Den Digitale Byport - Stiftsrelationerne i 1735

Indberetning fra Hellum og Hindsted herreder

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Da hvad samme Districtes Tilstand, Beskaffenhed og Producter er betræffende, saa er dito District beliggende og sig (A) strækkende fra Hoebroe-Broe langs op med Mariaggers-Fiorens nordere Side, unge-fehr 3 gode Mile, alt Øster paa forbi MarriaggersKiøbsted og Hadsundskongl. Toelstæd ud til Haved, og saa langs hen nør paa ungefehr 1½ Mil til StritMølle[Note 2], hvor Møllebækken giør Skiel, som haver sin Oprindelse fra 2de Søer, Lille og Stoer Søer kaldet, som ligger for nørder Ende af en stor Mose eller Kier (som strækker sig fast til Mariaggers Fior igien), og saa videre væster paa til Aaen, som kaldes Lindenborg-Aapaa det Sted, som kan være 1 1/4 Mile, og saa derfra end mere væster paa til Schiølling-Broe-Broe[Note 3], som er ungefehr 1½ Miil derfra, lige i Sønder til forbemeldte Hobroe-Broe 2 Mile, hvilket da giør i Circumferentzen 9 1/4 Mile, hvoraf Længden og Bredden kan erfares (B). Derunder er Lindenborg Birk beliggende[Note 4], som bestaar af 4 Sogner scil: Stoer-Brøndum, Gierding, Blenstruphog SiemSogner og dels af Thoruphog andre paa 2 Mile nær beliggende Sogners Indbyggere, som hører under Frieherreskabet Lindenborg. Endnu under samme District udi Hindsted Herredt indløber Visborggaards[Note 5]og Ouergaarders[Note 6]Birker, som betienes af Proprietariernes særdelis Birkedommere. Nock i Hellum Herred endvidere TostelundsBirk af lige Beskaffenhed.

C. Hindsted Herred er ellers mestendel af Hedejorder med Lyng beblandet, saa findes der ogsaa i Vesterkant i samme Herred dels Mosejorder og i Østerkant dels Kiære og Enge, endnu østligere sandagtige Jorder og Sandflugt. Overalt er bemte Hindsted Herred mere frugtbringende af Vintersæd end Vaarsæd. Endnu er der i ofte berørte Herred Skov, som henhører til de derudi dito Herreder befindende Herregaarder[Note 7].

Udi Hellum Herreds Distrikt, hvor Jorden iligemaade med Heder og Mose samt Kiær er beblandet, er Jorden mesten over alt mere frugtbringende end Hindsted Herred af Vinter- og Vaarsæd ibm. og en Del Skov[Note 8]til de derudi beliggende Herregaarder.

Og hvad Producterne sig belanger, da findes der udi Hindsted Herred i Ove Sogn nogen Kalkbrug[Note 9], som udhugges af Bakkerne og brendes ibm. Ved Mariaggers Fior udi AlsSogn i dito Herred brendes og Salt af Tang, som af Haved er dreven i Land, og brendes i Aske paa enhver Bondes Fortog[Note 10].

Ellers af Skovene der i Districten, som meldt er (der er ikkun Bøgeskov[Note 11]) bruges kun til Brændeved af det furnede[Note 12]og skallede halvferske Træ; men af det ferske tilhandler sig Indbyggerne af Skovejerne til Bygnings- og Vogntømmer etc. I denne District voxer Rug, maadelig Byg og Havre, lidet Hamp og Hør efter enhvers Lejlighed[Note 13].

Endnu findes i samme District at opfødes af tamme Creaturer[Note 14], saasom Hester, Stude, Kiør og Faar samt Svin og Høns, Giæs og Ænder etc., hvoraf Vedkommende haver sin Næring.

Hvad Vildtet sig belanger, da findes der og ved Jagtens Brugelighed af Proprietarierne dels Ræve, Brokker og Ulve[Note 15]som andet Fæddervildt. Ellers overalt findes Bier[Note 16], hvoraf Honning og Vox for Vedkommende haves.

