Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Indberetning fra Års herred
Redegørelse
A) Aars Herred er beliggende lige sønden for Slet Herred, strækker sig i Længden fra norder Side (hvor en Aa, som løber igiennem Aarup Mølledamog siden gaar igiennem Wilsted Søog Syndersøskiller Aars og Slet Herreder fra hverandre) og sønder paa hen ved 3½ Mil. Ved norder Side er Breden paa Aars Herred ungefæhr 3 Mile, men jo længere man kommer sønder paa, jo smallere bliver det, indtil det ved en moratzig Vej, kaldet Smaarup Hale, bliver kun en god Fjerdingvej bred eller lidet mere, men siden breder det sig igien baade paa Øster og vester Side omtrent en Milveis paa alle Sider, da det grænser i sønder til Hellum-Hindsted Herred. Paa Øster Side ligger Hornum Herred, som adskilles ved en Aa, der løber norden udi Limfiordenved Halkier. Over samme Aa løber Sønderup Broog Vegger Bro. Paa vester Side grænser det til Gislum Herredog adskilles ved nogle Moradser og Bække paa de fleste Steder, indtil der omsider kommer en Aa ud af MorumKier til, som sidst bliver kaldet Trandaa[Note 1]og adskiller Herrederne. Smaa ferske Søer ere udi Aars Herred Naun Sø, Sjørup Søog Ørndrup Sø. Jorden er overalt sandagtig og er mesten Hedejord. Der findes en stor Hede, kaldes med det almindelige Navn Aars Hede, tilhører ellers alle omliggende Byer og tiener baade dem selv saa og de fleste udi Slet Herred boende til Ildebrand. Endnu en Hede, kaldes Gundested Hede, som tilhører Gundestedgaardog Krastrup. Skoetørvemoeser findes der ganske faa og smaa overalt udi Herredet, men Hedetørve faas der nok. Saa er der og udi Aars Herred ikkun liden Engsbierring og faa Kiær eller Moser til Fædrift. Landet er mesten jevn og slet overalt undtagen i SchivumSogn og EjdrupSogn, hvor der findes nogle høje Sandbakker overgroed med Lyng.
B) Jorden producerer efterfølgende:
1) Kalk og Stenbrækning eller andet mærkværdigt findes ej i Herredet uden grove Kampestene baade store og smaa, som findes overalt i Overflødighed.
2) Skove, som kan tiene til Skibsbygning, stor Husbygning eller andet, findes ej i Herredet, thi der er alene ved Halkieren liden Lystskov af unge Træer, men ved Nørlundfindes god Bøgeskov tienlig til Brændeved, Kul og Arbeidstømmer til Plove og Vognredskab[Note 2]. Kornet voxer her som i Slet Herred Rug, Byg og Havre, og ingen anden Slags Sæd. Hø kan der avles til de 4 Herregaarde, som ligger i Herredet, til hver 60-100 og i højst 150 Læs, ligesom Grøden indfalder, men til Bønder- og Præstegaarde avles lidet Hø uden alene til SmaarupPræstegaard, hvortil er overflødig Engsbierring og Græsning[Note 3]. Hauger er kun ved Herregaardene. Medicinske Urter findes vel paa Marken allevegne af hvem, der kiender dem[Note 4]. Fornøden Ildebrand af Tørv og Lyng kan Beboerne mesten overalt have i dette Herred.
3) Alle Slags tamme og vilde Creaturer i dette Herred ligesom i Slet Herred undtagen Fuglevildt af Svaner, Vildgiæs og Ænder, som ej er saa overflødigt, fordi Limfiordener mange Steder langt derfra[Note 5].
C) Beboerne ere af lige Beskaffenhed, Tilstand og Vilkaar som udi Slet Herred er ommeldt, Herskaberne til Krastrup, Gundestedog Mølgaardundtagen, saasom de bor ej der i Herrederne.
