Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Angaaende et hvert Ampts tilstand, beskaffenhed og producter

Her er, Gudskee lov, et temmelig frugtbart Land af Sæd, Rug, Biug og harre, naar Gud icke straffer med misvext saa og Smør, qvæg, Faar og Sviin, samt bester til fornøden Auls brug; Iligemaade kand og aules her udi Nexøe en deel humble og hos de fleeste Bønder paa Landet Saa meget hør og hamp som ungefær kand være nødig til huus=behov.

Byens handel og næring

Hvorudj enhver Byes District, handel, negotie, hantering og Næring bestaar.

Nexøe Kiøbstæds Hantering og ringe Næring bestaar deels udj en temmelig Auling, som de fleste Indbyggere bruge, deels udj en liden handling med bønderne, dog ey paa noget vist District.

Om bevægelser i handel og næring

Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad dertil kand være aarsaage.

Siden Nexøe af de Svendske blev plyndret 1645, haver Byen igien temmelig tiltaget, og vel vidtløfteligen blevet bebygt, mens bestaar mestendeel i smaa og ringe huuse, ellers hafde den nock bedre kundet tiltaget og endnu kunde tiltage, dersom for det 1ste havnen icke var i saa slet tilstand, at neppe noget Fartøy derudj kand overvintre; mens maa tages op paa Landet om Vinteren, og igien ud om foraaret, som icke er Eyerne til liden bekostning og hinder i deris Seylatz, og kunde nogenledes hielpes, om dem blev allernaadigst forundt nogle faae træer til hielp til bulverk af Hans Kongl: Majts Skove. For det 2det haver det været og endnu er byen en stor hinder i sin tiltægt, at snart hver bonde og mange huuse=mænd paa landet haver deris Brendeviins Pander, og brænder brændeviin offentlig og uden undseelse hvilket giør Borgerne et stort ind- pas i deris Næring. For det 3die den Handel, som Lubeckerne ved hvert foraars ankomst til Rønne bruger her paa landet, er Kiøbstæderne og heele Landet til stor skade, thj de træcker de fleeste reede penge herfra, og under det brug at de giver et Aars Credit lockes mange til at tage deris vare som ellers icke hafde dem nødig; og dersom samme Handling blev ophævet, Kunde det være Byen til nytte og tiltagelse; formedelst deris egne Skibe kunde da selv hente de vare, som Lubeckerne nu hidbringer. Og for det 4de kunde byen tiltage om Proprietarier og andre paa landet blive forbudne at bruge den handel som nu gaar i svang, at enhver paa landet boende, hverken directe eller indirecte maatte handle med andre, end med dem som ere Eedsoerne Borgere og boefaste udj Kiøbstæderne.

Skibsfart og varetrafik

Angaaende de ved Søen beliggende og til vands negotierende provincier og byer, maa i særdelished indhentes efterretning om de ind=og udgaaende førende vare ved egene eller fremmede Skibe blive førte; Hvorledes et hvert Stæds Skibsfart er beskaffen, hvor mange og hvor store Skibe ved hver stæd findes, hvor deris fart egentlig gaar hen, og hvorudj deris fragtning frem og tilbage bestaar, ligeledis hvad egentlig føris til og fra LandStæderne.

Nexøe Kiøbstæd er ved Søekanten beliggende, og findes her ved Byen 5 smaa Fartøyer, hvor af et hvert fra 31/2 til 91/2 læster ere drægtige, hvilcke beseile mestendeel Kiøbenhavn, og undertiden Lübeck, saa og faa gange Dantzig, Colberg, Gulland, og Carlshavn; herfra det meste til Kiøbenhavn, Sæde=vare, gryn, Kiød, flesk smør, Tælle, fiske=vare og Engeskierer Bringende tilbage igien Salt, steenkul, Jern Humble, Tiære, Bræder, Kalck, Toback, Viin, Tagsteen, Mursteen, og ellers undertiden lidet Kryderie og smaat Kramvare, alt udj smaa og ringe qvantiteter. Og fremmede Fartøyer lodser eller lader her icke.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om nogle og hvad Slags Fabriqver eller Manufacturer det være sig nu der hvad Navn det vil, udj en hver bye, samt og province befindes, i hvad stand de ere, om der tilforn har været andre og hvad Slags, af hvad aarsage de have aftaget, eller og ere gandske undergangne. Om hvorledes og til hvem privilegia i saa maader ere udgivne, af hvilken beskaffenhed om de ere monopoliske eller eksklusive, hvilke der ere bestædigede.

Her paa Stæden er icke bleven funden nogen Fabriqver eller Manufacturer af mindste Navn, ey heller er spurt at nogen tilforn have været, mens Indbyggerne her i Byen saa vel som paa landet haver nu paa en kort tid øvet dem udj at forarbejde denne her faldende ringe uld i adskillige Slags coleurt tøy, som snart kand ligne et Slags stoffer, hvor af mange bruger deris klæder, som er en stor Minage imod om det skulde kiøbes fra andre Stæder.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilcke og hvor mange Slags Societeter og Laug en hver Bye og province haver, saavelsom og Tallet paa Kiøbmænd, Kræmmere, Handvercks folck og alle dem der driver handel, saa og omtrent deris tilstand, saa vidt vides kand, om handverks folch fattes dem og hvad Slags.

Ey heller findes her udj Nexøe nogen Slags Societeter og Laug, Kiøbmænd der handler udj gros eller Kræmmere ( som ved ) andre Stæder, der handler med sine visse vare, og haver deris aabne boder, saasom hør=kræmmere, Klæde=Kræmmere, Isen=Kræmmere og urte=Kræmmere; men her findes om- trent et stycke eller 8te i Byen som bruger lidt Kiøbmandskab med de vare, som den 4de Post ommelder. Hvad sig anbelangende Handverksfolck, da ere de adskillige; saasom Skredere, Skormagere, Tømmermænd, Hiulmænd Klein-og Grof=Smedder, Glarmestere, Bødkere og Snedkere, alle uden vist tal siden de intet Laug haver som tillige med deris Handverker bruger liden handel og Krughold, ager=dyrkning og fiskerie; og findes der andre, som arbeyde udj dagløn hos de som dennem behøve Kunde, saa her i saa maade er ingen mangel paa Handverks eller andre folck. Hvad en hvers tilstand angaar, da findes her meget faae, som nogenlunde ere formuende, hvor iblandt efter voris Gissning kand beregnes ungefær 8te, som ere i en liden Næringsstand, af de andre kand den største deel vel agtes at stræbe saa hen, at de have rundelig deris ophold, men findes og en heel deel fattige.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere nok til at dyrcke landet; om Land=væsenet og agerdyrkelsen icke kunde være at forbedre, hvad begge deele maatte fattis.

Indbyggere findes her nock af til at dyrcke Landet; og agerdyrkelsen vides icke i nogen maade at kunde forbedres.