Hvad sig Fiskeriet angaar, som i denne District kan fanges, saa kan haves ved Strandsiden udi Hindsted Herred i AlsSogn saasom Graafisk[Note 17], smaa Torsk, Flønder, Makril og Sild. Langs ved Mariaggers Fioraf de i Districten beboende ved nørre Side fanges Flønder, Heldt, Aal og Sild. Af Søerne og Aaerne i bemeldte District fanges Ged[d]er, Aabore, Skaller og nogle Aal[Note 18].

Beboerne i denne District befindes somme velhavende og somme fattige.

Byens handel og næring

Bønderne overalt nærer sig af sin Avling og tamme Creaturers Opfødning,som meldt er. Negocien udi Almindelighed, saa findes paa somme Steder her i Districten nogle Pottemagere, som af det i Jorden paa sine Steder ibm. befindende Ler forarbejder Lerkar, saa og Tømmermænd, Smide, Skrædere, Hiulmænd, Vævere, som væver Vadmel, Skomagere, som syer Bindersko, en Del Qvindespersoner, som væver Linnet, hvoraf de haver deres Næring. Ligesaa og, som 1ste Post formelder om Producterne, da Kalkbrænderne udi forberørte OveSogn torver[Note 19]og bortsælger deres Kalk til hvem i Købstæderne og paa Landet, det maatte forlange, hvor l Td. Kalk faldholdes for l Mark, ligesaa forholdes med Saltbrænderiet i forbemeldte Hindsted Herred, AlsSogn, at de ibm. brugende, naar den Tid er og Saltet i saa Maade udi de dertil brugende Salteformer bagt er bleven, omrejser dermed fra By til anden, sælgende det enten i Støkkertal, Stket for 2 Sk. eller 2 Stkr. for 3 Sk., eller i Ørtertal, som er 12 Stkr., for 28 Sk. à 2 Mrk. Pottemagernes forarbejdende Lerkar bliver dels ved Omrejse af dennern soldt udi Byerne næstbeliggende dels udført til Markederne og der bortsolgt og bortforhandlet i Støkketal l advenant[Note 20]), som de er smaa eller store til.

Om bevægelser i handel og næring

Og staar samme Negocie i den Stand som sædvanlig og hverken haver tiltaget eller aftaget.

Skibsfart og varetrafik

Udi Almindelighed udføres til Kiøbstæderne af Bonden dels aftærskede Korn, Rug, Byg, Havre, dels af Opfødninger af tamme Creaturer, tagende derfor Varer igien af Kiøbstædmanden, smaa Tømmer, Deler, Staal, Salt, Tiære, Homle og andet sligt, hvad de til Fornødenhed kunde behøve, ja og Penge derfor til deres Skatters Udredelse.

Med Udskibningen, som ikkun her udi Districten falder ved nørder Side af Mariaggers Fiord[Note 21], udføres alleneste noget Brændeved til Kiøbenhavn[Note 22], som ibm. sælges til vedkommende behøvende.

Fabrikker og manufakturer

Her udi Districten findes ingen Manufacturister end som i næstmeldte 2den Post er forklaret, undtagen udi Hindsted Herred udi WisborgSogn findes 2 Garbere, som bereder Huder, og udi bemeldte Hindsted Herred i RostruphSogn findes 1 Stampemøller, som bereder Skind[Note 23], og i Hellum Herred udi BlenstrupSogn ligeledes en anden Stampemøller[Note 24], som iligemaade bereder Skind, som begge er i god Stand.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Lav, societeter og næringsdrivende

(besvares benægtende).

Agerdyrkningen

(henviser til Proprietærernes Betænkning og Præsternes Forklaring)[Note 25].

