Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Hald amt
Transskribent: Lisbeth Skjernov

Amtmandens indberetning

Indledning

Stormægtigste Allernaadigste ærede Konge og Herre!

Efter at Eders Kongelige Majts allernaadigste Rescript af 25 Junii nestafvigt mig var tilhænde kommende hvorved mig befales som Stiftamtmand fra Amtmændene, Kiøbstædernes Magistrater og andre vedkommende, at indhændte deris udførlige Relation, erklæring og betænkende, over en deel Allernaadigst Specificerede Poster saavel Kiøbstæderne som Landet vedkommende, har jeg til dessen allernaadigste efterlevelse, sammes ved Missiv hos en hver i sær ladet Requirere og tilliige Communieret dennem en Vidimeret Copie, med begiering at een hver derpaa udførligen sig vilde erklære.-

Saa har da Hr. Stiftbefalingsmand von Reventlov, som Amtmand over det her under Viborg Stift Sorterende Aalborghuus Amt ved Skrivelse af 13. Julii sidst mig tilmeldet, at hand for samtlig de hannem som Amtmand, Allernaadigste anbetroede Amter til Eders Kongl. Majt allerunderdanigst vilde indsende den hannem allernaadigst anbefalede erklæring og betænkende. Men fra Hr. Etats Raad og Ambtmand Selio Müller, haver ieg under Dato 22. Julii nestafvigte erholdet hans allerunderdanigst forfattede Relation og erklæring. Skivehuus-Amt angaaende, som herunder Lit. A. til Eders Kongl. Mayts allernaadigste eftersiun Allerunderdanigst forefindes. Og saavit det mig som Amtmand allernaadigst anbetroede Halds Amt anbetreffer, følger nu min allerunderdanigste Relation, erklæring og betænkende, som er denne.

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Halds-Amt er ungefehr mit i landet beliggende, og meesteparten af en Skarp grundet Heede-Egn bestaaende særdelis Fiends Nørliung Herreder, dog aufler Stædernes Beboere, de fleeste meeget goed Rug, som fra andre steder i landet opkiøbes og bruges til Sæd, men der imod aufler gandske maadelig Biug og Haure, samt lidet Boghuede, foruden at deris Hørbiering er gandske ringe. ? Udi disse Herreder findes ingen Skove Eders Majt tilhørende og ikun én eeneste Hovedgaard Haldi Fiends Herrit, som Etats Raad og forrige Amtmand Seeruper tilhørende; hvor heraf haves til fornødenhed.

Rinds Herrit derimod haver meere Frugtbar Jord til Korn og Sædeland, saavit det bliver dyrket, dog findes der ogsaa meegen Heede af grudet og skarp Jord, som enhver Lods Ejere betienner sig af saavit dends Ejendom sig strecke til Fædrift og Tørveskiør, haver og fornøden Høebiering som aufles paa de dennem tilhørende Engeskifter.

Medelsom Herrit, Dend største Deel af dette Herrits Ejendomme, er skarp og tynd bæren; dog findes derudj én deel Bøge og lijdet Eeger Skov, hvoraf Fru Grefinde Scheelden største og Hr. Greve af Reventlov, velbr Janus Fridenreichtil Palstrup, Hr. Capitain Holger Trolletil Randrupsamt Fru Justitz Raadinde Langetil Asmild Closter, den mindre Deel ere tilhørende.

Byens handel og næring

Indbyggerne udi dette Amt og Herreder deris Handel, Negotie og Næring bestaar i almindelighed udi Jordens Dyrkning og Creaturers opfødning, særdelis Stude Kalve, dog icke nu nær saa meeget, som da Oxen handelen florerede, thi i stæden at Bonden forhen for en 4de Aars Stud kunde faa 10 á 12 SletteRl.r er derimod nu neppe 7 á 8 SRl at erholde, derover en Deel har aflagt denne opdræt og i den sted legger vind paa at opføede Quie-Kalve, skiønt de icke kand udbringes til den Priis, men derimod for Bonden en meere viss handel, fordi de icke bør holdes for længe paa foder og Græss, og hvor denne handel formedelst mangel paa Hørbiering icke kand drives, legger Bønderfolck, Mands og Quindes personer dem efter at Knøtte eller binde saavel Ulden som traa Strymper, samt Ulden Nat Trøyer og vandter, hvilcket Bindværk ogsaa nu sælges ringere Priis end forhen til de saa kaldede Hoese-Kræmmere, som dermed handler paa Kiøbenhafn. Foruden denne handel, findes og nogle faae Byers indvaanere udj Rindsog Nørliung Herreder, som grendser til Liimfiordenog for en Deel ernærer dem af Lijdet Fiskerj.

