angaaende Byens Tilstand, Beskaffenhed og producter. Om tilstanden, da forklarrer vedfølgende Specification over alle Byens Indvaahnerre, Litr.A at de fleeste af Borgerskabet ere fattige, dernest Eendehl i Ringe tilstand, andre item temmelige, saa der ere faae i god tilstand og mindre bemidlet eller formuende. 2. Beskaffenheden, da 1. bestaar alle Indvaahnernes antall af 231 No, 2det Er dend heele Byes Grund og Beregning ansatt i Grund Taxten, d. 16.Febr.1683 for 11167 D. 2 mk 12 sk., men deraf er siiden 3de gader og adskillige Huuse forfaldne, øde og aldrig siiden opbygte, 3die er ald Byens jorder, Aufling og Græsning i Landmaalingen til Denne Bye saa Saare lidet, at det udj alt er Taxerit for 70 td. 1 skeep. 2 alb.- 2 fjk.Hartkorn, som nøye Dyrckes og er een af Byens bæste Herligheder, derimod 4de er Næringen som dend formeldes under Iste Post Serdeeles fortrygt. 1. Paa dend Synder Siide liige ind til Colding Port af Haderslef, som baade for Consumption og Told er befried, og tilmed under forpagtninger over alt i amtet, inddrager ald Kroeriet til Haderslef Bye. 2. Dernest paa dend østre siide, fortryckes Colding af fridericia festning, formeedelst dend er ogsaa gandske frie for Consumption, hvorover Bonden med sinne Vahre søger sliige friie Stæder og posito der tilbage forsyneer sig med sit, behøvende fra Kiøbstaden, 3die af Bønderne med forbuden Brendeviins brenden og Brøgen over alt paa Landet, som saa Werck driver, at ogsaa mangfoldig Bonde Brendeviin her til Byen afsetter saa Colding Bye paa alle siider er hart indklemet og afskaaren siin Nærring og en Stoer deehl af ald sin Velfærd. 3. Producter. Er 1. dend Berørte aufling, som til deels er en Maadelig ophold, og Nærring for en Stor deehl Borgere og fattige Daglønnere, 2. Strandfiskeriet af ferske Torsk, Sild, aael, Macrel, ørretter, flyndern og andre smaae fiske, hvor til sinne tiider er aaret igiennem en daglig ophold og Spiise i hver Mands Huus, men dend Næring have Strandhuuse fiskerne alleene, at de hver dag i Colding Selge og afsetter alle derris fiske, og saaleedes lever af Colding Bye alleene. Det har da værrit Byen en siigelig Skade, at icke dend Strandhuuse fiisker leje er bleven Colding af Begyndelsen indlemmet, som nu til Byens merckelig tiltagelse er vel for sildig og umuelig at skee, da ellers liige saavel Colding som i Weyle kunde blive en heel fiske Gade, til Hans Kongl. Mayst. Større Nytte og Byens forbedring; det, som ellers her i Byen wirckes og førris til Marckeder, og andre Steder ere Bereede Skind, Handsker, Hatte, Skoemager arbeide, Røede Potter, Liimarbeider, Kalkuld, Miød, Lærrit og andet, som arbeides byen.

