Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Landet lever over alt ved Korn og feede Wahres handling, med Kiøbstad Manden.
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
S. no. 8, Bilagene Lit.: A.B.C.D.
Eftter Deris Excellences Høy Velbaarne Hr. Geheime Raad og Stiftt Befahling Mand Hr. CHRISTIAN SCHESTEDZ naadigste ordre af 3. July sidstleden rned dend Derudi Høy Kongl. allernaadigste medfulte Befahling af 25 Juny angaaende Indvohnernis tilstand udi Faaborg med videre, følger allerunderdanigst og underdanigst min eenfoldige Erklæring saaledis.
Landet lever over alt ved Korn og feede Wahres handling, med Kiøbstad Manden.
Denne Byes Handel, Negotie, Håndtering og næring bestaar meest udi Korn og feede Vahre med Proprietarier, Præster og Bønder, som alt udi disse tider føris til Kiøbenhafn. De faa Kramboder her ere, holder Specierier og grofue Vahre til Landmandens nøtte, meget lidet alm Kram, som bestaar udi Klæder, Cartuns Læret og Bay, foruden viin og Brendeviin, Salt, tobach og Lidet Isenkram, som baade fra fremmede Stæder og Kiøbenhafn indføris.
Denne Bye har merchelig aftaget for det første, 1715 da nogle og tyfue Stæder blef lagt udi aske, ingen at Dem, som da beboede ere komne i forige stand. Anno 1728 afbrendte 52 Stæder, De, som da negotierede ere totalt ruinerede, Handverchs-folchene saaledis suechede, at faa af dem Deris lifs tiid Kand komme paa fode. Derforuden ere de beste Kiøbmænd her var, nogle ved døden afgaaede, Deris Hustroer fløt paa Landet med midlerne, Andre af Kiøbmændene fløt og ud paa Landet og Kiøbt Gaarde, andre derimod og indkommeet her til Byen og forødt Midlerne, som de ere indkomen til. Vilde Hans Mayst. af sær høy Kongl. naade enden allerunderdanigst forunde De afbrændte som har bygget - 10 Aars frihed udi Comsumption, var de fleste næsten hiulpne af dem, helst de sidder alle i gield for Bygningen.
Negotien, som ickun er liden her ved Staden, bestaar meest sf Korn og feede Vahrer, som Indbyggerne baade ved Deris egne Fartøyer, saa og vad andre De betragter fra Maarstaalpaa Errøe, saa og fra Errøes Kiøbing. Paa de herværende Skiberomme, følger underdanigst Liste under Tolderen JOHAN HEIDES haand paa Deris Facon og Dregtighed, huilche fahrer Aarlig paa Kiøbenhafn, Flensborg, Lybechog Aabenraarde, og ickun faa paa Norge, formedelst nu i nogle Aar hafuer Vaaren stoer forliis paa Korn, som er did bragt. Samme Fartøyer indtager, naar de gaar til Lybech, Korn, Smør, flesk og Oste, naar det er begierligt, hvad de hiemtager ere Toldbetienterne best bevist, men saa vidt ieg kand fornemme, og de Negotierende self tilstaae, bringer De Specerier, viin, Salt, Hør, Humle, Isen Kram, Tag og Muursteen, forhen Jern, da det var tilladt.
Fabriqver hafues her aldrig nogen vaaren, uden alleene Een deel som hafuer giort Dechener, huoraf for mange Aar siden ere komne store Qvantiteter til Kiøbenhafn paa Floden, men af dem spørgis ej synderlig nu, til med ere de bortdøde, som deraf levede uden faa, der giør noget at legge paa Gulve, ja, og grove Heste Dæchener, naa de bestilles.-
Tobach har der her for nogle Aar siden prøvet at plantes, men formedelst derved var store forlies, maatte dermed opholdes.
De som hafuer Privilegier her ere Een Barbeer, som allernaadigst er bevilget d. 14. April 1731 at maa ernære sig her alleene. Iligemaade Een Farver som og allernaadigst er bevilget af 1. Juny 1731 alleene her at ernære sig af Farber Professionen og ingen anden at nedsætte sig , naar hand det forsuarligen forretter. Ellers er ingen her som hafuer Monopolia eller Exclusiva eller nogen anden særdelis bevilgning.
Kiøbmændene eller Kræmmere, hafuer her ingen Laug, Societerne bestaar udi Handtverchsfolck, huor af een deel, nemlig Skrædere, Skomagere, Feldberedere, Smedde, Snechere, Handskemagere og Bagere holder Deris Laugs Rettighed ved lige, de andre Handvercher hafuer ingen Laug her, Hattemagerne hafuer Laug med dem udi Ottense, ligesaa Mahlerne, Rebslagerne med Dem udi Flensburg, huor De lader deris Drenge ind og udskrifue.
Her for Byen er ichun nu tvende smaae Marcher, som før var Een, og nogle faae Høfuer, huor iblandt een deel af OttenseHospitals jorder ligger, og nogle Jomfruen Karen Brahetil Østruppegaardtilhørende, nogle HvedholmsEjeres Møller udi Laugs Mølle, nogle Hr. Oberste Holsttil Holsteenshuushans Møller udi Kalekou Møllerog andre er nogle Bønder.
Paa DirneesseMarch, som er Annex her til, er og een deel jorder, item Faaborg Bye hafuer forhen tilhørdt, iligemaade Een deel som ligger nu til SvaningeBye, Jomfrue Karen BrahesBønder Tilhørende og udi Brug hafuer, men huorledes de i fordum Tiid ere fra Kommen findid intetnoget fra uden De Magistratz Prester, som for nogle og 80 Aar her har vaaren, hafuer ofte angifuet for Hans Mayst og Cammeret, men intet videre paafuldt, nu i mange Aar hafuer jo elers her stegen i Priis, formedelst de her omkring liggende Proprietarer saa velsom Bønder samme samme hafuer Kiøbt fra Indwohnerne her, som de har i leje og nogle af Bønder, som er matriculeret, siden Kiøbsteds Jorderne ere frigifune fra forige tynge.
Det var at ønske at een Høy Kongt. Befahling maatte udgaa, at ingen Uden Byes maatte Kiøbe hereftter nogen Kiøbsted jorder, og naar det var Kiøbsteds Mandens leylighed at Kiøbe igieen dend frakomme for Kiøbestillingen, huilchet var en stor nøtte for Almuen, saa i dend stæd Een skæppe Sæde land Kostet ichun forr 14 mk. koster dend nu 6 a 7 Rd. og undertiden meere, huilchet Og noget var een Byens opkomst og ophold, at de hafde jorder for billigpriis. Her ligger vel gamle Brefue at Faaborgs Borgere skulde hafue fri græsning, Ildebrand og giersel paa Diernæsse, Horneog Svaningen Marchersaa og Skoumaale, Dateret Nyekiøbing 1313, men huorledis sligt er fra Kommen, er ingen underretning om, men der udofuer har ingen her ved Slæden, græs til nogen Heste, huorfor ingen vognmænd udi denne liden fattige Bye kand leve. De faa jorder her ere blifuer altid vel dyrchede og gifuer stesse god grøde af sig. Huilchet er ald dend underdanigste efterretning ieg Kand gifue paa de naadigste tilsendte poster.
Faaborg dend 20 August = 1735