Om bevægelser i handel og næring

At ald Handel og Næring i en lang tiid og særdeelis de sidste 10 Aar har aftaget, er alt for vel bekiendt, thi Korn og hvad Landmanden har at sælge for at faa penger mellem Hænderne til de Udgifter, som uforbjgængeligen vil svares; er i en slet priis, fordj derpaa icke haves den aftreck som i forrige tijder da samme til Kiøbmændede i dette Lands Kiøbstæder, som driver deris meeste handel paa Norge, med goed fordeel kunde afsættes; men nu icke kand udbringe Korn og feede vahrer til den priis at et skællig værd derfor kand erholdes, Aarsagen skal fornemmeligen være denne, at fremmede og særdelis Engelland, skal føre mængder af Korn og andre vahre did hen, huilcket da sætter det danske Korn og feede vahre i en slet priis: Og Liigesom Bondens opkomst og Conservation bestaar derudi, vel at kunde sælge hvis hand har at afhænde, saa er derimod hans forderv naar hand bliver nød og tvungen, deels til sine Udgifters udredelse og deels til det Sommeren forhen Borgede Æde og Sæde Korns giengield, saasnart hand haver indhøstede, maa gribe til sin Korn aufl og sælge for en ringe priis, og naar hand da har optærsken og indtet meere i Behold maa Kiøbe og Borge det Langt Dyrere hos Kiøbmænd og andre, end hand det forhen havde afhændet.-

Skibsfart og varetrafik

Udj Halds Amt findes ingen Kiøbstad der uden Viborgalleene, hvis udenlands vahre de der værende Kiøbmænd behøver af Klæde, Silcketøy, viine, Brendeviin, Salt, Toback og Specierier med vijdere, lader de komme fra Kiøbenhafnog Flensborgmed befragtede Fartøyer paa Hobroeog Aalborg, og hver da i forrige Aaringer af disse og fleere Sorter vahre forskrev fra Hollandog Altona, førtes med Ringkiøbingsog andre fartøyer, endten paa bemte Ringkiøbing eller Hjerting, hvorfra vahrene føres 16 Miile med vogne over Land her til Byen. Andre grove vahre saasom Hør, Hamp, Iern, Tiere og Tømmerlæste kommer een deel fra Aalborg med smaa Fartøyer over grundene ved Løgstøropad Liimfiordentil en Bonde Bye Kaldet Hiarbeck, som er 1. Miil eller 5/4 veys og een deel fra Hobroe 4de Miile her fra Byen, hvorfra vahrene Liigeledes med Vogne hiedføres. Yderligere forklaring herom bliver ved Magistratens indkomne Relation demonstreret.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her i Amtet findes ingen Fabriquer eller Manufacturer, uden alleene hvis Bønderne forarbeider; af Vadmel Lærrit, Strymper og deslige, saa vel til egne fornødenhed som til at Sælge, efter den viis og maade som af Arrilds Tiid været haver.

Udi Fiends Herrit, Daubergog MønstedByer findes et Kalckbrenderj, som bruges til fællig af Bønderne der haver adskillige Hosbonder, baade Proprietarier og andre, saa de anseer som strøe Bønder, og som Egnen er meget skarp og til Deels ufrugtbar, saa er dette alleene et hielp for Bonden til Kongelige Skatter og andre Udgifters udreedelse. ?

Lav, societeter og næringsdrivende

Herom bliver tillige med dette allerunderdanigst fremført en hver Kiøbstads Magistrat eller Byefogeds indkommen Relation og Beretning.

