Den Digitale Byport - Stiftsrelationerne i 1735

Indberetning fra Fleskum og Hornum herreder

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Benævnte Herreders Distrikt strækker fra NibeKjøbstæd nør og østerad, ueden fra Aalborg til MovSogn, som er Destans paa 5 Mile, og støder Siderne langs til Havet i Limfiorden og ingen anden Sø til eller flydende Vand. Videre strækker sig i Bredden fra sønder og norder Kant paa 3 Mile og fra Øster i Sønder 2 Mile. Jorden overalt nesten befindes af Hede, Moser, Kiær og Enge, faa Steder sandagtig som og Læerbonde. Ingen Skove eller Krat, alene Øster Ende lidet Del[Note 2].

Sandflugt og Dyner, Marehalm, Aade eller Øer ingen og ikke mange Bakker, mens mesten jevn Jord.

Harer findes paa adskillige Steder udi Hedemarken.

1) Af Kalk, Stenbrækning til Bygning eller Møller og Mørteller findes her i Herrederne intet af[Note 3], mens Tørveskjær af Skov-Tørv og Hedetørv overalt. Mens det, der er tjenlig til Farveri eller til anden Brug, (saa lidt) som Kalksten, Rav eller deslige ved Søkanten, er deslige intet af, som er fornummet.

2) De(t) som groer paa Jorden som allehaande Særskov (!), hvoraf Planker til Skibsbygning eller andet til Bødker-, Snedkerarbejd eller og som Brendeved, Kul eller Aske giøres, er aldeles i ommte. Herreder intet af, mens af Kornvarer, som til Brændevin, Øl og Malt og Gryn giøres, voxer, Gud være æret, i denne Egn, mens af Rabsat[Note 4], Hampefrø, Tobak, Humle aldeles intet af, mens Senopsfrø, Haveurter saavidt til enhvers Fornødenhed. Af Hø avles, naar Gud giver Væxten, saa meget (som) til Bøndernes Fornødenhed og sommetider noget over, som til Kiøbstedmanden kan afstaas. Af Træfrugt[Note 5]eller medicinske Urter intet. Af Lyngslet er ogsaa meget til Bonde og Hosbonds Fornødenhed og sommetider noget deslige at afstaa til Kiøbstedmanden, for Trang hos Bonden af Penge til kongl. Skatter saavelsom Landgl. og videre Udgifter, som Bonden af alt, hvis Gud giver ham, maa afstaa og forhandle, saafremt han skal svare alle paakommende Udgifter[Note 6].

3) Allehaande Slags betydelige Kreaturer, som udi benævnte Herreder opfødes og findes, nemlig Hester[Note 7], Stude, Kiør og Faar, hvoraf Ost og Smør, Tallig, Huder og Skind, Svin og Flæsk, Kalkunsker-høns, Giæs, Ænder, smaa Høns[Note 8], Duer og deslige er og findes overalt. Item de, som Vildt er, som Ulve og Ræve, er Mængde af og giør Landmanden stor Skade paa hans Creaturer, aarsagen efter allernaadigste Forordning sjælden holdes Jagt for dem at ødelægge. Brokker, andre Vildkatter og alt deslige og af Storvildt, Raadyr, Vildsvin er intet af i benævnte Herreder[Note 9], Agerhøns, Svaner, Vildgiæs, Ænder og andet, som Fjederne til Fyld eller Penne benyttes[Note 10], item Bier, hvoraf Honning, Miød og Vox kan faas, er nesten overalt maadelig af.

4) Adskillige Slags Fiske, som fanges i samme Egn, nemlig i det store Hav som Limfjorden, faas Vaar- og Høstsild, Aal, Flynder, som kan bruges færske, Desligeste til at salte, mens af Helt, Giedder fanges her ingen af. Men af Sælhunde, som faaes Tran af og Skindene til Brug, fanges ofte nogle af i Limfjorden[Note 11].

C. De Beboere, som findes udi benævnte Herreder, er baade rige og fattige Proprietarier, og deslige af anden Stand, som Præster og Bønder, paa samme Maade.

Byens handel og næring

I benævnte Herreders Sogne og Byer er deres Næring og Brug ej andet end som Bondehandel og Brug, af den Beskaffenhed som udi 1ste Post er forklaret[Note 12]. Haver de noget af hvad Slags være kan over egen Brugs Fornødenhed, fører de det til nærmeste tilliggende Kjøbstæder som Aalborgog Nibe, det der at forhandle som og til visse Markeder det at afstaa baade for rede Penge, og deslige ofte studser[Note 13]Vare for Vare efter Prisen paa de Tider være kan, mens af fabriqverede Varer findes der intet.