Noter

[Note 1]	Indberetningen er dateret Bælum den 11/10 1735 og skyldes Christian Schoustrup (Schousdruph), der var Herredsfoged i de to Herreder 1696-1737. Om hans Fortid vides formentlig intet udover, at han var født i København ca. 1651. Da han var 86 Aar, ansøgte han Kongen om Tilladelse til at afstaa sit Embede til sin Brodersøn Christen Sørensen, og denne blev under 22/11 1737 udnævnt i hans Sted. Han døde kort efter, nemlig den 10/1 1738 og blev begravet i Bælum, hvor han boede, antagelig i Nørgaard. Hans Hustru var Adelheid Christensdatter Perle, f. i Slemminge paa Lolland og død i Bælum den 31/7 1737, 71 Aar gl. Herredstinget holdtes i Bælum, og Tingdagen var Tirsdag.
[Note 2]	Nedlagt Mølle i Mov Sogn, se ovenfor S. 413 il'.
[Note 3]	dvs: Skillingbro (Gravlev Sogn).
[Note 4]	Dette Birk, om hvilket ingen særlig Relation findes, blev oprettet ved Friherreskabet Lindenborgs Erektionsbrev af 31/1 1681. (Jfr. nærmere Gjerding: Hellum Herreds Beskr. og Hist. S. 16 ff.)
[Note 5]	Birketinget holdtes 1743 i Visborg By, og Birkedommeren var 1735 Nikolaj Mortensen Steenholm, der 1736 efterfulgtes af Niels Pedersen Mollerup. Birket, fra hvilket der ingen Relation forefindes saalidt som fra det andet nævnte, blev oprettet ved kgl. aab. Br. af 2/10 1571, hvorved Jacob Seefeld til Visborg faar Birkeret til samme Gaard og alt det Gods, han har eller faar i Visborg By og Sogn, en Gaard ved Korup Mølle, l Gaard, kl. Glashytten, en By, kl. Glerup, en Gaard, kl. Ø. Korup og Korup Mølle i Solbierg Sogn, en Enemærkeskov og Kær, kl. Lundkier, saavidt han har Lod eller Del deri og alt det Gods, han har eller faar i Vive By og Sogn.
[Note 6]	Herunder hørte det af Overgaards Bøndergods, der laa indenfor en Afstand af 3 Mil derfra.
[Note 7]	I R. 1743 nævnes af Skove i Hindsted H.: I Rold Sogn en Del Bøgeskov, i Visborg-Skelund Sogne en Del Skov bestaaende af Eg og Bøg, men fornemmelig af Elleskov, i Øls Sogn ved Øls By »en liden og ringe Underskov uindhegnet og derover er næsten forhugget, saa den inden faa Aar bliver ganske øde, om den ej bliver paa nogen Maade hegnet og kommer under Opsigt og Tilsyn«, i Vive og Ove Sogne havde »Skovene, som her haver været, mesten taget Afsked'. Der fandtes henholdsvis Dalsgaard og Overgaard Skove, begge smaa og »Træerne, besynderlig i den første, faa«. I Als Sogn var der lidt Skov, bestaaende af Eg og El, nemlig "Kraven", Bønderskoven og Haslevgaards Skov. I Pastoratet Astrup Rostrup-St. Arden fandtes en Del Bøgeskove. I Astrup fandtes Bøgeskove, hvoraf Størsteparten hørte til Villestrup og det øvrige til Randrup og Buderupholm.
[Note 8]	Af saadanne nævner R. 1743: I Brøndum Sogn, til Ejstrup By en liden Bøgeskov, i Siem S. en meget liden do., i Bælum en liden Skov af Bøg, l½ Fjdvej i Længden og ½ Fjdvej i Bredden, Oberst Deden paa Vorgaard tilhørende, i Solbjerg Sogn 4 Skove af Eg, Bøg og Hassel, nemlig Solberg Skov, ½ Mil lang og l Fjdvej bred, Korup Skov af lige Længde og Bredde og Kroptved Skov »af mindre begge Parter«, hvilke 3 Skove ejedes af Viffertsholm, samt Ø. Korup Skov af en liden Fjerdingvej i Længden og som ejedes anpartsvis af Viffertsholms og Randrups Herskaber.