Byens handel og næring

Hvorudi Byens Handel, Negotie, Handtering, og Nærring bestaar. 1. Negotie og Handelen. Da beflitter Kiøbmændene sig paa, at forlynne Byen til ald fornødninger, med alt hvis Borgere, Bønder og andre behøver, og til dend Ende vilde gierne handle derris vahrer fra første Haand, ligesom de nu hendter derris Største deehl Høer og Hamp fra Riga, Derris Jern, Tømmer, Lægter, breeder, Tiærre. fiske vahre og Steenkuul fra Norge, Item fiuhr breeder og Tiærre fra Sverrig, og Flensborg, Stoer Salt, Steen kull, grøn Sæbe, Sucker og Thee fra Kiøbenhafn, Kramsager, Specerier, farve vahre, mahler vahre, Viin, Smaae Salt, Hollandske Tobacks blade, Staal, Glas, Pundleder, Iisenkram, og andre Smaae kremmer Vahre fra Lubech, Holsten og de Flensborgmarckeder fra Flensborg førris, og som der fabriqveres, Tagsteene, Muursteene, Søm, graae Papier, hvorfra udførris igien af Landetz frugter, Ruug, Biug, Malt, gryn, Skind, Hiemmevoxte Tobachsblade, Miød, vox, Pennefæder, Hiortte Tacker og Svienne Bøester, hvilcke sidste 4re Poster have tilforn gaaed meest til Holland, hvorfra er igien bekommet Sucker, Thee og Specierie. Fra Haandverckerne her i Byen udførres ogsaa undertiiden Hatte, Lærrit, bereede Skind, Liimlæder, Kalkuld, item indfører Borgerne Levende Sviin, men med Kiød, flæsk, Smør, tallig og sliige fæde vahre er her ingen afsættning. 2. Haandtering og Nærring. bestaar 1. i forreskrevne Handel og Negotie. 2. I Byens aufling. 3. at hver Haandvercksmand, Vognmand, Skipper og Seillingsmænd samt Daglønnere bestræber sig hver med sin profession, og hænders arbeide. og 4de er det allmindeligt at de fleste iblant dem alle tillige brøger, Brender og copper øll og Brendeviin her i Byen, men have dermed alldehles ingen afsettning paa Landet.

Om bevægelser i handel og næring

Om Byen have tiltaget eller aftaget og hvad dertil kand værre aarsag. 1. Haver Byens Størrelse aftaget, I det, at baade Overtorf, Fruergade, Skollegade og Overgade tillige med fleere bekiendte Bygninger ere borte.- Aarsagen Reignes til Fridericia bebygelse og opkomst samt dernæzt Consumptions befrielse som handgribelig borttager Colding sin Nærring og Velfærd paa dend siide, Ligesom Haderslefs frihed for Told og Consumption paa dend anden siide. Bøndernes bryggen og Brendeviins Byenden over alt paa Landet. 2. Haver Byen aftaget i Skiibe, som i forrige tiider have værret fleere og Større, Ja, participerit i dend Spanchske Handel og kunde da gaae og at ankre og Losse ved Broen I Steden de faae og Mindre, nu skal ankre og Losse 1/4 Miil uden paa Reehden, aarsagen holder for 1: at liigesom byen aftog, aftoeg Skibene med. 2. Da dend bekiendte Harthe Søe som liiger nu til Rytter koblens Høe, udbrøed, giordte dend iblant andet dene uboedelige Skade, at dend Stoppede Stranden og Strandmunding med Sand, at nu ofte en fiskebaad neppe karid indflyde. 3. Have Byen aftaget i middel og formue, da nu icke saa Riige folck, som i forrige tiider, er her at finde. Aarsagen 1: I dend sidste Langvarige Krigsudtærring, og 2: Midlernes adspreedelse ved Dødsfald i hvis Sted ingen bemidlet sig her needsætter, og det varer Længe end nogen formue er her at samle. Derimod begynde nu Byens gamle Buegninger at forbedres. 1. I dette at dhherre Officerer have kiøbt og tilderris beboelse vel repareret 5 gamle gaarde. Have Borgerskabet for Officerernes Logomentes Skyld Repareret og forbedret Eendeehl andre Stæder. Have de Kongli.Reville Betiendte ogsaa vel forbedret Een og anden af dennem beboede gaarde. Bestreber Borgerskabet sig meget derhen end og over derris ofre, at faae en og anden Braqve opsatte til Derris Ryttere for at være dem og dend utaalelig besværring frie i Derris egne Huuse.