Om bevægelser i handel og næring

Angaaende Distriktens Tiltagelse eller Aftagelse er at beklage, mere aftager end tiltager Tid efter Tid des Aarsage, Bonden angaaende, er plaget med stor Hoveri, saa mange derover ikke kan faa forrettet hans Gierning, som bestaar af Bondehandel, til hans egen Nytte og Huses Vedligeholdelse, samt Skatters Udredelse, hvorfore mange maa gaa fra Gaard og Hjem og derover bliver altid fattige Lemmer til Underholdning des mere og mere.

Skibsfart og varetrafik

Indhold formelder 2.Post og ej videre, alene Proprietarierne, der kan have Mængde af adskilligt til at føre til Kjøbstæderne som og til Udskibning, dog ikke andensteds vidende end til Danmarkes egen Provincier.

Fabrikker og manufakturer

betræffer forrige Erklæring, som vedkommer Kiøbstæderne og Landboer allene Væveri af Vadmel, hjemmegjort Tøj, Bolster og Lærreder, Binderier af Nattrøjer, Huer, Strømper og Vanter, som i ermeldte Herreder virkes mest til egen Brug, og øvrige forhandler til Kjøbstæderne, som meldt er, Aalborgog Nibe, eller og til de bestemte Markeder[Note 14].

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Indhold. Vides ingen at have Privilegia i nogen Maader at være udgiven enten monopoliske eller exclusiva, alene de, som kan have allernaadigste Privilegium paa Kroeholderi, som er erhvervet af hans Exellce Hr. Generallieutn Levetzov[Note 15], velædle Hr. Borgemester Grothumi Aalborgog Madme Paistrupssammesteds, mens ikke nogensinde har kunnet bleven mægtig[Note 16].