[Note 9]	Nemlig i Byerne Ove og Barsbøl. I tidligere Tid havde der ogsaa været Kalkbrænderi i Vive Sogn (R. 1743).
[Note 10]	I en Dom afsagt af Chr. I paa Aalborg Slot omtales en Saltkedel, som laa ved Haslegaard i Als Sogn "synden her dend anden Side af Biskopen af Wiborg hans Salt-kiedel" (jfr. Testrup: Relat. om Tingene S. 40 f.). - I Als Sogn fandtes undertiden Rav, og i Astrup Pastorat mente Præsten, at Jorden var salpeterholdig, da der i en Del Moser bjergedes Tørv, der var saa haarde, at de kunde bruges som Kul til at smedde ved.
[Note 11]	Se dog Noten foran.
[Note 12]	frønnet, udgaaet.
[Note 13]	Haveplanter omtales ikke, men efter R. 1743 dyrkedes der, navnlig i Bælum Sogn, en Del Grønkaal. Der klages fra forskellige Sogne over, at Oldenborrer og »Krogorme« (Larven af den store Hestebremse?) undertiden fortærede Blade og Frugter i Haverne. I Vildmosen voksede »Hiortlinger« (dvs: Multebær), der efter manges Sigende skulde være vel saa gode som de norske. Præsten i Skibsted omtaler endelig, at der i et lidet Krat ved Ejstrup voksede en medicinsk Urt, som han kalder »cerasus recemosa silvestris«.
[Note 14]	Stutterier fandtes 1743 paa Refsnæs, Randrup (»maadeligt«), Haslevgaard og Villestrup.
[Note 15]	I R. 1743 for Visborg Sogn nævnes tillige Maarer og Vildkatte, »men«, tilføjes der, »Ulve i stor Overflødighed, som gjør Egnen ubodelig Skade og fast ombringer alt, hvad der af Bønderne tilligges«, hvilket sidste ogsaa bemærkes for Als Sogns Vedkommende. I Solbjerg Sogn var der »Raadyr, Harer og vilde Fugle i større Mængde, item nogle Vildbasser«.
[Note 16]	Biavlen var 1743 ubetydelig, og Præsten i Visborg meddeler, at »Bier, som tilforn overalt elskede er, nu formedelst den indfaldend Vinterkuld paa 2 Aars Tid næsten uddøde«.
[Note 17]	Fisk af forskellig Art, Flynder, Aalekvabber osv., som tages i Sildegarn og Aalepulsvaad (jfr. iøvrigt Feilbergs jyske Ordb.).
[Note 18]	I nogle Bække, som løb mellem Bakkerne i Astrup Pastorat, fandtes 1743 nogle Foreller, og i den nu udtørrede Smidie Sø: Brasen, Aborrer og Gedder. Lodsejerne af denne Sø var Lindenborg, Vorgaard, Randrup og Viffertsholm.
[Note 19]	tager til Torvet (for at sælge).
[Note 20]	Forholdsmæssig.
[Note 21]	Præsten i Ove meddeler 1743: »Ladesteder har væreten Del af i forrige Tider, men de, som nu ere af nogen Betydenhed, ere Hadsund, Wifvebroes, Stefnsbechis, Owebroes Ladesteder«.
[Note 22]	Dette Brænde kaldtes »Mariagerbrænde«.
[Note 23]	Paa D. Atl.s Tid laa der norden for Døstrup Kirke en stor Mølledam.
[Note 24]	Øxenvad Mølle?
[Note 25]	Herom findes i R. 1743 oplyst, at der i Bælum Pastorat var ca. 400 Kommunikanter, i Brøndum Pastorat 800 Indbyggere (»store og smaa«), i Als Sogn 500 Kommunikanter. Om Astrup Pastorat meddeles blot, at det er folkerigt, men om de øvrige Pastoraters Indbyggerantal angives intet.