Fabrikker og manufakturer

Her i Byen, er ingen Fabriqve eller Manufacturer K), men var at ønske: noget af sligt kunde blive opretted, baade fordie Folch derved maatte faae noget at fortiene, og dend skadelige Ørkesløshed nødes til noget at bestille; De, som til saadant at indrette, kunde have Lyst og Efne, siger: det iche kunde skee, uden skade, formedelst Consumptionen K), som nødvendig forvolde: at de arbejdende, meere end ellers anseeligere maatte Lønnes, som da ville sette en højere priis paa det Fabriqverende, og saa følgelig imoed det indførte fremmede blive u=afsettelig; Foruden dend frygt der haves: at saadanne ting, naar de bleve iverchsatte og proberede for giørlige og duelige, iche skulle blive nochsom beskiermede for andres jndgreb til præjudice[Note 5]-

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Særdeeles Privilegerede, enten for en vis tiid, eller Monopoliske, viides ingen, uden Apoteqveren, En Bogbinder, og de 3de Farvere, hvoraf dend eene, formedelst hans Creditoerers tiltrengende[Note 6]er sadt fra noget at bruge, og i armelig tilstand, hvortil hialp dend misforstaaelse, der er imellem ham og hands Koene at de iche kand Leve samlet.

Lav, societeter og næringsdrivende

Societeter er ingen her opretted; thi! om endskiøndt Eenighed dertil kunde findes har nogle faae, som endnu have Kræffter til indskud og forlag, noget vist at begynde og vove, saa siufnes ald Leilighed dertil, ved de Kiøbenhafn, og de der Octrojerede Compagnier, allernaadigst meddeelte frieheder, denne og andre Kiøbsteeder betagen.

Laugs=Rettigheder har de fleeste haandvercher her i Byen, saa som: Skoemagere, Skrædere, Snechere, Bøckere, Smeede, Bagere, hanskemagere, Muurmestere, Drejere, Hattemagere, Slagtere, Feldbereedere og Guldsmeede, veed og iche her mangler nogen af dem der er fornøden; thi her findes 1 Bogbinder, 3 Tobachspindere, 19 Vevere, 10 huus Tømmermænd, 8 Skibs Tømmermænd, 1 Blichmager, 1 Stoelemager, 5 Paruqvemager, 4re Malere, 4re Pottemagere, 1 Naalmager, 2 hiulmænd, 2 glarmestere, 1 Skierslipper, 3 Kaabersmidde, 1 Garber, 4 Kanstøbere og 6 Reebslaaer, men disse, og de i Laugene, veed mand neppe kand nære sig, i henseende til: de fleeste Lever Kummerlig, Een aarsage forregiver de fornemmelig at betage dem brødet, som er, nest deres u=formuenhed dend besverligste, : Dend Friehed de afskeedigede fra Kongens Militair Tienneste har nødt, at nære dem, uden Laugs Rettighed med deres egne hænders Arbejde af hvis de[Note 7]har Lærdt, og det kand Vi med dem vidne; Thi! da derved dend sidste allernaadigste Reduction Eendeel blev forløvede, af Tienesten, har dend største deel af samme, tilligemed de der aarlig Casseres, needsat sig udi Kiøbsteederne, og dermed Koene og Børn uhindret giør hvad de kand, og som de tilligemed dend friehed, er og frietagne for Byens bestillinger[Note 8], Tynge[Note 9], og bekostning, siufnes det rimmeligst: de og kand giøre arbejdet for billigere Priis, end Laugsmesterne og andre, der skal giøre Laugs Rettighed, og betale Byens Skatter, alligevel sees ingen nytte af sligt, effter som arbejdet dog til deels er fuskerie, og saaleedes De som søeger at faae saadant, meere .findes bedragne, end Lettede ved dend ringe Priis; Af dend aarsage, og at der ere for mange her af nogle haandvercher, sees hos de slags Folch indtet andet, end dend bittre Armoed. Kiøbmænd og Kræmere er et her i Byen, hvor handelen ikke er sorteret, men hver handeler, effter Efne, saavit de formaar, Af de der ansees, og offentlig bruger Kiøbmanskab, er iche over 50 Mænd, af hvilke ej er over 4re:, som driver aarlig handel med 5 = til 6000 Rdlr:, Nest dem = 17 a 18, som af egne Midler handler med 2 = til 4000 rdr., og Resten med = 500 =, 1000 = til 2000 rdr:, Nogle nærer sig af Maltgiøren og Øll = Sall, de fleeste af dem Laaner Penge dertil, eller for = Malter andres Korn, saa de der ved faar Føeden; Nogle faae nærer sig af heste = og Qyæg = Kiøbmanskab, som de her i Landet Kiøber, og til Sællandoverfører, de samme forregiver og at skee indpass af Bønder og Bønder = Karle i Deres næring; og da de derom har indgivet deres besværing, under 25de passato, føjes de udi: at samme effter deres begiering herved følger under Nr. 3, om endskiønt Mand iche veed dend handteering er en Borgerlig Næring. Borgernes herhos fuldte forklaring forregiver: at i forrige Tiider har været over 20 stk: aabne Cramboeder, dend tiid veed de fleeste af os sig at erjndre, men nu er iche uden fem, som holder aabne boeder, af hvilche de tvende er unge Mænd, og en Enche, uden Svend eller Dreng, saa heraf kand sluttes hvad aftrechen[Note 10]er; De beeder og ønsker og: der maatte tillades dem, Ligesom i Kiøbenhafnog anden

