Magistratens indberetning

Indledning

I Allerunderdanigste Følge Hans Kongelig Majestets Allernaadigste Rescript af 25de. Junii indeværende aar; følger herved Voris Allerunderdanigste Erklæring udi efter følgende Forrestillet og fremsat, Nemlig

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Forklaring over Enhver Post af Allerhøyst bemelte Rescript, saaledes som Fridericiæ efter dennem forrefindes og er beskaffen. Angaaende Et hver Ambts tilstand, beskaffenhed og Producter.

Fridericia er af 3 a 4 her omliggende Landsbyers Indvaanere bleven opbiugt, og ved de Allernaadigste meddeelte Privilegier forundt Stabels Rettighed, men da dend af benæfnte Bønder var opbiugt og udi sin feyereste tilstand, er dend af fiende Haand gandske ruinered og ødelagt. Dog igien af de forjagede paa nye opbiugt og kommen paa foede. Ved de skiønne og herlige Frie heder /: foruden hvilche dend ellers hafde undergaaed /: som aar efter andet ere fornyede og forbedrede til dends frem Vezt, for hvilchet der altid har været Allernaadigste intention og hensigt, saasom dend skulle være en Stad og befæstning for JulandsLand, har ellers Været af ringe og fattige Efne fra oprindelsee og Ved lidet Kiøbmandskab, Aufling Fiskerie, sampt noget andet Kiøbstæd Næring og handel tiltaget og fremVoxet.

Byens handel og næring

Hvorudi Enhver Byes og Districtes Handel og Negotie, Hantæring og Næring bestaar.

Fridericiæ Handel og Negocie /:som nu er over aldt gandske slet /: bestaar udi nogle faae Fartøyer, som enten gaaer paa Norge med lidet Korn af alle Slag, eller til Kiøbenhafn, Lybechog Flensborg, om de her behøver disse Vahre, Fisk, jern, Tømmer, tiere, hør, Hamp og desligee eller fra andre Steder som dennem befragter.- Men som Handelen ichun er ringe formedelst Staden Saaledis afsides er beliggende, og ey haver meere Næring af landmanden,end toe a tree Sogners Indvaanere og bebyggere /: som dog meere søger Colding, hvor Inrigs Neste Øfrighed ere med Ambt-stuen og Regiments Skriver Stuen, end her til byen/: Saa ere Fartøyerne ichun faae formedelst dend ubeqvemme hafn, siden De dog enten i Gudse fiord eller andre steder imod Vinteren, og naar de iche Seigler, maae henhøre dennem, om de ellers vil vente dennem conserveret, hvilchet meget incommorerer dend farende og forvolder fornemmelig Skibsfartens befindende Slethed. Dend her brugende Hantæring og Næring, Kiøbmandskabet, Haand Vercherne, og anden borgerlig Næring, Høcheri, Øll og Brænde-viins Skienchen præjudieris en stoer deel, saa vel ved dend herliggende Guarnison, som andre af Militaire aftachede og sig her opholdende.

Om bevægelser i handel og næring

Om har aftaget eller tiltaget og hvad dertil kand være aarsagen.

At Byen jo temmelig tiltoeg, og var bedre i Negocie og Handel, saalænge oplags Friheden varede, og det lidet som endeel af Stadens Ind Vaanere er nyende, derved er forhverred, endskiønt det nu er kommen i anden og treden Haand, saavelsom at dend nu a mangel af samme /:saa Vidt Negocier angaae /: og fornermelse og Indpas udi Haand vercherne/: og anden borgerlig Næring, haver aftagen og er forrenget,det er noch som vitterligt og for alle Bekiendt /: og det eniste hvorved Byen hidtil nu opholde, er Frieheden for Consumptionen, hvilket haver Været som en Moder, der har opfoed og opholdet Stadens fattige Indvaanere /: Aarsagen dertil Viides ingen anden /: foruden ovenanførte /: end denne som vel holdes for dend almindelige, at Tiderne ere knappe, og pengene ichuns faae iblant folch; Kiøbstæd Manden skulle leve af Landmanden, og LandManden har ichuns liden aftrech paa Korn, Heste og Stude, hvorudover Hand alleene besørger de nødvendige udgifter at udrede; over aldt ligger Fridericia afsides i en Krog og indkniben plan af landet, hvor der ere ichun faae Landsbyer og gandske ingen Herregaarde, hvorved dend kunde have nogen tilførsel og Næring.

Skibsfart og varetrafik

Angaaende Fartøyerne etc.

De her ved Staden befindende Fartøyer ere ichun 4re smaa, som og Stadens Indvaanere ere tilhørende, nemlig en Galiot og tre jagter; deris befragtning bestaaer udi lidet Korn og fæde Vahre, flech og aal sampt andet smaa Kiøbmands Vahre,som føres til og fra de stæder, som tilforn er anført og magelig kand efterkomme hvad herved Stædet produceres, indkiøbes og afsettes, blifver ellers tit og ofte befragtet af andre Stæders Indvaanere.

