Byens handel og næring

Denne Byes Handel bestaar fornemmelig af Hør og Hamp fra Riga, Item Staal, Tiere, Salt, Tømmer, Bredder, Specier, og lidet Kramvahre med andre smaae Kiøbmands Vahre fra Lybech og Flensborg, saa og Norske Fiske Vahre, Iern, Bredder, Tømmer og Tiere fra Norge, Handler igien paa Norge med Kornwahre og paa Kiøbenhafn med adskillige slags Fæde Vahre og andre Victualier, item fra Sverrig undertiden fører Fürer Bredder, Lægter og Tiere.

Om bevægelser i handel og næring

Hvad Handelen egentlig angaar, da omendskiønt det vel lader sig ansee ligesom denne Bye derudi lidet har begyndt at tiltage siden det allernaadigst har behaget Hans Kongl. Maytts. at lindre Tolden paa adskillige Ting ved den Allernaadigst udgangne nye Told Rulle; saa dog maae enhver bekiende at det ey er en liden skaar i Handelen, at mange af dend Gemeene Mand i Haderslefhuus Amt 1/2 og 1/4 Miil Weigs her fra Byen holder adskillige Vahre at sælge saasom Salt, Viin, fransk Brændeviin og Tobak med meere uden deraf at svare dend Danske Told, hvorved Byen ey alleene af alle saadanne Wahre betages den Handel og Næring af de landsbyer Synden ind til Colding dend alleene Kunde have, men det endog af erfarenhed er alle vitterligt at sliige folk Udhøkre saadanne Vahre til Almuen her omkring ved og i Byen i fierdingkar, Potte og Pundeviis, hvilket de i saadanne smaae Partier indsniger Hans Kongl. Maytts Told Rettighed til forkrenckelse; Hvorfor det baade var till Hans Kongl. Maytts Told Interesse samt Byens og Handelens opkomst, om Deris Kongl. Maytt. allernaadigst ville lade saadan præjudiceerlig Marchandie aldeeles afskaffe og forbyde.

