Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Fridericiæ Tilstand og Beskaffenhed er noksom bekiendt, at dend disværre! er i kun heel Slæt, Allerheldst siden dends Situation icke er saaledes at her nogen anseelig Handel og Trafique kand føres og Ved Liige holdes. Thi de 8te a 9 smaae byer som her omkring ligger, hvilke formedelst Consumptionens Allernaadigste frihed, undertiden besøger Staden Er icke nær tilstreckelig at Kand fournere eller forsyne dend med det behørende Korn, Victualier og Ildebrændsel. Og de Vare, som Staden igien til samme byer kand afsætte og forhandle, Nemlig: Tømmer, Brædder, Jærn, Tiære, fisk, Salt, Humble, Tobak og andre faae smaae Specier, ere sandelig af saare ringe importance; Saa at det var de meeste denne Stads Indvaanere fast umuelig her at kunde Subsistere, hvis deres Kongelige Majestæter ej af sær Land-faderlig Clemence, hidindtil hafde haft saa stor Naade for dend, og endnu fremdeeles vilde beviise Stadend dend Høye Naade, at samme for Consumptions Paalæg og præstering maatte udi nogle Aar Allernaadigst blive forskaanet. Thi i fald /: som vi allerunderdanigst icke vil formode /: at der snart skulde komme Consumption paa Byen, er sandelig at befrygte, det mange af de Huuse, som nu er beboet, vilde komme til at staae ledige. I henseende dend liden Tilførsel her nu skeer af de faae omliggende Landsbyer da ufeilbarligen meesten vilde opføre, hvorpaa er seet bevislige Prøver Anno 1712, da her udi 7 ugerstid oppebars Consumption.

Byens handel og næring

Negocien og anden borgerlig Næring betreffende: Da er af ovenstaaende Motiver tilstreckelig Oplyst, at samme er liden og Ringe. Thi de, som paa Kiøbmandskab har taget deres borgerskab, har sig deraf at vilde Ernære, kand liden eller ingen Aftrek have paa deres Vahre, Hvorfor de og icke heller slig haandteering saaledes kand profequere og fortsætte, som de gierne vilde og ere habile til. Andre af borgerskabet og særdeles dend Reformerte Colonie, nærer sig meesten med Agerdyrkelse og Tobaks Plantage. Og en deel borgere søger deres Underhold med Øll og Brændevins-Sall, samt Marquetenterie for Guarnisonen, hvorudi dem dog skeer en stoer Indpas og præjudice, som og i Særdeleshed af Artilleriet. Thi formedelst de sidste nu udi saa mange aar her har ligget, har en deel af dennem ej allenist Kiøbt sig egne Huuse /: og dog trecker deris Maanetlige Qvarteer-Penge af Borgerskabet :/ Mens endog bruger alle haande borgerlige Næring lige som de virckelig var borgere og hafde borgerlig Rettighed.

Om bevægelser i handel og næring

Staden har vel udi nogle Aar merkelig med Bygninger tiltaget, men icke dismindre er dog Negocien og Næringen svarligen aftaget. Aarsagerne dertil er efter vores uforgribelige Mening disse:

1. De store Udgifter udi sidst langvarige Krigs-Tider, hvorved Handelen til Søes svarligen blev Svecket, og af frygt for fiendens Overfald mesten gandske nedlagt og indskrenket.

2. Dernæst dend all mindelige Penge-Mangel og Handelens slette beskaffenhed allevegne. Thi endskiønt /: som før er meldt :/ adskillige bygninger siden 1720 saa vel af Lutherske som Reformerte Indvaanere her ere Opbygte saa kand dog med Pandte Protocollen beviisliggiøres, at de meeste har maattet laane Penge dertil af Kirkerne, Hospitaler og andere. Og Een deel af borgerskabet som før Krigens Tid vare temmelig forMuende, maae nu forrente anseelige Penge Summer paa deres iboende Huuse og Tilhørende Lodder Jorder, foruden at melde om de Familier, som gandske er forarmet og ellers udi stoer Decadence geradne.

