Redegørelse

er beliggende ved Limfjorden, strækker sig i Længden fra Vesterkant, som støder imod Trandaa, der skiller Gislum Herredog Slet Herred fra hverandre, 4 Mile Øster paa til Sejldybet ved Nibe, som adskiller Slet Herred og Hornum Herredfra hverandre. Bredden fra Nør til Sønder er mestendel overalt 3 Fjerdingvej. Norden derfor ligger Limfjorden, og sønden derfor ligger Aars Herred. Wilsted Søog Syndersø, som gaar i hverandre, ligger udi Slet Herred, og en liden Aa, som gaar igiennem bemte 2de Søer, skiller Aarsog Slet Herreder ad. Jorden er mestendel overalt sandagtig. Ingen Heder er der uden Boerupog LundbyHeede, som dog mesten er gammel Agerjord. Tørvemoser findes der ganske faa og smaa i det hele Herred, men der findes et stort Kier, som begyndes ved Næsborgog SallingSogner og gaar ud i Liimfiorden forbi Waartil Stavind, kaldes gemenlig Næsborg Kier. Udi samme Kier er der en stor Del Enge, adskillige Lodsejere tilhørende, nok et mindre Kier, som begyndes ved KrastrupMark og endes ved SebberKlosters Mark, kaldes gemenlig FarstrupKier, hvilket bruges alene til Fædrift af paagrænsende Beboere. Landet er ujævnt, paa nogle Steder højt, paa andre Steder lavt og sumpigt, hvor Kiær og Eng baade findes.

B) Jorden producerer efterfølgende:

1. Kalkstenbrækning eller andet mærkværdigt findes ikke i Herredet uden alene grove Kampestene og paa adskillige Steder noget Kridt og Kalkstene.

2. Skove findes ingen udi Herredet, som kan tiene enten til Skibsbygning eller større Husbygning, thi der er alene ved Kyeen liden Bøgeskov af ringe Træer og ved Biørnsholmog Waarpaa hver Sted en liden Lund[Note 2]. Korn voxer der Rug, Byg og Havre, men findes hverken Rabsat, Hør, Tobak eller Humblevæxt. Ganske faa Steder Hamp saaes eller Sennop voxer. Hør avles til de der udi befindende Herregaarde til hver omtrent 150 à 200 Læs, ligesom Aaringerne indfalder. Bønderne avler lidet Hø og paa de fleste Steder intet[Note 3]. Hauger findes der faa af uden ved Herregaardene. Medicinske vilde Urter gror vel i Marken, saa vel som paa andre Steder, men faa kiender dem. Lyngslæt og Tørvebierring er ganske lidet, og paa de fleste Steder slet intet, hvorover de maa kiøbe og hente deres Tørve og Lyng udi Aars Herredmesten en Mil, ja l½ borte og med stor Besværlighed og Bekostning hente det hjem.

3) Creaturer: Tamme er der i Herredet Heste og Hopper, Stude og Kiør, Faar og Svin[Note 4], kalkunske Høns og smaa Høns, Giæs og Ænder [samt] faa Duer. Af vilde Creaturer findes baade Ulve og Ræve, Brokker, Oddere og Ildere. Storvildt eller Raadyr og Vildsvin findes ikke her, Harer og Ugerhøns er her vel, men ganske faa. Udi Limfjordenog der omkring findes Svaner, Vildgiæs og Vildænder i Overflødighed paa sin Aarsens Tider. Bier ere og ikkun faa i Slet Herred.

C) Beboerne ere 3 Slags 1) Proprietarier, 2) Præster og kongl. Betiendter, 3) Bønder og gemene Håndværksfolk. Proprietarierne, som bor her i Herredet ved jeg, at ingen af dem eier deres Gaarde og Gods uden Gield og Vidtløftighed. Af Præsterne og Betienterne ere de fleste ikkun af slet og maadelig Tilstand, men Bønderne og Håndværksfolkene paa Landet ere mest overalt forarmede undtagen ganske faa[Note 5].