Redegørelse

• 1. Aarhuus Bye er bygt i Strand Bredden saa nære at Søen end offte beskader de der for holdende Bulværcker, Saa at den Eene Sidde af Byen er Hav, og paa dend Anden Sidde som er Land Ligger Horssens 5½ Schanderborg2½ = Randers4½, Grenaae5. og Ebbeltoft4re Miile fra Aarhuus, Saa dend Distance Hvor Borgerskabet kand Handle, med Proprietarier Præster og Bønder, strekker sig paa dend Eene sidde som melt er, 2. 2 ½ a 3de Miile ind i Landet, Saaleedes er Byens Situation, og dess Aarsage er derfor indretted til Een Søe= og ingen Landstæd -.
• 2. Er Aarhuus Bye Een Stifts Hoved stæd hvorudi Handelen fordum Florerede, og de benefnte omkring liggende Kiøbsteders Indvaanere saavel som omliggende Øer og Land Manden Mesten deel[Note 1]tog deres uden Riges og TrundheimsVahre, endten for Contant, eller imod Landets Vahre Handlede med Stiftets Hoved stæds indbyggere, Hvilked gav opmundtring til at skaffe goede Skibe, og at udbrede Handelen paa Fremmede og jndlendiske Stæder, opbygge gode Korn og Pakhuuse og Kieldere, in Summa at jndrette aldting vel til Een Søe= og Handelssted, og for det
• 3. Gjorde saadane goede Anstalter den effect[Note 2]at her til Byen var før Krigens begyndelse over 100de Fahrtøyer, hvor iblandt 20 stk. var, ingen mindre/: men 2 større:/ end fra 30 til 80 Læsters drægtighed, her var og habile og Erfahrne Skippere Styrmænd og Søe-Folck, og for det -
• 4. Var Byen ved saadan Seilladtz Bragt udi den Velstand, at alle Gaarde, Pach= Huuse og Søe= Boede var beboed og opfyldt, alle fattige Folk som ville nedsette sig her i Byen, ville være flittige og Tarvelige, kunde blive bemidled Folck til at blive begyndere af Een liden Handling, Ja Kremmere og Viin Handlere kunde her i Byen holde over 20 stkr aabne Kram-Boeder og Viin-Kieldere ; hvor udi kunde holdes i Een hver 2. 3. a 4re Karle foruden Drenge pr al advenant[Note 3].
• 5. Til den Lyksalighed maa vi vil tilskrive den Store Guds forsyn, som det allerbedste Middel, Men den goede Havn som vi da hafde facilliterede Søe farten at Skibbe som var paa 8te a 10 foed Dybgaaende kunde gaae ud og ind af Canalen, Ald saadan ønskelig Handel og Wandel førtes her i Byen til 1709 Aars udgang, da Krigen tog sin Begyndelse, da Indvaanernes Midler saavel som Handel og Vandel derved kom til at af tage, Som vj saa Kortelig som Sand færdig vil anddrage, og er for det
• 6. Da Kriigen var begyndt og dertil udfordredes Penge, Blev denne Byes Borgerskab effter forandførte goede Handling udi alle skatter og udgiffter temmelig Høyt imod andre stæder Anseet og medtaget, og dermed til Enden Continueret[Note 4], Saa nogle af Borgerskabet gich Reendt ud og Blev øde, og det gav Byen det første Stød.
• 7. Udi den 3die Post har vi meldet at her var Goede Søe Folch, af Dem blev Eendeel andtagen til Kongens tienniste, Saa vi da iche hafde Folch til at besætte vore Skibbe med, Hvilket og gav tab og Forliis.