Skibsfart og varetrafik

Angaaende om Byens vahre førres med Egne eller fremmede Skiibe, Hvorleedes dette Stedz Skiibs fartt er beskaffet, hvor mange Skiibe her findes, hvor Derris fahrt gaar hen, hvorudi derris befragtning frem og tilbage bestaar,Hvad egentlig førris til og fra Land Stæderne. 1. Om Byens vahre førris ved Egne eller fremmede Skiibe. Da førre Kiøbmændene derries Egne Vahre med derris Egne og Byens skibe, bruge og Sielden andre i Riiget og ingen uden Riiget, Liigeledes sker det fra andre inden Riigs Steder med hvad vahre,som de endten lade hidførre eller afhendter og derfra uden Riigs Stæderne hidsende self ingen fartøy, saa det er rart at see nogen fremmet Skib paa denne Rehd. 2.Hvor mange Skiibe her befindes. Da bestaar de udi alt i 4re. Nemlig en Kreiert 23 Læster, en Galioth 15 Læster, en Galioth 13 Læster og en Jagt 7 Læster. 3. Hvor Derris fart gaar hen og derris befragtning frem og tilbage. Derom er Eendehl i dend 2. Post lst punct, andrørtt, at Sejladsen her fra bestaar til Riga efter Høer og Hamp og didførre allene kun Baglast, dog undertiiden ogsaa Muursteene, Norsk fisk og Jyde Potter. Til Norge med Korn vahre, Miød, Brendeviin, Hatte, Lærrit, hidførre igien Jern, fisk, Breeder, tømmer, Lægter, Steenkull og andre norske vahrer. Til Sverrig baglastet efter Tiære og fuhr breeder, til Lubeck og Flensborg mest baglastet, udfører dog ogsaa Kornvahrer, Kalkuld, Skind, Liimlæder og Desliige, hiemfører igien alle haande Lübske og Flensborg vahre, og der faldende Kiøbmandsgods. Til Kiøbenhafn med Korn, Smør, Tallig, Gryn, Brendeved, Hiemvoxt Tobacksblade og andre Landets Frugter, item med fløttegods, hendte derfra hid Stoer Salt, Steenkull, Sucker, Thee, Grøn Sæbe, fløttegods og deslige. 4. Hvad til Landz ind og udførris. Er af Borgerskabet Saare Lidet eller indtet undtaget som i dend 2. Post lte Punct er meldet nogen Levende Sviin og at Kiøbmændene førre fra Holsten og de Flensborg marckeder Høer og nogen Kramvahre. Saa besøges ogsaa Handverkerne markederne med derris arbejder af Skoe, Handsker, Hatte, Lædder, Reebslaaer arbejde og merre derris Henders arbejde, men Oxen og Hæsters udførsel skeer icke nu som i gamle tiider af Borgerne, men af Hollænder, Tydskerne, Holsteener og dend Jydske Land mand self, som have ald dend Nærring mellem sig. - Og Humle førres paa Kærrer af Humleførrerne igiennem Holsten og heele Jylland, som igien antage og til Holsten udførrer Hudder. Kramvahre indførrer de Hadersleff beboere ogsaa til Landz, som de freqventere markederne med i Jylland.

Fabrikker og manufakturer

Om Fabriqver eller Manufacturer ere eller haver værret. Af Fabriqver eller Manufacturer er her til Byen ingen ej heller have værrit uden for mange Aar siiden et Teilværck, der siiden fjende tiiden 1659 have værrit øde og nu formedelst kierrelse paa Ildebrand besværlig at oprætte. - Dernest seer mand tegn af en over Mands minde forældet Salt Kilde, som for sin slette Nattur og Bonete, maae vendtelig være henfalden og bliver fremdeehles øde.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om Privillegia og Monapolia! Dette har ingen her i Byen uden Musicanter samt 2de Guldsmede og 2de Farvere efter Copie af Originallerne ved Dem, i dend 4 Classe over Borgerskabet.- Dernest over Byens Jorder, Matriculerit 70 td. 1 Skp. 2 alb. 2 fk Hartkorn samt 24 af de Militaire, Geistlige og Civille Embedsmændz Beboeede gaarde og Huuse, befried for indqvartering, efter Copie af derris benaadinger og Paategnet Specification Litr. B. -

Lav, societeter og næringsdrivende

Om Societet og Laug, saavelsom tallet over Kiøbmænd, Haandværcksfolck og Byens Indvaahnere og derris Tilstand, item hvad Haandvercks folck her fattes. Societet er ingen her i Byen, men Laug haver Vognmænd, Baggere, Smeede, Skrædere, Skoemagere, Snedkere, Hattemagere, Feldbereder, over hvilcke saavelsom over Kiøbmænd og alle andre Byens Indvaahnere vedfølgende Specifikation Litr. A forklarrer baade egen Classe, og hvor mange der er af hvert Haandværck, saa og omtrendt derris tilstand; af Haandværcksmænd fattes her en Garver, en Kambmager, en Kandmager, en Naalemager, en Tømmermand, en Mahler, en Huller, samt Spindere og Vebere, som alle behøves og kunde sig vendtelig ernære. -