Fabrikker og manufakturer

Om Fabriqver og Manufacturer og dets beskaffenhed.

Af Fabriqver og Manufacturer har ey nogen her været, uden de af dend Reformerte Colonie i almindelighed og ellers en Familie Strømpe Vævere af samme, hvorom tilforn allerunderdanigst er giordt demonstration, hvilche første saa vel med Korn Aufling som Tobachs Plantagie sig ernærer, de sidste fornemmes iche noget udi deris manufactur at tiltage eller giøre nogen progress, men ligesom de andre udi Jord dyrchnin søger deris Næring; tæt uden for Staden er ellers et Teegel brænderi, beliggende som H Cornet Caltofts Encheeyer, men er gandske nedlagt og bruges intet, dertil aarsag forregnes at Leeret eller Materien til Steen og Tegel at brænde er der iche af dend Bonitet som behøves, dette er Vidst, at Stædet har smuche frieheder og herligheder fra Byen, men Byen ingen nytte eller gafn af Stædet.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om Privilegierne og deris beskaffenhed.

Hvad Privilegier Staden Allernaadigst er forundt er i almindelighed for alle Stadens Indvaanere Consumptions Frihed og ellers i Særdeelighed de som dend Reformerte Colonie har sampt at nogen paa deris grunde kand have nogle Visse Friheder og er i saa maade ingen monopolium Undtagen Apotecker Hinzes.

Lav, societeter og næringsdrivende

Hvilche og hvormange Societeter, Laug etc. Enhver Bye haver.

Kiøbmændene her i Staden har tilforn haft Kiøbmands Laug, og Saaledes mellem hinanden forfunden, at enhver af dennem vidste, hvad for slags Vahre de maatte holde, det hafde dend anden intet, ere ellers nu efter følgende Specification saa mange udi tallet, som kan kaldes Kiøbmænd og Kræmmere, De fire Haandvercher: Bagere, Skrædere, Skoemagere og Smede ere efter allerunderdanigste ansøgning /: da nesten af dennem endnu vare saa ringe, at de iche for sig selv enhver i Sær kunde holde nogen Laug eller sterch noch at henbære deris døde /: allerundedanigst meddeelt Confirmation at være udi eet Ambt sammen, som kaldes de 4re Ambter, her foruden ere Snedcher og Slagter Laugene, hvilchet første for nyelig er indrettet, men det sidste Strax efter Privilegiernes Dato; Hattemagerne holde Laug med dennem Andre enten i Odense eller Kiøbenhavn, af de øfrige haver Byen saa mange, som dend behøver og i saamaade gierne Kand af sted Komme dend her faldende Næring, ja, end iche kunde Subsistere med mindre de fra andre steder hafve der noget at fortiene, eller ved marcheder nermere kunde søge deris brød og bedring, efter disse følger AufIs Mænd, Øll og Brændeviins Skienchere, Skibsfolch, Fiskere og Daglønnere, af hvilene saa vel som Haandvercherne eendeel ere udi det allernaadigste Confirmerede Liigbærer Laug.

Agerdyrkningen

Om der ere indbiugere noch til at dyrche Landet etc.

Fridericiæ March og tilliggende jord, som er afdeelt a Visse Lod jorder /: hvoraf dend tredie deel efter Kongelig Allernaadigste Behag er henlagt til Rytter Hestenes græsning /: er af begyndelsen ved Byens anlæggelse anvist og tildeelt visse Biuge pladser, som og alle nu ere bebiugte. Dernest bestaar dend af endeel Haugvepladser, hvoraf dend Reformerte Colonie hafver dend halve part, samme haver været fra begyndelsen anlagt, at derved skulle biuges Lyst Huuse, eller saa at sige indrettes til Gartnerie; begge deele bliver saaledes dyrchede og brugtes til Korn, Hvede, Rug, Biug, hafre, boghvede, erter og wicher sampt Tobachs Plantagier, at mand iche kand vide noget deraf paa bedre maade kand blive brugt eller medtagen. Græsningen eller Fælleden for Stadens Kræe og Bester, er saa vel beliggende ved øster Kandten af Staden, som imellem Vangee og Staden indtil Vester Kandten og hvor udi samme findes Buscagie til Skou af Eg, bøg, Ell, hassel og Tiørn, er paa nogle aar opfreded og fremdeeles opelskes, at saadant Kand blive til nytte for Staden i fremtiden.

