Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Nibe
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetning

Byens handel og næring

Nibe Bys Handel og Negotie bestaar fornemmelig af Sildefiskeri og Salteri saavelsom liden Kjøbmandskab og Handel med Bonden.

Om bevægelser i handel og næring

Nibe By har vel i nogle Aar tiltaget med Mængde af Folk, men derimod mærkelig aftaget i Midler og Næring formedelst Fiskeriets Mislingelse og Fiskestadernes altfor højt af Ejerne opdrivende Afgift mere end tilforn, og særdeles siden en Mand af Aalborger bleven den største Del af Fiskestaderne her for Nibe raadig, foruden at adskillige ved Limfjordenboende Bønder herfra og til Hals, som er 4 à 5 Miles Distance, ligger med deres Drivergarn og Sildevaader i Fiskeriets Tid tvers over Sejldybet fra det ene Lands Grund til det andet i stor Mængde fremfor tilforn og derved uden at svare noget deraf til hans Majts Cassa betager Sildenes Opgang til de matricullerede Fiskestader her i Nørlaae for Nibe, som er Byen til mærkelig Fornærmelse, ja endog ved det at en Del af Aalborgs Kiøbmænd holder ligesaa fuldkommen en Handel og borgerlig Næring i og ved Byen med Salteri og Fiskeri, ja større end de bedste af Byens Indbyggere, samt opkjøber og i deres her i Byen dem tilkjøbte Salteboder lader salte alle færske Sild, de saavel af indenbys som omkringgrænsende Fiskere kan faldgiøre, saa og ved deres Folk her i Byen lader udsælge til Bønder og andre udenbys Hør, Hamp, Salt, Tiære og deslige i smaa Partier uden at svare nogen borgerlig Tynge ligemed Byens Indvaanere eller her vundet Borgerskab, som alt er Indbyggerne til stor Indpas og Afgang i deres Næring og Handel og strider directe imod hans Majts allernaadigste Lov og Byen meddelte Kiøbstedprivilegier. Ligeledes er del og denne By til en mærkelig Undertrykkelse, at dens Indbyggere mere end andre Kjøbstæder heromkring maa svare langt højere Jordskyld af deres Bygninger og Huses Grunde end de. Thi imod at der i andre Kjøbstæder svares ikkun l til 2 Mrk. danske i det højeste af et Jordsmuld[Note 1]svares her 6, 7 til 8 Mrk. danske, som opløber til en anseelig Summa aarlig.

Skibsfart og varetrafik

Her til Byen er alene trende smaa Jagter paa 3, 4 à 5 Læsters Drægtighed[Note 2], som alene farer paa Kjø-benhavnog Smaalandene her fra med saltede Sild og Fedevarer og igien bringer fra Kiøbenhavn Salt, hvoraf deres meste Ladning bestaar, og undertiden interesserer Byens handlende Indvaanere udi fremmede - dog indenrigs - Fartøjer, som de befragter til at hiembringe Hamp og Tiære og deslige til deres Fiskeris Brug. Fra Kiøbenhavn samt Smaalandene og Sverrigankommer undertiden Fartøjer, som afhandler Byens Indvaanere baade færske og salte Sild. Saa og kommer en Del Fartøjer fra Norgehertil med Tømmer til Husbygning og Steg[Note 3]til Fiskeriets Brugelighed[Note 4].

Fabrikker og manufakturer

Fabriqver eller Manufacturer er her i Byen eller omkringgrænsende Steder ikke nogen af ikke heller har været uden alene en Farver, som tillige er Overskiærer[Note 5], og oprettet en Stampemølle, mens om hans Majt skulde nogensinde allernaadigst falde paa de Tanker at lade oprette nogen Slags Manufactur i denne Province, vilde dette Steds Indbyggere i Særdeleshed allerunderdanigst bede, at det her udi Byen maatte vorde oprettet, af Aarsag her er et folkerig Sted, hvor en stor Del Mennesker, saavel Mand som Qvindekjøn, sig af Fiskeriets og Salteriets Brug opholder, mens imellem Fiskerierne har intet at bestille eller fortjene og da med Ørkesløshed maa fortære, hvad de i Fiskerierne fortjener.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

