Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".
Amtmandens indberetning
[Note 1]
Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Cronborg Amt bestaaer af et helt Rytter-Districts Bønder som forvaltes af en Regimentsskriver, dernæst af et lidet Proprietaire Gods, Krogeropkaldet, som tilhører Hr. Conferensraad Rostgaard[Note 2]og af nogle faa Præsteannex Bønder, hvilke med deres Contributioner henhører under Amtstuen paa Fridericksborg. Næsten det halve af Amtet er Skovegn hvor skikkelig Kornmarker findes, og det øvrige bestaar dels af god Sædeland og dels, som grændser til Nordstranden af sandagtige Jorder som og er Flye Sand undergiven.
Beboerne nærer sig der af Bonde Haandtering undtagen endeel Familier, som boer ved Strandsiden paa Fiskerlejer, der lever af Fiskerie i Stranden, men som Fiskeriet i een 12 à 16 Aar har slaaet meget feil, saa lever disse Familier nu omstunder i slet, og hvad Bonden angaar som allene maa nære sig ved Avling og af hvad Kreaturer som han tillægger, da, som sønderligen hans Havre nu i nogle Aar lidet haver (ud)byttet, er det og efterat nu baade dette og FredericksborgAmts Beboere undergaa endel Skade paa deres Sæd af Vildtet, som enhver bekendt er[Note 3].
Byens handel og næring
Dette Amts Beboeres Haandtering er at pløje og saae og nogle at fiske, og altsaa deres Producter allene Korn, Havre og Kreaturer med lidet Fiskeri, hvorudi ogsaa deres Handel allene bestaar.
Om bevægelser i handel og næring
Dette Amts Beboeres Næring og Handel haver i saavidt aftaget, at Fiskerne arbejder og faar lidet eller intet, og Bonden faar ikkun lidet for sine Varer frem for forrige Tider.
Aarsagen dertil er vel, at intet af slige Bondens Vare er begierlig udenlands, saa at ey noget deraf bliver udført, men snarere kommer samme udenlands fra og her ind saavelsom til Norge; fornemmelig skader det denne Egn, at da Skaanenu paa nogle Aar har været tilladt at føre baade levende og slagtet Qvæg her til Landet og til Byen Helsingøer og som denne Bye er den eneste Købstad, at dette Amts Beboere kan afsætte deres Varer til uden at rejse lang Vej dermed til Kiøbenhafn, men der altid er opfyldt og forsynet med Kød eller Qvæg fra Skaane, hvorfra de kan sælge det bedre Køb end vist her i Landet i Henseende at vore danske Penge er i større Værdi end deres egne, saa kan dette Amts Beboere saaledes ey afsætte noget af deres Kreaturer her til Byen.
Skibsfart og varetrafik
Under dette Amt findes ingen som haver Haandtering med nogen Skibsfart videre, end Strandfiskere paa deres Baade foretager med at fiske og føre samme til Kiøbenhafneller andetsteds hen.
Fabrikker og manufakturer
Af Fabriker og Manufacturer findes paa dette Amt følgende:
Den saakaldede Hammer Mølle eller Gevær Fabrik i Tikiøb Sogn, hvor der arbejdes Gevær til Kongens Tjeneste, samme er arveligen overdragen til Krigsraad Lorentz Juhlmed de Conditioner, at han og Arvinger skal holde denne Gevær Fabrik med alle Ting udi vedbørlig god Stand, at Geværet til kgl. Maj. Tjeneste efter oprettet Kontrakt kan vorde godt og prøverigtig fabriqueret og leveret. De dertil behøvende raa Materialier er forundt Frihed for Told, og Fabriquets Folk og Arbejdere er fri for alle Slags Skatter i 10 Aar fra Contractens Dato d. 29/3 1731, hvilken Fabrik nu skal være i god Stand. - Foruden findes herved et indrettet Naul Smedderi efter Søetatens General Commissariats Forlangende, hvoraf endnu noget holdes vedlige, men formedelst en og anden Omstændighed skal nu om Stunder være mere Forliis end Gevinst derved.
Dernæst er herved anlagt en Valse Mølle, hvorpaa i nogle Aar er valset Klæde for den kgl. Uldmanufaktur i Kiøbenhafnefter det kgl. Conseils Forlangende, men da afvigte Aar er bleven indrettet en Valse Mølle ved Kiøbenhafn, som drives af Vinden, saa har siden den Tid ingen Klæde været at bekomme til denne Mølle, hvorfor Vandet paa dette Sted nu løber uden Nytte til Stranden.
Forbemeldte Hammer Mølle har faaet dette Navn deraf, at omtrent for 50 Aar siden var der gjort Anfang at smelte gammelt Jern, hvoraf blev hamret Stangjern til Holmens Brug, men formedelst Skovens meget Aftag ved den store Mængde Trækul som blev brugt derved, og desuden det paa den Tid var Mangel for Vand om Sommeren, blev dette Værk nedlagt og i Stedet begyndt at indrette en Gevær Fabrik, hvilken dog ikke kom i Stand, førend nu tilsidst at Krigsraad Juhlhar bragt den dertil.
