Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter
Angaaende at hvert Ambts tilstand, beskaffenhed og Producter hendfører til Et hvert ambts beskicket Øfrigheds Erklering.
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Jurisdiktion:
Hillerød
Transskribent: Hans Christian Nielsen
Magistratens indberetning
Indledning
Lit:B
Ædle Siegnr Jens Michelsen, Kongl. Mayts. Byefoged Hillerød ved Frederiksborg, Allerunderdanigst læst for borgerskabed i Hillerød dend 25 juli aar=1735=og protocolered af Jørgen Christensen, Ædle og Velviise Hr. Byefoged !
Iblant andre Stifttets Documenter er mig af min formand Hands Excellence Hr. Geheyme Raad og Over Secreterer von Holstein overleveret Hs. Konglig Majts. Aller naadigste Befaling saa Lydende
Christian dend Siette af Guds Naade Konge til Danmark og Norge De Venders og Gothers Hertug udi Slesvig Holsteen, Stormaren og Ditmarsken, Greve udj Oldenborg og Delmenhorst, Vor synderlige Gunst tilforn give vi dig hermed tilkjende, at det er vores allernaadigste Villie og Befaling, at Du fra alle i det Dig allernaadigst anfortroede Stiftt værende Amt Mænd Byernes Magistrater, og andre vedkommende Indhænter Deres udførlige Relation, Erklæring og Betænkende ofver eftterfølgende Poster ;
1. Angaaende at hvert Amts Tilstand Beskaffenhed og Producter ?
2. Hvorudj een hver Byes Districts handel Negoce. Haandtering og Næring bestaar
3. Om samme har aftaget eller tiltaget og hvad der til kand være aarsage ?
4. Angaaende Vores ved Søen beliggende og til Vands Negocierende Provincer og Byer maa i særdeleshed indhæntes Eftterretning . Om De ind og udgaaende Vahre ved egne eller fremmede skibe blive førte; Hvorledes at hvert Stæds skibsfart er beskaftfen hvor mange og hvor store skibe ved hver stæd befindes? Hvor Deres fart egentlig gaaer hen ? Og hvorudj Deres Befragtning frem og tilbage bestaaer ? Ligeledes skal og indberettes hvad egentlig føres til og fra Land Stæderne ?
5. Om nogle og hvad Slags Fabriquer eller Manufacturer, det være sig under hvad Vare det vil, udj én hver Bye samt Og Province befindes, i hvad stand De ere ? Om der til forn har været ander og hvad slags ? Af hvad aarsage De have aftaget eller ere gandske undergangne ?
6. Om, hvorledes og til hvem Privilegia i saa maade ere udgivne ? Af hvad Beskaffenhed , om De ere Monopoliske eller exclusiva? Hvilke der ere paa een vis Tiid, og hvilke der ere bestandige ?
7. Hvilke og hvor mange slags Societeter og Lav hver een Bye og Province haver, saa vel som og Tallet paa Kjøbmænd, Kræmmere, Haandværksfolk, og alle Dem, der drive handel, samt omtrent Deres Tilstand, saa vidt viides kand ? Om haandværks folk fattes Dem, og hvad slags ?
8. Om der ere Indbyggere nok til at dyrke Landet ? Om Land = Væsenet og Ager Dyrkelsen ikke kunde være at forbedre, hvad begge deele maatte fattes.
Og saa snart slige Eftterretninger ere Dig indhæntede , haver Du samme tillige med Dit Allerunderdanigste hos foyede betænkende over hvis, Du der ved maatte finde at erindre til Os Selv immediate at indsende, og ellers allerunderdanigst at indberette at dette Vores allerundernaadigste Rescript Dig er til Hænde kommen. Hermed skeer Vor villie Befalendes Dig Gud. Skrevet paa Vort Hirtzholm d=25de junii 1735, Under Vores Kongl. Haand og Seigl, Christian R. SL
Og haver I da udj høyst bemt. Befaling følge saa vidt Eders Bye angaaer, efterat Dend for samtlige Borgerskabet er bleven bekjendt giordt, og I derom haver hørt ogudspurt de bedste samt fornufttigste og meest erfarne Borgeres forslage og Betænkning, at tilmelde mig Eders udførlige Erklæring samt forklaring paa og om een hverPost af Qvæstionerne, skulde ellers nogen Borger eller Indbygger kunde eller ville give noget til Byens Opkomst og Handelens forbedring tjenligt forslag, da maa dend eller De Borgere samt Indbyggere tilholdes til Eder at overlevere Deres skrifttlige og omstændelige Betænkning, hvilke forslage eller Betænkninger I til mig med Eders Erklæring der om in originali haver at indsende.