Noter
| [Note 1] | I denne fandtes ved Sct. Hansdagstid (efter R. 1743) "Negenøje" (petromyzon fluviatilis) foruden Gedder, Aborrer, Skaller og Foreller om Sommeren og smaa Ørreder om Vinteren. |
| [Note 2] | Om denne Skov meddeles 1743: Paa den østre Side af Gaarden (Nørlund) strax ved Engen begynder Skoven, som strækker sig til en Mølle, navnlig Rold Mølle, hvilken Distance, som er Skovens Længde, er ungefæhr en dansk halv Mil og dens Bredde er ungefæhr l Fjerdingvej og endes ved en liden Mose, som kaldes Sortmose. Samme Skovs Træer er mestendels af liden Bonitet, den største Del er Bøgetræer, krogede, stor Underskov og smaa Buske. Af Egeskov er ikke besynderligt undtagen her og der et enkelt. I "Dratz Mose" i Giver Sogn voksede nogle Ris, som kaldtes "Giver", hvoraf Sognepræsten udledede Sognets Navn. Fra Hornum Pastorat meddeltes om nogle udyrkede Agre og Ris, som hørte til Hornum By, og som "udi Brandenborgernes Tid og den sorte Døds Grassering tilligemed daværende Skov siges at være bleven øde og siden udyrkede, men nu henligger udi stakket (kort) Lyng, som Ryggene af Agrene udi Heden udviser". 1743 var der ingen Skov mere i Pastoratet. |
| [Note 3] | Fra Ulstrup-Gundersted meddeles 1743, at der i denne Egn omtrent kunde sælges 2 Tdr. Rug af hver Td. Hartk. Bøndergods, 30 Tdr. af hver Præstegaard og 300 Tdr. af hver Sædegaard, af Byg derimod intet undtagen fra Herregaardene, nemlig halvt saa meget som af Rug. I Skivum By, hvori var 8 Gaarde med 16 Besiddere, samt 3 Bolsmænd og 18 Gadehusmænd, saaedes efter Gjøden l Kjærv Byg, 2 Kjærve Rug og l Kjærv Havre, hvorefter fulgte 3 Aars Hvile. |
| [Note 4] | Præsten i Ulstrup nævner følgende Farveurter: »Pors til grønt at farve, nogle gule Urter, som her kaldes Vees (Visse) til gul Farveri og Lav eller Mus paa smaa Træer til en brun Farve.« |
| [Note 5] | I R. 1743 for Skivum Sogn omtales et Riskrat ved Nordsiden af Skivum Bymark, (af hvilket Husfolkene havde deres Næring ved at binde Kurve af Kvistene). I dette Krat var Ræve, Harer og Brokke, "men Ulvene, som har sig Vaaning og Leie derudi, er nu saa formertes udi Mængde, at de i dette Aar, endog naar Vinterens Haardhed ikke har tynget og tvinget dem, dog om somme Nætter indbrudt udi Folkes Faarestier saavel i omkringliggende Stæder og Byer og Sogner som der i Byen og ihielrevet hele Flokke Faar." I Ulstrup-Gundersted Pastorat gjorde Ulvene ogsaa stor Skade, og fra Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg meddeles om "Ulve 3 à 4 i Flok, hvilke Ulve giøre mægtig Skade i Landet paa Bæster, Høveder og Faar, haver deres Leje og Retirade strax østen for Hornum Sogns Eiendom og Østerkiær udi et Birk (dvs: Birkekrat), Graarup Birk kaldet, formedelst ingen Klapjagt bliver nogen Tid holdet". Om Vildtet i Ravnkilde-Brorstrup-Haverslev hedder det 1743, at det er "rart", at en Hiort, Hind eller et Vildsvin kan lade sig se i Skovene der, men nogle faa Harer og Brokfugle kunde vel findes. Præsten i Ulstrup bemærker 1743, at man der nu ikke havde Bier, siden Lysene i Kirkerne blev afskaffede (?) |