Redegørelse

II. En yderligere forklaring over Stadens Indvaanere og Beboer afdeelt udi visse Classer, Kiøbmænd, Haandwerchs folch, Auls Mænd, øll og Brendeviins Schienchere, fiskere og Daglønnere, saavel som deris Tilstand, hvor vidt Vides Kand. Her foruden findes Videre Forklaring udi Hoved Roullen og de derudinde giorde Rubriqer.

Naar nu anførde Deris tilstand, saavidt som er Viidende, considerens og eftertænches, findes Stadens Indvaanere over aldt i en gandske slet og ringe tilstand og i saa maade til forbedring udi Wisse poster er behøvende Soulagement.

Thi er for det iii.de Vores Allerunderdanigste Propositioner deruden den som følger :

1. At foruden en Hafns anleggelse og Indrettelse Staden fremdeeles paa nogle aar for Consumption maa være befried, hvilche poster som de fornemmeste og meest fornødne, Staden og dends Indvaanere allermeest Kand hielpe, saa, at det Kand være ventelig i Fremtiden at indhendte baade dends bekostning og dets afgang.

2. Om det maatte Allernaadigst behage Hans Kongl. Majestet, det nogle Baraqer paa dend foed som i Rensborg eller andre steder maatte opbiugges, Saasom pladserne der til paa Stads Chartet findes antagende og meere af Infanterie indlegges, formeenes Saadant at Kunde hielpe Staden paa foede.

3. At ald Marqvetentene imellem Soldatesqven + maatte aldeeles ophæves og ey nogen som Virchelig staaer a Militair tienniste, endskiøndt hand eyer Huus, som endeel af det her Liggende Artiglerie maa Være tilladt at giøre Borgerskabet nogen indpas, enten udi Huus Næring eller arbejde udi nogen profession med mindre, om de saadant ville bruge, aldeeles skulle være forbunden, deris Nafn hos Borgeren at tage og arbejde hos Mesteren i Haandvercheren at antages. Siden saadant præjudieren fornemmelig Haandvercherne helst dend Militair enten har frie Qvarteer eller Qvarteers penge, og werchens Liuss og varme, og i saa maade Kand giøre sit arbeyde ringere og forhandle det bedre priiss end dend der skall Svare borgerlig tynge og udgifter.

4. Kunde Oplags Frieheden blive Fridericiæ paa nogen tiid Allernaadigst forundt, ville sligt iche alleeneste forhielpe Stadens fattige Kiøbmænd temmelig paa foede, men endog tilloche adskellige formuende folch sig her dessformedelst at nedsette, som da og til Stadens og deris egen nytte maatte bebygge en deel af de endnu ubebygte øde biuge pladser, og ellers i almindelighed være fordeelagtig for alle Stadens Indvaanere, som nu ved nærværende HandelstiIstand neppe Kand Subsistere.

5. Det var og høyligen at ønske, at et eller andet Fabriqve eller Manufactur her maatte Vorde oprettet, saasom sligt iche alleeniste Kunde være til flor og Velstand for Staden, men endog til Hielp for de fattiges Væsen, som efter Kongelig Allernaadigste Forordning desbedre Kunde holdes i Stand, naar de mange aftachede Rytter og Soldater med deris Hustruer og Børn, som sig her, hvor de tilforn har ligget i Garnison og formedelst Religionens Frihed skyld heldst opholder, Kand ved saadanne Fabriqvers oprettelse faae noget at bestille og fortiene.

6. Hans Kongelig Majestet haver Allernaadigst anordered Stadens Indvaanere Ved Cavalleriets imodtagelse at dennem skulle udviises Brændsel af træe og Tørv. Men formedelst det er saa Lang en Vey /: træet til deels saaledes det iche Kand dyrches, og tørven iche berges /: lider mangfoldig mangel for brændsel, ja, om der var noget affald at faae enten af et eller andet hos nogen bonde /: som dog Vel Kunde mistes, Skouven uden skade og Kongens gaarde til nytte/: tør Stadens Indvaanere ey hente det, bonden intet komme dermed, thi Staden er iche allene idelig beskansed med Skoufogeder Ved Porten og paa Stadens Veye, men om dette feylede, bliver de med saadant føreede tit i Porteen af de Vagthavende opbragte. Maatte det Allernaadigst behage Hans Majestet, det bonden, som dog leverer halm til Rytterne, maatte ligeledes levere dennem deris halve brændsel i Tørv, siden borgeren dog iche ringeste haver nuidt eller Kand faae af det udviiste torveskiær,; Kunde saadant i almindelighed hielpe Stadens Indvaanere og de ellers levere dennem det halve af det udviste Brændsel.

Afslutning

Hvilche Voris Allerunderdanigste giordte Propositioner, Erklæring og Forrestilling I underdanighed her ved aller høisommeligst og allerydmygst insinueris af.

Fridericiæ d. 25de August Anno 1735

R. Bentfelt

H. Thomsen

F. Amager

F. Dyshell

I. Richter

B. Thomsen