Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Herom giver Welbaarne hr: General Majoren Selv Sin Relation, siden denne post iche angaaer Kiøbstæderne.

Byens handel og næring

Denne Vores Liden Byes handel og Nærring bestaaer af nogen handling med Sædvahre, mest haure, Saavelsom hauregryn, nogle smaae Stald Stude, Saltet Kiød og Smør, Sampt undertiden ferske og tørre Lax, Ellers Nærer Borgerskabet Sig eenheeldeel af auling med Ager dyrckning og fiskerie, Sampt smaae handvercks handtering.

Om bevægelser i handel og næring

Denne Bye, haver, frem for i gamle tider, meget til taget paa Mennischer, men aftaget udi handel og næring, siden der icke, effter at Borgemester og Raad, som i forrige tider vare her anordnede, ved den Allernaadigste Forordning af 28 January 1682. blive afskaffede, at her ickun skulle være een byefoget, er holden saadan skick og Politi som kunde være Borgerskabet og byen til fordeel, endskiønt icke allene at dog endnu findes Borgemester og Raad udi nogle Kiøbstæder udi Riget, der ei ere støre, og neppe saa store, som denne Bye, Men end og at dette Lands og Kiøbstæders Indvaanere allerunderdanigst forhaabe at have Een støre addresse til Hans Kongl: Maiestætz Høie Naade, end de andre undersaatter i Riget, formedelst vores Forfædre ved deres troeskab haver indfriet Landet fra det Svendskeaag, og endnu altid Selv allene ved Landets indbyggere maae være parat i Kriigs tider at imodstaae fiendtl: anfald og forsvare Landet, effter det allernaadigste Privilegiums nærmere Indhold af 29de Decembr 1658, som af vores nu Regierende Konge Allernaadigst er Confirmeret dend 7de Decembr 1731, hvilcket detz aarsag Allernaadigst forsickrer os iblandt andet om ald dend Kongl: Naade der kand søges til Landets beste og opkomst, hvoreffter Kiøbstæderne og havne været befriede for Consumption at erlegge af de 4re Specier som hid til Landet føres, indtil udi seeneste Kriigstiid da vores Skippere bleve ved ToldCammeret i Kiøbenhavn berettet, uden ordres forevisning, at det Kongl: Rentecammer ej lengere for gotfant at lade slig frihed for os passere, Wi erindrer os ej hvilcket aar udi bemte Kriigens tiid samme ophævelse skeede, Men at alt sligt saaledes sickerlig befindes, det udviser de tings vidner som derom bleve insinuerede ved dend allerunderdanigste Suppliqve til Hans Kongl: Maiets om dette Lands Privilegiers Confirmation, som allernaadigst blev os med deelte dend 7de Decembr: 1731 som før nævnt er; det haver for det 3die icke heller været Byen til liden afbreck udi handelen, at her aarlig ankommer 6 a 7 Kiøbmands Svenne fra Lübecksom ligge her et heel fierding aar tillige, og drive deres handling, som de vil med Præster, Frigaardsmænd og Bønderne i Landet, og med LøbeKellinger at selge for dennem deres Wahre, hvilcke Landsbye folck da siden icke saa meget indkommer til os for at Kiøbe vores vahre, som mere at forhøre prisen og bebreide os /: som er fortrydeligt :/ at de kand have bedre Kiøb hos Lübeckerne; hvilcket Wi icke kand staae ved at give Dennem, saasom Wi og Kiøber Een deel vahre af samme Lübeckere her paa Landet; hvorom Wi have addresseret os til Welbarne hr. General Majoren seneste 2den May, som hosfølgende Copie udviser No 1; Af No 1 hvilcke 3de hoved Puncters aarsag Byen haver udi Welstand af taget, foruden adskillige Smaating, som for Vitløftighedskyld ej her kand Specificeres.