I Følge 4de Postes Indhold er her ingen, som har haft eller har Privilegier i saa Maader uden alene en Farver, som for 7-8 Aar siden haver nedsat sig her i Byen og udvirket allernaadigst Privilegia paa alene udi hans og Hustrus Livstid at holde Farveri.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her i Nibe er ingen Societeter eller Lang uden alene en Del af Byens bedre Indvaanere haver indbyrdes imellem sig selv oprettet et Ligsocietet, men Laug eller Laugsrettighed er ingen, da dog derom nogle Gange er indgivet Suppliqver, men ingen allernaadigst Resolution derpaa erholdet. Af Kiøbmænd og Kræmmere, som for Byen og Bonden faldholder lidet Grovkram varer, er ialt 11 Mænd og Borgere her i Byen, og hvad deres eller de andre Byens Kiøbmænd og Indvaanere, som handler med Fiskeri og Salteri (der ikke egentlig kan vide, hvormange er) deres Tilstand er belangende, da ere de samtlig i maadelig Tilstand og tildels holder Balance ved deres forhen mentionerede liden Handel og Brug. Af Handtverksfolk ere følgende: Chirurgi l[Note 6], Guldsmede l, Kaabersmidde l, Grov- og Kleinsmidde 2, Bagere, som bager Hvedebrød, 3, foruden en Del Husbagere, som bager Rugbrød, Snedkere og Tømmermænd 5, Bødkere 30, Hattemagere l, Skomagere 3, Skræddere 4, Feldberedere 3, Handskemagere 3, Murmestere 1. - Angaaende samtlig forbemeldte Handtværksfolk deres Tilstand, da er den tildels maadelig og slet, og vides ikke, at andre Slags Håndværksfolk eller mere end anført er, her kunde behøves eller subsistere[Note 7].

Agerdyrkningen

Til Nibe er alene Avl og Agerjord 23 Boelsjorder, hver Boel matriculeret for l Td. 4 Skp. 3 Fr. Hartk. og deraf ejer Byens Indvaanere 5 Stkr. De øvrige tilhører de her omkring liggende Proprietarier og Hospitaler, hvoraf de samtlige svarer Skatter, Tiende og al anden Afgift ligesom der svares af Bøndergods paa Landet, endskiøndt forbemeldte Selvejere allerunderdanigs formener sig ifølge Byen meddelte Privilegier allernaadigst forskaanet derfor, og nyder

Noter

[Note 1] = Jordsmon - Grundstykke.
[Note 2] I 1768 havde Nibe 10 Fartøjer, nemlig 9 Jagter og en Galiot. (D. Atl. V Tom l B S. 12.)
[Note 3] dvs: Pæle til Ruser og Bundgarn.
[Note 4] Der var ingen Havn til Nibe, men Skibene, som skulde lades eller losses, maatte ligge ude paa Dybet, hvor Kaagene førte Varerne til og fra. (R. 1743.)
[Note 5] Der tilklipper Klædet efter Vævningen.
[Note 6] Peter La Roche, f. ca. 1679, begr. 26/4 1746 i Aalborg. Bartskær i Lemvig 1708, i Holstebro 1715, i Nibe 1735, hvor han endnu var Enebartskær 1737 (23/8), men han er vist snart taget derfra, ialtfald før 1743 og da rimeligvis til Aalborg. (Velvilligst meddelt mig af Hr. Kredslæge K. Carøe.)
[Note 7] Paa Danske Atl.s Tid (ca. 1768) var der i Nibe 12 Købmænd, 23 Agerdyrkere, 10 Skippere, 39 Haandværkere, 19 Fiskere, som selv holdt Kaage, og 130 »Daglønnere til Fiskeriet« (af begge Køn).