Agerdyrkningen

Om Agger Dyrkelsen og dettes forbedring. Da er dend her til Byen havende Liiden aufling icke tilstræckelig for indbygerne som derfor saa hart maae dyrcke derris jord at meget i 20 aar og derudover gaar aarlig under Ploven og aldrig hviler. Een dehl jord bliver og nu omstunder til Tobacks plantage anvendt. Saa dersom Derris Kongl. Mayst. allernaadigst vilde forunde Borgerskabet noget af Slottens nærmeste jorder, som tilforn i forpagtning og det fra Rytter hæstene kunde overlades, var det Byen meget Nødtørftig og tienlig, og som dend eene Rytterkobbel kaldet Hummelgaardz Lycke afskiller Just Colding Bye langt fra ald sin Græsning i Koemarken saa alle Byens Kiør og Hæste skal daglig 2de gange drives samme Kobbel lang forbie, paa en besværlig og lang Steenbroe, der tilføyer heele Byen aarlig stoer Skade, og det var Rytter Hæstene, som bliver Natt og Dag bestandig i Koblerne icke Skadelig at faae for samme Kobbel goed Vederlag af Koemarckens østre Partt, der er i sig self langt bedre af Bonete end Rytter koblens jord. Saa var det Hans Kongl. Mayst. ingen Skade, men Colding Bye en Stoer naade og gafn, om bemte Rytter kobbel imod fuldkommen Vederlag des aarsage allernaadigst maatte magge Skiftes til Colding Bye.

Redegørelse

Foruden forestaaende Poster ere der fornemmelig 2de ting, som imod Hans Kongl. Mayst allernaadigste anordninger gaar i Svand til Byens mærckelige Skade og fortrydelse. Det l. - er dend bekiendte allmindelige Brøgen og Brenden som Bonden over alt Continuerer med, saa Colding har ingen Næring, da tvert imod Hadersleff Bye haver sin velfærd af derris øll og Brendeviins Leverance til ald Hadersleffs amtz Bønder.- Til dette at hemme forestilles underdanigst 2de smaae og lætte Poster, som kand uden ald Viitløftighed tilførre Kiødstæderne ald dene Nærring, som de Kongelige forordninger sigter til og med det samme forbedre Hans Mayst. Consumptioner. Det første er dette: Om hver Kiøbstad maatte tildehles sinne visse Sogne, som den skulle forsynne med øll og Brendeviin. Det 2det er dette: at Bønderne uden attest fra somme Borgere, at de der derris Trolovelses, Bryllups, Barsels og Begravelses øll og Brendeviin, efter Forordningen taget haver ej maatte nyede Præstens Embede under Liige Straf som angaaende Copulations Sedler i Consumptionsforordningen er allernaadigst behaget. Maatte disse 2de Ting allernaadigst accorderes saa varrede og forsynnede nock hver Kiøbstad sinne Sogne og derved faaer da baade derris Kongl.Mayst. og Kiøbstedet hver sin Rettighed og med det samme kommer Bønderne i et Ædrueligere og Sparsommeligere Lefnet til derris egen gafn og Bæste, i Steden for dene nu i de fleeste Bønders Huuse herom kring i Svang gaaende Brendeviins brenden, som de end ogsaa opfylder Colding Bye med, foruden derris Drik og ødselhed i hver bonde Kroe. Det 2det er dend mindelig Landprang og forprang af Viin, fransk Brendeviin, Salt, Tobak og andre Vahre som holdes i Haderslef Amt, liige ind til Colding. Dersom dette icke ved Særdeeles Kongl. befalling og ved Haderslef Amtz Høye Øvrigheds anstalt og paahold bliver afskaffet, besviger derris Kongl. Mayst daglig sin Told Rettighed og Colding Bye betages sin Nærring; thi saalænge undersaatterne her omkring kand saa lætt for et aaben Land derved Dørren finde de 4re Specier og andre Vahrer, Told frie, er det umulig de Kiøbe dem fortoldet og dyrere i Colding.