Skibsfart og varetrafik

Wed denne Bye og Søestæd findes 14 smaae Fahrtøier drægtige fra det største 15 Læster og till det mindste = 21/2 Læst begge inklusive, hvilcke Selv udfører de Wahre her falder, som udi foregaaende 2den Post er meldet, og det mesten deelen til Kiøbenhavnog fører derfra tilbage igien, Salt, Jern, toback, lidet Wiin og Specerier som her kand bruges, Men de faar og smaa Staldstude gaaer til Lübeck, hvorfra Skibsrommen tilbage fører Tag og Muursten, humle, hør og hamp, sampt andre gemeene smaae sager, saaviit undertiden til gemeenes beste og Bondebrug, kand behøves q, og at Seillatzen og handelen icke bedre her kand florere, forvolder at her ingen havn findes som Skiberomme kand Conserveres udj, Men høste, Vinter og foraarstidens paakommende Stromvinde slaaer Fahrtøierne hinanden meged brøstfældige, og undertiden gandske op paa Landet drives og istycker slaaes, hvorved Eiermændene liide stoer skade, hvilcket Velbaarne hr: General Majoren, saavelsom alle andre, her ere bekiendt, I hvilchen henseende, Vi have under- staaet os om een liden og beqvem Skibshavns indrettelse og Bekostning, til Hans Kongl: Maiets Allerunderdanigst at Suppliære den 11 Marty indeværende aar, som af hosfølgende 2de Copie Documenter No 2 og 3 nærmere Naadigst maatte Fornemmes

q Saavelsom om Sommeren gaaer Skiberommene ballastet til Carlshafnog Guldland, hvorfra de igien hidfører, bræder, lidet tømmer og Kalck; undertiden kand de og faae, Een Fragt i Kiøbenhafn til andre Stæder,saasom Holsteneffter brændeveed og tagsteen

Fabrikker og manufakturer

Fabriqver eller Manufacturer haver icke af noget slags været her oprettet, det nogen kand mindes alle Veed af at sige, undtagen til egen brug saa vel I Byen som paa Landsbøyden af Stribet tøyg, af uldet og Lindet, sampt Valmel.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Privilegier haves her heller icke, uden de foromtalte af 29de Decembr 1658, saavelsom af 3. May 1659. Hvilcke dend 7de Decembr 1731, ere Confirmerede, Men at jo dette Land i rum tid til foren har været meddeelt adskillige Privilegier, som ere bortkomne i Feidetiderne, det udviste een Kongl: Allernaadigste Ordre dat: Ao 1555, Angaaende foranmelte Lübeckeres Landprangs afskaffelse, hvoraf her hosfølger Copie No 4.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her har aldrig været nogen Laug hvercken af handverckere, KiøbMænd, Kræmere eller andre, og de Kiøbmænd eller Kræmere som haver Liden handling med de før Navn givne Vahre, kand være 7 a 8te, hvis tilstand er saa, effter denne Byes og Lands Leilighed, at de der ved nogenledes kand leve, men videre at give tal paa alle dem som driver handling og bruge handverck, er os u muelig, saasom, eenhver bruger saamange slags handtering, sammen blandet, som de best synes, effter eenhvers tycke og Leilighed, hvor ved dend ene da forderver dend anden; og kommer sig af at Byen icke alene isigselv paa Mennischer formeerer sig, Men end og kommer her mangfoldige daglig dags fra Landet og andre Byer at søge deres føde; og tages saa til Borgere hvem der vil om endskiønt de ere tiggefærdige Folck, og ej haver noget vidst imellem hænderne til at need= og i stand=sætte sig med, I hvilchen henseende her er Borgerskab nock men de fleste af megen liden eller ingen Formue, saa dend ene icke haver Leilighed at hielpe dend anden noget, hvor over adskillige Borgere maae nødes til om Sommeren at begive dennem fra Landet og Segle for een hyre andre Stæder, med fremmede Skippere og Skiberomme, og nogle søge ud til Bønderne paa Landet at fortiene deres ophold baade med handvercks og daglønnere arbeide Vinter og Sommer, der dog altsammen kunde være i bedre tilstand og være got for alle saavel de faae der schal kaldes Kiøbmænd, som de andre og fattigere Folch, om sligt var holden udi god orden og Politie, Hvilcket nu nogle aaringer merckelig haver manqueret formedelst de udi foregaaende 3de post anmelte Borgemester og Raads Savnelse.

Agerdyrkningen

Ligesom her er Folck nock, som melt er, til den Auling og Agerdyrckelse her ved Byen bruges, saa er der icke mindre ud paa Landet hvilchet Velbaarne hr: General Majoren Vel Selv nærmere, effter desen Beskaffenhed, behager at demonstrere.