• 8. Det er for det Heele Land disvæhre Bekiendt, den utaalelig og u forvindelige Skade som denne Byes Beste beboere deels ved Fjendtlig opbringelse, og deels ved deraf Dependerende Aarsager udi denne Kriig lide, J det at 28ve af de bæste Skibe med Deres Ladning Borte blev, Hvis forliis over gich-8oooo Rdlr. For det
• 9. Paa kom indqvarteeringen, Hvilcken, saa som de andere forliiser[Note 5]var gaaen forhen, Blev mest kiendelig, Saa Byen blev meest derved Rujneret, Aarsagen dertil at Byen som er et Søestæd var iche som Landstæder indrettet til at tage imod 4re Compagnier Cuirasierer og undertiden Stabbet med; thi maatte tages Kram Boeder til Rytter baracqver, Kornloffter til Høe - Huuse, og Pach Huuse til Hæste = Stalde, in Summa alting blev for keert og kom reent af Lauve[Note 6], og Kostede Byen udi 18 aar foruden at Regne hvad Høkkere og øll tappere af Dem kunde fortiene Aarlig over 2000 Rdlr, som udi ald dend tiid var over 36000 Rdlr, hvilcke med Mand taler kand beviises, foruden at melde om mange andre ulejlighed og Løsagtighed, ja Tieniste Folckes forførrelse Blev begaaed,
• 10. Det er og Een stoer Forliis at til regne Byen at hvad som effter for anførte udstandene ulejligheder, Har Dødsfald, og Skifter for aarsaged at mange Midler er kommen her fra Byen, De øfrige saaleedes adskildt og Separeret, at ingen Handel uden alleene Høkkerie Kand Etabileres, og der af for det
• 11. Betiener Land Prangere, Strandsiddere, og Kroe Holdere paa Landet sig, Saaleedes: at i stæden for vi udj den 4de Post har forklaret, hvorleedes Kram boe og Wiin Handling i forrige goede tidder var i Flor og at derpaa kunde holdes saa mange Karle og Drenge er nu forvandlet til Høkkerie, og at vi iche veed at paa dend Handling holdes her i Byen meere end som Een Karl og faae drenge, Hvilket dend skadelig Land Prang og Kroe = Hold paa Landet for volder, thi Brendeviins Brenden der tager saa stoer over Haand at saadan Fabriqve imod Høi Priiselige Forordninger, nu føres med Gevalt, Trudsel og Død Slag, hvoraf denne Bye har et stort Exempel at producere -.
• 12. Dend 3die og 5te Post forklarer denne Byes Goede Haun og Skibs Floede i forrige tider, men nu er Haunen saa got som tilstoppet og forderved, at iche et fahrtøy paa 5. à 6 foed kand flyde ind og ud, For at faae noget igien til dends i standsettelse har Borgerskabet Allerunderdanigst Begiert Consumptionen til Byen, som og allernaadigst blev bevilget, Men formedelst dessen Høye afgift deraf aarlig skal Svares, og Byens nu i Værende[Note 7]Slette tilstand, er der af dend allereede forbi gangne tiid at Erfahre, Byen iche at Slippe uden Skade, Langt mindre at naae samme vores ynskelig Hensigt. Fartøyer er her endnu tilbage =52 støcher fra 4re til 30 Lesters drægtighed, Alle bestaaende udi ungefehr 600 lesters drægtighed, som er iche meere end som 2 skibe paa andre steder kand udgiøre, af Dem vi har /: hvor med Søefarten her fra uden nogen fremmede at fragte bestyres :/gaaer Farten ud paa med en 4re a 6 støcher, her fra = Een gang om aaret til Trundheim /: sielden meere :/ med Korn Vahre og derfra igien her hiemførrer Baglast[Note 8]og grand bord[Note 9], uden alleene en gandske liden deel af Kaaber[Note 10], Tran, Tiere, Sild og fiskevahre -. 