Byens handel og næring

Bÿens Indvaanere bestaar mest af Matrosser og Fiskere, end ere Fattige Handværksfolck, og Auls-Mænd, Nogle faae Kiöbmænd, og Skipere, som handler Medst med Kornvahre og tömmerlast-

Om bevægelser i handel og næring

Indbÿggerne har paa nogen tiid mere aftaget end tiltaget, i Sÿnderlighed de som skal nære sig af Söefahrten, hvilcke holdes for at være de bÿbeboere her I Bÿen, Og de formedelst den slætte vinterhaun her er, da Skiberomene om vintheren er dreven i land, som icke uden stoer omkostning og besværlighed kand kome i flott vande, og undertiiden den halfve Somer bortgaar, fören Fahrtöÿerne udkomer. Hvortil alleene er Aarsagen at accissen har vaaren fra Bÿen i mange Aar, som kunde være til Haunens forhielpning, og i stand-bringelse, da Indbÿgerne ei kand formaae, at före Haunen i stand uden Hielp. Saa er det og Een stor aarsage til Indbÿggernes aftagelse, at den störste del af de Iorde og Eiendomer, som Bÿen i forrige tiider har tilhørt, er frakommen.

Endskiöndt Bÿen same af Sahl. og Höiloulig ihukomelse Kong Christian Den 5te. Allernaadigst var Confirmeret, og siden af Sahl. Kong Friderich dend 4de., saavelsom voris Nu Regierende Allernaadigst Arfve Herre og Konge ÿdermeere stadfæstet, Men dog Ved Process fradömt Bÿen, og til SchiersöeEiere, saa hans Privilegie, som Indbÿggerne tengte at Maintenere, Har icke lidet Svæcket Indbÿggerne, da Processen vaarde i 3die. - 4re Aar.

Det er og dene Bÿes Indbÿggere til stoer afbræck og tab, udi deris Næring og Brug, dend overmaade Brendeviins Brenden og Brögen, som gaar i svang over alt her paa landet, der fast mere nu end tilforren blifver brugt, hvorved Bunden selv forbruger, det korn som han ellers förte til kiösteden at forhandle sig icke til saa stor nötte som han soldte det til Kiöbsted Manden, og saavel til Bröluper, Trolovelser, Barseler, og Begravelser, samt i andre tilfælde, self forskaffer sig Ded Öll og brendeviin, som begöres saa dene Kiöbsted ganske ingen Næring med landet i de tilfælde hafver.

Indbÿggerne meente vel at benötte sig af Dend Naade som Hans Kongl: Maÿtt. Ved seniste allernaadigste udgangne Forordning Hafde lagt pa Kiöbstederne ang. Brendeviins kiedelers og Hadter afskaffelse paa Landet, Mens ved Inspicission derefter, Mödte Indbÿggernes vanskeligheder, saa sligt var icke til nogen fuldkommenhed at fuldföre, og ei heller er ventelig at skee, Med mindre alle Brendeviinskiedeler maa afskaffes, og vedkomende være forpligtet, at levere deris Log, Hadt, og piber I Hver Köbsted, til Magistraten eller Bÿefogderne under forseÿling eller til Casserij og at Inqvisition Skeer, over alt paa Landet fra een Kiöbsted til een anden. Hvad eller der er 5 eller 6 Miile imellem Nærmeste Kiöbsteder.-

Skibsfart og varetrafik

De væhre som Söeverts indkomer föris nogle med bÿens Egne Skiberom fra Norgeog K:hafn, og undertiiden fra Østersöenmed Hör og Hamp. Og er bÿens meeste Handlerij paa Norgemed Korn vahre, Trælast, Jern og Kalck, samt fiske Vahre med viider, derfra til hoslagt.

Om bevægelser i handel og næring

Angaaende denne fattige Bÿes aftagelse, da har dend slette havn og Brÿgge her Er iche lidet Contriburet, hvor Mange af de Söefarende, undertiden gandske forlist deris fartöÿer, Mange derfor i stranden, som med stor Bekostning og tids ...else har Maattet faa den i flot vand igen. Bÿens Indbÿgere ere icke i dend stand, at de ved Egne Kræfter kand bringe dend i stand, Med Mindre hans Maytt. vil Beviise Bÿen dend höÿ Kongelig Naade, at forunde Bÿen Accissen, og Nogen Anden hielp, da forhen Kunde Med tiden hielpis. Borgerskabet der og kunde Eftter Enhuers Efne skÿde Noget til det S... iche heller Byen lidet, de Mange ..., omlöbende halvleber og Beste Kræmere, der streife Landet omkring, saa Kiöbstederne derover meget Medtages.