Og jeg forbliver Eders Velvillige (?), Kjøbenhavn d. 19de julii, 1735
Allerunderdanigst Erklæring
Byens handel og næring
Dette stæds handel og Negotie Stræcker sig ej videre end hvad som paa vognkiæppen kand afhentes fra Kiøbenhavnog Helsingøerog bestaar des Næring og handtering af liden urtekram og Specerier, som fra de stæder afhentes. Dend øfrige Næring bestaar af øll brendeviin og tobachs Silning, af hvilket Sidste blifver fra forskrefen stæder indkiøbt.
Om bevægelser i handel og næring
Det denne bye har mere aftaget end tiltaget fornemmelig udj bryggen og branden foraarsager
1ste Kroerne paa Landet er aflagt hvor af dette stæds Næring forminskes.
2det At Kroen ved Fredensborg er blefven byen en temmelig stor afgang udj deres Næring og Brug hvorhen de deres varre tilforn afsatte; men nu aldelis intet, og dend tid afleder dricke=varre for frit end som nu Vertzhus Manden forskaffer; Da dog deslige Vertzhuse eftter Consumptions forordningen icke er tilladelige, uden de som ofver 2 Mile frae Kiøbstæden blifver andlagte; Endelig har og Ildebranden for aarsaget een deel!
3die Saae lenge at bonden kunde hos Kiøbstædmanden hafve Credit, at naar bonden om foraaret kunde trenge til en skaatt eller thoe, sambt sædekorn og dend hanling nøed Preferense enten ved Sterfboe eller i anden tilfælde, lefvede bonden med Kiøbsted Manden udj bedre tilstand; Da Kiøbsted Manden kunde igien indtage hvis varre som bonden kunde afsette og da bonden bedre sine skatter og Udgifter taalde erlegge, end som nu skeer, da hand sig ingen Credit kand søge.
4de Er dette stæd fra ald Kiøbmands og brug udelugt formedelst Seiladz er der til; Ingen Gresning til Creaturers ophold eller noget til at høste paae, uden dett som vogn Mendene Allernaadigst blef tillagt, uden nogen faa Eiendomts Jorder som deels faae af Borgerskabet har til ophold, og naar udgiftterne til des sæd og høstning samt Consumption deraf er erlagt er icke nogen gevinst derfra tilofres. Saa denne bye icke af sin armod er at Redde med mindre dend for Consumption aldeles kunde befries naae Byens Consumption som de afbrente er tillagt, ophefvedes, og der af hafde betalt deres gield som de sig ved deres opsatte bygninger Maae sette sig udj, som er en tærendes skilling udj enhvers hans holning; Og dett Kongl. Herskab her ved stæden som tilforn Residerede, thi af Land Manden haver det ingen næring som alene af Ambtets nærmeste Byer kunde ventes, hvor var at vente at velhafven de Familier sig nedsatte og byen kom i bedre tilstand, end som dend nu er, og for det høie Kongl. Herskabs Residering her paa Friderichsborg Slott, til fornøielse til deres Kongl. Maits. Ministere medhørende Svitte og Andre fremmede herres Logering!
5te, Naar nu de som sidder i Næring og Brug er af fattig tilstand saa kand det icke heller andet være end som de der sidder ved handvercker der under maae lide, thi en hver af de som sidder ved handel og Brug icke kand afstedkomme de fornøden ting til deres Gaarde og himses Reparation og anden nødvendig boe hauge hod handverkerne at lade forferdige, maa da Endelig handverkerne falde i største armod thi dend ene skulde lefve af dend anden.
Skibsfart og varetrafik
Angaaende de ved Søen liggende Negotcerende provincie har dette sted ingen handling udj.
Fabrikker og manufakturer
Om nogle eller hvaed slags Fabriqver eller Manufacturer findes her ingen af
Privilegier til fabrikker og manufakturer
Om hvorledes om til hvem Privilegier er udgifven Da er farveriet her ved stæden Privilegeret paa Mette Sonnebergs og hendes afdøde Mand og ingen anden dette at nyede eller bruge udj begge deres lifvestid.
Lav, societeter og næringsdrivende
Hvormange Societeter og Lav, da er her ickund et Skoemagerlaug og et Ligbærer Lav og vognmagerlaug som af hans Kongl. Maits. Er Confirmeret Kiøbmænd ingen; Men Kremmere 5 som sig af Speceries, og anden Smaakram ernærer! Tilstand ickund midelmaadig, og saa lenge Crediten kand staae ved magt Ballancerer de; handvercksfolk ere fattige og ingen mangel paa dem!
Agerdyrkningen
Om der er indbyggere nok til at dyrke Landet som er en Post de vedkommende sig ofver Ambterne paa erclerer.
Afslutning
Thi har ieg Allerunderdanigst eftter dend Kongl. Befaling forandførte Erclering til deres Excell. Hoie paaskiønnende, her ved vildet indstille som i naade maatte optages Med forblivende Deres Eellences underdanigste tienere
Hillerød d. 30 julj, Ao 1735Jens Mickelsen