Skibsfart og varetrafik

Hvis Vahre her til Byen Indkommer eller udgaae, bliver i almindelighed ved Byens egne, og alleene undertiden ved andre Indlandske Skibe ført, alleene undtagen de smaa Fartøyer eller Baade 1/2 a 1 Læst dregtig, som kommer her til Byen i efteraaret fra Ærøe med Rødder, Løeg og deslige. Ellers er her til Byen ickun en liden maadelig Skibsfart, som meest kommer deraf at Skiberommerne ei kand komme til Byen paa 1 Firdingmiils destance og derovre Ligesom Skiberommene sticker dybt i Vandet, saa at naar der enten skal Laddes eller Losses, maa vedkommende med temmelig stor bekostning føre Vahrene med Baade til og fra Skibsborde, Ja siden HARTHE Søe 1/4 Weys herfra udbrød og Løb i Aaen, er Aaen bleven saa Grund og tilstoppet at en Baad med Lave Vande ei kand flyde frem, men des aarsag Baade Lossen og Laden til deels maa ofte opsettes, og ellers i Almindelighed foraarsage nogen Vanskelighed, hvilken uleilighed ei har været at remedere, eftersom Kiøbmændene ingen Krefter har til at anvende saa stor bekostning paa at bringe indseiglingen i stand, som til slig et værk udfordres. De her til Byen befindende Fartøyer bestaar i efterfølgende : 1. Een Kreiert kaldet MADAMA CHRISTINA dregtig 23 Læster, føres af skipper Poul Basse, gaar dermed til Riga, mestendeel Baglastet undtagen undertiden nogle Laster Norske fiske Vahre, eller Muursteene, og tager hiem igien Hør og Hamp. Item till Norge med Kornwahre, Miød og dansk Brændeviin samt Hatte og Hiemgiort Lærret etc. og fører tilbage fiske vahre, Tran, Tiere, Bredder, Iern, Tømmer og Steenkull etc. Gaar ogsaa til Sverrig Baglastet efter Tiere, Bredder og Lægter, saa og til Kiøbenhafn med Korn og Fæde Vahre, og til Flensborg efter allehaande Kiøbmands Goeds samt Tagsteen og Muursteen. 2. Een Galioth kaldet TOBIAS, dregtig 15 Læster, føres af skipper Knud Andersen, Seile dermed fornemmelig paa Kiøbenhafn med allehaande Victualier, Muursteene, fløttegoeds og Brendeved med meere, fører derfra kun liden fragt som fornemmelig bestaar i Steenkull, Spansk Salt, Sæbe, fløttegoeds etc. Gaar og undertiden til Norge med Kornvahrer og fører hiem igien Tømmer, Last Iern og Tiere eller fiske Vahre, Seiler ogsaa imellem provintzierne med fløttegoeds og anden fragt, hvad som er at bekomme. 3. Een Galioth kaldet FORTUNA, dregtig 13 Læster, føres af skipper Hans Thomsen. Farre paa Norge og Kiøbenhafn med Hen og Hiem fragt paa samme maade som om neststaaende Galioth er meldet. Gaar og til Flensborg næsten aldtiid baglasted efter Kiøbmands Goeds. 4. Een Jagt kaldet dend Ringende JACOB dregtig 7 Læster, føres af skipper Søren Andersen, farer paa Lubech og Flensborg, og paa over Reisen næsten aldtiid Baglastet, undtagen undertiden udfører nogle ubered Kalveskind, Kalkuld, liim, Lædder og JydePotter etc. førre derfra hiemb igien adskillige slags Kiøbmands vahre. 5. Hvad herfra til og fra Landstæderneind og udføres, bestaar derudi, at en goed deel Humble paa Kahre fra Holsten indhendtes, som udførres igien til Hans Kongel. Maytts. Privilegirede steder og undersaatter i Holsten uberedede Hudder, dernest indføres ogsaa her til Lands fra Holsten adskillige smaae partier Kramvahre, og en stoer deel i Haderslef, Tündern og Lygom Klosters Amter, Fabriqverede Kniplinger, hvorimod tilbage udføres smaae partier af Jydepotter, Strømper, bereede skind, Geddebucke, Sviin, Handsker, Røget Aall, Helt og anden i Jydland falden tørfisk. 6. Saa udførres ogsaa her igiennem Toldstedet een stoer deel Øxsen fra Jydland til Holsten. Men desto verrer ei saa mange som i forrige Aaringer, som uforgribelig til de 2de store saa Kaldede Klipløv og Randved marckeder i Holsten saa noget meere uden Told ved utallige practiqver og medhielpere udpracticeres, hvilcke Marckeder kunde eragtes saa skadelige som de Holsteneere derved tager imellem sig en Ringe Priiss, i steden om disse Markeder var afskaffet, de da directe fra Jydland maatte lade handle deris behøvende Øxsen, og som fremmede der el vidste Toldsvigs passager og practiqrer fortolde dem, i dend sted at Proprietairerne nu med bekostning maa søge Klipløvs Marked med deres Øxsne ror at sælge dem med forliis. Heste er ogsaa tilforn udført meget meere end i disse Aaringer, da gandske face findes til fortolding. Hvad Wahre her fra Stedet udføres er nu saa vidt til Lands forklaret at bestaae fornemmelig i Øxsen, Heste, Sviin, Geddebucke, Hudder, Skind, Handsker, Strømper, fiske, og Jydepotter. Og til Vands i Rug, malt, Byg, Miød, Kornbrændeviin, Hiemgiort Lærret og Hatte til Norge. Til Kiøbenhafn nogen Lidet Kornvahre, saa og Boghvede gryn og Rugmeel, allehaande Fædevahre af Kiød, flæsk, ost, Tallig etc. dog ei i nogen Qvantitet, did hen føres ogsaa herfra Tydsk Humble som fra Holsten paa Kahre er her indført og fortoldet, dernest hiemgiort Lærret og andet Tøy med videre. Till Riga føres alleene til baglast enten Muursteene eller Norske fiske, til Lybech og Flensborg Kalkuld og deslige. Det som her til Byen fornemmelig indføres bestaar i fiskevahre, Item Tømmer, Bredder, Lægter, Jernstænger, Jernkackelovn, Tiere Slibesteene og Steenkull fra Norge. Fra Kiøbenhafn noget Spansk Salt, Steenkull, Thee, Sucker,Sirup, Viin og Olie Sæbe. Fra Riga Hør og Hamp, fra Lybech og Flensborg allehaande Specerien, Viine og Lidet Kramwahre og andre allehaande smaae Kiøbmands Goeds, saa og Hvæde fra Lolland og Kalk fra Gulland og Sønderborg. Til Lands indføres som melt er Humble, Kramvahre og Kniplinger.