Skibsfart og varetrafik

er Varer som Söevertz Indkommen bringes Mestendeels med Bÿens Egne fartöÿer, fra Norge, Kiöbenhafn, Östersöen, og andre stæder, som Bestaar, af tömmer og fiskewaare, huorudj denne Bÿes handling Bestaar samt Kornwaare og Nogle farver Waare og Speicier.

Om bevægelser i handel og næring

I min ordinering, som er een Tiid af 31 til 32 Aar i Embedet, har jeg remarqueret at denne Hans Maits. Kiöbstad ikke er Forringen, hverken paa Bygning eller Handel, ere Gud være æret: tiltaget, som vel og Gotgiöres med Talbogen Thi for 30 Aar siden var der ikkun en Skipper her i Bÿen der sejlede og negotierede paa Norge, som her fra Landet did förte alle slags Korn og feede Wahre med sit eget Fahrtöÿ og igien tilbage brugte alle slags Tömmerlast, item Jern, Tiere, töre og saltede Fisk af adskillige Sorter de övrige Indbÿggere paa de tiider brugte ikkun deres Fahrtöjer til Fafne Veds overförsel til Kiöbenhafnfra Ruugaards Strand, udi Sl. Hr. Etatsraad Ahrenfehltstiid, Her under Toldstædet Sorterende, som paa de Tiider nok af Fafne Ved war til Kiöbs at faae, mens nu ikke, derfor de meest formuende af Kiöbmænd og Skippere her i Bÿen, som selv haver Fahrtöj, nu fortsætter og driver ders Handel paa Norge, som meldt er.-

Dersom dend Kongelig Naade kunde tilbedes at Bÿens Accise, efterdags, som forhen skeet er, maatte benaades dend fattige Bÿe til deeling og emploje, kunde med tiden samles eendeel Penge, til at bringe Skibs-broen i bedre Stand end dend nu findes saa dend beqvemmere kunde blive for ind og udskibning; Men om Hans Kongelig Maitt. desuden af særdeles Kongelig Naade vilde benaade og befale, at af eenhver Skibs Læstes Drægtighed, foruden dend Ordinaire Udgift i saa Maade, være sig af inden og uden Riges Fahrtöjer, som her ved Toldstædet ankommer og losses, maatte deraf betale og oppebærge een liden Penge til Skibs og Vinter Hafnens Forbedring, at anvende, kunde med tiiden indsamles en god Summa og derved præcavere for Iisbrud og Fahrtöjernes Landgang, som forestillet er i samme Post.-

Agerdyrkningen

Nest nok, og derhos önskelig, at denne liden og Fattige Bÿes, fradömte Aggerland og Græsning, hvilke under denne Eders Kongelig Maits. Kiöbstæds Jorder findes Matriculerede, kunde ved een Sær Kongelig Naade, benaades Bÿen med igien, at Græsningen som nu Eendeel af til Aggerland bruges maatte henlægges igien til Græsning, efter de, fra Arels Tiid, derpaa, at Höjloflig ihukommelse Konning Woldemer, Kong Hans, Kong Christopherog Ascendenter, udi Regieringen, allernaadigt ere blefne forleente med, hvilke og derefter, af fremfarne Konger i Dannemark indtil, Vores nu itzige, allernaadigste Regierende Konge findes confirmerede.-

Fabrikker og manufakturer

Af Fabrique og Manufacturer haver her i Bÿen, ingensinde nogen været, mens farveriet een Kiöbmand her ibid: nafnlig Isach Hansön Göl, allernaadigst, forundt, at indrette, priviligeret, som og saaledes, er bragt til fuldkomenhed og i god stand, desuden og, derhos begÿndt, med Vadmels Stampning og Overskiæring som da er een art af groft Klæde, agter og videre at proseqvere saadanne ting, med Friis-Baÿer og andre deslige Sorter.- Det paa Farveriet allernaadigt meddeelte Privilegium, Extenderer sig.

Lav, societeter og næringsdrivende

Soiciteter eller Lauve, ere her udi Bÿen ingen af, eller nogensinde Været.- Til denne Kiöbstæds Aggere eller Jords Dÿrkelser findes der Indbÿggere nok til, som ere kÿndige Mænd.-