Agerdyrkningen

Paa Aggerdyrckningen her i Amtet skal lijdet være at forbedre, liigesom og hertil findes indbyggere og Folck nock, vel kand icke negtes, at jo en eller anden Bonde i denne heede Egn, iblandt foretager sig med stoer møye af sin Gaards tilliggende Ejendom et støcke Jord at opbryde for at føre det i brug, men fordj hand er uformuende at Continuere og at bring samme jord under Giødning, bliver det sijden liggende Upløyet, og saaleedes paa nye begroer med Liung;

Ved denne Post bliver da og at erindre, hvorledes det udj Aaret 1732 allernaadigst behagede Eders Kongl. Majt at befale Stiftbefalings og Amtmændene udi Ribeog Aalborghuus Stifter, tillige med Amtmand Müllerog mig her af Stiftet at samles anlangende dend saa Kaldede Alheede og at vor i allerunderdanigst eragtende falt derhen, det vj icke Kunde skiønne, at heeden saavit den ansaaes Frugtbar kunde strecke sig vijdere med til 30 á 40 Familiers underholdning, huilcket af hosfølgende Vidimerede Copie vijdere allernaadigst er at erfare; og foruden denne Heede Ligger icke nogen Ejendom fra Byernis høifornødne Græsning udyrket, huorforre og icke sees, at Aggerdyrkelse paa fleere stæder, eller paa anden maade, end herover findes givet forslaug med fleere Beboere Kand forbædres.-

Redegørelse

Dernest udi allerunderdanigst følge Eders Kongl. Majts mig allernaadigst tilsendte Rescript følger min betænckende over hvad jeg ved Hr. Etats Raad og Amtmand Müllers Relation haver funden allerunderdanigst giøre erindring om, som fornemmelig udi 2de poster er bestaaende.

  • At Skivehuus-Amt i almindelighed udj hartkornet for høit skulle være anslag.
  • At Fiskerjet i Liimfiorden ved Puls-vaader, baade af paa grendsende og Salling boerne selv forødes. ?

Hvad det første angaar, da er det bekiendt, at de til Landmaalingens Commission allernaadigst beordrede Commissarier, nøye haver været instruere eftersom de forrefant Egnen af frugtbar eller ringe og skarp Jord, et vist Tømmer af allen Maal paa hver Tønde Hartkorn Ejeren at tilmaale, og som Sallingslander bekiendt for et got Frugtbar Kornland, saa er det icke et under, at samme nøye er bleven medtagen og udj Matriculer høit anslagen; da jeg og allerunderdanigst Resolvere til at bekoste en nye Landmaaling, vilde differencen og den fordeel vedkommende Ejere derved kunde finde blive liiden, naar forrige Instrux skulle følges.?

Det andet betreffende at Fiskerj med Pulsvaader i Liimfiordener skadelig, og at derved en Utrolig mengde af Yngel aarlig forødes med vijdere; Da er saavel udj min som for mands Tiid ald muelig anstalt udj anledning af lovens 5te Bogs 10. Capt. 46 og 47de articuler ald muelig anstalt moed sliig Misbrug bliven givet skiønt det ickun skal have Lijdet frugtet, Thi naar Bonden i de forbudne Tijder icke tør understaa sig paa denne Maade ved Dagen at fiske, betienner hand sig af Natten, og at dette ved Amtmandens ordre icke gandske kand hemmes er aarsagen, at de kun bruger Pulsvaader, ere under adskillige amtmands districter paa begge sijder af Liimfiorden boende, og naar da en vil lade sine under havende straffe og en anden icke, er ald ordre og anstalt forgieves. Til dette at remedere vidste jeg ingen bædre Middel allerunderdanigst at forreslaa; i fald Eders Kongl. Majt allernaadigst skulle tage i betænkning gandske at ophæve den frjhed Loven pag. 807 giver Undersaaterne i dette tilfælde fra Midsommer til St Bartolomæi Dag, end at Amtmændene paa begge sijder af Liimfiorden paa nye blive anbefalede ved Herritzfogderne udj enhvers amt, icke alleene nøye at lade inquisere efter dem som i de forbudne Tijder staa med Pulsvaader, men end og hos enhver som bruger fiskerj at ladeeftersee deris Garn, og udi tilfælde at de skulle findes bundne med mindre Maske end Loven tillader, da i dessen følge at ansees og straffes.-