3. Til saadan borgerskabets slette Tilstand og beskaffenhed contribuerer icke heller lidet dend sterke Indqvartering, det i allmindelighed fattige borgerskab continuerlig maa holde; Deels i henseende her ingen formlig Grund Taxt er, hvorefter /: som det rette Fundament :/ Indqvarteringen og Udgifterne kunde lignes. Og deels formedelst nogle de Nedderfattigste Indvaanere vil eximere sig fra proportionaliter at bære byrden med de fattige og ringe formuende. Hvilke Gravamina dog efter vores Meening ved en rigtig og billig Grund-Taxtes Indrettning kunde blive remederet. Vel er in Februario 1717 i Allerunderdanigste følge af det Kongl. Allernaadigste Paabud som d. 28. Decembr. 1716 til Friderichshalds byes Opkomst er udgivet af daværende Stiftt befalings Mand von Calnein og Magistraten forfattet en Grund Taxt over de her beboede 337 Huuse og gaarde, hvis Grund Taxt - Summa bedrog sig i alt til 11625 Rd. 2 s d. Men samme er siden icke videre til Fundament ved Indqvarterings og Skatteligninger bleven Efterfuldt, Men Aarsagen dertil er os ubevidst. Ja, hvor ringe Stadens Handel og Næring Nu omstunder er, sees endvidere deraf, at ingen af de Allernaadigste bevilligede 5 Aarlige Markeder her bliver holdet, undtagen det Eene d. 16. October, som dog kuns continuerer nogle Timer og fast icke for andet end en Torve Dag kand ansees.

Skibsfart og varetrafik

Hvad Handelen til Søes er Angaaende: Da er her til Staden kuns 4re fartøyer, Nemlig En Galioth paa 3 Læster og 3de Jagter, hvoraf hver af de 2 fører 9 Læster og dend 3die 5 1/2 Læster. Galiothen og dend Eene Jagt Seiler en gang eller Toe hver Sommer foran paa Norge, bringer lidt Korn, Miød og brende-Viin did, fører derfra tilbage igien en ringe deel Tømmer, Dehler og Lægter samt Jern, fisk, nogle Steen Kult og Kakel-Ovne. De andre 2de beseiler Kiøbenhavn, haver til Ladning Passagerer, Tobacks-blade, lidet Lerret og nogle feede Vahre, fører derfra tilbage igien Passagerer samt en ringe deel Vin og nogle andre smaae Specier.

Samme fartøyer Seiler og undertiden til Lübeckog Flensburgmeesten med baglast undtagen lidt flesk, Smør og Ahl, som ved samme didføres; bringer derfra tilbage igien Muur- og Tag-Steene, samt nogle anker Viin, Hør, Hamp, Tiære, saa vel som en liden deel Kram-Vahre.

Det var imidlertid høylig at Ønske, det Negocien til Vands herfra Staden kunde komme i noget bedre Stand, saa at de behøvende Vahre kunde Een gang med Egne Skibe faaes fra første Haand; Men som Indvaanerne icke er i dens Tilstand, at de kand bestride de Omkostninger, som til slige Skibes Anskaffelse og Udredning behøves, her icke heller er nogen Havn, hvor Skibene /: naar de i saa maade ankom, kunde Indløbe, eller om Vinteren for Storm og U-Veyr ubeskadiget ligge, Saa vil dette nøttige Verk vist nok blive Vanskelig /: uden sær Kongl. Allernaadigste Assistence :/ at effectuere.