Noter

[Note 1]	Indberetningen for disse Herreder og den følgende - for Nibe Købstad der ere daterede henholdsvis 10. August og 18. Juli 1735, angiver begge som deres Forfatter Søren Aagesen, der var Herredsfoged i de to Herreder og Byfoged i Nibe.Som man imidlertid vil se, er Indberetningen for Herrederne meget tungt og kejtet affattet, ja til Tider ganske uforstaaelig, medens den for Nibe, er langt bedre formet, hvorfor man maa tro, at ialtfald kun den ene af dem er affattet af Søren Aagesen personlig. Dette sandsynliggøres navnlig ogsaa ved Underskrifterne, idet Herredsindberetningen er underskrevet med en ganske prunkløs Haand -: »Søvren Aagesøn«, medens Nibeindberetningen er underskrevet med Snørkler og Forsiringer: »S. Aagesen« og saaledes synes at være underskrevet og i saa Fald vel ogsaa affattet af Manden selv, saaat den Mistillid, man ved Læsningen af Herredsindberetningen maaske kunde faa til hans Kundskaber og aandelige Niveau, herved væsentlig svækkes. Søren Aagesen var født i København ca. 1677. Han gjorde i 3 Aar (ca. 1701-04) Tjeneste som Sergent ved det fynske Nationalregiment, hvis daværende Chef, Oberst Chr. Fr. Bjelke til Næsbyholm, gav ham det Skudsmaal, at han i sin Tjeneste havde vist sig tro, redelig, flittig og oprigtig. I Tidsrummet 1710?20 var han Skibsskriver i Marinen og som saadan Regnskaber betroet. Han blev anbefalet af Præses og Deputerede ved Søetaten, da han søgte Embedet som Herredsfoged i Hornum-Flæskum Herreder. Han fik den 5/8 1724 Udnævnelse som saadan, men blev først den 10/7 1731 udnævnt til Byfoged i Nibe. Han beklædte begge Embeder til 1743, da han »formedelst Legemssvaghed og Kræfters daglige Aftagelse« trak sig tilbage til Fordel for Johan David Conradi, der blev udnævnt til hans Efterfølger baade som By- og Herredsfoged efter først at have forpligtet sig til at svare aarlig til Søren Aagesen og eventuelt hans Enke 100 Rdr. (Jfr. Jyrske aabne Breve Nr. 95/1724 m. Indlæg, 193/1731, 123/1743 og 124/1743.) Saavel Bytinget som Herredstinget holdtes i Nibe, Bytinget om Lørdagen, Herredstinget om Torsdagen.
[Note 2]	Saaledes lidt Ege- og Bøgeskov omkring Guddumlund, i Omkreds 3/4 Mil, et lille Krat i Gunderup Sogn, samme Gaard tilhørende, nemlig Lundbykrat, og i Mov Sogn en Skov navnlig Græset, l Fjerdingvej lang og bred, mest Bøge- og Elletræer, samt en »ganske liden« Lund ved Lundbæk. Der var endelig iflg. B. 1743 Buderupholm Lund, 1/4 Mil i Længden fra Nord til Syd men »smalagtig«. Den bestod af »nogle gode Eger med unge Bøger og Hesseler«.
[Note 3]	I R. 1743 for Nibe-Vokslev bemærkes: ». . . dog ligger WoxlefBy næsten overalt paa en Kridebond, som Bønderne betiener sig af at mænge deres Glødning med til Jordens Dyrkelse, hvoraf Bygget visse gode Aaringer bliver vel hammelt. Ved Voxlev Aa ligger GielstrupBys Agerjord, høje Banker ved Aaen af idel raa Kalk eller Ler, hvoraf, om der var Skov eller Træer, kunde brændes nogle 100 Leester Kalk ..." For NørholmsVedkommende omtales et Bjerg, bestaaende af Hvidler og Kridt, hvoraf Kalk tilforn var brændt. I samme Sogn fandtes ogsaa Blaaler, hvoraf man brændte Tegl. Endelig fandtes der i HornumSogn hvidt Lerjord, som brugtes til at hvidte Bygninger med.
[Note 4]	Dvs: Raps.
[Note 5]	Noget har der vel nok været; 1743 omtales det ialtfald, at nogle Orm af Skikkelse som Kaalorme angreb Haverne i Nibe, hvor de ødelagde Stikkelsbær- og Ribsbuske »ja og mange Frugttræer«. Paa Klarupgaard»i en ganske liden Have« var der ligeledes nogle Frugttræer. Om Havedyrkningen i Storvordeoplyses endelig følgende: »Frugttræer ingen, som kan af Værdi antegnes, uden faa Rosetræer, Hyltræer, Piletræer og en halv Snes Æble- og Pæretræer i 3de Hauger i Storvorde, som dog i nogle Aar haver baaret Blomster og ingen Frugt.« Endelig var der Træfrugt i LundbækHave, »som holdes for at være den smukkeste Hauge, som her udi Egnen findes«.
[Note 6]	I Knarmov i Mov Sogn brændte man Salt.(R. 1743.)
[Note 7]	Et Stutteri fandtes paa Restrup.
[Note 8]	dvs alm. Høns.
[Note 9]	I Budderupholmog TorstedlundSkove »strøjfede der« dog 1743 nogle Hjorte og Raadyr. Harer var der faa eller ingen af. Af skadelige Dyr nævnes i Nibe-Voxlev foruden Ulve og Ræve: Ildere, Vandrotter og Jordrotter, hvilke sidste 1742 gjorde stor Skade paa Sæden. Af Ulve blev der ofte til Herredstinget ført »gamle med Ungerne, nu 6, nu 8 i Tallet levende eller døde«.