Udj den fra ViborgMagistrat indkomne erklæring er observerit, at de adskillige fra borgerskabet indkomne besværinger anfører, skiønt ingen af dem alle for mig nogen tiid er bleven indklaget, neml. Under den 7de Postes besvaring anfører Magistraten; at Kiøbmændene i Viborg klager over den besværlighed, hvormed de deris vahre over Land fra Søestæderne maa lade hendte, da de i dens sted i forrige Tijder paa én Miil nær Viborg kunde have deris vahre til vands, som udi formedelst grundene ved Løgstør er forbudden, hertil kand svares, at Kiøbmændene i Viborg /: én deel grove vahre og lijdet Tømmer undtagen :/ faae den mindste deel af det, hvormed de handler fra Aalborg, og derimod den større deel fra Hobroe, Ringkiøbingog Hierting, fra huilke stæder det uomgængelig maa hendtes med vogne,og endskiønt Eders Kongl. Majt vilde lade anvende Bekostning paa at lade giøre Farvandet ved Løgstørnavigabel, saa vilde dog sliig Bekostning være saa got som forgiæves anvendt, uden for en meget kort tiid, i henseende det hermed har denne beskaffenhed, at Østlige vinde fører Sandet ind i farvandet, hvoraf Grundene har deris oprindelse, og Vestlige vinde derimod, skiønt icke gandske med den effect, fører eendeel igien tilbage ad Havet, saa at om dette end ved stoer bekostning kunde hielpes, vilde sligt dog icke være af nogen bestand.

Dend 2den post som berørte Borgerskab, efter det som under den 7de postes besvaring, skal have andraget angaar Landprang.

Dette er førend nu ved denne Leilighed, ingenTiid for mig indkommen, og som af deris andragende icke kand sees, endten hvo de personer ere som bruger landprang, icke heller udj hvad Amt, Herrit eller Bye de sig skal opholde, Saa har jeg efter at mig samme var tilhændekommen, straxen ved Skrivelse til Magistraten, ladet Requirere en udførlig efterretning mig herom at tilsendes, da derefter til sliig Misbrugs afskaffelse ald Lovmæssig og Nødvendig foranstaltning af mig skulle blive forretagen, men deris svar herpaa er til dato udebleven.

Og det som angaar de ViborgBye tilliggende Jorder, at de til udenbys Mand og fremmede bliver alienerit samt at en deel af disse Ejere icke skal have svared noget til Byen eller Kirken, er ved Eders Kongl. Majts allernaadigste ordre til Magistraten af dato 12. augt. sidst, remederet.Men Handske-mager og Smede Laugets Klage, at sliige Handverker paa landet sig opholder, som Lovens og Consumptions Forordningen tillader, er af ingen betydning, og derforre allerunderdanigst formeenes tilliige med Hattemagerne deris, icke at behøve nogen besværing.

Dernest følger under Litr D den fra Byefogden udi Skiveindkomne Relation og erklæring. Ved denne beretning haves vijdere indtet at erindre, end hvad derudi den Anden post meldes om Skive Byes og Nærings aftagelse, fornemmelig af den aarsag, at smaa fartøyer, fra andre stæder indløber i Udhaufne og driver deris Handel med Landmanden, men som Lovens 3. Bogs 13. Capit. 27. Art sligt tillader, saa det dermed vil have sit forbliven, indtil Eders Kongl. Majt derom anderledes allernaadigst lader foranstalte og tilsiige.

Liigeledes følger og under Litr E den fra Byefogden i Hobroe indkomne Erklæring. Udi denne beretning er indtet observeret som behøver anden forklaring.

Noch under Lit. F følger hvis Byefoget Aagesenanlangende NibeBye haver andraget.

Udi huilken andragende og erklæring, under den 2den postes besvaring anføres, deels angaaende Silde-Fiskerjet, og at de Aalborgerborgere som herudi med dennem udi fællig fortrengende af Nibe, og deels at de proprietarier og andre som ere Ejere af en deel grunde deris Biugninger paastaar, samt og en deel Jorder, som af indvaanerne bruges til Korn aufl, tages umaadelig afgift.