Steds at faae et Kiøbmands og Skippers Laugshuus, med tilhørende Articuler[Note 11], hvorved kunde blive egalitet[Note 12]imellem de handlende og Søefarende; hvad De vil sige hermed, understaar De dem troelig ikke; Thi! handelen dependerer[Note 13]af Søefarten, og uden begge er det indtet; Men dette er meeningen og Sandheden: De ville: at Hans Kongelig Maist: skulle befale begge deele; hvorfor ? thi ellers bliver indtet af, Aarsager dertil, er: dend u=eenighed der findes imellem dem, og dend opfostres af en u=billig fordeel; Her maae, for at komme til Sandheeden, først begyndes paa Kiøbmands Lauget: Saa lenge ingen saadan Vedtegt, eller forbindelighed Ligger i Wejen, kand en Kræmer, foruden hans aabne Boed, handle med Korn= og Tømmer=last, selge Øll, og deslige andre Borgerlige håndteringer bruge; Een Kiøbmand kand selge, foruden en Gros, og grove Vahre af Tømmer, Fisk, Sild, Salt, Jern, Staal, Tran, Tiere og deslige, alle slags Goeds, og andre Kramvahre, i allen maal, Lod= og PundeVægt, holde Wærts = huus, og saadant meere; De, som haver nogenlunde Efne, at bestyre det alt, er de mindre formuende imoed, disse forknyttes, men hine ballancerer, om iche vinder Penge, og derfor kand ingen Egalite blive, eller noget derved fuldføres /: i hvor betydelig billigheden og fordeelen, ved et laugs eller handlings Lighed at oprette, dennem er sagt :/ saa Lenge De iche det vorder befalet; Naar saa skeede, var et Skippers Laugs=huus, Lige som det nu i dend itzige[Note 14]tilstand er, meget fornøden; Men at det ej heller kand skee uden befalling dertil, forregiver De denne aarsage: at saa lenge det iche er allmindelig, og paa andre Søe Steeder brugeligt, kunde de iche være sicher paa at beholde Matrosser til Fahrten; Det er vel noget, men iche alt at regardere paa; Vi veed ikke det er forsvarligt : at dølge noget, hvad Hans Kongelig Maist: allernaadigst spørger om, omendskiønt Giensvaret siufnes farligt, og der for bekiender dend rette aarsage: Skippere og Matrosser har foruden deres hyre, førring baade frem og tilbage. Naar da Kiøbmænds og Skipperes Laug bleve oprettede, maatte af fornødenhed dend føring[Note 15]for dem blive indskrænchet, og iche tilladeligt: at Skippere og Matrosser maatte, som nu skeer, selge deres hiembragte Vahre baade offentlig og under haanden, men om dem nogen førring skulle tillades, da at bringe det paa Kiøbmands Laugs=huus, og der effter Kiøbmands Reigning tage deres betaling; For dend Post skyld har de fleeste Kiøbmænd til Dato imoedstaaet saadanne Anstalter, iche fordi De joe vel veed: at dend misbrug, som nu er meget stoor, forderver handlingen, effter som Mand kan faae hos en Matrohs baade fiine og grove Vahre til Kiøbs for en ringe Priis, men fordi de frygtede, naar saa skeede, for noget andet, som Mand kalder angivelse, under dend frygt seer de nu Skippere og Matrosser har bunden begge hænder paa dem, og det er hvad de vil have løst ved Hans Kongel: Maists allernaadigste befaling.

Agerdyrkningen

Naar Deres Excellence denne og de andre Poster til Byens opkomst, Hans Kongel: Maist: Naade=gunstig ville forrestille, og derpaa udbeede allernaadigst Resolution til bønhørring, ville iche alleene Borgerskabet bringes til en u=troelig Lyst og Stræbsomhed i handel og wandel, men end og Byen derved komme i forrige goede Flor og welstand, De Kongl. Intrader[Note 16]blev og meeget forøeget, og slutningen blev Eendregtig Eenighed, og varrig velsignelse.