34 a 36 stk: Fahrer Øster paa Norge med Korn feede og Hiemgiort vahre, og derfra her hiemførrer Jern, tiere, Garve[Note 11], fürgran Tømmer[Note 12]og Deeler[Note 13]med Andet meere som vi formedelst Korn Vahrenes Slette Priis paa nogle Aar i Norge, i Mangel for Reede Penge maa modtage, og for at blive vore Vahre Qyit os tilstudtze[Note 14], Men naar vi faar saadanne Vahre som nu Nafngifne er her hiem, ere de fast[Note 15]iche afsettelig med nogen fordeel, og det af aarsage at de udi den første Post Nafn gifne og saa næer ved liggende Kiøbsteder har dend samme fart som Stifftsstædet, og alt[Note 16]saa kand forsyne dem baade selv og landet frem for forrige tiider. Paa Lybeckfahrer et par Smaae[Note 17], som fører Skind, Pennefierre, Handsker undertiden Korn Vahre og andet hvad som maa didføres, Derfra igien hiemførrer: Hør, Hamp, Humble Glass-Kister, Glas, Specerier[Note 18]og Andet der udi Landene Voxende og fabriqverende Vahre.[Note 19]Paa Kiøbenhafnfahrer og 2 stk. henfører Korn feede Vahre og Brendeveed, Hiemfører Viin, Salt, Sucher og Tobachsblade, og andet meere som derfra Billigst kand og maa føres. Jmellem Smaalandene fahrer en 4re til 6 - støcher med Træskoe og træ vahre, som igien Hiem bringer Hvæde, Rug, Byg, og Erter, og om Hænder sig det vi Een gang om Aarit har et fahrtøy endten fra Hollandeller Rigamed Goeds, Skeer det dog iche, med mindre dend derdid Andensteds fra faar fragt -. Der udj bestaar nu ald vor fart, som ingen lunde kand være Byen til opkomst. Her kunde vel være meere endnu at erjndre om Byens aftagelse, fornemmelig Byens Marcks Jorder, Der tilhører Kircker Hospitaelet umyndige og Borgerskabet som iche nu maa Bortlejes til uden Byes Boende, med mindre der af skal Svares Matricul skat, Hvilket foraarsager at De som Marcks Jorderne tilhørrer og ej kand have lejlighed Dem Selv at ørcke[Note 20], icke der af kand nyde interessen af de Penge som de ere kiøbte eller Andtagne fore, af jndenbyes lejere, langt mindre derfore at faae Kiøbe Summen igien, om de skulde Bortselges. Men vi vil overlade dette og andet meere til Dend Høye øfrigheds Gunstige Recommendation[Note 21]og forbøn, at Hans Kongl. Mait. vil være Byen saa Naadig og lade dend Nyde samme Moderation i Tolden, som Eendeel Andre stoere Kiøbstæder i Hans Kongl. Mayts Riger og Lande nyder, som virchelig[Note 22]kunde Befordre Søefarten og Negotien,. Dernest at give Byen nogen Lindring her effter paa nogle visse Aar udj Consumptionen for derved at vinde nogen hielp til vores forfaldne Hauns Reparation, og at Proprietarier og alle Ved kommende, som Eier Land-Mand og Goeds maatte blive strengelig befalet, at af skaffe Land Prang, Kroe Hold og Brendevins Brenden, saaleedes at Kiøbsted Manden iche der over meere skulle have Aarsag at Klage, der blev visselig enstoer fordeel ej alleene for de handlende men end og saa for saa mange Fattige der iforrige tiider, men nu iche i Kiøbstederne ved saadan smaa Borgerlig Næring, kand ernære sig, Ligesaa: at Hans Kongl. Mait ville være Byen saa Naadig og tillade at af Byens Marchs - Jorder maa Bortlejes til uden Byes folch, uden der af at svare Matricul skat, og Endelig at Denne Bye: som er en Stiffts Kiøbsted maatte tillades Ligesom i Kiøbenhafn og andre steder at faae Kiøbmands og Skippers Laugs Huus med tilhørrende Articler hvorved kunde Blive egalitet imellem de Handlende og De Søe= Fahrende. Der effter da Eenhver af Byens Jndvaanere vil stræbe at komme i forrige goede tilstand. Denne Vores Sandfærdige Beretning med sinne omstændigheder, vi Ydmygst Beeder Deres Velædle