Redegørelse

Naadige Herre !
Af forestaaende fremsettes underdanigst Femb Ting til Derris Excellences Naadige overvejelse og forrestilling for Derris Kongi. Mayst. til alllernaadigst hiel) og Bønhørring for dette lille Sted. Det lste: at dend forbudne brygning og brenden paa Landet maatte efter voris uforgribelige 2de smaae Poster saa lætt og Lembfældig Remederis, som og saaledes uden besværlighed af skaffer sig self, naar bahre Colding Bye maatte faae sinne visse Sogner at forsynne med gott øll og Brendeviin, og at Vedkommende Borgere Sliig Leverance skulle attestere førrend Bøndernes Trolovelse, Bryjllup, Barsel eller begravelse, maatte nyde Præstens Embede, under Straf som for Copulations Sedler, Thi ellers miiste Colding Bye til sin Ruin ald sliig Kiøbstad Nærring. Det 2det: at dend Større Landprang med de 4 Specier og andre Vahre i Haderslef Amt hos Bonden liige ind til Colding maatte dog paa nogen maade afskaffes, der ellers forderver Negotien her i Byen. Det 3die: At Derris Kongelig Mayst. vilde allernaadigst I magge Skifte forunde Colding Bye Rytter koblen Hummelgaards Lycke imod fuldkommen Verderilag af Colding Koemarck for at Facilitere Byens græsning og dend Lange omdrift paa Steenbroen som ellers aarliger Byen en stoer Skade. Det 4de: At Derris Kongelig Mayst ville allernaadigst overlade Colding Borgere noget af det nærmeste Slottes Jord i forpagtning, Liigesom Borgerskabet nu have bekommet saadant i Haderslef, saaviit som fra Rytter Hæstene kunde miistes, efter som de før Cavalleriets indqvartering hafde forpagtet samtlige Slotts Jorde, som gick dem alle fra og derfor trenges saa hart igien til nogen deraf. Det 5de: At Colding Bye formedelst dend liggersaa hart fortrygt og indklemt imellem Haderslef og Fridericia, som paa beege Siider hver for sig er frie for Consumption og Haderslef tilligemed frie, for dend danske Told, men Colding derimod ej alleene maa svarre dend Stoere Told, men endog aarlig en 3000de Rigsdl i Consumption, maatte derforre og formedelst dend dog icke saa haandgribelig af begge Siiders fristæder skulle Ruineris, men i nogen maade hielped og Conserveres, nyede dend Samme Kongl. Naade og Moderation i Tolden paa bahre hvad Viin og fransk Brendeviin, de self kunde hendte fra første Haand, som det efter Told Ordinancen ellers fra Kiøbenhafn er Bevilget, Nemlig at, de med 1/3 af hvis som ellers i Told og Consumption fra første Haand er paabudet, maatte derris Viin og fransk Brendeviin her i Colding for Tolde og af Clarere til paafølgende frie udsall og forhandling, derimod de entten ændelig eller med fornøyelig Caution vil forsikre aldrig at Begaae nogen Toldsviig eller underfundighed med disse Specier saa Derris Mayst endog kand være Skadesløs, og Negotien for det første i dend Post komme i Stand og Drives Directe fra første Haand til Byens forbedring.-

Afslutning

Til Slutning Behøve Byen som de vilde self anleege Om det af Derris Kongelig Mayst. allernaadigst maae tillades Et Assistentz Huus, hvor de mange fattige I derris Nøed kunde paa Pandt for een procento om maaneden Liige som I Kiøbenhafn efter Forordningen af d. 31. January 1699 bekommen haves og ei som Hemmelig skeer med 50 procento Rendte aarlig udsuues. Hvilcket forestaaende udi alt Derris Excellence og Naadige Hr. Stiftbefaliingsmand underdanigst Recommenderis, I forblivende Derris Excellences Høy og Velbaarne Hr. Geheime-Raadz underdanigste tiennerre Colding Raadstue d. 18d Augusti 1735