Et Tegl og Mursteens Brænderi findes ved Sneckersteen i bemeldte Tikiøb Sogn, som nu drives af Jean Jean og Interessenter, er først anlagt af Andreas Wintapperi Kongens Vinkælder paa Fredericksborgi Aaret 1621; ved samme Værk skal aarlig kunne forfærdiges 5 á 600,000 Mursten og 80,000 Tagsten og dersom flere kunde afsættes, og der kunde nydes Betaling strax for hver Leverance af 100,000 Steen, formenes, at der kunde bringes dobbelt saamange tilveje aarlig; ved samme Arbejde holdes og ernæres et halvthundrede Mennesker. Dertil er af forige Konger henlagt visse Stykker Jord og en Mose at grave Tørv i samt bevilget Fiskeri i Stranden for samme Grund imod at holde den Fiellebro vedlige, som ligger midt for Teglgaarden paa Ald Veyen, og maa grave Leer paa fælles Grund og det alt, saafremt Verket fremdeles føres i Brug og fortsættes og indtil anderledes derom tilsigendes vorder, hvilket er confirmeret paa Oberjæger Johan Hendrich Schæfferi Aaret 1721.3)[Note 4]....
4) En Ryslæder-Fabrik, anlagt i Aaret 1729 i bemeldte Tikiøb Sognpaa Lockerup[Note 5], som da blev begyndt og dreven af een i rysiskTjeneste tilforn staaende Captain, nemlig Johan Gotfried Obenhausen, ved Hr. Justitsraad GaulckensForslag, men formedelst denne Capitains Undvigelse og at Hr. Justitsraad Gaulckens tilsatte derved en Capital af 12,000 Rdl. er samme Fabrik nu meestens ruineret og øde. Dog bliver endnu dreven paa bemeldte Justitsraad Gaulckens Vegne ved en Person, navnlig Müller, som skal forestaa Jufters[Note 6]Forarbejdelse men beklager sig at mangle Penge til Værkets Soutien. Derpaa er givet Privilegium til Justitsraad Gaulckens den 30/7 1734, at ingen anden i de første 20 Aar fra denne Dato at regne maa eftergøre saadanne russiske Jufter, men derhos er denne Fabrique tilladt at forfærdige alle Slags Læder, hvad Navn de og maatte have og maa derpaa holde Svende og Drenge samt at maa sælges og kiøbes Fabrikets Læder saavel i som uden Kiøbenhafnog anlægge Værket, hvor fordelagtigst maatte findes, hvorved denne Ryslæder Fabrik med største Omhu skal søges vedbleven og excoteret.
Privilegier til fabrikker og manufakturer
Lav, societeter og næringsdrivende
Agerdyrkningen
I dette Amt er der Indbyggere nok til at dyrke Landet, men som de samme nuomstunder ikkun er af ringe Formue, kan Landvæsenet og Agerdyrkningen ey saavel ved denne være at befordre, som om de var af saadan Efne, at de kunde holde vel Kreaturer til deres Jorders Drift og Giødskning. Hvad Middel der skulde befordre dem til saadan en bedre Formuevinding efter disse Tiders og dette Lands Beskaffenhed, ingen anden for det første at foreslaa en nøye Opsigt med Bondens Husholdning, hvilket paa et vidtløftigt District ikke er at overkomme af een Betient, men ved en nøye og ret Opsigt skulle igen observeres, hvad der maatte tiene Bonden til Gafn og Gode, at holde ham fra de Ting, som han foretog sig og var ham skadelig, og igen at holde ham til det, som ham nytter, hvad og var ham gafnligt, hvilket i mange og adskillige Maader kan forefalde og Bonden ikke altid selv forstaar sit Bedste i eller skiøtter derom.
Noter
[Note 1]
| Bestod af Liunge Herred og Holboe Herred og grænsede mod Syd til Fredericksborg og Hirsholm Amter. |
[Note 2]
| Friedrich Rostgaard, en Søn af den fra Svenskekrigen bekendte Hans Rostgaard. |
[Note 3]
| I Pontoppidans Atlas fra 1764 udtales om Bønderne i Cronborg Amt, at "bemeldte Bønder er af de mest velhavende i Landet", saa Tilstanden maa altsaa have bedret sig. |
[Note 4]
| Papirfabrikken ved Strandmøllen. Udelades her. |
[Note 5]
| En Landsby ved Siden af Snekkersten. Navnet findes endnu bevaret i Navnet Lokkeruphus paa Skovløberhuset ved Indgangen til Egebæksvang. |
[Note 6]
| Jufte-Ruslæder. Navnet kommer af et russisk Ord, der betyder Par, fordi Huderne garvedes parvis. |