[Note 10]	Paa Fjordholmene i Nærh. af Nibeopsamledes Maageæg, der ansaas for »fast ligesaa nydelige som tamme Æg«.
[Note 11]	Om sjældnere forekommende Sødyr meddeler Præsten i Nibe(1743): In Majo indeværende Aar blev fisket 2de Haarstørredser kort efter hinanden, hver af 5 Al. Størrelse, som holdes for en kongelig Ret. Disse usædvanlige store Fisk, som aldrig man ved er fanget her tilforn, blev delt i visse Pund og Portioner og sendt i Byen til en og anden, men som man ikke vidste, hvorledes de skulde afkoges og tilredes, og den ækle Saft først udpresses, havde den en ækel sød og noget vammel Smag, og den var ikke saa behagelig at nyde som den holdes for rar. Sæle eller Sælhunde fanges og imellemstunder i Garnet og giør ikke liden Skade, men oftere skyder man dem, naar de om Sommeren ligger og bader sig paa store Sten . . . For en 12 Aars Tid siden blev der fisket et Monstrum, som nogle kaldte en Havkat . . af 3 Al. Størrelse bred og skrubet ovenpaa som en Flynder med Finder neden under med 4 kiød-agtige Labber, ligesom en Haand med sine Fingre. Hovedet var hesligt, Øjnene som Oxeøjne og Munden, naar den blev opladt, saa stor, at det lettelig kunde opsluge et lidet Barn. Tænderne vare mange og spidse som Naale, store og smaa . . . Over en tyve Aar siden ved Lundbæk Landebred fandtes et andet død Monstrum saa stort som en god Fedekalv. For en 16 Aar siden var indkommen i Fiorden ungefæhr ½ Mil fra Nibe en Del Hvalfiske . . . som man kalder Springhvaler, af 20 Alens Størrelse eller Længde, der sprudede meget Vand af og vankede hid og did i Fiorden og foraarsagede stor Frygt, Skræk og Alteration hos Fiskerne . . . Endelig blev en af disse Springhvaler, som man holdt for en Unge, indviklet i et Fiskegarn eller Vaad ved Giøl, da Fiskerne paa Giølland kom i Mængde ud med Piger (Pigge), Baadshager, Øxer og Reb . . . parterede den og kogte en god Kvantitet Tran. Alt dette er forefalden i min Tid«. Præsten fortæller endelig et Sagn, som stammede fra ældgamle Folk, bl. a. om, at Sildefangsten ved Nibe for ca. 150 Aar siden som Følge af Trolddom var ophørt, hvorfor en Del Nibinger nedsatte sig i Skaaneog syd for Helsingør, hvor de Steder, paa hvilke de bosatte sig, kaldtes »Niboe« (Nivaa) eller »Névig«.
[Note 12]	Om Jorddyrkningsmaaden m.v. giver R. 1743 Oplysninger for nogle af Sognenes Vedkommende, saaledes: »Udi SønderholmSogn saaes l Vang med Rug, 2de med Byg og l med Havre. Naar der indfalder vaadfulde Aaringer kan Bonden sælge noget af Byggen. Udi FrejlefSogn saaes 2 Vange med Rug,l med Byg og l med Havre. Skal deraf sælges, bliver det Rugen. I Veggerby- Bislevkunde i gode og frugtbare Aaringer sælges ca. 200 Tdr. Rug, 100 Tdr. Byg og 150 Tdr. Havre. Om Aarestrup, Gravlevog Budderupmeddeles: »Udi alle Sognerne er den samme Slags Sæd og Jorddyrkningsmaade, nemlig: Efter Giøden tages l Kiærv Byg, 2 Kiærve Rug og 2 Kiærve Havre. Dog maa agtes, at paa vestre Side, saasom i Fløeog Søruptages formedelst Jordens Skarphed l Kiærv Byg, l Kiærv Rug og 2 Kiærve Havre, hvorefter Jorden overalt hviler 4 à 5 Aar. Til Gravlev By er en vis Vang ned imod Søen, hvor der stundom saaes det Slag Byg med 2 Rade Kiærner, som kaldes Himmelbyg eller Gumring«.
[Note 13]	dvs bytter.')
[Note 14]	I Aarestrups Pastorat var der 1743 i Skovbyerne »bekendte« Hjulmænd og Træskomænd, der forsynede »Sletbyerne« (dvs: Byerne, hvor der ikke var Skov) med saadanne Trævarer.
[Note 15]	Christian Friderich v. Levetzau, 1682-1756, Ejer af Restrup, Torstedlund, Aastrup og Overklit m.m. (se ovenfor S. 414 f.).
[Note 16]	Vedrørende 7. og 8. Post findes ingen positive Oplysninger. Derimod meddeler R. 1743 følgende om Folkemængden i de forskellige Sogne: I Gunderup og Nøvling Sogne tilsammen var der ca. 800 Kommunikanter og ca. halvt saa mange af den opvoksende Ungdom, i Mov Sogn ca. 500, unge og gamle, i Guddum Sogn ca. 260 og i L.Vorde ca. 120, unge og gamle, i Aarestrup, Budderup og Gravlev Sogne tilsammen var der 8 à 900 Indbyggere foruden Børn og i Veggerby-Bislev Pastorat ialt 550; for andre Sognes Vedk. angives kun Antallet af de aarlige Fødsler og Dødsfald, saaledes var der 1741 i Ferslev Sogn 5 fødte og 3 døde, 1742: 9 og 8, Dal Sogn 1741: 8 og 4,1742: 4 og 7, Voldsted Sogn 1741: 5 og 6, 1742: 4 og 10, Storvorde Sogn 1741: 10 og 7, 1742: 11 og 17, Sejlflod Sogn 1741 : 2 og 3, 1742: 3 og 2, Sønderholm-Frejlev: De sidste Aar: 16 og 20 i begge Sogne tilsammen.