Fabrikker og manufakturer

Fabriquer eller Manufacturer har i lige Maader ingen sinde udi vores Tid været her i Floer. Thi det meeste bliver fabriqueret, er ordinaire Hør- og blaaer-Lerret samt det saakaldet Tre - Søll, hvilket og største Deelen her i Staden bliver forbruget og Soldt, dog bringes ogsaa Aarligen nogle Stucker Lærret herfra og til Kiøbenhavn. Vel er her nogle af de sidst ankomne Reformerte, som kand fabriquere smucke Ulden Strømper, men i Mangel af forlag er dette Manufactur icke endnu kommen til nogen Perfedtion.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Monopoliske Privilegier veed vi icke noget her i Staden uden Apotequeren at være benaadet med. En Stads feldskiær og En Musicant er her ogsaa, som Kongl. allernaadigst Privilegier har Erholdet.

Lav, societeter og næringsdrivende

Kiøbmænd og Kræmmere her i Staden af dend Lutherske og Catholske Religion kand i alt Eragtes for 21 Personer, Man haver ingen laug eller Societet. Desuden er her 11 a 12 Jøder, som med Kiøbmandskab søger sig at Ernære, Item En Rytter Kone, hvis Mand er i Keyserlig Tienniste, som med hendes Kiøbmandskab giører de negocerende borgere en merkelig Indpas.

Men hvorledes ellers Een hvers Tilstand er, kand vi icke give nogen fuldkommen Oplysning eller Efterretning om, Dog af ovenstaaende Allerunderdanigste og Sandfærdige Erklærings Puncter, særdeeles af dend 1st og 2den kand lettelig Considereres at samme ickuns er mediocre; Allerheldst siden største Deelen af de Negocerende, ogsaa finder sig beføyet at søge en deel af deres Næring ved Aggerdyrkelse. Haandværks folkene betreffende: Da er her først 4re Laug, Nemlig: bagere, Smiedde, Skomagere og Skræddere, hvilke alle 4re udi et saa kaldet Amt, efteren Kongl. Allernaadigst Resolution og bevilling, er incorporeret; Bager Lauget bestaar nærværende Tid af 6 Mestere; Smedde Lauget af 8te deriblant En Uhrmager og En bøsse Mager, Skomager-Lauget af 12 og Skredder Lauget af 11 Mestere. Dernæst er og et Slagter Laug, bestaaende af 10 borgere, deriblandt 2 Jøder; Endnu er og for faae Aar siden oprettet et Snedker-Laug, som nu bestaaer af 7 Mestere. Desuden er her 3 GuldSmedde, 3 farvere, 3 Tobaks Spindere af dend Lutherske - 6 af dend Reformerte og 2 af dend Jødiske Religion, 2 Mahlere, Een Saddelmager, 2 Garnere, 1 Paruque Mager, 6 TømmerMænd, 2 bødkere, 5 Muurmestere, 5 Hatte-Magere, 2 feldberedere, 2 handske-Magere, 6 Vefvere og Vefversker, 2 Kaaber Smedde, 1 Naale Mager, En Kandstøber, 1 Reebslaaer, 3 Dreyere, 2 Hiulmagere, 2 Rohtgietere, 2 Glarmestere, 3 Steenhuggere og Broe-Leggere. Pottemagere er her nu icke og trøster sig ingen ved her at nedsætte, formedelst Ildebrændselets Kostbarhed. Teilbrendere er her icke heller, Vel er her en Teilgaard uden for byen, som med Een deel af byens Jord er gratificered, Men samme er Staden meere til Skade end Nytte. I henseende dend haver meere end borgerlig frihed og dog hvercken forsyner Staden med Tag- eller Muur Steene. Imidlertid sees heraf at Staden meget vel med allehaande Handverks-folck er forsynet. Men det er at beklage at de mestee alle ere fattige og udi en Ringe Tilstand, hvilket mand dog icke kand tilskrive deres Uflittighed eller Incapacite. Men deels Stadens almindelige slætte beskaffenhed og Trafiquens Ringhed; Deels og fornemmeligen dend store Indpass og Nærings betagelse en deel Haandværker særligen Smedde, Skomagere, Skræddere samt Muurmestere og Tømmermænd med flere, dennem saa vel af dend her liggende Guarnison som andre af Deres Kongl. Majestæts Tienniste dimitterede i stoer Mængde Tilføyes.